Podcasting lige i øret

Om få år lytter vi alle til podcasts, og mange flere af os podcaster selv. Podcasts er udsendelser, uploadet til internet, som lytterne kan abonnere på, få overført automatisk og høre når de vil, og hvor de vil. Det er on demand, og det er uafhængighed. Men der er ”støj på linjen”. Danskerne tøver med at tage mediet til sig, selvom podcasting kan noget, andre medier ikke kan. Læs her, hvorfor podcasting er lige i øret.
af Karin Høgh

I midten af 2004 gav en google-søgning på ordet ”podcast” dette resultat: ”Mener du broadcast?” I dag giver ordet flere hundrede millioner hits. De fleste søgeresultater handler om, hvad podcast er, hvad det kan bruges til, hvordan man producerer det og om det har en fremtid som medie. Men hvad er egentlig en podcast?Vi har lyd i multimedier, streaming audio, lyd i flash. Men hvor er det lige, at podcast er så anderledes end de lyde, vi før har kunnet høre på nettet? Er podcasting ikke bare en ny måde at distribuere lyd og video på, ligesom da man begyndte at sende tekstfiler og lave desktop-publishing?

 

Nej, er svaret, podcast er allerede mere end det. Podcast er en epidemi lige nu, som kun vil blive større.

Vi kan nu høre ”Mennesker og Medier” og ”Harddisken” fra Danmarks Radios P1, når vi vil. Når programmerne først er downloadet til computeren, kan de lyttes til igen og forfra, der kan spoles frem, hvis det er kedeligt, og man kan endda sende til andre, som heller ikke har tid til at høre programmerne, når de sendes i real-tid.

 

DR podcaster. TV2 gør det. Danske forlag gør det. Museer, uddannelsesinstitutioner, m.fl. Men et halvt hundrede danske nichepodcastere producerer græsrodsradio om alt fra clairvoyance til sociale medier, katolicisme og fluefiskeri.

 

Muligheden for at broadcaste til lytterne uden sendemaster og lydstudier er blevet et borgermedie i lyd og video gennem podcasting, som weblogs er det for skrift og billeder.

 

Portable on demand

Podcast er en udsendelse/et show/et program, lyd eller video, man kan abonnere på og automatisk få overført til sin computers harddisk. Her kan man lytte til eller se den eller måske overføre den til sin bærbare mp3-afspiller.

 

Podcasting er produktion af podcasts, dvs. optagelse og uploading af udsendelser til automatisk download, altså broadcasting til portable-on-demand eller til iPods, blandt andet.

Mediet er således ”podcast”, mens ”podcasting” er dét, man gør.

 

Podcatching er dét, lytteren gør for, ved hjælp af et program som iTunes og Juicereceiver, at abonnere på og hente nye episoder af podcasts ned til computerens harddisk for måske senere at overføre dem til en mp3-afspiller.

 

Definitionen på podcast

New Oxford American Dictionary blev det første leksikon til at optage ordet ”podcast” i 2005 udgaven. Men de fik ikke styr på definitionen og beskrev det som "en digital optagelse af en radioudsendelse eller lignende, gjort tilgængelig på internet til downloading til en personlig lydafspiller” De manglede rss, syndikeringen, som er den vigtige betingelse, der gør podcast til andet end blot streaming eller lydfil på nettet.

 

Podcast er:

on-demand – altså mulig at hente, når brugeren ønsker det

 

tilgængelig – i form af en lydfil (mp3) – streaming er ikke podcast

 

syndikeret – mulig at abonnere på via rss – en lydfil på en hjemmeside er ikke podcast

 

portable – filen overføres fra harddisk til mp3-afspiller – dette er ikke en betingelse for, at der er tale om podcast.

 

Podcast i tre kategorier

Hvad findes så derude at podcatche? Det er umuligt at gøre op, hvor mange podcasts, der findes, hvor mange, der podcaster, eller hvor mange, der lytter til podcasts.

