Sophie Bremer
Steffen Curran
Louise Lauridsen
Frits Bredal
Jakob Boyer-Dræby
Martin Hegelund
Mads Jensen
Herve Soursou
Louise Rosenberg Dahm
Mathilde Kni Nielsen
Lars Haslev
Christian Juliussen
Sara Buch
Pia Østerfelt
Jacob Orquin
Mads Nielsen
Lars Milbæk
Kristian Østerby Jepsen
Betina Steentoft
Thomas Toftdahl Jensen
Martin Sigaard
Mads Maagaard
Line Vittrup
Nicolai Afséus
Lea Skov Lindbæk
onsdag d. 11. marts 2009
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (0)

Ingen anbefalinger

Politikens katastrofe

Preben Sepstrup

Preben Sepstrup

Praktiserende medie- og kommunikationsforsker

Kommunikation & Medier

I en ny uhyggelig og truende helsidesannonce med en rubrik så kluntet som en flækøkse har Politiken på det sidste jævnligt truet sine læsere med katastrofe: “NY KATASTROFALT STOR SØNDAGSAVIS.” står der foroven med kæmpebogstaver og nederst mellem skovhuggernes rodede efterladenskaber ligger et eksemplar af nogle kilo SøndagsPolitiken.
Det er ren trussel kommunikation. Den negligerer modtagerne som bekendt, hvis der ikke følger en meget let realiserbar handlingsanvisning med. I sammenhængen her er det implicit, men det er der: drop Søndagspolitiken.



Jeg har hele tiden troet, det var en dårlig spøg på (lavt) niveau med 3F’s direktørannoncer - og at læserne snart ville få et kammeratligt “ha, ha dunk” i ryggen, “der narrede vi dig nok”.
    
Læser avisen ikke sine egne læserdata. Ved den ikke, at avisens overrepræsentation af segmentet moderne-fællesskabsorienteret har et stærkt samfundsengagement vedrørende fx forurenings- og miljøspørgsmål, at de hører til de kvikkeste, når det gælder at orientere sig via nettet.

Der er vel næppe en læser af Politiken, der ikke føler ubehag ved at være medvirkende til helside efter helside med billeder af fældet skov, for at de kan få mere Lørdagsliv om søndagen. Der skal formodentlig kvalitative og ikke kvantitative argumenter til, hvis den typiske Politiken-læser med børn, karriere og aktivt kulturliv overhovedet skal motiveres til at finde dyrebar tid om søndagen til at læse avis

Når Politiken fælder mere skov er der formodentlig mange, der fæller (søndags)Politiken med naboen. Og til de yngre læserne: det betyder ikke, at de fælder Politiken, som den fælder skov, men at de deler den med andre.

Det er nok kommunikationsmæssigt for sent, men jeg kan då håbe, Politiken har en joker i hånden, der gør dette pip til grin.

Folk, der anbefaler 'Politikens katastrofe'

Der er ingen, der har anbefalet 'Politikens katastrofe' endnu. Vær den første!

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (37)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Thomas Hestbæk Andersen

Af: Thomas Hestbæk Andersen / onsdag 11. marts 2009

Hvis du læste Politiken i søndags - i den 'katastrofale' papirudgave - så ville du på bagsiden af første sektion have set en artikel (med overskriften "Kolossalt miljøvenlig avis", der forklarer deres reklame. Og 'jokeren' er, at avisen er det modsatte af, hvad den postulerer i reklamen: "For hvert træ, der fældes for at lave papiret til den, plantes to nye, og avisen arbejder på at blive certificeret som landets mest miljøvenlige", skriver avisens videnskabsredaktør Morten Garly Andersen.
Christine Lind Ditlevsen

Af: Christine Lind Ditlevsen / onsdag 11. marts 2009

Men det budskab skulle have været sendt ud via de samme kanaler som teaseren. Dementien skal lige så stor som påstanden.
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / onsdag 11. marts 2009

Jeg læste også bagsidens forklaring, og den gjorde i mine øjne tingene værre endnu. For nu fandt jeg for første gang ud af, hvor MANGE grantræer, der går til ÉT eksemplar af søndagspolitiken: 600 stk. Foruden en prisværdig mængde genbrugspapir. Og så er det korrekt, at der plantes 2-3 stiklinger (jeg har selv plantet træer og har en vis forståelse for, hvor lidt 2-3 stiklinger fylder i forhold til et granvoksent træ her og nu), men oplysningen om genplantningen forsvandt i samme sekund, at jeg begyndte at regne på, hvor træer Politiken alene æder om året, og hvad med de øvrige aviser? Og hvad med reklamerne? Da jeg var færdig med at sjusse mig frem, så sad jeg tilbage med en YDERST negativ fornemmelse af annoncen, af Politikens relancering og af den trykte presse i det hele taget. I min bog er reklamerne et EKLATANT fejlskud og jeg kan da også kun tolke bagsidens forsøg på forklaring i den retning, at der må være kommet en del sure vink med vognstænger fra Politikens læsere. Nuvel, alt er ikke spildt: Tak til Politikens annoncer, fordi jeg nu fik mere viden om den trykte presses miljøbevidsthed og derfor seriøst kan overveje at droppe dele af abonnementet til fordel for netavisen (som er yderst glimrende!).
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / onsdag 11. marts 2009

