Dem vi følger

Hvem skal du følge på Facebook, og hvorfor? Kforum har bedt en række k-personer og mediefolk pege på de personer, de mener, der er vigtige at følge på Facebook ud fra en professionel og underholdningsmæssig betragtning. Læs med og find ud af, hvem der leverer gode historier, nyttige links, eller hvem der i stedet mener, at festen burde foregå på Twitter.

Annegrethe Felter Rasmussen, journalist

 
 
1. Ayse Dudu Tepe
Jeg synes, at radiovært Ayse Dudu Tepe er vigtig at følge ud fra både en professionel og en underholdningsmæssig vinkel. Dels fordi hun repræsenterer en skarp stemme med et blik for hverdagslivets absurditeter, dels fordi hun på en måde, som meget få mestrer, kan tale om sex i sine opdateringer på en direkte, in your face-måde, som jeg ikke kender andre kvinder, der gør (eller tør). Derudover skriver hun simpelthen bare godt.
 
2. Susanne Sayers
Jeg følger også med stor fornøjelse journalist og forfatter Susanne Sayers, som er en af de mest velresearchende stemmer på Facebook. Hvor andre bare mener og mener, undersøger Susanne sagen og vender tilbage med tal og fakta, som hun bruger og sætter i sammenhænge, så man bliver klogere. Tænk, at hun orker det, når nu ingen betaler hende! Derudover tør hun sætte sig selv på og i spil. Ligesom Ayse. Jeg elsker, når mennesker fremstiller sårbare eller rå og uredigerede sider af sig selv, og det gør begge disse kvinder.
 
3. Søren Pind/Peter Kurrild-Klitgaard
På tredjepladsen ligger to borgerlige herrer – Søren Pind, fordi jeg ikke kan stå for, at han SELV taler/skriver. De fleste andre politikere i hans vægtklasse er enten usynlige på de sociale medier, eller også har de nogen ansat til at skrive for sig. Og om end jeg ofte er uenig med ham, er det godt, når man kan se mennesket bag politikeren. Det kan man med Søren, og derfor skal han fremhæves.
Den anden er professor Peter Kurrild-Klitgaard, der er en uhyre flittig 'Facebooker', uanset at han også er en belæst og arbejdsom forsker og underviser. Nu er mit fagområde jo USA for tiden, og der er han en evig kilde til fornøjelse for mig, fordi han selv lægger spændende ting ud – altid redelige og saglige – om amerikanske forhold, men også, fordi han flittigt kommenterer (og korrekser) mig. Og min far har lært mig, at man lærer mest af at blive sat på plads. Så derfor.

 

Jon Kiellberg, kommunikationsrådgiver

 
 
1. Annegrethe Felter Rasmussen 
Skal man pege på markante meningsdannere på Facebook, kommer man ikke uden om Annegrethe Felter Rasmussen. Ikke alene har hun bid og vid inden for amerikansk politik. Hun tør give noget af sig. Være sig selv. Autentisk. Når hun for eksempel transmitterer lystigt fra Wimbledon-kampene. Hun deler gavnligt ud af viden, bøger, links og personlige betragtninger. Og så har hun en evne til at være skarp uden at blive skinger. En kunst, som mange ikke ejer. Det handler ikke om at råbe højest, men at nuancere debatter – at perspektivere dem. Og det formår Rasmussen på fornem vis. Skal man have indsigt og ny viden om amerikansk politik lige nu og her, så kommer man ganske enkelt ikke uden om Annegrethe Felter Rasmussen.

2. David Trads
David Trads har en mening om alt og alle. Han er det tætteste, man kommer en politiker, som aldrig er sprunget ud som – ja, politiker! Trads er ikke bange for at dele verbale øretæver ud til især højrefløjen herhjemme. Og han tror, nærmest som den sidste herhjemme – måske lige bort set fra Noa Redington – at Helle Thorning-Schmidt kan genvinde valget. David Trads’ opdateringer bærer præg af et politisk engagement ud over det sædvanlige og har hver uge politiske billedanalyser og ugens citater til debat. Trads’ analyser er båret af en social indignation, og hans Facebook-opdateringer udpensler altid paradokser og absurditeter. I hvert fald ifølge ham selv. David Trads har mange tusinde følger og er efterhånden blevet en af højrefløjens yndlings/hadepersoner. Mest af alt kan han ses som en velfærdsbevarende meningsdanner, som aldrig helt er sprunget ud som socialdemokrat.