Udbuddet kan deles i tre kategorier:

  1. Audio eller video i nyt format – DR genudsender programmer, som ellers broadcastes eller streames. Forlagene udsender bøger, som ellers udkom på CD, osv.
  2. Nye producenter – som kaster sig over mediet, fordi det har fået større opmærksomhed og kan distribueres på en ny måde. Men i princippet kunne de have produceret for længe siden og publiceret som filer på nettet.
  3. Nye typer og former – mediet audiopodcast frembringer nye former, som ikke er set før. Det er lydfiler udvidet med billeder og links, som lytterne kan se og klikke på, mens de hører podcasten. Det hedder enhanced podcasts, og det er podcasts, der kan customiseres, så man, i stil med nyhedsbreve, kan vælge, hvilke indholdselementer, man ønsker at abonnere på.

Den sidste kategori er særlig interessant, fordi der ikke blot er tale om en ny måde at distribuere lyd på, men om en udvidelse af lydmediets muligheder.

 

Ikke et socialt medie

Podcast er, selv om det er mere personligt og direkte i sin kommunikationsform, ikke et ”socialt medie”, som weblogs og wikis er det. I sociale medier har modtageren indflydelse og er medproducent. Podcast er envejs-kommunikation, en-til-mange-kommunikation. Der er nærmere tale om et citizen medium, hvor borgeren kan slippe uden om ”gatekeeperne” på redaktionerne og være fri for censur eller public service-forpligtelser.

 

Alle kan være med

Allerede nu kan det bekræftes, at alle kan være med. Både amatøren og de store broadcastere, den lille butiksejer og koncernerne podcaster. Det har vi allerede set i Danmark, hvor mange forskellige har taget podcastingen op. I dag bruges podcastes for eksempel til:

  •  Undervisning og forelæsninger (Syddansk Universitet podcaster)
  • Guides (hør beskrivelser efter en bestemt rute med et bestemt tema – i en by, på et museum, osv.)
  • Intranet – virksomheden informerer medarbejderne
  • Extranet – virksomheden informerer kunder og partnere (IBM og de Loitte gør det)
  • Reklame – produktorientering eller markedsføring (Heineken og General Motors m.fl. gør det)
  • Musik – upcoming bands lægger demoer ud – eller musikforlag producerer udsendelser om komponister eller genrer
  • Nyheder – trykte medier producerer shows ”bagom historierne” eller lægger resumeer af dagens eller ugens publikation ud
  • Politikere – valgkampagner, hvor vælgerne melder sig som abonnenter på budskaber

Listen er lang og bliver længere for hver dag, der går. På verdensplan kommer 800 nye podcasts til om ugen, og der er nu flere podcasts end radiostationer.

Antallet og kurvens stigningsgrad er imidlertid ikke afgørende, for der er tale om et medie, der har betydning for den måde, vi i fremtiden hører og ser udsendelser på, og betydning for vores mulighed for at komme til orde og dele interesser og viden med andre.

 

Det begyndte med bloggerne

I begyndelsen var det nogle få webbloggere og teknologiske elitebrugere, som udvidede rss-teknologien, så brugerne også kunne abonnere på de nyeste lydfiler på samme måde, som man kan abonnere på nye poster i en weblog. Og udnytte bredbånd til at overføre store filer ”i baggrunden” fra server til brugerens harddisk. Audioblogging var det. Podcasterne snakkede først og fremmest om podcasting. Men nu podcastes der om alt. I løbet af det sidste år er udbuddet af podcasts eksploderet. I dag er der måske 50.000, sikkert flere, og feltet udvides konstant.

 

Den ketchup-effekt, man har oplevet i USA og andre engelsktalende lande, hvor man har set en eksplosion af podcasts siden 2005, har dog ikke vist sig i Danmark endnu. Og dog. Danmarks Radios podcasts af Mozart-symfonier blev downloadet næsten en halv million gange på tre måneder. Gratis. Lysten til at lytte til andet end musik er der, men udbuddet af danske podcasts er begrænset, og lyttertallene til podcasts er stadig små.