K-forum: Der er noget galt med redigeringsfunktionen. I forhold til ovenstående skal jeg nok lige præcisere, at der ikke går 600 grantræer til et eksemplar af søndagspolitiken, men til OPLAGET af søndagspolitiken :)
Preben Sepstrup

Af: Preben Sepstrup / onsdag 11. marts 2009

Interessant.
Ingen kommentarer. Teknologien er åbenbart bare en tand for avanceret for mig og jeg kunne ikke slette firkanten til kommentar igen!
Beannie Kauling Sloth

Af: Beannie Kauling Sloth / onsdag 11. marts 2009

Jeg er ikke enig i, at Politiken bør udsende "dementien" på samme måde, som de udsender reklamen. Reklamen er helt i samme ånd, som avisens tidligere reklamer. Præcis ligesom reklamerne med *Venstreorienteret sødsuppe avis" etc. På den her måde bliver en masse mennesker provokeret og tager om reklamen, hvilket medfører, at Politikenlæsere tager deres avis i forsvar med henvisning til den artikel, som vi alle har set, for læser du Politiken, så læser du altid bagsiden af første sektion. på den måde har de igen skabt debat - og igen fået sat sig selv i centrum i nogle diskussioner, som en avis ellers kun får lov til at berette om. Det var i hvert fald min første indskydelse, da jeg så avisen søndag.
Martin Einfeldt

Af: Martin Einfeldt / onsdag 11. marts 2009

Jeg har brugt et halvt arbejdsliv (tiden flyver) på at forklare at det OKAY at skov bliver fældet for at blive brugt til noget fornuftigt, fx papir. Af disse grunde:

1. Der bliver plantet ny skov efter den gamle. Derved får vi sat gang i det som skal redde verden: Udnyttelsen af et FORNYELIGT råstof, nemlig plantestof. Dette forklarer Politiken fint.

2. Papir bliver lavet af mellemaldrende træer fra udtyndinger i skoven. IKKE af fuldvoksne grantræer som i stedet bruges til tømmer i byggeriet. Så tyndingstræer til papir er et biprodukt i produktionen af tømmer til byggeriet – og det er ikke noget problem for skoven, tværtimod. Det forklarer Politiken indirekte ved at præcisere at produktionen er bæredygtig.

3. Papiret kan efter brug udnyttes som CO2-neutral, oliebesparende solenergi ved at blive brændt af. Dette springer Politiken over at forklare, selvom det er et kanon miljøargument for papir og for alle træprodukter.

Men det er første gang i mit liv at jeg ser nogen turde bruge en fældet skov som argument FOR et træprodukt. Det er nærmest imponerende. Jeg håber for Politiken og for den gode sag (= brug af verdens mest miljøvenlige råstof, træ) at kampagnen har virket efter hensigten.

Tøger, hjælp os: Har kampagnen virket som den skulle?
paul hertz

Af: paul hertz / onsdag 11. marts 2009

Beklager, hvis jeg gentager mig selv, men annoncen var også oppe at vende på bloggen i går. Som anført i en kommetar på blog-indlægget, så er jeg enig - den reklame skyder helt forbi målet.

Bloggeren mente, at Politiken denne gang var gået over stregen med sine "kontroversielle" reklamer. Jeg synes faktisk ikke en gang, denne annonce kan kaldes kontroversiel - den er bare dårlig.

Alene teksten om den nye "katastrofalt store" søndagsavis får mig til at stige helt af. Ordene lyder simpelthen "grimt". Især hvis man prøver at sige dem højt, men skam også når man bare læser dem. Sat sammen med billedet af fældet nåleskov (som i i øvrigt også er grimt (læs: dårligt)) efterlades jeg med et helt igennem forfærdeligt indtryk af min søndagsavis. Hvem f.... har lyst til at lade søndagen starte med noget "katastrofalt"?