3. Rasmus Brygger
Rasmus Brygger en af de nyeste og yngste meningsdannere, som for alvor er ved at bide sig fast. Og en person, man bør følge i forhold til en lang række af de vigtigste politiske emner. Han er fast blogger på Politiken, selvom han er liberal i ordets oprindelige forstand. Han er direkte, skarp og kontroversiel i manges øjne. Han er erklæret feminist, går imod partilinjen i Liberal Alliance, da han synes, at partiet, i forhold til modtagelse af asylmodtagere, skal passe på med at efterligne Dansk Folkeparti og gå populismens vej. På trods af Bryggers unge alder (24 år) er han stærkt analytisk funderet og kan alle de ideologiske klassikere (på alle sider af de ideologiske hegn) til fingerspidserne.
 
 

David Trads, journalist 

 
 
1. Dan Jørgensen
Fødevareministeren var måske den første danske politiker, der virkelig forstod sociale medier. Som EU-parlamentariker brugte han Facebook til at diskutere, orientere, promovere og inddrage brugerne – og det er han flot fortsat med som minister.
 
2. Annegrethe Felter Rasmussen
Informations USA-korrespondent, med meget mere, er ekstremt velorienteret om det land, hun rapporterer fra. Hendes hyppige opdateringer, herunder nøje udvalgte links, er en stor fornøjelse at følge for en USA-aficionado som mig.
 
3. Tom Jensen
Berlingskes chefredaktør og chefblogger har en dejlig vedholdende, underholdende, seriøs og skarp samfundsdebat kørende på sin side foruden mindst en velvalgt YouTube-sang hver aften. Jeg er mest enig i hans musiksmag, men sætter stor pris på hans indspark i debatten.
 
 

Lone Theils, journalist

 
 
Jeg skal bare lige for en god ordens skyld nævne, at jeg egentlig følger folk mest på Twitter professionelt, mens Facebook nok mere er en hyggeting, hvor jeg også følger en række nyhedssites, venner og folk, jeg kender personligt. Det er også på Facebook, at jeg selv lufter, hvad der falder mig ind. Hvis jeg må vælge personer, jeg følger på Twitter, må det være:
 
1. Caitlin Moran (@caitlinmoran)
Bidende morsom britisk forfatter og feminist, der skriver blandt andet for The Times og er forfatter til bogen How to be a Woman. Hendes ugentlige Celebrity Watch får mig altid til at grine højt, og hun skriver med vid og bid om alt, hvad der falder hende ind fra politik, musik, og hvad hun ellers møder på sin vej.
 
2. Guido Fawkes (@guidoFawkes)
Politisk kommentator, der tit er først med de sjoveste rygter fra Westminister. Satiren er i højsædet, men den kommer sammen med en dyb indsigt i britisk politik, og der er næsten altid hold i rygterne. Det er ikke for sjov, at forfatteren har valgt et pseudonym, der vækker mindelser om Guy Fawkes, der i 1605 var med til at sprænge det britiske parlament i luften.
 
3. Denis MacShane (@DenisMacShane)
Den tidligere europaminister i Tony Blairs regering fik sin politiske karriere afbrudt, da han blev sendt i fængsel for fusk med bilagene, men han har ikke mistet evnen til at skære igennem den politiske situation med et glimt i øjet. Og han har, i modsætning til mange britiske politikere, et lidt klarere billede af, hvordan Storbritannien bliver opfattet i resten af verden, og hvor briterne er på vej hen i Europa.
 
