Kampfly-kommunikation

Politikerture i 140.000-kronersklassen på bagsædet af et jagerfly. Studieture til fabrikker i USA. Det er en storstilet charmekampagne, som rulles ud, når kampflysælgerne kommer til byen. Hele pr- og public affairs-arsenalet er i brug. Gevinsten? En ordre på op mod 20 mia. kroner.
af Andreas Krog
Det danske militær har haft F-16 kampflyet i 30 år. Det er nu på tide at skifte det ud. Der foregår en storstilet PR-charmeoffensiv fra våbenproducenter om at få ordren
 
En snak over en kop kaffe, en god frokost eller måske ligefrem en studietur til fabrikkerne i USA eller andre steder i verden er kun en lille del af den charmekampagne, som rulles ud, når kampflysælgerne kommer til byen. Siden 2007 har sælgere fra nogle af verdens største våbenproducenter været i København og det øvrige Danmark regelmæssigt. Vi står nemlig over for at skulle købe nye kampfly til afløsning for de mere end 30 år gamle F-16-fly. Og når guleroden er en kontrakt på op mod 20 mia. kroner, så tages hele pr- og public affairs-arsenalet i brug.
 
F-18 Super Hornet vs. F-35 Joint Strike Fighter
Mest angrebsivrig er Boeing, der stiller op med deres F-18 Super Hornet. Boeing er mest med for at forsøge at kaste grus i maskineriet hos ærkerivalen Lockheed Martin, der står bag storfavoritten, F-35 Joint Strike Fighter. Boeing får hjælp af Vespa Crabro, der er et selskab stiftet med det formål at lave pr- og public affairs-arbejde for Boeing over for danske medier, politikere og beslutningstagere. Vespa Crabro er da også det latinske navn for en stor gedehams – som hedder super hornet på engelsk.
 
Den kompakte F-35 Joint Strike Fighter er storfavorit til at løbe med ordren. Firmaet Lockheed Martin har dog haft problemer med flyet og prisen er steget. Derfor har konkurrenterne øjnet chancen for at komme ind på markedet
 
Boing + Annette Juhler Kjær
Bag Vespa Crabro står dels pr-firmaet Mark & Lindberg og dels journalist og tidligere spindoktor for Bendt Bendtsen, Annette Juhler Kjær. Med sit karakteristiske røde hår ledsager hun Boeings supersælger, Tom Bell, til møder med forsvaret, politikere, virksomheder og medier, når Bell cirka hver tredje måned er i København ”for at holde linjen varm”. For selv om konkurrencen har været sat på pause siden marts 2010, har Boeing stadig foden solidt plantet på public affairs-speederen.
 
Annette Juhler Kjær er PR-ansvarlig for Boing i Danmark. Og Tom Bell er Boings supersælger.
 
De seneste fire år er Boeing således den af de i alt tre kandidater, som har kastet suverænt flest penge efter den danske kampagne. De kom først ind i konkurrencen i sidste øjeblik i 2008, og i starten anså de to andre kandidater, svenske Gripen og amerikanske Lockheed Martin, ikke Boeings F-18 som en reel trussel. Men så holdt Boeing og Vespa Crabro i februar 2009 en reception i en stor hangar i Københavns Lufthavn. En reception, som fik hele det danske ”kampflymiljø” til at spærre øjnene op.
 
Super Hornet flyet fra Boing er ikke storfavorit til at løbe med orden. Firmaet bruger derfor enorme summer på at indynde sig hos beslutningstagere
 
På røde løbere, der var en Oscar-fest værdig, stod midt i hangaren to F-18 Super Hornet-fly fra US Navy. Uden om var der linet op med både fransk og amerikansk champagne samt pindemadder og fyldte chokolader ad libitum. Alt hvad der kunne krybe og gå fra det politiske miljø, forsvarsindustrien, forsvaret og medieverdenen var inviteret til begivenheden. Boeings velsmurte salgsmaskine var kommet til byen – og de mente det alvorligt.
 
På kanten af bestikkelse
Boeing og Vespa Crabros største stunt var dog, da de inviterede udvalgte politikere med på en bagsædetur i de to F-18-fly, som US Navy (igen) havde været så behjælpelige at stille op med. I privatfly blev en lille skare af politikere og miltære topfolk fløjet til den sønderjyske flyvestation til deres livs flyveoplevelse. Som lægmænd har politikerne ikke en jordisk chance for at vurdere F-18’erens evner i luften, og bagsædeturene var da også ren og skær lir. F-18 er det eneste af de tre kandidatfly, som kommer i en to-sædes udgave, og det forstod Boeing og deres pr-folk at udnytte fuldt ud. Thumps up for det stunt.
 
Med til historien hører dog også, at politikernes luftture ville koste 140.000 kroner for en time, hvis de selv skulle have købt dem i Rusland, hvor man sælger den slags. Med udgangspunkt i det amerikanske udenrigsministeriums regler for amerikanske virksomheders gøren og laden i udlandet, kunne undertegnede ikke lade være med forsigtigt at fundere over, om ikke luftture i den prisklasse var på kanten af bestikkelse. I et halvt år derefter hørte jeg ikke fra Boeing-teamet. 
 
Morten Bødskov (S) og Karsten Nonbo (V) har forsøgt at overbevise skatteydere om at en tur i et jagerfly er det samme som at besøge et plejehjem!
 
