Peace, love & politi

Over 20 tweets mod de normale to-tre tweets over nogle dage. Københavns Politi var flittige på Twitter under weekendens tragiske skudepisoder i København. Også Rigspolitiet tweetede løbende om angrebet. Men én ting er at opdatere på sociale medier – noget helt andet er, om det fungerer efter hensigten?
Den 30. august 2013 afholdt dansk politi deres første ’Twitter-døgn’. Det gjorde man blandt andet for at udbrede befolkningens kendskab til politiet på de sociale medier. På den måde blev flere bekendt med politiets Twitter- og Facebookfærden, så borgerne kunne hjælpe til i politiets efterforskningsarbejde i hverdagen. Og ikke mindst: så de kunne hjælpe til i efterforskningsarbejdet i en situation som den, der udspillede sig i København i weekenden. Hvad angår de sociale medier, var dansk politi altså klar til at håndtere kommunikationen om en terrorhandling.
 
I en tidligere artikel her på Kforum fortæller kommunikationschef i Københavns Politi Jens Harder Højbjerg, hvordan de bevidst bruger sociale medier som kanal for deres kommunikation til borgerne: “Effektiv kommunikation kan sammen med professionelt politiarbejde redde liv og hindre ulykker og forbrydelser…Når medierne lader suppen koge op, skal vi endnu hurtigere og tydeligere kommunikere, for ellers risikerer vi, at dagsordenen skrider. Vi kommer let til at være bagud og skulle forholde os til rygter og stemninger, der ikke er dækkende for politiets arbejde”.
 
 
Politiet har altså fået mere kontrol over den kommunikation, som når ud til borgerne – det går stærkt, og der er ingen mellemled, som kan pynte på historien eller fordreje fakta. I lørdags så vi blandt andet, at Københavns Politi var ude med både råd og efterlysning – begge dele blev delt flittigt af følgere på både Facebook og Twitter.
 
Ved lørdagens skudepisode i København benyttede politiet sig flittigt af sociale medier til at kommunikere med borgerne.
 
Ulemperne - eller risikoen om man vil - ved at bevæge sig på sociale medier er mange; man åbner eksempelvis for både ros og kritik, og man er nødt til at være og kommunikere professionelt. Politiet oplever derudover flere og flere tilfælde af, at deres arbejde filmes, klippes uhensigtsmæssigt sammen og deles på sociale medier med heftig kritik af deres arbejde til følge.
 
Men i politiet har man valgt at lade fordelene vinde over ulemperne. For befolkningens tillid til politiet er faldet gennem de seneste år, og man har med en indtræden på sociale medier valgt at bringe borgerne ind i politiarbejdet som en medspiller, der skal hjælpe med at komme med tips til at opklare forbrydelser – og til at finde gerningsmænd som den unge mand, der lørdag skød i København.
 
Politiets brug af sociale medier kan gøre befolkningen til en medspiller i opklaringen - og højne befolkningens tillid til politiet.
 
Samtidig kan mediet bruges til at advare befolkningen, så alle kommer i sikkerhed og ikke går i vejen for politiets arbejde. Undertegnede befandt mig selv i centrum af København natten mellem lørdag og søndag, og havde det ikke været for den hurtige spredning af informationer på de sociale medier (med politiet som legitim afsender), ville jeg muligvis ikke have vidst, at det for en stund var sikrest at holde sig inden døre.
 
Tillid på distancen
Efter politireformen i 2007 faldt borgernes tillid til politiet markant. Nogle af analyserne gik her på, at befolkningen opfattede politiet som fjernt og for lidt til stede i de lokale miljøer. Politiets færden på de sociale medier er blandt andet et forsøg på at håndtere dét problem, og i 2013 viste en intern undersøgelse, at 45% af følgerne havde fået øget tillid til politiet.
 
 
Alle 12 politikredse i Danmark har derfor i dag en Twitter-profil. Det giver dem mulighed for at kommunikere til borgerne på en lokal og relevant måde, og selvom andre politikredse også informerede om sagens udvikling i weekenden (især ved hjælp af retweets), var det klart Københavns Politi og Rigspolitiet, som postede mest til deres følgere. Og det virkede: Politiet modtog tusindvis af opkald, og flere hundrede havde betydning for opklaringsarbejdet. På trods af den distancering, diverse skærme ellers normalt kan medføre på sociale medier, gik borgere og politiet altså sammen om opklaringsarbejdet. Tilliden mellem borgere og politi blev genetableret under weekendens begivenheder, politiets anvisninger blev fulgt, og indenfor en relativ kort tidsramme blev gerningsmanden pågrebet.
 
Tovejskommunikationen hitter
Efter Alisiv Ceran-sagen (den unge mand, der på vej til eksamen uforvarende fik skabt terrorfrygt i København i efteråret 2014) havde Københavns Politi 44.000 følgere på Twitter. I dag (februar 2015) er Københavns Politi oppe på over 78.000 følgere – og med de uofficielle tal for antallet af danskere med en Twitter-konto forlydende på ca. 250.000 tyder det på, at over 30% af de danske Twitter-brugere følger Københavns Politis konto efter weekendens begivenheder!
 