Dette indtryk svarer efter min mening slet ikke til det, den nye avis viste sig at være ved premieren i søndags. Heldigt for eksisterende læsere, men smadderærgerligt, hvis Politiken gerne vil pleje sin position og kroge nye læsere. Og det vil de jo nok gerne ;-)

Min forundring over annoncen blev bare større, da jeg så sammen med jer andre i selvsamme avis kunne læse, at den "katastrofalt store" avis faktisk ikke koster noget skov, fordi der plantes to træer, hver gang der bruges et og blablabla. Måske lidt overdrevent Politiken-agtigt, men jo også meget sympatisk og i tråd med tidsånden. Dog mistede annoncen samtidig den sidste stump fod- eller måske snarere rod-fæste. Og vi efterlades med grimhed uden forankring. Ærgerligt.

På mig virker det som en tøhø-sjov ide, der har fået lov til at løbe af sporet ...
Thomas Telving

Af: Thomas Telving / onsdag 11. marts 2009

Spørgsmål til Beannie Kauling Odsbjerg: Hvis man skal læse Politiken for at forstå reklamen helt, er det så alene en reklame til fastholdelse af eksisterende læsere? Det virker rimelig defensivt i forhold til papiravisernes mildt sagt katastrofale situation nu og ifølge mange også fremover.

Det er i øvrigt en ting, der altid har undret mig ved Politikens reklamer – man skal vel nærmest både læse og elske Politiken i forvejen for helt at fange budskaberne. F.eks. er der den med, at man får så og så mange vulgære og provokerende tegninger for x kroner om måneden. Hvis man ikke har mere tid end en outdoor poster efterlader en til at afkode Villumsen og Roald Als i, kan man så nå at opfatte, hvor geniale de ofte er? Og hvis man ikke har haft et stykke tid til at lære at elske disse tegnere i, har man dem da så kære, at man vil slippe hundredvis af kroner om måneden for dem?

Det samme gælder til dels reklamerne med venstreorienteret pladderhumanisme osv. Er de gode, hvis man ikke i forvejen holder af Politiken og kender Politikens stil?

Som Martin Einfeldt gad jeg også godt høre Tøger: Hvor godt har de virket?
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / onsdag 11. marts 2009

Skovbrug til papirfremstilling er ligeså bæredygtigt - eller bedre end almindelig jordbrug. Ved nogen hvor mange kvadratmeter rug der går til et rugbrød?

Politiken går ud fra at deres målgruppe har en vis almen viden... Det kan så diskuteres om hvorvidt det er korrekt set.

Thomas Thelving: Al reklame behøver ikke kun skaffe nye kunder i butikken, de kan også være medvirkende til fastholdelse af eksisterende.
Beannie Kauling Sloth

Af: Beannie Kauling Sloth / onsdag 11. marts 2009

Jeg tror, de er interesseret i at skabe en debat - og det er lykkedes omend det her må siges at være et noget lukket forum. Og som sagt tænker de i, at deres eksisterende læsere vil kunne deltage i debatten med kollegaerne eller lign., når de har læst den artikel, som kun politikens læser har set. På den måde kan læseren føle, at de er mere vidende. Og så tænker de vel i at få de læsere, der i dag køber avisen en gang imellem (typisk søndag) til at læse avisen oftere eller måske endda tegne abonnement.
men ingen tvivl om, at det der er mest interessant er, hvordan det virker. men jeg kan ikke forestille mig, at Politiken bliver bekymrede over, at visse dele af befolkningen bliver forargede.
paul hertz

Af: paul hertz / onsdag 11. marts 2009

@ Thomas & andre: Mens Tøger formulerer sin forsvarstale, kan oplagstallene ses her: http://www.tns-gallup.dk/nyhedscenter/statistik/aktualitetstal.aspx (og tag jer bare god tid, for det kommer til at tage den gode mand i Politikens hjørnekontor en rum tid at finde en opløftende vinkel på de hårde facts).

@ Isabella & Beannie: Jeg synes at kunne læse, at såvel artikelens forfatter som flere af de mere kritiske kommentar-skrivere angiver at være Pol-læsere, og selvom det ikke danner statistisk grundlag, så synes de alle, at annoncen har virket mod hensigten. Men vi har nok at gøre med de mere sippede og udannede dele af læserskaren ...
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / onsdag 11. marts 2009

