Obamani på Borgen

Intet er tilsyneladende vigtigere i dansk politik lige nu end at have den amerikanske præsident Barack Obama på sin side. Derfor er samtlige partier i Folketinget nu gået på jagt efter tekststeder i præsidentens tale om unionens tilstand. Der kan konstateres omfattende misbrug af Obama-citater.
af Henrik Dahl
’We’ll put more people to work repairing crumbling roads and bridges.’ "Ja, infrastruktur, det er, hvad det drejer sig om,” siger Helle Thorning-Schmidt
 
Der er udbrudt krig mellem Venstre og Socialdemokraterne om, hvem der er mest enige med Barack Obama. Efter et varselsskud i tv affyrede Venstre den første salve i en annonce i dagbladene: De offentlige udgifter bør trimmes kraftigt. Ellers kommer der aldrig gang i økonomien efter finanskrisen. Det siger USA’s præsident selv, og så kan det aldrig passe, at Fair Forandring er inspireret af Obama.
 
Sludder og vrøvl, svarede S og SF. Du citerer Obama selektivt, og for resten er han mere enig med os end med jer. Æv, bæv, bussemand – sure tæer i saftevand. Vel citerer jeg ej selektivt gensvarede Løkke, og nu er forvirringen total.
 
Obama støtter et dansk parti
Intet er tilsyneladende vigtigere i dansk politik lige nu end at have Obama på sin side. Derfor er samtlige partier i Folketinget nu gået på jagt efter tekststeder i præsidentens tale om unionens tilstand (som man kan læse her). Kforum er kommet i besiddelse af en optagelse af den lukkede generalprøve på partilederrunden, som DR og TV 2 i fællesskab afholdt forleden. Vi bringer her et referat af en sekvens, der begynder cirka fire minutter inde i programmet.
 
We believe in a country where every race and faith and point of view can be found. Margrethe Vestager ser op fra talen og peger ned på tekststedet. ”Der kan I selv se,” siger hun. "Obama er enig med mig! Jeg har sagt det hele tiden, og nu siger han det også."
 
”Vel er Obama ej enig med jer. Hør nu her,” siger Lars Løkke Rasmussen:We measure progress by the success of our people. By the jobs they can find and the quality of life those jobs offer. By the prospects of a small business owner who dreams of turning a good idea into a thriving enterprise. ”Iværksætteri og foretagsomhed og foden under eget bord: Dét er, hvad det drejer sig om,” siger Løkke.
 
Lars Barfoed kan næsten ikke sidde stille. De andre snakker og snakker, og han er snart nødt til at vise noget handlekraft. Thanks to the tax cuts we passed, paychecks are a little bigger today. ”Hvis ikke vi havde presset og presset og presset for skattelettelser, hvor havde vi så været henne i dag?”
 
Morgenrøden fra USA
”I er bare så meget verden af i går," bryder Villy Søvndal ind. First step in winning the future is encouraging innovation. ”Der ser I det sort på hvidt,” siger han. We’ll invest in biomedical research, information technology, and especially clean energy technology. ”Præcis som Steen Gade siger. Det er vejen frem!”
 
Per Ørum Jørgensen markerer: ”Men hvis ikke det begynder i hjemmet, kan man hælde nok så mange penge ned i uddannelse og fancy teknologi,” siger han høfligt: It’s family that first instills the love of learning in a child. Only parents can make sure the TV is turned off and homework gets done”. Det er præcis derfor, vi har bedt om, at der blev nedsat en værdi­kommission.
 
Nu er Johanne Schmidt-Nielsen ved at eksplodere. ”Hør nu her,” siger hun: That’s why we’ve ended the unwarranted taxpayer subsidies that went to banks, and used the savings to make college affordable for millions of students. "Bankdirektører er forbrydere i jakke og slips. Regeringen har opført sig som den omvendte Robin Hood i ti år. Nu er tiden kommet til den rigtige.”
 
Helle Thorning-Schmidt har siddet og ventet under hele debatten. Det kendetegner en rigtig statsmand. Men nu tager hun ordet: We’ll put more people to work repairing crumbling roads and bridges. We’ll make sure this is fully paid for, attract private investment and pick projects based on what’s best for the economy, not politicians. ”Infrastruktur, det er, hvad det drejer sig om,” siger hun. ”Almindeligt arbejde til almindelige LO-medlemmer. Sund fornuft og brede veje. Det har Socialdemokraterne altid stået for. Og det gør vi stadig”.
 
Løkke beder om ordet igen. So tonight, I am proposing that starting this year, we freeze annual domestic spending for the next five years. ”Uden en hestekur går det aldrig,” siger han. ”Hør!” siger Lars Barfoed. ”Hør!” siger Anders Samuelsen. Pia Kjærsgaard siger ikke noget.
 
Det kan Helle Thorning-Schmidt ikke høre på uden modsigelse: Let’s make sure that we’re not doing it on the backs of our most vulnerable citizens. And let’s make sure that what we’re cutting is really excess weight. Cutting the deficit by gutting our investments in innovation and education is like lightening an overloaded airplane by removing its engine. ”Enig” og ”præcis” lyder det fra Søvndal og Schmidt-Nielsen. ”Lidt ondt gør reformer vel altid,” siger Margrethe Vestager stille.
 
Schmidt-Nielsen og Søvndal vil begge have ordet, men det bliver hende, der får det: Before we take money away from our schools or scholarships away from our students, we should ask millionaires to give up their tax break. ”Millionærskat! Det skal der til,” bifalder hele oppositionen.
 
Lidt for liberalt
”Der er simpelthen ingen af jer, der aner, hvad I taler om,” bryder Anders Samuelsen ind: The best thing we could do on taxes for everybody is to simplify the individual tax code. ”Det er det, jeg altid har sagt! Fyrre procent for alle. Slut-prut!”
 
Nu kan Pia Kjærsgaard ikke tie stille længere: As we speak, al Qaeda and their affiliates continue to plan attacks against us. Thanks to our intelligence and law enforcement professionals, we’re disrupting plots and securing our cities and skies. And as extremists try to inspire acts of violence within our borders, we are responding with the strength of our communities, with respect for the rule of law, and with the conviction that American Muslims are a part of our American family.
”Hvem er ansvarlig for sådan noget svineri? Jeg forlanger et møde med statsministeren. Og en offentlig afklapsning af Lars Barfoed – om ikke andet, så fordi det har De konservative altid fortjent. Og de røde lejesvende, der holder folkestyret for nar… de skal fyres. Alle som en. Stop udsendelsen. Cut! Cut! Cut!” råber Pia Kjærsgaard.
 
---
 
Deltag i debatten om denne artikel. Det kræver blot, at du er logget på din profil på Kforum. Mangler du en profil, så oprettes den hurtigt her.
 
 
---

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job