PR-praktikanter skal først og fremmest lære noget

Som medlem af Advosory Board for kommunikatinsuddannelserne på CBS og som censor samme sted, har jeg læst mange praktikrapporter, talt med praktikanter, og vi er i Dansk Byggeri selv værter for praktikanter fra tid til anden. Og jeg ved, at lønne faktisk er den mindste udfordring for praktikant og virksomhed.

Det, der tæller, er, at de unge faktisk lærer noget. Og her svigter mange praktiksteder – herunder PR-bureauer, som – og det skal de have ros for – tager mange praktikanter.

Alt for ofte ser jeg praktikrapporter, der er for dårlige. Ikke fordi de unge er for dårlige eller ikke flittige nok, men fordi praktikstedet ikke har taget deres opgave som praktikvært alvorligt eller fordi de simpelthen ikke magter opgaven.

Den studerende møder forventningsfuldt op på praktiskstedet og modtages med et ”Guuud – er det i dag du skal starte….” og bliver så sat til at læse virksomhedens hjemmeside og diverse foldere. Flere dage efter får praktikanten så et halvtimes møde med en fortravlet og uforberedt projektleder, der skal være vejleder, og som sætter det unge menneske til at løse en opgave, som ikke er ordentligt defineret, med uklare mål og med en urealistisk tidsplan. Resultatet bliver derefter. Kun de stærkeste og dygtigste unge formår at stille krav til praktikstedet, få skik på opgaven og få et fornuftigt resultat ud af det.

Sådan behøver det ikke være. Med få midler og lidt forberedelse kan man som praktikvirksomhed få meget mere ud af den studerende – og give den studerende en meget bedre hjælp. For det første skal man være indstillet på, at det kræver tid og forberedelse, at være praktikvært. Har man ikke tid, skal man sige nej. For det andet skal man gøre sig umage med at finde en veldefineret og velafgrænset opgave med klare mål – dem er der masser af i veldrevne virksomheder, så det er ikke svært. For det tredje skal man udarbejde en praktikplan, der bl.a. indeholder et kort introduktionsforløb. Med disse tre ting i orden kan virksomhederne give den studerende et godt forløb, få en god, brugbar opgave ud af det og leve op til sin forpligtelse til at uddanne og præge unge, så de får en god opfattelse af, hvad det vil sige at arbejde i dansk erhvervsliv. Vi har faktisk selv et medansvar, som virksomheder og chefer, for at de unge kommer godt i gang. Når det er sagt, skal uddannelses-institutionerne naturligvis også medvirke til at stille rimelige krav til både den unge og til praktikvirk-somheden og være med til at råde og vejlede, så begge parter ved, hvad de går ind til. Det er ikke alle uddannelsesinstitutioner, der tager denne opgave alvorligt.

Dansk Byggeri, og den afdeling jeg leder, har praktikanter fra tid til anden, som vi lønner, for vi synes, at det bør man som ordentlig virksomhed, fordi vi får noget for pengene og fordi vi ved, at det kan være svært for de studerende at få en hverdag til at hænge sammen uden løn.  Men løn (og dens størrelse) er som sagt ikke det vigtigste. Som jeg siger til de unge, jeg vejleder: Find en virksomhed og en chef, der kan og vil udvikle dig. Det er meget mere værd end lidt mere eller mindre i løn her og nu.

Men også for virksomhedernes og PR-branchens egen skyld skal vi tage vores rolle som praktiksted alvorligt. For det er med til at give os et bedre omdømme og bedre medarbejdere på sigt.

Teksten er også bragt i Børsen