Pest i pressen

Nu, hvor de ugebladskendte har fået et klageforum på nettet (www.kandetpasse.dk), må tiden også være inde til et netsted, hvor man kan klage over journalisme. Ikke journalistik, der i min åndelige madpyramide befinder sig i den brede base, hvor man ikke bare kan, men også bør, guffe løs. Men journalisme: den frygteligt anstrengende tendens til at bruge journalistikkens former og virkemidler som mål, i stedet for at bruge dem som midler.

Lad mig først gennemgå et eksempel på journalisme, så man for alvor kan se, hvor anstrengende den er. Og lad os så drøfte, hvad man kan gøre ved det.

H1N1 dekonstrueret
Det absolut værste eksempel på journalisme i 2009 må være svineinfluenzaen. Eller, som den politisk korrekt hedder for ikke at såre og fornærme mennesker, der ikke kan lide grise: H1N1-influenza.

Lad os lige se på den afbalancerede historie om svineinfluenzaen. Den minder ikke så lidt om den afbalancerede historie om fugleinfluenzaen, der navnlig var aktuel efter, at sygdommen kom til Europa i 2005.

Det er ikke så rart at få H1N1-influenza. Ligesom det er temmelig ubehageligt at få H5N1, der er fugleinfluenzaens tekniske navn. Hvis man er syg og svagelig i forvejen, kan influenzaen give alvorlige komplikationer. I værste fald - som der heldigvis ikke er så mange af - kan man også dø.

Der har hen over årene været masser af influenza-epidemier. Den værste i det tyvende århundrede var uden tvivl "den spanske syge", der i årene lige efter Første Verdenskrig på verdensplan dræbte et pænt højt, tocifret milliontal af mennesker. Nogle kilder siger 50 millioner, men det er selvfølgelig svært at nå frem til et pålideligt tal, fordi befolkningsstatistikker ikke var så veludviklede dengang, som de er i dag.

Men i den udviklede del af verden er det ikke særlig sandsynligt, at det vil gå lige så galt som under den spanske syge. En række faktorer, som direkte havde med krigen at gøre, gjorde virkningen af den spanske syge værre, end den ellers ville have været. Der fandtes på det tidspunkt hverken vacciner til bekæmpelse af selve virusangrebet eller antibiotika til bekæmpelse af de infektioner, der kunne opstå som følge af det primære sygdomsangreb. Endelig var sundhedsvæsnerne overalt i Europa dengang underudviklede, hvis man måler dem med vore dages målestok.

Så græd ikke, børnlille! Det er temmelig ufedt at have influenza, og hvis mormor på 98 får den, er der også grund til bekymring. Men ellers går det såmænd nok alt sammen.

Fase 1: Overdrivelsen
Men er det historien, vi får præsenteret i medierne? Så sandelig ikke. Jeg er lidt i tvivl, om det er journalismens regel nr. 1 eller 2. Men lad os nu bare kalde det regel nr. 1: "Forsøg med journalistiske virkemidler at gøre truslen så stor, som overhovedet muligt". Den Sorte Død var slem. AIDS var meget værre. OG NU KOMMER SVIIIIIIIIINE-INFLUENZAEEEEEEEEEEEEEN!!!!!!! Flygt. Løb. Råb. Skrig. Kravl op i en lygtepæl og spring ud. Gør en hurtig ende på det, i stedet for den pinefulde død, der uafvendeligt venter dig, hvis du får svineinfluenza. Sådan var fase 1 af svineinfluenza-dækningen.

Fase 2: Syndebukkejagten
I fase 2 gælder det så om at finde nogle skyldige. Ganske vist skrev Politiken et mega(lomant)-langt, åbent brev på engelsk til Obama, da han var i Danmark for nylig. Men ligefrem skrive åbne breve til og vrede anklager mod Gud, det er der trods alt ingen, der finder på.

Hvad gør man så? Man anklager det nærmeste, vi i Danmark kommer på Gud, nemlig myndighederne. Eller rettere: man anklager dem ikke. Man insinuerer. Derfor kan man sige, at journalismens fase 2 er "den insinuative fase": Mon ikke hende der fra Sundhedsstyrelsen med de mærkelige briller er en komplet uansvarlig idiot? Det er der ganske vist ingen, der siger - tværtimod. Alle karaktervidner fortæller, hun er enormt dygtig og redelig. Men hun repræsenterer jo myndighederne. Og hun går med nogle sære briller. Og selvom hun er kvinde, er hun lige så selvsikker som en mand. Så lad alle os, der er ude i et journalisme-ærinde, insinuere, at der er et eller andet komplet galt med den måde, hun har valgt at håndtere epidemien på.