Tak, Paul, for kategorien sippet og udannet ;)
Også fin afklaring, Martin, vedr. udtyndingstræ. Nu skal vi dog ikke forveksle denne akademiske diskussion med den LYN-hurtige afkodning, de fleste af os foretager af reklamer (også som Politiken-læsere - så er der vist heller ingen grund til at gøre os selv selvfedere, super-mere-reflekterende-end-gennemsnittet og hvad ved jeg). Havde jeg ikke været her forbi og hørt Martins betragtninger (og hvem ved, om jeg så alligevel stoler på en interessevaretager ;), så havde jeg ikke fået udfordret teksten vedr. de 600 grantræer, Og så havde Politiken tabt rigtigt meget goodwill hos et mangeårigt abonnement. Og nej, Isabella, jeg er ganske enkelt ikke enig i, at det hører med til Politiken-læserens almenviden at være bekendt med, hvor mange træer, der går til en søndagsomdeling af Politiken. Beannie: Jeg ved ikke, om Politiken er interesseret i at skabe debat med deres annoncer, jeg tror de er interesseret i at sælge aviser. Men jeg vil da heller ikke afvise, at Politiken lige nu har startet en salgsudløsende debat i Danmark. Men p.t. er vi ca. 10 mennesker (hvoraf en del er abonnementer), der fører en interessant akademisk snak.
Allan Nyhus

Af: Allan Nyhus / onsdag 11. marts 2009

Fra den ironiske flanke: Kommentarerne her bærer præg af, at nu er det sørme også gået op for den akademiske del af Politikens læsere, at selv en venstreorienteret pladderhumanistisk miljøidealistisk avis bruger papir, produceret af/fra træ, i produktionen. Nu hvor illusionen er bristet, må i købe Information i stedet for. Eller læse på computeren, som i forsyner med miljøvenlig strøm fra DONG - for det har de idealistiske Politiken læsere vel valgt at betale lidt ekstra for?

Dejligt at Politiken trods alt gør noget, som fortalt planter de to for hver en der bruges, og hvis det er sandt, hvad jeg da tror på, kan selv den mest idealistiske Politiken læser vel næppe beklage sig over det.

Mht. om reklamen virker eller ej, er det meste sagt her - min opfordring lyder på Kforum til at interviewe de ansvarlig og lade dem fortælle tankerne bag - og om det har virket. Men interesse og debat har på sitet har det i hvert fald skabt.

Kristian Madsen

Af: Kristian Madsen / onsdag 11. marts 2009

Aarv!

Det føltes, som at få en hurtig lussing fra rektor, der gik forbi og var irriteret over at nogle andre havde smadret en rude... ;-)
Janne Aagaard

Af: Janne Aagaard / torsdag 12. marts 2009

..det ser ud som om, at kommentarerne er lidt blandede på den her:
a. forbruget af træ og
b. om reklamen er en god ide.
Mine trækundskaber er begrænsede, men med hensyn til reklamen anså jeg den også som en eklatant fuser, da jeg så den i metroen. Desuagtet var samtlige Politiken-aviser revet væk hos mine fire normale papirpushere søndag middag.
Måske skal man også se reklamen i lyset af, at Politiken forsøger at gøre nedlægningen af magasinet om søndagen og flytningen af rejsetillægget fra lørdag til søndag til 'en katastrofalt stor avis'. Så måske er det i virkeligheden ironisk ment: aldrig har Politiken været så tynd :-)
Hvem spørger Tøger?
Martin Einfeldt

Af: Martin Einfeldt / torsdag 12. marts 2009

Jeg har spurgt ham nu.
Jesper Wille

Af: Jesper Wille / torsdag 12. marts 2009

enig, Janne, i sammenblandingen - men faktisk er dét det mest interessante ved denne diskussion.

Som kommunikationsfolk er det måske naturligt, at man her på K slår ned på reklamens reklameværdi, kolde tal: Stiger oplaget?
Den har jo kostet et eller andet, så den skal helst kunne betale sig.

Men det andet aspekt, det kommunikative, bliver sat på spidsen her, fordi det handler om miljø, som er trendy, og endda om noget ved miljø-debatten, de fleste mener at vide noget om: Der bliver fældet for mange træer - træfældning = ondt, ethvert alternativ = godt.

Det der gør sammenblandingen, og vores forvirring som forbrugere (og ikke kun som kommunikations-folk), interessant, er at lige netop sådan en diskussion, uanset om den finder sted her eller over kaffebordene derhjemme, peger på at vi ved mindre end vi tror.

Selv sort-og-hvide miljø-spørgsmål (træfældning = ondt, ethvert alternativ = godt) er meget mere et spørgsmål om, hvad vi tror og har hørt, end om egentlig viden.

Det gør det (siger den gamle Greenpeace-medarbejder herovre :), fordi miljø-spørgsmål bare er mere indviklede (som regel MEGET mere indviklede) end vi går og tror - som "tænd et lys"-kampagnen (eller hvad den hed) mod vores forbrug af strøm, for eksempel...:
Her opfordredes der til at oplyse sit vintermørke hjem med stearinlys, bare én aften, som symbolsk alternativ til de onde, onde glødepærer - men stearinlys udleder absurd meget mere CO2 end selv den ondeste dr. Doom-glødepære, drevet af den mest oliedrevne non-miljø-strøm, og de fylder og vejer meget mere, så transporten af dem koster også meget mere CO2 end transporten af elpærer...