 

For unge er det at få musik på en mp3-afpiller ikke noget problem. Men podcasts, som indeholder andet end musik, henvender sig til voksne, som kender kassetten og CD’en, men for hvem podcatching er uopdyrket land. Hvis de overhovedet har hørt om podcasts, tøver de og sukker dybt, at livet er for kort til podcasts.

 

Livet er for kort til podcasts:

  1. Det er stadig for svært at finde ud af at abonnere på et feed og downloade podcasts.
  2. Podcasts skal ned på computerens harddisk, før de kan overføres til afspilleren.
  3. Mp3-afspillerne er vidt forskellige at overføre til og betjene.
  4. At finde en podcast er som at gå ind i en Blockbuster efter et jordskælv.
  5. Der er for mange dårlige, uinteressante, useriøse podcasts – og podcastere.

Fem irritationsmomenter, som mange podcast-lyttere kan genkende. Nogle af dem kan overvindes og vil blive ryddet af vejen med tiden. Software- og hardware-industrien arbejder på at gøre ”podcatching”, altså måden at abonnere på podcasts, mere brugervenlig. Apple har med musikportalen iTunes gjort vejen til at hente og afspille podcasts nemmere. Men podcatching er stadig ikke intuitivt. De fleste vælger stadig at afspille podcasts direkte fra hjemmesiden eller bloggen, hvis de får den mulighed, fordi de synes, det er for kompliceret og besværligt at håndtere og overføre lydfilen til podcatch-programmet og mp3-afspilleren.

 

Podcasterne møder barrierer

Dertil kommer de barrierer, som podcasterne møder, når de vil bruge mediet. Det er så nemt, hedder det. Skal vi ikke blot sige, at det nu er tilgængeligt? Det kan lade sig gøre. Det kræver ikke sendemaster, og det kræver ikke de store investeringer i lydudstyr. Det er digitalt, det er hurtigt, der er potentialer i det, men det er ikke så let som at indtale en besked på en telefonsvarer. Der udvikles til stadighed nye sites og tjenester, hvor det at producere en podcast er ligetil og gratis, men det virtuelle podcastunivers er præget af, at mange podcastere i forvejen er enten webloggere, og kender web og rss – eller lydteknikere og musikere og derfor fortrolige med lydredigering og mikrofonindstillinger. Dynamikken mellem podcastere og podcatchere er stærk. Interessen vokser, udbuddet vokser, og podcasterne selv gør, sammen med webindustrien, en stor indsats for at bryde barriererne ned.

 

Stadig på hotlisterne

Industrien tror lige så meget på væksten som podcasterne selv. Apples succes er kendt, men der er mange andre produkter, software og hardware, stil- og modeobjekter i mediet. Derfor får podcast stadig plads på trendmagasinernes hot-lister, selv om nogle medie- og kommunikationsfolk har dømt podcast ude.

 

Podcasts er besværet værd, fordi:

  1. Det er selvvalgt. En podcast har man selv valgt at downloade og lytte til. Ingen tvinger én til at høre en podcast. Hjemmesider med baggrundslyd (muzak) er ikke populære hos brugerne. Derfor er der så få ”talking pages”, som de kaldes.
  2. Podcastere podcaster som regel af lyst, og det kan man høre. En god podcaster lyder engageret, direkte, personlig, vidende og afslappet.
  3. Pendling bliver mere meningsfyldt med en god podcast i høretelefonerne. At gå rundt med musik som et ”soundtrack til sit liv” er fint, men podcasts er dialog, tale, oplysning, debat osv.
  4. Man kan foretage sig andre ting, mens man lytter til podcasts. PC-højttalere er ofte dårlige, og som lytter vil man gerne have sin frihed.
  5. De er automatiske – det er først pull (når man vælger podcasten) og så push, hver gang den overføres. Massemedier som radio og tv, plakater og lysreklamer er push. Internettet har givet os medier, som vi selv kan vælge (pull), men flere vælger nu, at få ”pushet”, altså automatisk leveret dét, de har valgt, når der er nyt. Rss gør det muligt. Det sparer tid.

