Mange kender til den slags møllehjulstunge skriveprocesser, hvor enten perfektionisme eller manglende koncentration har gjort skrivearbejdet til en sur pligt. Sådan behøver det ikke at være. Ved at ændre på skrivevanerne kan du få en bedre skriveproces. Her er 10 regler og retninger til at skrive godt, hvor du har det godt med dig selv, når du skriver godt. Kort og godt.

1) Diagnostiser skriveforhindringen – og løs problemet

Første skridt imod at skrive med flow og power er at se problemerne i øjnene. Det gælder om at diagnostisere det, der bremser eller helt forhindrer dig i at skrive. Næste skridt er at fjerne de praktiske og psykologiske forhindringer, nu du har fået afsløret dem. Mangler du i praksis konkrete skrivekompetencer, har du en ustruktureret skriveproces, mangler du formbevidsthed, har du ingen eller dårlig vejledning/ledelse/feedback, eller er du forstyrret af indre eller ydre ting, fx økonomi, kolleger, telefonopringninger eller dårlige udsigter mht. salg, publicering eller feedback på dine tekster? Hvis du er det, bliver dit skriveflow let ødelagt eller kommer aldrig nogensinde i gang.

Det er de praktiske problemer, der skal være løst, men skriveblokering er også psykologi. Nogle af de mest udbredte årsager til skrivestop og -blokeringer er angst for, at det, du skriver, ikke er godt nok, ulyst, faglig eller mental isolation, perfektionisme og alt for store ambitioner. Rådet er ganske enkelt: Prøv at løsne op for vanskelighederne. Selverkendelsen og italesættelse er de første vigtige skridt på vejen. Fortæl om dit projekt til en kollega eller god ven. Selve det at høre dig selv tale giver mange ideer, letter hjertet og modvirker din oplevelse af at sidde alene med tingene. Men drop de mavesure og overkritiske lyttere eller feedbackgivere – du skal have energi ud af snakken.

2) Planlæg din arbejdstid – skriv den mulige tekst

Et andet vigtigt skridt imod en mere flydende skriveproces er at vænne dig til at planlægge dine skriveprojekter med realisme. Det betyder i første omgang, at du skal planlægge din arbejdstid og vælge et ambitionsniveau. Beslut dig for et kvalitetsniveau for din tekst: Skal den være god, mellem-god eller bare nogenlunde o.k. Fx behøver en hurtig mail, hvor du giver en håndfuld informationer videre til en kollega eller kontakt, jo ikke at være på samme fabelagtige niveau som din baggrundsartikel eller et vigtigt portræt. Hvad kræver situationen og dine læsere? Måske skal du bare prøve at skrive den mulige tekst, altså den tekst, der kan lade sig gøre i forhold til de informationer, du kan finde her og nu på nettet, og hvem du kan få til at komme med en udtalelse. Drop målet om den fuldendte eller gode tekst. Det gælder for mange e-mails, artikler, pressemeddelelser, indslag til intranettet og også studieopgaver, at de ikke behøver at være genialt skrevet. Ikke desto mindre er ufattelig mange kommunikationsfolk – og ikke mindst dem med en universitetsuddannelse bag sig – skolet i at være så omhyggelige og kvalitetsbevidste, at de ofte har svært ved at komme op i fart. Når du har besluttet dig for et kvalitetsniveau, laver du en tidsplan med mål og delmål: Hvornår skal du være hvor langt med hvilken kvalitet osv.

Den mulige tekst er muligheden for en bedre skriveproces.

3) Planlæg indholdet – lav en disposition

Jo svagere skrivekompetencer, desto større er behovet for en disposition. Kort sagt er det en god ide, hvis du som uerfaren skriver laver en ret udførlig disposition tidligt i processen, mens de erfarne tit vil få mere ud af en åben og uformel disposition.

Dispositionen udgør en slags landkort, som du kan styre efter i skriveprocessen. Prøver du at skrive helt uden, kræver det, at du holder tungen lige i munden og desuden har masser af rutine: Du skal jo på én gang kunne skrive i et halvautomatisk flow, hvor teksten helst skal flyde nogenlunde af sig selv (se punkt 6), og samtidig sørge for at holde retningen. Det kræver rutine af dimensioner.