Fase 2b: Mod-eksperten
Nå, det var der ingen, der hoppede på. Så lad os gå til fase 2b: "Mod-eksperten". Der må dog være nogen, der synes, at eksperterne er vanvittige. Men ak - intet har indtil videre hjulpet. Der er ikke nogen rigtig stærke, sagkyndige eksperter, der for alvor synes, hende med brillerne har båret sig dumt ad. Lars Bo Langsted synes det heller ikke. Carsten Jensen synes det ikke. Henrik Byager og Emilia van Hauen og Johannes Andersen synes det ikke (heller ikke jeg selv - men det er efterhånden så mange år siden, jeg meldte mig ud af det spil, at jeg slet ikke bliver brugt til journalisme længere).

Jeg tror, at de danske journalisme-journalister (må det vel hedde?) allerede var ved at give op her. For fase 3: "Konspirationsteorien", var meget spag.

Fase 3: Konspirationsteorien
Mon ikke der er en masse uhyggelige bivirkninger ved vaccinen? Og mon ikke der er en masse farmaceutiske virksomheder, der tjener fedt på den? Og mon ikke der er en hemmelig plan, så dronningen og Mærsk-McKinney Møller og Anders Fogh Rasmussen og Frimurerlogen og Morten Messerschmidt i al hemmelighed bliver vaccineret og indkvarteret i en underjordisk by, til det hele er overstået?

Det sidste er så vanvittigt, at det formentlig kun er den tidligere chef for Nissebanden, Flemming Jensen, der kunne finde på at mene det. Og måske Niels Hausgaard. Og ham den virkelig sære, som ikke mener, det var effekten af to flykollisioner, der fik World Trade Center til at styrte sammen. Men da journalisme-journalisterne allerede havde tabt modet, blev ingen af de tre herrer interviewet i denne omgang.

Fase 4: Meningsmålingen
Til sidst er der ikke andet at gøre, end at runde sagen af med en meningsmåling. Hvilket er journalismens fase 4: "Baggrundshistorien om meningsmålingen, der belyser al den ravage, vi selv har lavet". Og allerede 10. september begynder så fase 4. "Danskerne ikke bekymret for H1N1," skriver Kaare Skovmand i Politiken på baggrund af en meningsmåling. 11. november er der mere fase 4 på dr.dk: "Flertal: H1N1-frygten er overdrevet". Det siger I ikke? Og ved I, hvilken human aktør, der overdrev den - for ting overdriver jo ikke sig selv? Det gjorde alle I journalisme-journalister, der forsøgte at skabe massehysteri i månedsvis og halve år. Uden held, fordi befolkningen til alt held har kigget jer ud for længst. Men desværre. Lige den historie er der ikke plads i denne uge. Der er jo så meget. Kommunalvalg og klimatopmøde and what not.

Handlingsplan efterlyses
Hvad kan man gøre ved journalisme? For hvis moralen fra historien om Peter og ulven er rigtig, er den jo ikke uproblematisk. En skønne dag kommer der et problem - og så vil der ikke være en sjæl, der reagerer, fordi journalismen har gjort folk så kyniske, at de simpelthen ikke orker at reagere.

Man kan lave det hele til satire - men det sker ikke i Danmark, hvor vi mangler noget, der ligner The Onion. Eller man kan indberette flere eksempler til mig på K-forum. Eller man kan gøre noget helt tredje, som jeg bare ikke ved, hvad er.

Inden længe vil jeg tage fat på en anden udgave af journalismen: kampagnen, der har en helt forkert præmis. For eksempel Berlingskes kampagne for (eller imod?) vagtlæger. Det, jeg mener, er: hvordan i alverden kan man lave en kampagne på den præmis, at vagtlæger siger, patienterne ikke er syge? Enhver ved vel, at definitionen på en vagtlæge er: "En bøs person, der ankommer i taxi; ser på dig med et halvt øje; siger, at du ikke fejler en skid og kører igen". Så hvor er historien? Helt ærligt.
Men det må vi have til gode til en anden gang. Her og nu skal vi have en diskussion af journalismens værste unoder, belyst ved H1N1-epidemien.