Dette er fem af de grunde, som gør, at jeg selv har valgt at være tålmodig med podcast. Men der er flere grunde:

 

Lige i øret

Mange podcasts bygger på kvaliteten i den gode samtale og den gode historie. De påtagede og selvoptagede værter findes da også i podcasting, men som oftest er tonen uformel, fri af manuskript, og der er plads til at sludre, small talke og begå fejl. Det er korridorsnak, det er watercoolersnak, og det er interessefællesskabet, som er dynamikken mellem podcaster og lytter. Det er visheden om, at podcasteren har sig selv med og formidler sit eget engagement og ikke bare er ansat til at formidle et stof. Podcastere fremhæver selv den nærmest intime og direkte, personlige måde, man henvender sig til lytterne på, når man sidder i sit badeværelse eller i sofaen og podcaster. Mange har for øje, at de når til lytterne en ad gangen, gennem ear buds eller hovedtelefoner, og derfor har de en nærmest kropslig nær kontakt – i stil med mobiltelefonen, som også holdes tæt til øret, når der lyttes. Podcasterne får måske ikke direkte respons fra lytterne, måske en mail eller en kommentar på bloggen, men de forestiller sig ofte, at det er mennesker, de har noget til fælles med, som de sender til, og ikke bare nogen, de skal informere.

Personligt og nærværende, intimt og engageret er det, når det er bedst. Jeg har hørt podcasts, hvor indiske kvinder i USA taler om barnløshed, en trucker om at køre ensom bag rattet tværs gennem USA, virksomhedslederen om, hvordan det er at fyre 350 mennesker på to dage og kvinden, som har oplevet at blive forfulgt af sin eksmand og hvad hun til sidst gjorde for at slippe af med ham. Der er også vejrfanatikerne, som fortæller om den bedste tornado, de har set på nært hold, ægteparret, hvis foretrukne emne er død, og så de religiøse, hvis gud har talt til dem, så de nu selv taler Guds levende ord gennem podcast.

 

Søg, og du skal finde

Portalerne PodcastAlley, PodcastPickle, iTunes, Yahoo og den danske Podhead er for podcasts, hvad Technorati er for weblogs, og hvis du søger på et (engelsk) ord i Podscope, finder en robot måske de podcasts, hvor ordet er blevet sagt.

 

Glæden er stor, når man finder en podcast, som handler om lige præcist den interesse for Wagner-operaer eller huledykning i Middelhavet, som man ellers troede, at man delte med ret få mennesker. Det er en fornøjelse at lytte til en podcaster, som virkelig brænder for at fortælle og som måske ikke har et stort, professionelt lydstudie, men som ved noget om sit stof og gerne vil dele sin viden og begejstring med andre. Det er den glæde, der får én til at søge videre og lytte sig igennem uendelige filer af håbløst amatøragtige podcasts, indtil man finder en perle og bliver fast abonnent.

 

Kassettebåndet er skrottet

Med podcast har vi taget et teknologisk kvantespring fra kassettebånd og walkman. Vi kunne nok tage optagelser med os, men nu er det digitalt og time-shift. Vi skal ikke overspille i real-tid og være på pletten og trykke på record-knappen, og vi skal ikke slæbe stakke af kassetter med os. Med internetradio og streaming har vi ikke haft den adgang til lydfilerne, som vi nu har fået med podcast af mp3-filer. Vi har fået en frihed som lyttere, og vi har fået afspillere med ear buds og hovedtelefoner, som giver bedre lyd end de fleste computerhøjttalere.

 

MTV-vært var den første

Det var MTV-studieværten Adam Curry, der i 2000 fik idéen til, at ”man måtte kunne tage internettets lyd og video med sig”. IPoden måtte kunne bruges til mere end musik, mente han. Softwareudvikler og blogger Dave Winer sørgede for, at et rss-feed også kunne fortælle, at nu er der uploadet en ny lydfil. Winer og Currys aggregator/podcatcher, som kom i 2004, fik navnet iPodder og var det første program, som automatisk kunne hente og afspille podcasts. Nu hedder den Juicereceiver. Men det er i Apples iTunes, at de fleste finder podcasts, både nichepodcasts med få lyttere og shows som Adam Currys Daily Source Code, som tiltrækker over 50.000 lyttere per gang, som elsker hans stil, hans musik og hans humor.

