Powermingler’s guide til Reboot 10

Reboot er altid en lille smule kaotisk - hvilket også er en del af charmen - men hvad er det, man skal se, og hvem skal hænge ud med?
af Anders Pollas, Katrine Thielke
De faglige indslag:
  • Eric Wahlforss: On sounds and clouds. Eric er fremme i skoene og gør et forsøg på at forklare, hvordan musikbranchen har det - og kommer til at se ud fremover.
  • Ton Zijlstra: New complexity, new attitudes, skills and tools to match. Hvordan ser vidensmedarbejderens drømmeevner ud - og er der noget, der måske skal aflæres?
  • "In many respects, the focus group is dead". Peter Parkes om co-creation og collaboration i en verden, hvor organisationens stakeholders skal håndteres på nye måder, er et godt bud på det faglige input, man kan gå hjem og fortælle sin chef om. 
  • Konferencens deltagere kommer fra hele verden, og naturligvis fra hele Danmark. Hvis du vil tale med en af de kloge fra det mørke Jylland, så giv dig tid til at veksle et par ord med Martin Ludvigsen, som er fra Center for Interactive Spaces i Århus - du kan også høre han tale på konferencens første dag
 
De nørdede indslag:
  •  Dorkbot Workshop er værd at kigge forbi, hvis du vil se elektronik - og digitale nørder lave quick and dirty spil. Workshoppene er som regel meget åbne, og det er helt okay bare at sidde og glo på, at de andre laver arbejdet. Vil man have nørderi på andendagen, så er Arduino Workshop (Build your own ambient devices) lige sagen.  
 
Celebrity indslagene:
  • David Weinberger har den sidste præsentation på konferencens første dag, og ham skal man høre, da han er en ægte social media celeb. Han er medforfatter til The Cluetrain Manifesto, som er biblen indenfor netbåren marketing og kommunikation, og er professionel taler. Han er en af de veteraner, som man SKAL kende navnet på. Du skal nok ikke regne med at få ham for dig selv i baren i timevis, han vil bevæge sig rundt i en lille sky af de andre veteraner.
  • Stowe Boyd: Web culture. Om konflikten mellem potentielt dybe, nære relationer og eksklusion, flokmentalitet og tabuer. Stowe taler engageret og ryger cigar i pausen. Opfinderen af Twitpitch.
  • Er man til det mere journalistiske, så er Dan Gillmors oplæg på andendagen lige sagen - hans oplæg hedder Free Press, Free Speech. Gillmor fulgte tæt boblens plop i Silicon Valley og er en kendt amerikansk teknologi-skribent.
 
Folk:
  • Thomas Madsen-Mygdal - som regel forkortet til Mygdal - er manden bag Reboot, og det er absolut essentielt, at du får hilst på ham, så du bagefter kan referere til jeres relation, når du taler med andre Rebootere. Vær dog opmærksom på, at mere end 80% af konferencens deltagere tæller Mygdal blandt deres venner.
  •  Kim Elmose, som er Politikens blogredaktør, er værd at hilse på, hvis man vil have noget at vide om, hvordan avislæsere reagerer på blogformatet
  • Du kan også møde Trine-Maria Kristensen, der sammen med Mygdal startede Social Square. Social Square har for nylig udvidet med adskillige medarbejdere, så der må være flere spændende projekter på vej fra en af Danmarks mest kendte meta-bloggere.
  • For geek-cred skal du hilse på Peter Brodersen, som er manden bag findvej.dk.
  • Og for yderligere geek + social media-cred kan du hilse på Rasmus Luckow-Nielsen, der er med til at lave BÅDE mitkbh.dk og kbh.dk.
  •  ... men den ultimative person, du kan møde, er Bjarne Tveskov, Reboot-veteranen, der tidligere har arbejdet på LEGOs rumserier og nu er selvstændig med en meget læseværdig blog, der altid er først med det mest interessante 
  • Og så kan du faktisk møde Bubber på Reboot, men det er ikke helt, som du tror.

Sidst men ikke mindst, bør man unde sig Guy Dickinsons Micropresentations - konceptet er 20 slides, 20 sekunder per slide, og folk kaster sig ud i alverdens emner, så man kan godt være heldig at få en masse guldkorn med hjem uden at skulle lide sig igennem en hel times oplæg.
 
Vi ses på Reboot – og alle I andre kan følge slagets gang her >

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job