Skid eller af potten!

Kommunikationsforum har bedt kommunikationschef Jens Harder Højbjerg, Københavns Politi, om at skrive om samspillet mellem de politimæssige og de kommunikationsmæssige overvejelser i forbindelse med forløbet torsdag den 28. august, hvor politiet eftersøgte Alisiv Ceran, som en S-togpassager syntes havde en "mistænkelig adfærd”.
”Mistænkelig adfærd”. Sådan lød begrundelsen for eftersøgningen af en person torsdag den 28. august 2014. En eftersøgning, der i nogle timer betød hektisk aktivitet for Københavns Politi og medierne … og til sidst for en ung mand, der var til eksamen.
 
Alisiv Ceran var på vej til Københavns Universitet, hvor han læser engelsk, da han pludselig blev efterlyst. Kilde: Polfoto/Jonas Olufson
 
Københavns Politi modtager hver dag en lang række anmeldelser fra københavnere og gæster i byen. Når politiet modtager en anmeldelse, som giver en særlig lyd i øregangen, tager man straks de forholdsregler, der skal sikre trygheden og sikkerheden i København. Iværksættelsen af forskellige og mangeartede initiativer sker ikke for sjov eller tilfældigt – det sker trods et voldsomt tidspres på baggrund af grundige overvejelser. Den pågældende torsdag vurderede Københavns Politi, at der var grund til helhjertet at eftersøge en person. Derfor oplevede københavnerne et stort politiopbud i byen.
 
Krisekommunikation når lokummet brænder
Det særlige ved at arbejde med kommunikation i Københavns Politi er, at det handler om andet og meget mere end halvårsregnskaber, nøgletal, nye behandlingsmetoder og virksomhedens omdømme. Hos os betyder krisekommunikation i bogstaveligste forstand, at lokummet (måske) brænder.
 
Derfor har vi i Københavns Politi gennem de seneste år arbejdet målrettet på at integrere kommunikation som en del af den egentlige politioperative indsats. Sat på spidsen handler det om menneskeliv. Effektiv kommunikation kan sammen med professionelt politiarbejde redde liv og hindre ulykker og forbrydelser. Desuden er det sådan, at manglende kommunikation skaber utryghed – god og rettidig kommunikation medvirker til at skabe tryghed.
 
Don’t call us
Vi er vant til meget stor bevågenhed fra mediernes side. Hver dag. Det er vi glade for, og vi søger efter bedste evne at leve op til de forventninger, der stilles til en moderne og åben virksomhed. Vi medvirker i stort og småt, til øretæver og til succeshistorier – og vi kender spillereglerne.
 
Men netop når det gælder krisekommunikation, har vi udviklet en ny metode, som vi benytter os af og til stadighed prøver at optimere. Vi kalder den ”Don’t call us – we'll call you!”
 
Jeg ville unde enhver reporter, der beskæftiger sig med politistof, at være til stede i KSN (kommandocentralen) på Politigården under en politioperation som denne torsdag. Første gang – for snart fem år siden – hvor jeg oplevede disponeringen på nært hold, aftvang det uhyre respekt for den dømmekraft og handlekraft, der blev udvist. Men fokus er på det operative – ikke det kommunikative. Sammenholdt med, at det ligger i politiansattes DNA, at man først går ud med oplysninger, der er endegyldigt bekræftet, giver det en del udfordringer at få frigivet informationer, der her og nu kan meddeles medierne og offentligheden.
 
 
Betjente med maskinpistoler ses her på Nørreport Station. Kilde: Polfoto/Jonas Olufson
 
Når medierne koger suppen op
Vi har erfaret, at vi ikke på hensigtsmæssig vis kan tale med hvert enkelt medie eller stille op til individuelle interviews, når der er 'gang i gaden'. Fem minutter efter, at en journalist har fået en briefing, er der sket nyt, og det vil den efterfølgende journalist i røret få gavn af. Og så vil den første ringe igen … naturligvis. Mediepresset ville kunne beskæftige flere fuldtidsmedarbejdere, hvis vi søgte at håndtere pressen på den måde.
 