Jeg bruger meget Facebook til at holde forbindelsen til Danmark og føle mig som en del af det danske journalistkorps, selvom jeg jo fysisk sidder helt alene her på kontoret i London. Jeg elsker at følge med i, hvad folk linker til, hvilke mennesker der farer i blækhuset over 1864 eller linker til dybe kronikker fra Information. Her er det virkelig svært at vælge favoritter, men hvis jeg skal vælge, må det være:
 
1. Sarah Skarum
Jeg elsker, når Sarah (journalist på Berlingske. Red.) er vrissen, og jeg synes, det er hyggeligt, når hun er glad. Faktisk kan jeg rigtig godt lide, når folk gider at dele ud af sig selv i stort og småt på Facebook. Om de åndssvage e-mails, man kan få fra overgearede PR-mennesker, til hvad man lige skal spise til morgenmad og alt muligt ind imellem. Jeg elsker egentlig, at hun kan blive lige så rasende over dårlige kyllinger som menneskesmugling. Sådan har jeg det også selv.
 
2. Flemming Christian Nielsen
Sure gamle mænd er det nye sort. Spøg til side, så nyder jeg næsten altid at læse Flemming Christian Nielsens (tidligere journalist på Jyllandsposten. Red.) sure opstød over, hvordan den danske debat har bevæget sig et sted hen, hvor anstændigheden er gledet særdeles meget i baggrunden, når det eksempelvis gælder debat om asylsøgere. Det er ikke bare, fordi det som en regel er blændende velskrevet, men også, fordi det giver mig håb om, at der stadig er medmenneskelighed derhjemme i fødelandet, når det ser ud, som om hele mediebilledet er fyldt af politikere, der ser det som en mission i sig selv at holde andre mennesker væk fra Danmark.
 
3. Hazel Thompson
Hazel er en international fotojournalist, som jeg har stor respekt for og har haft den store glæde at arbejde sammen med på flere projekter. Hun suser rundt i hele verden og tager billeder for blandt andet New York Times, og jeg elsker, at hun altid har hjertet med i sine opgaver. For Hazel handler det ikke bare om at trykke på knappen, men om at gøre verden bedre, når hun fotograferer børn i filippinske fængsler eller bruger ti år af sit liv på at følge børn, der bliver kidnappet og tvunget til prostitution i Indien. Hun inspirerer mig til at forsøge at blive bedre.
 
Andre folk, jeg nyder at følge på Facebook, er:
Per Mikael Jensen (rådgiver for Liberal Alliance. Red.), for hans små mikronoveller om folk, han møder på sin vej. Susanne Sayers (journalist. Red.), fordi hun er en livsnyder med meninger og aldrig er kedelig. Line Holm (journalist og forfatter. Red.), fordi hun linker til god journalistik og holder den faglige fane højt.
 
 

Dorte Krogsgaard, radiovært

 
 
Jeg følger flere venner og bekendte på Facebook af private grunde. Omvendt bruger jeg Twitter langt mere professionelt end privat. Men hvis jeg skal vælge tre personer, som jeg nyder at følge på Facebook, må det være:
 
1. Mads Kastrup (journalist på Berlingske. Red.)
Fordi han har et skarpt syn på ugens begivenheder, der ofte skærer igennem ævl og bævl og tågesnak.

2. Annegrethe Felter Rasmussen
Fordi hun linker til interessante artikler fra USA.
 
3. Selvsving
Det går ikke at gå glip af ugens Selvsving. Hvis det glipper fredag i P1Morgen, kan det indhentes, når de lægger det ud på FB. Jeg ELSKER Selvsving, fordi de laver skrap satire på politik og medier.
 
 

Niels Frid-Nielsen, journalist

 

1. Christian Geo Heltboe
Komikeren Geo er opfindsom, innovativ og overraskende. Og så har han noget på hjerte. Han bruger åbent de sociale medier til at fortælle om sine erfaringer med kræft. Det respekterer jeg ham dybt for – og så er han spændende at følge, fordi han benytter hele klaveret af fotos, videosekvenser, tegn og spontane indfald. Han er god på Facebook, men mindst lige så god på Twitter og Instagram, fordi han her folder sig endnu mere spontant ud.
 