Derfor vælger mange nok så rutinerede journalister og kommunikationsfolk da også at skrive deres tekster ud fra en klassisk, lineær disposition som den, vi lærte i skolen. Og det kan være både i orden og effektivt, fx hvis skriveopgaven er bundet, meget forudsigelig eller resultatet bare skal være på et o.k.-niveau. Men skal der tænkes nyt og frisk – fx i forbindelse med længere tekster – så er det ikke den bedste løsning. Her skal du hellere lave en uformel plan.

4) Lav en uformel plan

Arbejder du på skriveprojekter, hvor der skal tænkes nyt og måske idéudvikles i forhold til vinklen eller sproget, kan det være en god ide at arbejde med en friere og mere uformel plan end en gammeldags disposition. En uformel plan kan være et stykke papir med nogle stikord, cuecards, en tegning, en lille planche, et mindmap eller det hele eller dele af det på en gang. Den slags planer indbyder til flere og mere skæve associationer og indbyrdes koblinger i stoffet end den klassiske disposition, hvor man jo meget hurtigt lægger sig fast på indholdet og rækkefølgen. Bl.a. derfor bruges uformelle planer i alle mulige projektsammenhænge, fx inden for reklame- og filmbranchen.

Under alle omstændigheder bør du have en fleksibel indstilling til din disposition, så du giver dig selv muligheden for at finde på noget nyt og bedre undervejs – selvfølgelig afstemt i forhold til, hvor meget tid der er sat af til opgaven, og hvad kvalitetskravet er.

5) Formuler kernen – eller skriv dig frem til den

Det er ikke sikkert, at du endnu er i stand til at formulere kernen i det, du sidder og skriver. Men prøv alligevel. Forsøg fx at skrive et lynhurtigt bud på et par linjer: ”Mennesker bliver glade af at dyrke kampsport”, ”Ældre mennesker i København er ensomme” eller ”Jensens løsninger er de bedste i Norden”.

Journalister og filmfolk kalder den slags hovedpåstande for præmissen, og præmissen udtrykker vinklen i teksten. Måske kan du få fat i præmissen ved simpelthen at spørge dig selv: ”Hvad er det egentlig, jeg tror, jeg gerne vil sige/der interesserer mig/læserne?” – og skrive svaret så ærligt som muligt på et stykke papir. Fx: ”Det, der fanger mig mest ved ham som leder, er, at han tilsyneladende aldrig taler med sine medarbejdere. Alligevel ser det hele ud til at fungere”. Men pres omvendt ikke dig selv til at formulere kernen for tidligt.

Måske kan du netop med fordel vente lidt og så skrive dig frem til den gode vinkel. Dvs. du bruger din første skrivning – din forskrivning – til at undersøge dit stof og dine ideer. Skrivningen bliver en søgeproces efter substansen, vinklen og de gode formuleringer i stedet for, at du bare nedskriver det, du allerede har tænkt.

Hvis man er med til at give feedback, kan man faktisk se, at denne forskrivning tit er røget med i den halvfærdige tekst. Det er tydeligt, at det første afsnit ikke hører til i artiklen, men tjener som skriverens egen indskrivning på emnet. Derfor kan man med fordel ofte slette det første afsnit og gå direkte på stoffet i den endelige artikel.

6) Skriv frit og undersøgende – fx nonstop – og brug cut up

Flow er en skrivetilstand, hvor du arbejder så intenst, at du glemmer tid og sted og tit laver noget af dit bedste. Det skyldes, at din hjerne i flowtilstanden arbejder optimalt, og din indlæringsevne er på sit højeste, fordi du udfordrer dig selv. I forhold til skriveprocessen kan du fremme flowet ved simpelthen at tvinge dig selv til at skrive uafbrudt. Du bruger nonstopskrivning – dvs. skriver et råt udkast til teksten eller artiklen i ét hug uden at stoppe undervejs. Du skriver i et uafbrudt flow og lader dine indre overvejelser og strøtanker – fx vedrørende manglende viden, research, dårlige formuleringer eller stavning – komme med i råteksten (”… altså nu handler det jo om ældre mennesker i provinsen, ved jeg overhovedet, at de har det sådan, er der mange ensomme, eller er det noget jeg finder på, er det en fordom, jeg må have fat i Peter fra xxx … osv.”).

Nonstopskrivning er effektivt og også ret udbredt både i Danmark og i USA, hvor metoden beskrives mest udførligt i den amerikanske universitetsprofessor Peter Elbows bog ’Writing With Power’. I Danmark kan man få et kursus i metoden ved de fleste højere læreanstalter, bl.a. i forbindelse med speciale- og opgaveskrivningen.