Jeg mener ikke, at det er Politikens ansvar at følge op på det her, men hvis man gjorde - hvis man f.eks. havde en række tema-artikler, der fortalte mere om miljøspørgsmålene, end vi allerede (tror vi) ved - så ville det da være cool.

Men uanset, så er det da en positiv effekt, at nogle af os får slået op, hvor meget træ det egentlig er man bruger, når man laver aviser, eller hvordan skovbrug foregår, eller hvad ved jeg...
Susanna Rankenberg

Af: Susanna Rankenberg / torsdag 12. marts 2009

Annoncen må absolut være henvendt til folk, der i forvejen abonnerer på bladet. Hvem ville ellers have den enorme tillid der skal til, for at insistere på at afkode træfældningsbudskabet med velvillighed?
(med mindre man tilhører den smalle gruppe af folk, der har den coole træfældnings-inside-viden).
Jesper Jack

Af: Jesper Jack / torsdag 12. marts 2009

Jeg er målløs over at veluddannede kommunikatorer kan være så humor løse og være overraskede over at en avis trykkes på, avispapir, der jo som bekendt laves af, øh, træer.

Forestiller i jer virkelig at træerne ville vokse sig store og smukke, endsige eksistere verden, hvis de ikke skulle bruges til papirproduktion? - Respekt til vege-typerne derude, men det svarer jo til at tro på at grisene ville løbe frit og lykkelige rundt i gaderne, hvis ingen spiste dem.

Interessant tanke egentlig.

Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / torsdag 12. marts 2009

Øhm, Jesper, der er nok ingen her, der er forundret over, at der går papir og træer til avisproduktion. Det er vist at lægge noget i munden på debattørerne, jeg selv inklusive, som du vil få svært ved at dokumentere. Det, sagen efter min mening drejer sig om, er, at Politikens annonce i bedste fald er (utilsigtet) tvetydig og måske også, som nogen er fortaler for, ikke kan finde ud af, hvilken målgruppe, der skal rammes. Jeg kunne godt tænke mig at kende baggrunden for, at Politikens bagside måtte rykke avisens egen annonce til undsætning og komme med en længere miljø-udredning. Burde det være nødvendigt, hvis 1. annoncen var så fremragende og 2. den almene Politiken læser er så super-duper fed og vidende, som de tilsyneladende også gøres til i nogle af kommentarerne ovenfor. Vedr. din målløshed og overførte forestillinger - tja, skal den ikke bare have lov til at gro for sig selv?
Martin Einfeldt

Af: Martin Einfeldt / torsdag 12. marts 2009

SVAR FRA TØGER:


Kære Martin,

Hermed lidt input fra mig, som du gerne må bruge på dit forum:

Meningen med annoncen - det kreative input bør Mensch (tidl. Propaganda) og Frederik Preisler krediteres for - var naturligvis at give et meget enkelt budskab, om at vi laver en større omlægning af vores store og velkendte søndagsavis - et potentielt ret kedsommeligt budskab - bare en anelse kant.

Der har som forventet været et par håndfulde læsere, der har opfattet budskabet bogstaveligt, og bekymret har spurgt, om vi nu var ude at påføre skovene katastrofer. Det har fået det svar, der også stod at læse på avisens bagside i søndagsavisen. Og som alle medarbejdere er klædt på til at levere på telefon, mail etc.

Jeg havde dog ikke drømt om, at mennesker med kendskab til branchen - her Preben Sepstrup - et øjeblik kunne være tvivl om den tykke ironi. Danske aviser har i årevis været bæredygtige i deres papirforbrug, og som det fremgår, ligger Politiken endda i front på området.

Kampagnen ligger i forlængelse af den ironiske kommunikationsform, vi har anvendt i flere år og med stort held. Så selv om der endnu ikke er gennemført nogen egentlig måling på netop denne annonce, så er jeg sikker på, at den har virket som den skulle - alle de reaktioner, vi har fået - også dem, der var lidt bekymrede for økologien - har i hvert fald været yderst positive over for den nye, redaktionelle helhed i avisen. Og det er jo den, det drejer sig om.

Alt godt

Tøger Seidenfaden

P.S. Til enkelte kommentarer, der bekymrer sig om Politikens velbefindende generelt, vil jeg lige nævne, at vi al beskedenhed har det rigtig godt i et ellers kriseramt marked; i januar havde vi som eneste større betalingsavis direkte oplagsfremgang for første gang i flere år, og afstanden til vores primære konkurrent har i disse måneder sjældent været større både på net og papir.
Jesper Wille

Af: Jesper Wille / torsdag 12. marts 2009


Det var vist heller ikke det, jeg skrev, Allan - i hvert fald var det ikke det, jeg mente.