2. Peter Øvig Knudsen
Forfatteren Peter Øvig Knudsen bruger aktivt sin Facebook-konto til sine kampagner for ytringsfrihed på nettet og imod censur på Facebook og iBookstore. Facebook er blevet en integreret del af Øvigs forfatterskab, og det synes jeg, er fremsynet af ham.
 
3. Ready for Hillary
’Ready for Hillary’ hedder årets mest spændende, og helt nye type, politiske kampagne. Med underafdelingen ’Danes For Hillary’ udfolder en folkelig kampagne sig for Hillary Clinton, endnu inden hun har besluttet sig for, om hun vil stille op til præsidentvalget i 2016. Kampagnen har en enorm energi og iderigdom, den udfolder sig ved møder rundt om i private hjem i USA, på Facebook, Twitter og Instagram – og har været med til at gøre Hillary til favorit, allerede inden hun eventuelt stiller op. Fantastisk!
 
Bonusanbefalinger:
Facebook er et skønt sted at kigge ind i værkstedet på sine yndlingskunstnere. Tina Dickow er rigtig god til at dele sine oplevelser på Island og turne verden rundt med os andre. Og Leonard Cohen deler rundhåndet ud af optagelser fra den koncert i Dublin, der udkommer på DVD til december. Sådanne sider er som at få brev fra en god ven.
 
 

Claus Skytte, forfatter

 
 
1. Peter Andreas (konceptudvikler. Red.)
Peter skriver om at skrive og skriver godt. For eksempel ”Den dag i dag er Information stadig den eneste avis, jeg kan læse uden at føle mig en lille smule beskidt bagefter”.
 
2. Anna Sophia Hermansen (debattør. Red.)
Fordi hun er så dejlig fandenivoldsk og helt sin egen.
 
3. Bernino Lind (iværksætter. Red.) og Ronnie Nielsen (iværksætter. Red.)
Fordi de er helt fremme i de teknologiske sko.
 
4. Dan Rachlin (tv- og radiovært. Red.)
Fordi han er rablende underholdende uden filter.
 
5. Silas Gøttler (kreativ kommunikatør. Red.)
Fordi han har god smag i kommunikation og gode links.
 
6. Tobias Røder (designer. Red.)
Fordi han har godt smag i design og lægger mærke til livets små grafiske detaljer
 
7. Bo Bomuld Hamilton-Wittendorf (konsulent. Red.)
Fordi han er en utidig fynbo med lige mit nummer i plat humor. Det samme gælder i øvrigt Troels Berg (AD’er. Red.) med perler som: ”I kan roligt fortsætte med at benytte internettet. Jeg har IKKE haft nogen Snapchat account, og jeg aner ikke hvordan dette kedelige rygte er kommet i omløb”.
 
8. Kasper Fogh Hansen (kommunikationschef. Red.)
Fordi han er en dejlig slags socialdemokrat
 
9. Kenneth Mikkelsen (konsulent. Red.)
Fordi han bringer gode, livskloge links
 
10. Jakob Steen Madsen (udvikler. Red.)
Fordi han er en sand provolutionær med hemmelige links.
 
 

Niels Heilberg, forfatter

 
 
1. Jakob Kahlen (kreativ chef. Red.)
Jakob er i særklasse til at finde de gode faglige ting, før alle andre får færten af dem.
 
2. Michelle Hviid (iværksætter. Red.)
Michelle leverer en lind strøm af ærlige, livsbekræftende historier og moraler.
 
3. Sabine Herskind (senior art director. Red.)
Sabine tager dig med på sin personlige rejse i virkeligheden på godt og ondt.
 
4. Anne Sophia Hermansen (debattør. Red.)
Hun er knivskarp og en fornøjelse at læse – og hendes meninger er i reglen stof til eftertanke.
 
5. Henrik Dahl (sociolog. Red.)
Det samme gælder Henrik Dahl – han er dog kendetegnet ved et nærmest filosofisk vid og nøje doseret underspillet sarkasme.
 
6. Anne Kjær Riechert (public affairs manager. Red.)
Anne er bare et ungt menneske med et vanvittigt positivt drive, der udretter store ting i verden, hvilket jeg har dyb respekt for og nyder at følge.
 
