I kølvandet på halvfemsernes forbrugerboykot af fransk rødvin og Shell-benzin begyndte man herhjemme at tale om en ny forbrugertype. Den politiske forbruger kaldte man dette nye fænomen, der blev godt hjulpet på vej af halvfemsernes eksplosion i det økologiske salg. Men findes disse forbrugeraktivister, der kombinerer indkøb og politik, og som med dankortet afgør risikosamfundets hundredvis af enkeltsager fra burhøns til børnearbejde? Dette spørgsmål er blevet diskuteret i rapporter fra blandt andet Magtudredningen, Institut for Konjunkturanalyse og Institut for Fremtidsforskning. Og der er stor forskel på disse undersøgelsers vurdering af omfanget af politisk forbrug og af den reelle politiske indflydelse, som forbrugerne kan opnå. Denne diskussion er blot et af de emner, som Mads P. Sørensens velskrevne bog ”Den Politiske Forbruger” tager under grundig behandling. I bogen, der er et forbilledligt eksempel på akademisk formidling når den er bedst, forsøger Mads P. Sørensen at nuancere billedet af den politiske forbruger. Det gør han blandt andet ved at se på forskellen mellem at opfatte politisk forbrug politologisk og markedsøkonomisk. Vi spurgte indledningsvis Mads P. Sørensen hvorfor en sådan opdeling er vigtig for vores forståelse af den politiske forbruger:

”Undersøgelserne af politisk forbrug går ofte galt i byen, fordi man sjældent gør sig klart, om fænomenet ses fra et markedssynspunkt eller fra et politisk synspunkt. Hvis det politiske forbrug sammenlignes med andre politiske deltagelseskanaler, er det faktisk et interessant og vigtigt fænomen. I forhold til at stemme ved folketingsvalg hvert fjerde år, er det at handle politisk på markedet en gang om ugen jo en temmelig hyppig måde at markere politiske holdninger på. Det er det, der har gjort fænomenet så interessant for politologer. Set fra et markedssynspunkt derimod, er det politisk forbrug et relativt beskedent fænomen. En pose Max Harvelaar-mærket kaffe tæller ikke meget, når man nu køber ti-tyve forskellige varer på hver indkøbstur og foretager en tre-fire indkøbsture om ugen. Men det betyder ikke, at den politiske forbruger er ligegyldig som markedssegment – det er den politiske forbruger langt fra,” fortæller Mads P. Sørensen.

I følge Mads P. Sørensen er det samtidig vanskeligt at måle politisk forbrug, fordi man ikke ud af salgstal kan aflæse den enkelte forbrugers motiver for at til- eller fravælge produkter. Når det gælder f.eks. økologiske produkter, er det vanskeligt at slutte direkte fra salg af økologiske varer til politisk forbrug, idet en stor del af forbrugerne også vælger økologi ud fra traditionelle parametre som smag og sundhed.

Den grønne og rosa forbruger
Der har været en tendens til at forbinde politisk forbrug med politiske holdninger til venstre for midten solidt plantet i det grønne og rosa segment. Men i ”Den Politiske Forbruger” breder Mads P. Sørensen begrebet ud til også at omfatte andre dele af det politiske spektrum, og i bogen nævner han blandt andet Foreningen Dansk Arbejde, der i starten af sidste århundrede opfordrede de danske forbrugere til at købe danske varer:

”Den politiske forbruger er en forbruger, der tænker på andre og andet end sig selv, når han eller hun agerer på markedet. Den politiske forbruger lader altså sine politiske holdninger få indflydelse på valget af varer. Og det er faktisk de fleste af os, der engang imellem på den måde handler politisk på markedet. Normalt forbinder man den politiske forbruger med centrum-venstre delen af det politiske spektrum, men undersøgelser viser, at der findes politiske forbrugere i alle politiske partier. Der er for eksempel også mange politiske forbrugere i Dansk Folkeparti,” siger Mads P. Sørensen.

Politik klokken fem minutter i lukketid
Kritikere af den politiske forbruger mener, at det leder til en form for ansvarsforflygtigelse i forhold til regulering af markedet at overlade det til forbrugerne at tage svære politiske beslutninger, når de står i Brugsen kl. 18.30. Hvad mener du om den indvending?

”Det er en rigtig kritik. Men man må skelne mellem politisk forbrug der opstår nedefra og politisk forbrug, som er initieret oppefra. Politisk forbrug som opstår nedefra, hvor man supplerer sin politiske holdning med politisk forbrug, er en fuldstændig legitim måde at handle på. Hvis jeg stemmer på et politisk parti, der går ind for økologisk landbrug, er der ingen grund til at jeg ikke også skulle købe økologiske varer, hvis jeg ellers har råd. Men det er problematisk hvis det politiske forbrug bliver initieret oppefra ved at politikerne siger: Vi vil ikke tage stilling til, om der skal være økologisk landbrug i Danmark, det må forbrugerne gøre. Det nærmer sig ansvarsforflygtigelse, fordi man fra politisk hold i princippet kunne træffe denne beslutning. Det er derfor et udtryk for manglende politisk mod at lægge den slags beslutninger ud til forbrugerne,” forklarer Mads P. Sørensen, der samtidig understreger at det ganske enkelt kan være svært via politisk forbrug at træffe nuancerede politiske beslutninger:

”Hvis jeg for eksempel går ind for konventionelt landbrug, men gerne vil have økologisk landbrug i nærheden af grundvandsboringer for at undgå nedsivning af giftstoffer til grundvandet, hvad er det så for varer jeg skal vælge for at fremme det synspunkt?” siger Mads P. Sørensen.