Vi ved godt, at der bruges papir, men man skal nok have en faglig interesse for det for at vide, hvor meget og hvilken slags, og hvordan træer til papirfremstilling dyrkes, og andre fakta omkring emnet.

(jeg vidste f.eks. ikke specifikt, at danske aviser, som Tøger nævner, i årevis har været bæredygtige - eller, hvis man skal være skeptisk, i hvert fald i lyset af sådan en udtalelse må antages at have forsøgt at være det. Ikke at det forbavser mig, men jeg havde ikke undersøgt det. Det er jo så bare mig, til gengæld)

Resten tror jeg ikke, jeg vil kommentere mere på, Hr. Zeitungsfaden har jo lissom selv svaret.

:)
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 12. marts 2009

Allan; nej selvfølgelig kan man ikke betragte hvor mange træer der går til Politikens oplag som almen viden, men at man ikke ved at danske avisers papirproduktion er bæredygtig - det er sgu lidt tankevækkende for at sige det mildt...
Janne Aagaard

Af: Janne Aagaard / fredag 13. marts 2009

Kære Martin
Tak for svaret fra Tøger, der som ventet griber til ironien og den tidligere linje med reklametekster som "tre måneders politisk korrekt homo etce etc". Men som Tøger også medgiver, er kampagnen henvendt til læsere, der allerede kender til ironien. Og det er vel fint nok, hvis man ønsker at bevare sin egen målgruppe. Men den henvender sig næppe til nye læsere, der ikke kender det ironiske univers og set i lyset af Politikens langt fra selvironiske eller ironiske indhold er det vel også falsk varebetegnelse?
At branchefolk diskuterer, hvorvidt ironien er et godt greb overfor miljøbevidste forbrugere er da oplagt og burde forhåbentligt gøre Tøger interesseret i, hvordan hans avis opfattes - også i branchen.
Knut Skjærven

Af: Knut Skjærven / fredag 13. marts 2009

From the top of my head:

David Ogilvy sagde for mange år siden, at vi ved en masse om hvilke reklamer der virker, og hvilke der
ikke virker. Denne viden burde de kreative lytte til.

Lad mig strække den en tand længere: Vi ved en masse om hvilke reklamer der virker, og hvilke der ikke virker. Denne viden burde reklamens debattører lytte til.

Preben Sepstrup starter sin artikel på en interessant, eller ikke interessant, måde når han beskriver Politiken's helsides med ordene "... en uhyggelig og truende helsidesannonce med en rublik så kluntet som en flækøkse har Politiken truet sine læsere med katrastrofe ...". Jeg har et godt ord for denne type påstande: NÅ?


En sådan svada lægger ligesom niveauet for debatten.

Det problematiske for mig er, at Preben Sepstrup, jo er en mand som forventes at have en vis forstand på det han taler om. Han fortsætter derfor frejdigt med at sige, at trussel kommunikation negligeres som bekendt. Jeg har endnu et godt ord for denne type påstande: NÅ?

Jeg siger ikke at det sidste i visse sammenhænge kan være rigtigt, men mit spørgsmål til Preben er: Hvor er dette bekendt fra?

med hilsen
:-)

http://www.barebonescommunication.com
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / fredag 13. marts 2009

@ Jesper Wille: Det var ikke dig, jeg hentydede til med "Jesper", det var Jesper Jack. Beklager den manglende reference
@Isabella: Man kan altid få en god diskussion med sig selv, hvis blot man tillægger andre synspunkter, der bekvemt stiller ens eget verdenssyn i et bedre lys. Jeg har ikke anvendt bæredygtighed som begreb - hvorfor skulle jeg det, det er jo "almen viden", som du siger, eller?
paul hertz

Af: paul hertz / fredag 13. marts 2009

Jeg vidste det!
Tøger ER ufejlbarlig!

Verden står endnu og har ikke forandret sig en tøddel, siden vi sidst var ved lægen.
Hvor dejligt og betryggende.
Jeg trækker roligt slumretæppet helt op over munden og justerer mine skyklapper, mens jeg falder i søvn foran fjerneren.

God weekend ...
Anne Birkelund

Af: Anne Birkelund / fredag 13. marts 2009

Jeg har med interesse læst debatten og de mange indlæg om Politikens annoncekampagne. Som kommunikationsansvarlig i Grafisk Arbejdsgiverforening vil nogle måske mene, at jeg er lidt inhabil i en debat om aviser og miljø. Men ikke desto mindre, er der noget ved debatten, som forundrer mig. Stort set alle tager for givet, at det skader skovene at producere papir, aviser og tryksager. Og alle i debatten forudsætter, at papiravisen er stærkt belastede for klimaet, mens alternativet – at læse nyheder på nettet – nærmest er CO2 neutralt. Det er myter, der åbenbart fortsat lever videre.