 
Det er altså for det første lykkedes politiet at nå ud til en stor del af befolkningen. Og for det andet har de nu en endnu større platform for kommunikation med borgerne – både til brug i hverdagen og i det tilfælde, at lignende situationer igen skal opstå.
 
Og kommunikationsvejen bliver brugt: Ikke længe efter politiets første efterlysning af weekendens formodede gerningsmand på Twitter og Facebook, havde man modtaget over 125 opkald, hvoraf flere var brugbare, hvorfor politiet opfordrede folk til fortsat at ringe ind med tips. Det samme så vi i 2014, da Alisiv Ceran blev massivt eftersøgt – og hurtigt blev fundet, fordi en del af hans bekendte genkendte den unge mand med kufferten fra medierne.
 
Dette samarbejde mellem borgere og politi er også en måde for politiet at rykke tættere på borgerne på – forholdet er i dag mere præget af, at politiet beder om hjælp, og dét kan være med til at skabe et mere ligeværdigt forhold i et samfund, hvor vi lytter mindre til autoriteter, og hvor vi helst ikke vil kommanderes med.
 
 
Mon ikke de mange rosende ord fra borgerne vil smitte positivt af på politiets selvforståelse?
 
For politibetjentene selv kan reaktionerne på weekendens hændelse også have en positiv effekt. Ser man på autokommunikation - når et system internt påvirkes af dets eksterne kommunikation - har politifolk de seneste år været hårdt ramt. Kritikken af dem er offentlig og somme tider grov, og det resulterer eksempelvis i, at mange betjente ikke vil tale arbejde, når de har fri – eller sågar lyver om deres erhverv overfor fremmede mennesker. Jeg forestiller mig, at langt størstedelen af politifolkene rundt om i landet retter ryggen ekstra meget i disse dage. Og fortsætter de positive tilkendegivelser, er der en mulighed for, at politiets selvforståelse også kan få en mere positiv kurve.
 
Taknemmelighed strømmer mod politiet
Det er ingen hemmelighed, at debatter på de sociale medier kan blive grove og lide under, at man kan gemme sig bag den anonymitet, der er mulig bag computerskærmen. Det får politiet også at mærke – eksempelvis gennem hårde ord med på vejen fra borgere, der har en holdning til politiets prioritering af ressourcer til udførelsen af politiarbejdet eller til specifikke hændelser. Og det skal der være plads til i et samfund som vores…det uhensigtsmæssige har ligget i sproget omkring den rettede kritik. Men weekendens kommunikation fra borgerne har været af en anden art end før: Den har været varm, respektfuld og taknemmelig. Et af de mest delte billeder i dagene efter angrebet var denne københavnske politibil, som bogstavelig talt fik kærligheden af føle:
 
Efter weekendens skudepisoder har mange borgere brugt de sociale medier til at vise deres taknemmelighed over og respekt for politiets indsats.
 
Hashtagget #politidk er blevet brugt utrolig flittigt i løbet af weekenden på diverse sociale medier, og ved en søgning dukker der hurtigt utallige tweets og opdateringer op fra borgere, der gerne vil takke og hylde det danske politi for dets indsats. Med udtalelser i medierne og på tværs af de sociale medier er der blevet skabt en stærk fortælling om, at begivenhederne havde været meget værre uden politiets professionelle håndtering af sagens forløb. Dét skiller sig ud fra de historier, der normalt fortælles om episoder med politiets indblanden.
 
Flere borgere takkede på de sociale medier politifolkene for deres indsats.
 
Efter Alisiv Ceran-sagen i 2014 undrede mange sig i stedet over, hvorfor det tog politiet så lang tid at finde den eftersøgte (som sad til eksamen uden sin mobiltelefon), og der blev også rettet kritik mod, at man skød gråspurve med haglgeværer ved at sætte så markant ind i en sag, der viste sig at være en misforståelse.
 
 
Men reaktionerne på weekendens forløb har været anderledes. Her følger et par eksempler på de taknemmelige tweets, der blev lavet i dagene efter 14/2-15:
 
 
 
De sociale medier har genlydt af helt nye, rosende toner fra borgerne til politiet efter politiindsatsen ved skudepisoderne i København.
 
Og politiet har i flere omgange returneret taknemmeligheden – her via TV 2 Nyhedernes hjemmeside d. 17/2-15:
 
Også politiet har udtrykt taknemmelighed på de sociale medier.
 
Om det ændrede syn på og den ændrede respekt for politiets arbejde er varigt, er jeg ikke sikker på. Men jeg er overbevist om, at den almindelige dansker fik en både brat og tragisk indsigt i, hvad politibetjente skal kunne håndtere ud over fartbøder og gadeoptøjer…og det lader til, at de fleste kan blive enige om, at det ikke er så lidt endda… #cphshooting #politidk
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job