Sådan skabes ideer

I torsdags forsvarede jeg min afhandling ”Den sociale konstruktion af ideer” som handler om hvordan nye ideer bliver skabt på ideudviklingsmøder. Afhandlingen beskriver selve ideudviklingsfasen på mikroniveau og viser hvordan ideer skabes via deltageres multimodale handlinger. Det vil sige at deltagere både bruger tale, krop og genstande i mødelokalet til at udvikle nye ideer. Afhandlingen er skrevet i opposition til hovedparten af den eksisterende kreativitetsforskning, der normativt prøver at bevise forskellige modellers store sandhed. Afhandlingen viser i stedet hvordan ideer skabes helt lavpraktisk i virkeligheden.
Erhvervs-ph.d.-afhandlingen er skrevet i samarbejde med Kforum og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Download den her.
 
Afhandlingen bygger på etnografiske studier fra tre danske organisationers kommunikationsafdelinger. Observationer, interview og specielt elleve filmede ideudviklingsmøder fungerer som analysegrundlag.
 
Det forklares under forsvaret hvordan man kan begrebsliggøre den eksisterende innovations/kreativitets-litteratur ud fra en mikro, meso, makro-model. I opposition til meget af den eksisterende forskning bygger afhandlingen på en teorisyntese mellem fem forskellige sammenhængende koncepter: etnometodologi, samtaleanalyse, membership categorization analysis, distribueret kognition og multimodalitet. Den samlede teoretiske tilgang betyder et detaljeret studie af hvordan ideer skabes socialt og sekventielt i specifikke dagligdags-situationer
 
 
”Den sociale konstruktion af ideer: En multimodal interaktionsanalytisk undersøgelse af hvordan ideer skabes socialt via deltageres disaffilierende eller affilierende responsformater”. Afhandlingen blev skrevet og forsvaret ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. I bedømmelsesudvalget sad Jan Svennevig, Sofie Emmertsen og Klaus Kjøller. 
 
The fuzzy front end
Udgangspunktet er, at den postbureaukratiske skandinaviske organisationstype i høj grad er konstitueret i kraft af den enorme mængde møder der bliver holdt. Det betyder også, at meget af den vigtige ideudvikling foregår på møder. Den første fase af en innovationsproces kalder man for The Fuzzy Front End. Det meste litteratur mener at dette er et ubeskriveligt kaos. Afhandlingen viser igennem minutiøse studier af ideudvikling på møder, hvordan det ikke er ubeskriveligt men derimod netop mulig at beskrive og forstå i dybden
 
Afhandlingen prøver at beskrive The fuzzy front end of innovation. Modellen her er fra: Koen, P. et al. (2001). Providing Clarity and a Common Language to the «Fuzzy Front End». Research Technology Management, 44, 46–50.
 
Afhandlingen er bygget op om to hovedanalytiske tilgange der beskriver hvordan ideer bliver skabt når de møder modstand (disaffilierende dimension), eller møder medgang (affilierende dimension). Afhandlingen er ikke skrevet med et anvendelsesorienteret sigte, men nogle pointer kan alligevel være interessante for praktikere:
 
Anvendelsesorienterede pointer fra afhandlingen
 
Kritik behøver ikke være et problem
Ideer bliver ofte kritiseret. Men det er ikke et problem. Megen kreativitetslitteratur anbefaler at kritik udelades helt, men afhandlingen viser at kritik kan være en vigtig drivkraft i videreudvikling af nye ideer. Betragt kritik som en dynamo for ideudvikling der tvinger dig/jer til at udfolde og blive mere skarp på elementer i ideen.
 
Ansigtet kan være et problem
At fremsætte ideer er en sårbar kommunikationshandling hvormed fremsætteren udsætter sig selv for (personlig) kritik. Derfor optræder der brug af mange forskellige former for ansigtsbevarende strategier. Det kan være en hæmsko for ideudviklingen hvis deltagere bruger for meget kommunikativt arbejde på at undgå at tabe ansigt. Man bør derfor frame ideudvikling som et sted hvor kritik er o.k. Facilitering er et helt afgørende redskab.  
 
Ideer må konstrueres
Ideer skabes bedst ved at blive udviklet. Meget ideudvikling foregår dog ikke som en egentlig udvikling, men som en parallel række af monologer der bliver fyret af. Det betyder at ideer fremstår som enlige svaler man kan vælge imellem. Det er langt mere frugtbart hvis man udvikler ideer i dybden ved at arbejde med elementer af ideen. Betragt ikke ideer som statiske enheder der kan sælges eller købes, men som dynamiske konstruktioner der er grundlag for udvikling.     
 
Multimodalitet er en ressource
Mennesker kan kommunikere betydning ved hjælp af en række modaliteter (fx tale, krop, ting.). At bruge mange modaliteter under ideudvikling er en ressource. Det kan derfor betale sig i rig udstrækning at bruge krop og genstande til at illustrere pointer og hjælpe til at tænke nyt (kognitiv off-loading). Tusser, klodser, plancher, post-it-sedler og store armbevægelser er ikke bare for særligt kreative mennesker. Alle kan med fordel kommunikere multimodalt.
 
Kombination er helt centralt
Kreativitetens dna er at kombinere ting. Man kalder det for bisociation efter filosoffen Koestler. Det gælder om tage to uens elementer og kombinere dem i noget nyt tredje. To tanker eller to genstande – det er lige meget. Det kan faciliteres socialt ved at man bliver god til at skrive ned og tegne ideerne, og at man derefter næsten tvinger synteser frem ved at kombinere det eksisterende.  
 
En fælles forestillingsverden er central
Forestillinger (imagination) er helt centralt for den gode ideudvikling. Og det er ikke bare personlig tænkning det handler om. Deltageres fælles evne til at dele tænkning (distribueret kognition) er derimod vigtigt for at kunne forestille sig ting sammen. Det gælder om skabe en fælles forestillingsverden man kan træde ind i, og hvor ”alle” ting kan ske.
 
Forsiden af præsentationen fra forsvaret d. 29 nov. Se hele præsentationen her eller klik på billedet
 
Forskningsformidling af forskellige grader er undervejs blevet publiceret på Kforum:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Institutleder John Andersen ønsker tillykke med et veloverstået forsvar 
 
Professor Jan Svennevig giver sin ros og kritik og diskuterer hvordan man overhovedet kan forstå en ide 
 
Forretningsudvikler Sofie Emmertsen diskuterer den trepartstruktur, som Brian Due har foreslået i sin afhandling 
 
---
 
Se præsentationen fra forsvaret her
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job