Jeg vil godt tillade mig at bringe lidt fakta om aviser, miljø og skovdrift ind debatten. Papiret til Politikens søndagsudgave og andre danske aviser kommer langt overvejende fra bæredygtig nordisk skovdrift, hvor skoven dyrkes efter helt samme principper som i landbruget. Blot er afgrødens vækstperiode på 50-70 år, og bestanden af træer udtyndes 3-4 gange i løbet af den periode, og udtyndingstræet bruges til papir og dermed til aviser. Vi mister ikke skov i Danmark. I slutningen af 1700-tallet var under 4 pct. af Danmark dækket af skov. I dag er det 12 pct. Produktion og distribution af en gennemsnitlig dansk avis koster 80 g CO2. Det er nok lidt mere for søndagsudgaven, men det koster 100 g CO2, hvis man bruger 30 minutter foran computeren til at læse nyheder på nettet.

Politikens udvidede søndagsudgave kommer således ikke til lægge mange kvadratcentimeter dansk eller svensk skov øde. Og der er ikke nødvendigvis sparet meget CO2 ved at læse nyheder på nettet.
Preben Sepstrup

Af: Preben Sepstrup / fredag 13. marts 2009

Jeg havde ikke drømt om en reaktion magen til den på Politikens annonce om den fældede skov, nå nej: en miljøvenlig større avis med hugst af færre træer.
Jeg tænkte kun på annoncen som strategisk kommunikation.

Jeg nærstuderer ikke bagsider på Politiken. Ok, jeg er ikke abonnent, men jeg har set annoncen indtil flere gange (også som plakat i busskure?), sådan som de fleste hurtigt og overfladisk ser en annonce. Ja første gang skulle jeg lige tjekke, om det var plantagen ved sommerhuset.

Og hver gang spurgte jeg mig selv: Hvem er målgruppe? Hvad er formålet? Hvad gør den ved Politikens image? Hvad forestiller “de” sig om, hvordan annoncer virker? Var formålet at få de henvendelser som Tøger Seidenfaden c/o Martin Einfeldt nævner?

Det var i øvrigt tidligere rektor for Danmarks Journalisthøjskole, tidligere chefredaktør for Politiken Arne Ejby Ernst, der engang jeg kom grueligt galt af sted med en avisartikel, lærte mig at jeg gerne måtte udtrykke mig ironisk o.l., hvis jeg vel og mærke fik garanti for, at det blev trykt med rødt. - Regn trygt med, det også gælder avisannoncer.

Knuth Skjærven har forstået mit ærinde, men ikke læst sidste halvdel af den nævnte sætning. Læs Tilrettelæggelse af information - kommunikations- og kampagneplanlægning, 3. udg., s. 256-259. Jeg synes ikke det her er stedet for lange forklaringer og mange litteraturhenvisninger.
Knut Skjærven

Af: Knut Skjærven / fredag 13. marts 2009


Hej Preben

Tak for dit svar. Jeg har jo fulgt din karriere gennem mange år, og ved at du ved hvad det handler om, når det gælder annoncering ☺.

Jeg synes nok, at du kom rigeligt nemt hen over afvisningen af denne sag.

Det er kommunikationsmæssigt interessant at se, at en artikel, der i udgangspunktet handler om krav til effektiv annoncering, ender op med at folk kommer med indlæg, der mere angår antallet af regnorme i de svenske skove. Men det lagde du måske selv op til med din barske indledning ☺.

Det er nu alligevel lidt ærgerligt, at du ikke vil kikke boghylden igennem og komme med et par eksempler på at trusler ikke virker. For gør de nu ikke det? I det mindste i nogle sammenhænge? Jeg ville godt have hørt din mening om dette.

Helt generelt synes jeg, at k-forum savner indlæg om reklame. Og fra reklamefolk. Det kunne du jo være med til at ændre. Jeg tror interessen ville være stor.

God weekend.

med hilsen
Knut
http://www.barebonescommunication.com
Preben Sepstrup

Af: Preben Sepstrup / søndag 15. marts 2009

Det kunne da godt være, jeg skulle skrive en note om emnet på Kforum en dag. Men en tur langs bogreolerne giver mn henvisning til resultat. Den interesserede må i første omgang selv arbejde med henvisningen.
PS
Knut Skjærven

Af: Knut Skjærven / søndag 15. marts 2009



... og så kunne det jo, på anden side, måske være en idé at anskue tingene en smule mere nuanceret.