 

Signe Wenneberg, forfatter

 
 
Dem, jeg bedst kan lide at følge på Facebook, er ikke nødvendigvis dem, jeg kender bedst i virkeligheden. Nogle af dem kender jeg faktisk slet ikke i virkeligheden. Men de har samme kvaliteter, som jeg værdsætter hos venner. De er venlige, begavede, belæste, generøse, giver uden at tænke på at få, er ikke ondskabsfulde og kammer ikke over i børnebilleder. Jeg synes, ens børn selv skal vælge, om de skal eksponeres og ligge i alle mulige arkiver, hvor de kan billedgenkendes, når de bliver voksne. Mine børn har kun meget få gange optrådt på min side. De var syv og elleve år, da jeg kom på Facebook, og de var de sødeste drenge, den ene med store brune øjne og den anden med smukt rødt hår og fregner, så det var ikke, fordi jeg ikke havde lyst til at vise dem frem. Men jeg gjorde det ikke.
 
Jeg kan godt lide at få et indblik i det personlige, men ikke det alt for private. Jeg kan godt lide, at der er ægte mennesker med kvaler, fejl, udfordringer, mangler, glæder, sorger og jubel i opdateringerne. Jeg kan ikke begribe, at der stadig er mennesker i mediebranchen, der ikke er på Facebook og ikke tror, at de går glip af noget. Hvis jeg var chef i mediebranchen, ville jeg kræve af mine ansatte, at de delte deres artikler på sociale medier, som det mindste.
Det har taget mig år at opbygge et super newsfeed, og jeg arbejder hele tiden på det – jeg har ’banned’ reklamer for længe siden, og jeg ’hider’ dem, der kommer med kedelige udråb. Oginokkerne, der er onde mod mig eller andre, sletter jeg bare uden varsel. Gider ikke bruge tid på det. Derfor har jeg et newsfeed, der er ret godt.
 
I gamle dage kunne jeg ikke leve uden at læse mindst tre aviser om dagen og fulgte forskellige skribenter tæt, helt som nu, hvor jeg følger skribenterne på Facebook. Nu begynder dagen med mit newsfeed, og som jeg forklarer, når jeg underviser, så er ens newsfeed ikke bedre, end man selv designer det til at være. Hvis det er kedeligt, så er det, fordi man følger de forkerte mennesker og sider. Jeg følger mange sider og er venner med cirka 5000 mennesker. Dertil har jeg lidt over 6000 ’followers’, så der er 11.000 i alt, der abonnerer på mine opdateringer i deres newsfeed, og jeg har en åben profil, så jeg når somme tider ud til over 100.000 med en opdatering. Det er jeg meget bevidst om.
 
Jeg forsøger at dele noget godt. Noget, der viser, hvem jeg er. At der er et menneske bag skribenten. Jeg har skrevet klummer i trykte medier i 22 år, så det er lidt det samme. Jeg mener ikke noget om alt. Men forsøger virkelig at holde mig til mine stofområder. Det er ikke overraskende noget med mit fag, retorikken, kommunikation, men også fødevarer, bæredygtighed, dyrevelfærd, økologi, byggeri, have, klima, miljø … og så videre. Jeg har tit lyst til at mene noget om noget helt andet, men jeg synes, det er vigtigt, at man holder sig til 'sine emner'. Det kan jeg godt lide, når andre Facebook-skribenter gør.
 
Jeg kan også godt lide 'serier' og har selv haft lidt held med en serie om mit bæredygtige sommerhusbyggeri for nyligt. Det har måske trættet nogen, men omvendt er der vildt mange, der har skrevet til mig, at de er blevet klogere, og at de er blevet inspireret.
 
Jeg kan slet ikke nævne alle her, men nogle af mine favoritter på Facebook er kendetegnet ved at være meget forskellige, men alle sammen meget generøse, venlige og begavede. De gider give os læsere noget at tænke over, de giver noget af dem selv og fremstår som ægte mennesker. Og så bor de i lidt forskellige lande, som giver lidt udsyn i mit newsfeed.
 