Medierne lever i det konstante krydsfelt mellem hastighed og akkuratesse. Resultatet heraf påvirker også vores kommunikation. Når medierne lader suppen koge op, skal vi endnu hurtigere og tydeligere kommunikere, for ellers risikerer vi, at dagsordenen skrider. Vi kommer let til at være bagud og skulle forholde os til rygter og stemninger, der ikke er dækkende for politiets arbejde. 
 
Kontrakt med medierne
Efterhånden er vi i fællesskab nået frem til, at politiet kan og vil frigive informationer hurtigere og måske endog før, de er helt bekræftede – dog med behørige forbehold. Vi indgår en 'kontrakt' med medierne om, at vi ihærdigt søger kontinuerligt at orientere om den øjeblikkelige situation. Vi informerer ved hjælp af Twitter og en løbende strøm af pressemeddelelser.
 
Medierne udviser stor forståelse for, at vi bruger ressourcerne på at informere alle på én gang – og derfor ikke samtidigt kan tilgodese individuelle ønsker og behov, herunder at vi kun besvarer telefonopkald med henvisning til Twitter og vores pressemeddelelser, som alle kan abonnere på. Flere journalistkolleger har faktisk givet den tilbagemelding, at de føler sig rigtig godt serviceret af denne model, også fordi de kan berolige deres redaktører med, at man ikke går glip af noget (der er ingen andre, der pludselig får en 'solo').
 
Twitter er et potent hjælpeværktøj
Københavns Politi var den første politikreds i Danmark, der tog det sociale medie Twitter i brug. Det primære formål var netop at afdække mulighederne for at benytte værktøjet i den politioperative kommunikation med medierne og borgerne. Det har vist sig at være en stor succes, når vi selv skal sige det. I dag har vi mere end 44.000 følgere, og alle landets politikredse benytter Twitter.
 
Københavns politi bruger ofte Twitter til at informere om forskellige forhold. I sidste uge var Twitter politiets foretrukne kommunikationskanal, da informationerne hurtigt skulle ud til borgerne. 
 
Den pågældende torsdag var Twitter vores foretrukne kommunikationskanal. Hurtigt og enkelt kunne vi give signalement af den eftersøgte person. Og da efterforskerne havde frembragt fotos af den eftersøgte, og der var truffet beslutning om udbredelsen, kunne disse fotos med elektroners hast indfinde sig på smartphones og laptops rundt omkring i byen og på redaktionerne. Billeder og informationer blev flittigt delt på de sociale medier og nåede derfor med befolkningens hjælp meget bredt ud. I den sammenhæng er Twitter et meget potent hjælpeværktøj.
 
Og havde den unge mand ikke været til eksamen uden sin mobiltelefon, havde vi formentlig fundet ham og kunne have afblæst eftersøgningen meget hurtigere. I dagens 24/7-mediebillede er det naturligvis en vigtig faktor for os.
 
Københavns Politis signalement af Alisiv Ceran på Twitter. 
 
Forskellen på politiarbejde og kommunikationsarbejde
Beslutningen om at frigive billeder af den eftersøgte er en politimæssig disposition. Det er vigtigt, at vi som kommunikationsfolk ikke falder for fristelsen til at kloge os på – eller blande os i – forhold, som vi ingen uddannelse eller erfaring har i. Derfor vil jeg ikke kommentere på selve beslutningen. Kun at man havde behov for at få afklaret, hvem den unge mand var – og hvorfor han efter det oplyste havde udvist en ”mistænkelig adfærd”. Og for en lægmand som mig giver det god mening, at man ikke kan aflyse en eftersøgning efter nogle timer, bare fordi man ikke har fundet vedkommende endnu.
 
Gør man noget, så gør man det ordentligt. ”Skid eller af potten”, som vi siger i Jylland!
 
De politi- og kommunikationsmæssige valg i forbindelse med eftersøgningen af Alisiv Ceran har affødt mange reaktioner – blandt andet denne, set på Facebook.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job