Hvis vi forudsætter, at analyse og vurdering af annoncer er en lille del af et større kommunikations(model)univers, så vil vi med fordel kunne hente inspiration i sidstnævnte når vi beskæftiger os med førstnævnte. For eksempel hvad angår analysemodeller.

Man kan, i hvert fald, forholde sig til kommunikation på to måder. Den ene er atomistisk, og den anden er holistisk. Den første indgang er tekstuel den anden er kontekstuel.

Resultatet af en analyse af en annonce vil i høj grad afhænge af hvilke indgang man bruger.

Kategoriske påstande som ”duer ikke”, ”om igen”, ”katastrofe” vil typiske tilhøre et atomistisk modelunivers idet der ikke tages højde for annoncen kontekst. Det sidste kan være betragtninger over anvendt medie, om annoncen er led i en kampagne som læserne kender i forvejen, et cetera.

En holistisk model vil typisk anskue tingene i deres reelle, eller i det mindste forventede, sammenhæng.

Hvis den konkrete annonce fra de svenske skove, eller hvilke skove det nu er, er led i en kampagne hvor den provokerende form på forhånd er kendt af læserne, og anerkendes af disse, så påkalder annoncen sig snarere smil, reaktioner som ”godt gået”, ”bliv endelig ved” eller ”flot”. Her er et "dementi", eller nærmere forklaring, slet ikke nødvendig. Det/den har læseren for længst på plads i sit hoved.

Kan man da forholde sig valgfrit til en tekstuel og/eller en kontekstuel læsning og vurdering af en annonce? Ja, det man da godt, men man kan komme frygteligt galt af sted i sine vurderingen hvis man ”konsekvensberegner” med baggrund i en tekstuel læsning. For så er man nemlig allerede over i en kontekstuel vurdering af annoncen.

For øvrigt er der ikke ret mange der længere tror, at en tekstuel læsning af noget som helst kan bruges til vurdering af noget som helst. Den model er ligesom jordet for et par generationer siden. Eller mere.

med hilsen
Knut


Af: Mikael / mandag 16. marts 2009

Husk at kalde tingene for "bæredygtigt", for så er det nemlig okay!?

Hvad svarer I til Ida 8 år, der spørger: "Hvorfor køre folk i bil, når de ved at det grisser...?"?

Lære kommunikationsfolk mon noget om research, og sammenhængen mellem segmentets viden (eller mangel på samme), og segmentets opfattelser, filtre mv...! Sepstrup, kommentere desværre kun meget kort omkring avisens segment, men er der nogen som faktisk dokumenteret ved, hvad segmentet ved eller ikke ved?
Mener der var en blog på K-forum: "Kunden har aldrig ret"!

Forresten har jeg hørt at cigaret-reklamer i stilen "Advarsel: Hvis du ryger disse cigaretter, falder du død om!" holder gang i salget - Tror I at kunderne opfatter det ironisk, (især hvis kunderne ved at de er produceret bæredygtigt)? :)
Jesper Wille

Af: Jesper Wille / tirsdag 17. marts 2009


Jeg har ikke lige nogen eksempler på, at trusler ikke virker - men der er masser af eksempler på, at de virker, desværre.

Dem finder vi især henne i den politiske kommunikation (som nærmest ved mere om reklame end reklamebranchen efterhånden) - valgkampe etc. i hele den vestlige verden er i de seneste år blevet vundet på at true folk med.... øøøh... truende katastrofer, fra modpartens angiveligt farlige politik til trusler udefra.
Interessant er det i den sammenhæng, at man ikke behøver at servere noget reelt forsvar mod truslen - det er nok, at man kan antyde at man er den eneste, der er opmærksom på den.

Frygt er - igen, desværre - en af de menneskelige reaktioner, der er nemmest at manipulere med... eftersom emnet er lidt deprimerende, har jeg valgt at "underbygge" det med en totalt useriøs komisk artikel om det (jeg ved ikke med dig, men jeg griner lidt forbeholdent): http://www.cracked.com/article_16656_6-brainwashing-techniques-theyre-using-on-you-right-now.html
Mette Bom

Af: Mette Bom / mandag 6. april 2009

- og jeg som blot var irriteret over stavefejlen i annoncen: det må vel hedde en katastrofal stor søndagsavis - uden t. så kommer man herind og finder flere irriterende facetter af kampagnen. det politisk ukorrekte miljøsvinerei. ved godt, som thøger siger, at de før har haft succes med de 'skæve' kampagner. men de skulle finde på noget nyt. denne her er for kikset. jeg er segmentet. og jeg hader tunge aviser. desuden er der ikke snavs på servicet i vasken. utroværdigt. pip.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.