Den rigtige sag tænder den politiske forbruger
Et af de steder hvor det faktisk kan lade sig gøre at nuancere sin politiske holdning er ifølge Mads P. Sørensen æggemarkedet, fordi der her er mere at vælge imellem end bare økologiske eller ikke-økologiske produkter:

”I dag findes der fem forskellige typer æg i Danmark. Buræg, voliere æg, skrabeæg, æg fra fritgående høns og endelig den dyreste løsning, nemlig de økologiske æg. Det betyder at man på æggemarkedet har flere forskellige politiske holdninger at vælge imellem, og man kan her i højere grad end på andre markeder nuancere sine politiske markeringer. Den vare man ville forvente at folk køber udfra en egennyttemaksimerings-tankegang ville være burægget, fordi det er det billigste produkt. Men det viser sig at det faktisk er under 30 procent af forbrugerne, der vælger buræg i dagligvarebutikkerne. Æggemarkedet viser dermed, at ved den rigtige sag og den rigtige vare, er folk villige til at betale ekstra for ’politiske varer’. Tilsyneladende er det sådan, at den rigtige sag kan mobilisere vores indre politiske forbruger. Derfor er det efter min mening også alt for tidligt at afskrive den politiske forbruger. Med den rigtige sag kan de fleste forbrugere faktisk mobiliseres til at gøre en forskel via deres forbrugsadfærd.” forklarer Mads P. Sørensen og tilføjer i samme åndedrag, at man dog aldrig kan få det fuldstændig, som man vil have det via markedet: ”Man kan jo for ikke fravælge markedet som sådan – den vare er ikke til salg.” Dermed står Mads P. Sørensen i opposition til de neoliberalister, der netop ser den politiske forbruger som et bevis på at markedet af sig selv vil kunne løse alle problemer.

Sammenblanding af politik og økonomi: den ansvarlige virksomhed
Mads P. Sørensens pointe i bogen er, at den politiske forbruger ikke kan ses som et isoleret fænomen, men skal opfattes som ”udtryk for en generel tendens på markedet til at sammenblande det økonomiske og det politiske”. Den politiske forbruger skal hermed ses i forhold til begreber som den politiske virksomhed og socialt ansvarlige investeringer. Sørensens tese er, at selvom det umiddelbart kan se ud som om, at social ansvarlighed blot er noget virksomhederne udøver fordi det kan betale sig, så mener Mads P. Sørensen at det på mange måder også er blevet nødvendigt for virksomhederne at opføre sig socialt, etisk og miljømæssigt ansvarligt:
”Det er blevet helt centralt for virksomhederne ikke at blive opfattet som om de opfører sig socialt, etisk og miljømæssigt uansvarligt. Det skubber også til den udvikling, som vi har set gennem de seneste år, hvor kommunikationsafdelingerne i danske og udenlandske virksomheder bliver stadig vigtigere,” afslutter Mads P. Sørensen.

Fremtiden for den politiske forbruger
Efter endt læsning af ”Den Politiske Forbruger” må man konkludere at politisk forbrugeradfærd udmærket kan være et reelt supplement til traditionelle måder at markere sine politiske holdninger, men at denne aktivisme sjældent kan stå alene. Det centrale spørgsmål er derfor, om vi som forbrugere er villige til at engagere os i længerevarende enkeltsagskampagner, eller om det kun er muligt at mobilisere bred politisk forbrugeradfærd i forbindelse med politisk korrekte modeluner. Den politiske forbruger findes, men tiden må vise om han kan få reel politisk indflydelse.















DEN POLITISKE FORBRUGER
Forfatter: Mads P. Sørensen
Forlag: Hans Reitzels
ISBN: 8741223888
136 sider
Pris: 198,00

Politiske forbrugere er kort fortalt mennesker der tænker på andre og andet end sig selv når de køber ind. Det er forbrugere der lader deres politiske holdning få indflydelse på deres valg af varer. Hermed får de også indflydelse på reguleringen af markedet (udbuddet af varer).

I Den politiske forbruger pointeres det at ideen om den politiske forbruger repræsenterer et opgør med den måde man traditionelt har tænkt forholdet mellem marked og politik på i de liberale samfund. Ved bevidst at ville føre politik via markedet opgiver den politiske forbruger en grundtanke i denne samfundstype: Ideen om at holde det økonomiske (markedet) og det politiske adskilt.

MADS P. SØRENSEN (f. 1967) er idéhistoriker, ph.d. på en afhandling om den politiske forbruger og ansat ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Han er medredaktør af det idéhistoriske tidsskrift Slagmark og forfatter til en række fag- og bogartikler.

Links:

Magtudredningen
http://www.ps.au.dk/magtudredningen/

Max Havelaar, Danmark
http://www.maxhavelaar.dk

The Copenhagen Centre
http://www.copenhagencentre.org