  • Annegrethe Felter Rasmussen (korrespondent. Red.)
  • Signe Løntoft (journalist. Red.)
  • Ahn Lê (restauratør. Red.)
  • Anders Legarth Schmidt
  • Hanna Liv Leanderdal (korrespondent. Red.)
  • Henrik Dahl (sociolog. Red.)
  • Suste Bonnen (kunstner. Red.)
  • Per Mikael Jensen (rådgiver for Liberal Alliance. Red.)
  • Rulle Grabow Westergaard (kommunikationsrådgiver. Red.)
  • Mikael Ulvemann (strategisk rådgiver. Red.)
  • Dan Jørgensen (fødevareminister. Red.)
  • Karen Hækkerup (direktør. Red.)
  • Anna Thygesen (direktør. Red.)
  • Mickey Gjerris (lektor i bioetik. Red.)
  • Peter Hummelgaard (folketingskandidat. Red.)
  • Mattias Tesfaye (folketingskandidat. Red.)
  • Malene Lei Raben (advokat og debattør. Red.)
  • Rune Engelbreth Larsen (forfatter og skribent. Red.)
  • Louise Køster (iværksætter. Red.)
  • Sarah Skarum (journalist. Red.)
  • David Trads (journalist og konsulent. Red.)
  • Christel Skousen Thrane (direktør. Red.)
  • Hanne Klintøe (Tekstforfatter. Red.)
  • Paula Larrain (journalist. Red.)
  • Torben Sangild (kulturskribent og anmelder. Red.)
  • Morten Sabroe (forfatter og journalist. Red.)
  • Paul Cunningham (chefkok, Red.)
  • Annette Nyvang (redaktør. Red.)
  • Uffe Elbæk (politiker. Red.)
  • Jesper Grunwald Taxamand (Taxamand.dk. Red.)
  • Ida Jeng (kommunikationsdirektør. Red.)
  • Anne Sophia Hermansen (debattør. Red.)
  • Kristian Ditlev Jensen (forfatter og journalist. Red.)
  • Naser Khader (politiker. Red.)
 

Joachim Sperling, kommunikatør

 
 
1. Ole Birk Olesen
En af mine favoritter er Ole Birk Olesen (Folketingskandidat. Red.). Han er dygtig til at spidde politiske modstandere, og det skal han have respekt for, selvom jeg er fuldkommen uenig i Liberal Alliances syn på, hvordan samfundet skal indrettes.
 
2. Kristian Weise
Så er der Kristian Weise, der er direktør i tænketanken CEVEA. Han er næsten sygeligt optaget af, at Danmark skal være mere lige, selvom vi i forvejen er verdens mest lige land. Men Kristian er altid fair, når han debatterer, og det sætter jeg pris på.
 
3. Kristian Brask Thomsen
Til den gastroseksuelle side holder jeg af Kristian Brask Thomsen, som er Danmarks førende gastronomiske ambassadør. Han rejser kloden rundt og møder et hav af interessante madmennesker. Han er en fantastisk formidler både på Facebook og ’in real life’.
 
4. Kasper Fogh Hansen
Min gode ven Kasper Fogh Hansen (kommunikationschef. Red.), der er næsten lige så gastroseksuel som Kristian, følger jeg også med glæde, fordi han altid formår at være målløs over et eller andet. Jeg ved ikke, hvordan Kasper når at lave alle sine opdateringer, men indimellem oplever jeg, at han har gjort det midt i vores tenniskampe. Det kan være om alt fra billeder af vegetationen i en nærtliggende kolonihave til fejringen af min fødselsdag.
 
 

Kristoffer Dahy Ernst, retoriker

 
 
1. Information
Både på Facebook og Twitter har Information en meget ærlig tilgang til at distribuere indhold. Information har et meget loyalt publikum, der ofte er enige i det, Information skriver. Information er stedet, hvor humoren, fotografiet og de skæve formater trives side om side med indignationen over social ulighed, finansmarkedernes griskhed og miljøsvinenes hærgen. Og det slipper af sted med det, fordi de er så stærke. Hvis Information var en borddame, var hun en af de sjældne: Smuk på den socialistiske måde, belæst som Susan Sontag og sjov på den intelligente måde, hvor man sateme skal stå tidligt op.
 