 Flow skrivningens Godfather Peter Elbow fortæller om at skrive.

Nonstopskrivning fører til både bedre skrivekompetencer (fordi du skriver og retter meget tekst) og til mere kraftfulde færdige tekster, viser Elbows erfaringer. Mange oplever en flerdobling af både antallet af tekster og en væsentlig forbedring af kvaliteten, når de først har integreret metoden og lært at bruge den effektivt – og nonstop kan også være med til at målrette den senere research, fordi du får afdækket og formuleret alt det, du ikke ved.

Problemerne for nogle opstår, når de skal til at revidere teksten, først og fremmest fordi det kræver ret stærke skrivekompetencer at redigere i så kaotisk en råtekst, som nonstopskrivningen nogle gange ender i. Her er det en rigtig god idé at bruge cut up-teknik: Klip din rå tekst i stykker, gerne midt i sætninger, afsnit eller formuleringer.

Fordel stumperne i nogle hovedgrupper og begynd at eksperimentere med forskellige rækkefølger i hver gruppe. Sæt så grupperne sammen, så du får fortalt hele historien eller om emnet bedst muligt.

Når du bruger cut up, er det vigtigt at holde fast i det legende og eksperimenterende. Du prøver dig frem og får skabt mange koblinger i stoffet, hvilket giver mange nye ideer og hjælper dig til at se kernen og det væsentlige mere klart. Og så er det sjovt! Lad være med at slå processen og teksten ihjel ved at være alt for analytisk.

7) Skriv lidt langsommere – men undersøgende

Giver nonstopskrivning et for kaotisk resultat, kan du vælge at skrive noget langsommere. Men skriv stadig frit og undersøgende, ligesom når du fx skriver et brev eller en e-mail, hvor hånden og teksten nærmest flyder af sig selv. Lad være med at tænke for meget på formen, dine formuleringer eller din stavning. Hold fast i, at du er ved at undersøge stoffet og generere rå tekst og ideer. Du er ikke ved at skrive noget hel- eller halvfærdigt. På den måde undgår du perfektionismens blokering. Går du i stå, kan du prøve at skrive ”omkring teksten” (”det jeg ville have skrevet, hvis ellers jeg kunne skrive”). Ellers skift til nonstop – eller lav research eller hold en kort pause (hvor du fx laver noget fysisk eller psykisk krævende, det fremmer kreativiteten).

Du kan vinde ved bruge nonstop og undersøgende skrivning i bestemte situationer, bl.a. til at

• varme op (så din hjerne begynder at arbejde automatisk, frit associerende og ”flydende”: Beskriv fx dit forhold til skriveopgaven. Eller rummet du sidder i).
• modvirke overspring (skriv fx om, hvorfor du ikke gider skrive – men nok gør det alligevel. Og skriv om, hvilken værdi du selv får ud af at skrive teksten. At starte med at skrive om værdierne og skriveprocessen udsætter præstationspresset – og de fleste får lyst til og mod på at skrive, når først det flyder).
• revidere din tekst, så den bliver længere (prøv at lave omskrivninger, hvor du bevidst forsøger at gøre udvalgte dele af din tekst længere. Tænk, associer og skriv nyt ud fra det, der står. Det vil sandsynligvis tilføje den færdige tekst yderligere kvalitet, fordi du får mere at vælge imellem og får fordybet dig mere. Metoden skal selvfølgelig bruges med måde, så du stadig overholder deadline).

8) Brug Brief Daily Sessions – men modvirk overspring

Den amerikanske professor og ekspert i skriveprocesser og -blokeringer Robert Boice har en teknik, han kalder Brief Daily Sessions (BDS) Laver du en BDS, skriver du frit og genererende i 15 til 60 minutter, fx men ikke nødvendigvis nonstop, og du må gerne gentage processen flere gange i træk. Du bør være i berøring med dit skriveprojekt mindst en gang om dagen i den periode, hvor du arbejder på det (så du ikke glemmer det og skal bruge tid på at finde tilbage).

Måske laver du allerede BDS uden at have spekuleret videre over din metode: Du skriver lidt i flow, og når du løber tør, rejser du dig, trisser rundt, taler med en kollega eller går måske lidt udenfor. Måske opfatter du det som overspringshandlinger. Men i virkeligheden bevirker dét, at du flytter dig fysisk fra din computer, at du ser, oplever og føler noget andet, hvilket skubber til erfaringsskemaer dybt i dit sind – og det er det samme som, at der kan opstå nye koblinger, så du ser nye muligheder i dit stof og pludselig får ideer.