 

Intet krav om public service

Mange podcastere ser helt bort fra lyttertal og sponsorpenge, blot de når frem til de lyttere, som deler deres specifikke interesser.

Den danske fluefisker Martin Jørgensen henvender sig i sine podcasts direkte til andre fluefiskere, når han fisker fra strandkanten på Røsnæs. Han behøver ikke tænke på, om han nu også har de lyttere med sig, som interesserer sig mest for strikning, for de har deres eget Knitcast, som nu har sendt regelmæssigt i et år.

 

Jette Harthimmer er clairvoyant og interviewer andre alternative terapeuter på Claircast, og hun behøver ingen videnskabelige referencer. Heller ikke Erling Tiedemann, som podcaster på Katpod, skal ”høre den anden part”, jøderne, Jehovas Vidner, muslimerne. Det er et program om hans egen tro.

 

Der er ikke noget krav om public service i podcasting. Hvis der er få eller ingen lyttere, har podcasteren jo kun spildt sin egen tid.

 

Podcast er også et massemedie

”Fødte” podcastere, som aldrig har produceret udsendelser før, har arbejdet sig op på lyttertal i titusinder per show. Parret Dawn and Drew deler deres private liv med alle i deres show, Doug Kayes IT Conversation lægger lyd fra konferencer og forelæsninger ud og bringer interviews med forskere og eksperter, som downloades flittigt.

Der er således podcasts, der tiltrækker store publikum. Podcast er nemlig også et massemedie.

 

Massemedier og etablerede medieinstitutioner som BBC og DR bruger podcasting som mulighed for at distribuere udsendelser, som de allerede har sendt. Fremover vil podcasting formentlig blive måden at sende tv og radio ud til os. On demand er et krav, og broadcasterne ved det.

 

Men podcasting har skabt en rugekasse for nye talenter, græsrødderne spirer, og indiepodcasterne, de uafhængige, er måske smalle i deres valg af indhold, men de breder sig.

 

En uendelig lang hale

Niche-podcasts kan ikke blive for smalle, for niche, for specialiserede. Der er også publikum til det helt specifikke – det særprægede. Men mediet har potentiale til at blive et massemedie. Mainstream, hits, som har stort, bredt publikum og stort udbud og konkurrence, bliver fulgt af en uendeligt lang, stadigt smallere hale af nichepodcasts, som der kun er få lyttere til.

 

Den lange hale er hentet fra modellen The Long Tail, som går ud på, at mængden af nicheprodukter samlet set udgør en større markedsandel end de få hits/blockbusters/sællerter.

 

Begrebet The Long Tail blev præsenteret af Chris Anderson i magasinet Wired i 2004. Det er en økonomisk model, som også illustrerer, hvad weblogs og podcasts kan, når de bruger internet til at samle et publikum. På samme måde som en niche-bogudgivelse, som aldrig ville kunne sælges i boghandlen, alligevel kan blive en sællert på Amazon.com. Det samme med podcasts. På globalt plan er der mange, der interesserer sig for regnskovsvandring, men nok meget få inden for Gladsaxe-senderens rækkevidde. Derfor vil regnskovsvandring næppe blive et fast, månedligt program på P1, men som podcast er der et publikum.

 

Der er penge i podcasting

Indholdsindustrien er allerede dybt involveret i podcasting. Det amerikanske lydbogsforlag Audible.com genindspiller eller nyindspiller bøger på mp3 til download over nettet. Bill Clintons bog ”My Life”, som oplæses af eks-præsidenten selv, er en succes som lydfil. Nogle af de mest populære podcastere bliver købt op af forlaget, eksempelvis komikerne i The Ricky Gervais-show, som nu kun kan downloades mod betaling.