2. Kasper Fogh Hansen
Fordi blandingen af grand cru-rødvin, østerssafarier på Vestkysten og en evig harceleren mod dårlig debatkultur og udmagrede politikere er en underholdende cocktail.
 
3. Mads Holger
Had eller elsk ham, hans statusopdateringer er som poesi for de politisk ligeglade unge og som salt i hele den intellektuelle venstrefløjs åbne kødsår. Det bedste er, at han ved lige præcis, hvor han skal trykke, for at det har mest effekt.
 
4. Keith Thomas Lohse
Hans tankevirksomhed er et parallelunivers. Han kan trylle med ord. Og så er han sjov. Humans of New York.
 
 

Troels Mylenberg, redaktør

 
 
1. Christian Mohr Boisen, freelancejournalist
Christian er en af de bedst skrivende penne i landet, og det giver han ofte prøver på på Facebook. Det er små finurlige og aktuelle digte, små tekster med bid eller fabelagtige morsomheder. Det trækker ned, at han er fan af Manchester United, men trods det er han et inspirerende lys.
 
2. Susanne Sayers, journalist
Susanne rammer ofte ned i de væsentligste faglige debatter og engagerer sig i vores fag. Det særligt gode er, at hun altid følger debatterne op og bidrager med nye vinkler og fakta.
 
3. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance
Ole Birk er interessant at følge som politiker, fordi han giver noget af sig selv som menneske og som politiker. Liberal Alliances folk er generelt gode på Facebook, hvor formand Anders Samuelsen nok topper med en tilstedeværelse, som endda måske er lige ti procent for meget af det gode. Jeg følger mange politikere, egentlig ikke for at få deres nyheder, men for at følge deres tanker og argumentation. Her er Johanne Schmidt-Nielsen også glimrende.
 
 

Christiane Vejlø, radiovært

 
 
Jeg bruger meget mere Twitter end Facebook til at følge interessante personer. Facebook opererer på den sociale graf, og det er primært venner, kollegaer, gamle klassekammerater, jeg følger der. Twitter er interessegrafen, hvor man følger dem, man bliver klogere af. Og de færreste danskere har pages/fansider, hvilket vil sige, at man så skal blive 'venner' med dem, hvilket er noget helt andet end at 'følge'. Det er faktisk ikke pointen med Facebook. Altså at man har alle mulige venner, som man egentlig ikke er venner med. Det er problematisk for offentlige personer, da gud og hvermand kan se, hvordan man taler med sine bedste venner. Så jeg synes, det er lidt svært at nævne personer, jeg synes, der er vigtige at følge på Facebook.
 
Jeg forsøger at bruge sociale medier forskelligt, selvom det kan være svært. Twitter bruger jeg fagligt, LinkedIn bruger jeg til at vedligeholde mit professionelle netværk, og Facebook bruger jeg privat.
 
Hvis jeg skal nævne tre personer, som jeg synes, det er vigtigt at følge på Facebook, anbefaler jeg på en måde andre at følge disse mennsker. Det vil måske betyde, at de tre personer får en masse venneanmodninger, som de ikke er interesserede i. Jeg synes, det vil være at anbefale en uoptimal brug af Facebook. Problemet med Twitter er dog, at alle ikke er der! De, der ikke er der, bruger i stedet Facebook lidt som Twitter. Men på Facebook er der begrænsningen på 5000 følgere, og de private elementer kan man ikke komme uden om. Jeg synes bare, folk skal komme se at komme over på Twitter.
 
Jeg synes ikke, man skal pege på private profiler, hvis det er i faglig sammenhæng. Det er som at holde forretningsmøder på privatadressen i stedet for kontoradressen. Vil man gerne have folk til at følge en, og har man noget særligt underholdende eller fagligt at byde på, synes jeg i stedet, at man skal oprette en 'page' eller endnu bedre – bruge Twitter. 
 
 
Hvem følger du på Facebook? Skriv i kommentarfeltet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job