Det var i øvrigt kun særligt udvalgte politikere, der fik invitationen. En af dem, der ikke blev inviteret, var Gitte Lillelund Bech. Måske en fejl, når man tænker på, at hun ganske få måneder senere blev forsvarsminister.
 
I realiteten er det kun en meget lille skare af militærfolk og politikere, der reelt har indflydelse på, hvilket kampfly vi vælger at købe. Derfor skulle man tro, at lobbyindsatsen alene var fokuseret mod disse personer og medierne. Men det er den langtfra. Gripen har for år tilbage annonceret i medlemsbladene hos Venstre og De Konservative, ligesom flere producenter annoncerer i fagforeningsblade og blade for almindelige piloter.
 
Tog kegler hos mændene
Alle tre kandidater bruger også mange ressourcer på at charmere sig ind hos hr. og fru Danmark. Hvert andet år holder Flyvevåbnet åbent hus og viser alt sit isenkram frem til de omkring 100.000 fortrinsvis jyske skatteydere, som lægger vejen forbi. Det bliver krydret med flyopvisninger til den store guldmedalje. Dette års åbent hus løb af stablen søndag den 10. juni i Aalborg. Boeing havde slået en stor stand op i én hangar, og Lockheed Martin havde slået en anden stor stand op i nabohangaren. På pladsen foran hangarerne havde Gripen sat et telt op mellem helikoptere og fly fra ind- og udland. Bevæbnet med mere end 18 kilo ”godis” fortalte de svenske kampflysælgere beredvilligt om det lille svenske alternativ, som deres public affairs-folk fra Rud Pedersen i starten forsøgte at lancere som ”the friendly fighter”.
 
SAAB producerer Gripen: ”the friendly fighter”. Gripen prøver også ihærdigt med public affaris at komme i betragtning til ordren
 
Samtidig havde Gripen fået overtalt det svenske flyvevåben til at sende flere Gripen-kampfly til Aalborg. Skatteyderne kunne således se flyet både på jorden og i luften. Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter er kun lige begyndt på testflyvningerne og kunne derfor af gode grunde ikke deltage. Og mock-up’en i pap i størrelse 1:1 havde de texanske kampflysælgere ladet blive hjemme. Den var ellers med i Skrydstrup for to år siden. Til gengæld tog man kegler hos især det mandlige publikum med en F-35-simulator. I Boeing-lejren undskyldte man sig med, at US Navy havde for travlt i verdens brændpunkter til at kunne stille med et fly.
 
Ved siden af Gripen havde Eurofighter slået et stort telt op og fået den lokale smørrebrødsforretning i Nørresundby til at levere et større parti sandwich. Det fælleseuropæiske kampfly trak sig ud af den danske konkurrence for knap fem år siden. Men nu vil de så gerne ind igen, da de, ligesom Boeing, øjner en chance for at slå storfavoritten, F-35. Den officielle forklaring på tilstedeværelsen i Aalborg var dog, at de var nødt til at bakke det tyske flyvevåben op, som havde valgt at sende tre Eurofightere til nabolandet mod nord.
 
Det er dog ikke kun de jyske skatteydere, som kampflyproducenterne forsøger at indsmigre sig hos med bolsjer og flysimulatorer. Også på det private Airshow i Roskilde er de på plads. Men mest opsigtvækkende var det, da Gripen for år tilbage lejede sig ind på Tøjhusmuseet i København og gav fri entre så familiefædrene kunne tage børnene med ind og prøve en Gripen-simulator. I køen til simulatoren fik fædrene også lige en brochure om herlighederne ved det svenske kampfly.
 
Langt med opfindsomhed
Boeing og Vespa Crabro har uden tvivl kørt den mest massive kampagne, der har kostet flest knaster på marketingbudgetterne. Lockheed Martin og deres rådgivere hos Primetime har holdt sig diskrete i baggrunden. Som storfavoritter er der ingen grund til at angribe. Her har det mest handlet om at forsvare F-35-projektet, som bliver stadig dyrere og mere og mere forsinket.
 
I Gripen-lejren, hvor man, foruden Rud Pedersen på public affairs-siden, frem til årsskiftet 2011/2012 fik pr-hjælp hos Grøn Ejvin Andersen (de har nu skiftet navn til KREAB Gavin Anderson, red.), har man måttet drosle lidt ned, mens kampagnen har været sat på pause. Den lille svensker har ganske enkelt ikke Boeings store muskler til at blive ved med at fastholde trykket. De har brugt ressourcerne i andre konkurrencer rundt om i verden. Men de skal nok vende tilbage, og selv om pengene er få, kan man komme langt med lidt opfindsomhed. Således vandt en 12-årig dreng fra Bangalore en bagsædetur i en Gripen under et flyshow i Indien sidste år. Det gav medieopmærksomhed ud over hele det store land – men sikrede dog ikke sejren i verdens største kampflykonkurrence.
 
Gripens stunt på Tøjhusmuseet fandt sted i 2006, da et politisk valg af kampfly var lige på trapperne. Siden er beslutningen blevet udskudt flere gange, og lige nu er hele processen sat på pause. Men det er politikernes ambition at bestemme sig inden udgangen af 2014. Så de kommende to år vil helt sikkert byde på endnu flere opfindsomme charmeoffensiver over for både politikere, medier og den brede befolkning.
 
Og man forstår, at pr-maskineriet kører i højeste gear. For der er så sandelig meget på spil, når gevinsten er 20. mia. kroner. 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job