 

Mainstream underholdnings- og indholdsleverandører som Disney, tv-stationer, filmselskaber og musikforlag har fået øje på det voksende publikum, som vil have andet indhold end musik til mp3-afspilleren. Både den, de har i lommen, om halsen i brillestangen, i ærmet på skijakken eller i bilradioen. Industrien har opdaget, at der er salg i mp3-afspillere ikke kun til de unge, som altid gerne vil gå rundt med soundtrack af popmusik, men også de lidt ældre, som vil udnytte tiden til at få nyt om hobbies eller samfundsforhold.

 

Podcasts kan markedsføre produkter. De populæreste podcastere kan tiltrække annoncører og product placement til deres shows. Virksomheder, som bruger corporate podcasting, har mulighed for at kommunikere budskaber ud til medarbejderne, samarbejdspartnerne og kunderne uden redaktionelle filtre og hensyn til public service.

 

Podcasts kan mobilisere

Når interesseorganisationer bruger podcasting i den gode sags tjeneste, kan mediernes nyhedskriterier ignoreres, og mobiliseringen kan få ”fuld skrue”. I lighed med weblogs er podcasts blevet brugt til at mobilisere hjælp til nødlidende efter naturkatastroferne i Pakistan og New Orleans.

 

Vi har fået whistleblowers og whistlebloggere, som afslører mastodonternes skjulte fejltrin. Vi har stadig en afsløring eller vigtig øjenvidneberetning til gode i podcast, men det ville sagtens kunne ske.

Podcasteren Michael Geoghegan har omskrevet et citat fra den amerikanske kunstner Gil Scott-Heron, som sagde ”The revolution will not be televised – it will be live” til ”The revolution will not be televised, it will be podcast”.

 

Nu vil det næppe, hvis en eller anden revolution skulle komme, være mediet podcast vi først kaster os over for at blive opdateret. Men der vil sikkert blive podcastet om den. Og et eller andet sted vil der være lyttere, også til dét.

 

Ejerskabet til medierne

Vi har meget til gode i podcasting. Mange har til gode at finde gode podcasts og lytte til dem. Mange har til gode at lave dem selv. Vi har de store hits til gode, som kan tiltrække den helt store interesse til mediet. Vi har de endelige definitioner til gode, og brugervenligheden, plug-and-play og det intuitive er kun på vej.

 

Podcast vil ikke udrydde radio eller tv. Det ville være for meget at kræve af et medie, som i bund og grund blot er en ny teknologi til at distribuere lydfiler til et dedikeret publikum. Men det vil, som podcasteren Leo Laporte fra This Week in Tech, TwiT-showet, siger, gøre kål på dårlig radio. Og TV. Stereotype og patroniserende værter, som holder publikum ud i armslængde, kan ikke klare sig mod de personlige, nærværende, engagerede, vidende og empatiske podcastere, som mediet indimellem udklækker.

 

Og så vil podcast-mediet ændre ejerskabet til indholdet. Filerne er vores, og vi kan gøre med dem, hvad vi vil og hvor vi vil og gøre dem til hvad vi vil. Det ved podcasterne, og de store broadcastere er ved at vænne sig til det. On demand, tilgængelighed, syndikering og portabilitet er podcasting - og fremtidens medier. Podcasting er lige i øret.

 

Kilder:

Karin Høghs afsluttende projekt på ITU kan læses her

http://podblog.dk/

Branchemesse og konference i Ontario, LA

http://www.portablemediaexpo.com/

DRs Harddisken om workshop for danske nichepodcastere

http://www.dr.dk/Videnskab/Harddisken/Programmer/2006/03/0310132528.htm


The Long Tail – artikel i Wired Magazine oktober 2004

http://www.wired.com/wired/archive/12.10/tail.html

 

Wikipedia om podcasting

http://en.wikipedia.org/wiki/Podcasting

 

Podcast-sites

 

Dansk portal

http://www.podhead.dk

http://www.podcastalley.com/


http://www.podcasting-tools.com/what-is-podcasting.htm

 

http://www.podcastingnews.com/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job