At holde korte pauser er med andre ord ikke et udtryk for din dovenskab, men bare for, at du har lært dig at arbejde konstruktivt med at skifte mellem at bringe stof op i din bevidsthed og skyde det lidt væk igen. Hvorpå du atter bringer det op, osv.

Men alt med måde, selvfølgelig: Du skal jo helst ikke holde inspirationspauser i det uendelige!

9) Fasthold tålmodigheden – modvirk negativ tænkning

Utålmodighed er tit i bund og grund et udtryk for angst for, at du ikke arbejder hurtigt eller godt nok. Prøv derfor bevidst at modvirke utålmodighed. Forsøg i stedet at tilstræbe en let og tålmodig grundstemning, som om du nyder en samtale med en ven eller lægger et puslespil, mens du skriver. Og det uanset, om du skriver af pligt eller for din fornøjelses skyld, og om det skal gå hurtigt, eller du arbejder på noget længere.

I den forbindelse er det især en god idé at registrere og prøve at dæmpe negative automattanker à la: ”Det her bliver noget værre møg, gud, hvor jeg bare ikke gider skrive, jeg gider ikke, jeg gider ikke, jeg gider ikke …”. Som en sangskriver, jeg mødte, udtrykte det: ”Nogle gange er jeg i studiet og skal synge en linje ind for 25. gang. Så er der kun én ting at sige til sig selv: Det er sjovt, det her, det er sjovt, det her, det er sjovt …”. Du dæmper de negative tanker ved at tvinge dig selv til at tænke positivt om det, du skriver, og det, at du skriver.

10) Pas på deadlines og stress – og få hjælp

Rigtig mange journalister og kommunikationsfolk skriver i sidste øjeblik. Det er tit en del af en helt nødvendig arbejdskultur, og mange har udviklet en decideret afhængighed af deadlines. De får simpelthen ikke skrevet, med mindre det er lige oppe over. De får et adrenalin-kick og dermed en oplevelse af større energi (og kemisk belønning!) ud af presset. Men arbejdsformen indebærer en øget risiko for negativt stress, udmattelse og udbrændthed, viser forskningen. Er stress-skriveriet blevet en farlig afhængighed, er det en god ide at blive bedre til at prioritere og dermed undgå stress. Spørg fx:

• Bør og skal jeg prioritere at skrive den her tekst? Er den nødvendig og for hvem?
• Har jeg tilpas med skriveopgaver, eller er der for mange (eller evt. for få)? Hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen?
• Kan jeg uddelegere noget, eller er det mig, der skal skrive det her/det hele?
• Hvis det er mig, kan jeg så lave en prioritering og planlægning, der får mig til at føle mig mindre presset? Hvordan? Hvem kan hjælpe mig? Lav planen.

Det er med andre ord en god idé at prøve at gøre noget ved din skrivesituation, så du så vidt muligt undgår stress og negative tanker og følelser. Planlæg derfor dine skriveopgaver og begynd helst i god tid, så du slipper for alt for mange adrenalinsitrende brandslukninger. Skriv på én gang frit og undersøgende, samtidig med at du tilbagevendende forholder dig til retningen, din hovedpointe og din samlede tid til opgaven. Værn om din tålmodighed, værdierne og skriveglæden hele vejen, og få gerne hjælp fra andre eller prøv ligefrem at skrive nogle tekster sammen med dem.

Hvis du følger disse simple regler, er du på vej mod mere flow, mere power.

Kilde: Bo Skjoldborg: ’Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’ (hent et gratis uddrag på www.flowskrivning.dk).

Links ind her på andre gode skrivebøger:

Peter Elbow Writing With Power & Closing My Eyes as I Speak.

(Elbow er hjernen bag nonstopskrivning og feedbackstrategier.)

Robert Boice Procrastination and Blocking & How Writers Journey to Comfort and Fluency (Boice er kreatøreren bag Brief Daily Sessions (BDS) - en daglig skrivemetode)

Anne Katrine Lund Den forsømte kommunikation – brevet i organisationskommunikationen. (gode råd om brevskrivning i organisationer)

Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave  (bl.a. om forskellige typer skriveprocesser, skrivestop, blokeringer, planlægning, disposition …):

Akademisk skrivecenter (gode råd om skriveprocesser, disposition, feedback, specialeblog m.v.)