Posttraumatisk nation branding
Havfruen til Kina? Danske kvinder som ludere på nettet? Rådhuspladsen fuld af atletiske bøsser. Bag galskaben gemmer sig et forsøg på at rebrande Danmark post-Muhammed som fandenivoldsk frigjorte. Budgettet er 412 millioner. Budskabet er, at vi danskere tør udfordre og latterliggøre alt og alle, fra profeter til havfruer. Ikke mindst os selv, kvinder og børn inklusive. Men er det rigtigt, og er det sandt. Nej, det er en desperat, overdreven og ugennemtænkt reaktion på, at vi blev brændemærket som blasfemikere. Posttraumatisk post-Muhammed-nation branding, hvor vi lyver om, hvem vi i er. Vi er ikke frigjorte. Vi er fremmefjendske. Det er brandet danmarks egentlige essens. Det er det eneste vi helt sandfærdigt kan kommunikere om os selv til resten af verden.
Et slag i profetens ansigt
Alt er muligt i det moderne samfund, men ikke alt er rigtigt. Slet ikke at latterliggøre hvad andre mennesker føler er helligt. Profetens ansigt skulle aldrig være afbilledet. Det var en unødvendig krænkelse. Et pinligt optrin på verdensscenen. Det ved vi godt alle sammen, men vi vil gerne glemme det. Det kan vi og resten af verden desværre ikke. Psykologisk har vi derfor prøvet at skrive historien om ved at rebrande fædrelandet fra ubehagelig ignorant til frigjort idealist. Det lyder bedre, det føles bedre og det nation brander bedre.
Alt er muligt i det moderne samfund, men ikke alt er rigtigt. Slet ikke at latterliggøre hvad andre mennesker føler er helligt. Profetens ansigt skulle aldrig være afbilledet. Det var en unødvendig krænkelse. Et pinligt optrin på verdensscenen. Det ved vi godt alle sammen, men vi vil gerne glemme det. Det kan vi og resten af verden desværre ikke. Psykologisk har vi derfor prøvet at skrive historien om ved at rebrande fædrelandet fra ubehagelig ignorant til frigjort idealist. Det lyder bedre, det føles bedre og det nation brander bedre.
Ubehøvlet og dumsmart blasfemisk branding
Blasfemi er ubehøvlet og dumsmart. Det er æreløst, men rebrandet ret, kan sort blive til hvid. Det æreløse til det ærefulde. Tænk nu, hvis verdens udskældte, uforskammede småstat i virkeligheden kæmpede for de største af alle moderne værdier: Ytringsfrihed og den kritiske distance til alle absolutte værdier og autoriteter. Med et trylleslag er latterliggørelsen af profeten ikke blasfemi, men et modigt slag for store idealer. En langt mere attraktiv og ønskværdig position for det lille land. Netop derfor skulle havfruen med vold og magt til Kina. Vi vil vise verden, at vi skam tager vores egen medicin. Alt er til salg for at markedsføre Danmark. Selv fortidens nationalklenodier tør vi flytte rundt med.
Den virale havfrue
Som tekstforfatter Claus Skytte netop har skrevet her på K-forum, er VisitDenmarks Karen26 vores nye digitale havfrue. Forladt og ensomt søger hun, spejdende ud over havet, sin mand. Hun er endnu et strategisk nation branding tiltag. Sat i værk for at rette op på vores sønderskudte nationale brand. Ifølge afsenderen, VisitDenmark, er budskabet at brande danske kvinder som frigjorte, selvstændige og handlekraftige. For de mange millioner på YouTube skulle Danmark opleves som et land, der ikke blot tør latterliggøre profeten, men også landets egne kvinder og børn. Igen den næsten tvangsneurotiske trang til at provokere og latterliggøre. Igen den trang til at udfordre alt det, som andre lande ville feje langt ind under gulvtæppet. Thailand ville næppe distribuere en video med en ung kvinde fra Pattaya, som havde fået et barn med en ukendt tysk turist. Men det vil en af Danmarks største turistorganisationer, fordi vi intet har at tabe. Vi kan kun ryste skammen af os ved at råbe endnu højere og være endnu mere manisk frigjorte, end dengang vi pissede på milliarder af muslimer. Se nu vi pisser også på de turister, som kommer, og på vores kvinder og børn.
Out open Copenhagen
Open Copenhagen. Open for any thing. Outgames skulle naturligvis til København, så vi kunne vise hele verden, at vi elsker de homoseksuelle, mere end alle andre gør. Fanatisk frigjort skulle byen fyldes op til randen med dem, andre lande gemmer væk eller smider i fængsel. Til stor furore kom det frem ifølge BT at Københavns Kommune havde betalt millioner af skattekroner til blandt andet et "dark room", hvor de homoseksuelle kunne dyrke urinsex. Igen god branding af Danmark som landet, hvor vi pisser på alt og alle.
Posttraumatisk post-Muhammed-nation branding
Det er helt galt. Det er forkert branding. Det er posttraumatisk post-Muhammed-nation branding, hvor vi er fanget ind af et traume. Et traume, som betyder, at vi gentager et bestemt provokatorisk glansbillede af Danmark, som slet ikke er rigtigt eller virkeligt. Vi ville aldrig have valgt den position, hvis ikke JP havde trykt de forbandede tegninger. Tilhængere ser repositioneringen som en naturlig forlængelse og revitalisering af Danmarks historiske brandposition med fri porno og frigørelse. Det er bare en løgn. Det brand, vi sælger, er vi ikke. Linket mellem tressernes frigørelse og nu er en kortslutning. Her springer vi meget behændigt de sidste 20 års fremmedfrygt og fjendskhed over. Selv om det er kerneværdien i brandet Danmark. Vi er ikke frigjorte. Vi latterliggør ikke alt og alle. Vi hader derimod profeten og hans burkaklædte kvinder. Det er dem, som danskerne vil pisse af. Det ved enhver, som har besøgt landet. Det er den utilslørede asociale sandhed om brandet Danmark, ingen tør vise i de sociale medier.
