I en verden med utallige valgmuligheder bliver konkrete valg i mange virksomheder uoverskuelige. Derfor er det i ledernes personlige netværk at kriser tackles, og idéer iværksættes.

De fleste kender det godt fra deres dagligdag. Skal man have lavet murerarbejde på sit hus, kan man enten ringe til en murer og forlade sig på deres tilbud, eller man kan snakke med sin kammerat, hvor man ved at man får det bedste tilbud. Skal man købe en pc, og er man uforstående overfor de tekniske specifikationer, forlader de fleste sig på en bekendts rådgivning.

Med 3000 markedsføringsbeskeder om dagen ved ingen hvad de skal vælge
Disse hverdagsbegivenheder, er i virkeligheden personer, der kapitaliserer på deres personlige netværk. Det personlige netværk er også i mange virksomheder af afgørende værdi. Internationale studier af virksomhedslederes aktiviteter viser, at succesfulde ledere ofte afsætter endog overordentlig meget tid til networking.

Statistisk er det påvist, at ledere med et stort og bredt socialt engagement oftere har succesfulde forretninger. Samtidigt viser lignende undersøgelser, at også i større virksomheder, bliver de personlige netværk i ledelsen i stigende grad brugt som grundlag for vigtige beslutninger.

Baggrunden er markedets stigende kompleksitet. I et globaliseret marked er overskueligheden af alle muligheder umulig. Den moderne storbyborger er omgivet af 3000 markedsføringsbeskeder, i denne totale forvirring af muligheder og valg, er mund-til-mund mere værdifuld en nogensinde. Reklame- og kommunikationsbranchen har fundet af dette for længe siden, og den gør hvad den kan for at placere deres markedsføring i personlige netværk.

Netværket er vitalt for opstarten
Selvfølgelig er det opstartsvirksomheder, der er mest afhængige af deres lederes personlige netværk. Netværksorganisationer har altid eksisteret, tænk bare på Rotary, frimurerne eller VL-grupperne. Det nye er, at den økonomiske forskning kan dokumentere, at meget eksternt orienterede og ivrigt netværkende ledere har en højere succesrate. Det er selvfølgelig meget svært at opstille meningsfulde målemetoder til den slags, og der er der heller ikke nogen der nogensinde har formået at opstille et meningsfuldt »netværks-regnskab«.

Et videnregnskab der forsøger at måle de ikke umiddelbart materielle værdier i en virksomhed, har svært ved at sætte kroner og øre på noget så uhåndgribeligt som medarbejdernes netværk de være sig private eller professionelle.

Opstartvirksomheder henter så godt som altid viden, samarbejdspartnere, kapital og kunder i deres netværk. Som virksomheder eller organisationer bliver større, decimeres betydningen af personlige netværk. Det er imidlertid ikke altid en fordel.

Når virksomhedsledere skal pege på den afgørende kvalitet i en samarbejdspartner, er tillid den helt afgørende parameter. Tillid har man til personer i sit netværk, fordi man har erfaringer med dem.

Det betyder at man også kender deres begrænsninger. Offentlige institutioner, der proceduremæssigt holder sine ansattes personlige netværk ude af forretningsgangen, har simpelthen en større usikkerheds- og fejlmargen end private. De mange offentlige svipsere med it-indkøb er et godt eksempel.

Dem med det største netværk vokser hurtigst
En stor tværeuropæisk undersøgelse af vækstvirksomheder viste i midten af halvfemserne, at de hurtigst voksende virksomheder var de virksomheder, der havde et stort netværk omkring sig, altså virksomheder der fik flest funktioner udført af tilknyttede virksomheder; netværksorganisationer. Disse netværk er oftest baseret på personlige kontakter. Uformelle netværk er centrale for virksomheder, viser forskningen fordi, det er gennem disse at virksomheder udvider deres forretningsområder.

Professor Laurids Hedaa, der er tilknyttet Copenhagen Business School og Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning, har i årevis arbejdet med netværks betydning for virksomheder. Han har også arbejdet med nogle af de internationale forskere, hvis undersøgelser er citeret ovenfor. Han forklarer:

– Tillid til en samarbejdspartner er en afgørende parameter, når virksomhedsledere tager beslutninger. I dag taler virksomhedsledere meget om tillid som faktor. Det tager jeg som et tegn på, at der bliver mindre og mindre tillid mellem aktørerne på markedet. Derfor er netværket centralt i beslutningsprocessen som aldrig før. Der er tillid i netværket.

Verden opleves som mere usikker
Når Laurids Hedaa siger, at der bliver mindre tillid på markedet, mener han, det hænger sammen med den tid, vi lever i. Relationer mellem mennesker er som aldrig før afhængige af deres kommercielle positioner, og det mener han ikke er tillidsfulde forhold, som folk havde til hinanden »i gamle dage«. Med færre man kan stole på, er dem, der er i det personlige netværk utroligt vigtige. Professor Laurids Hedaa baserer sin analyser blandt andet på den moderne sociologiske forskning, der ofte påstår, at der i det moderne samfund er færre bindende relationer på mellem mennesker og at mennesker oplever verden som meget usikker.

– Man kan sige at den sociale kapital forringes, det vor tids kendetegn. Men i virksomheder er det oftest den sociale kapital, der afgør om, der er en virksomhed eller ej. Derfor er det vigtigt med netværk, fordi de er en afgørende del af ens
sociale kapital. Samtidigt er det vigtigt for moderne virksomheder, at udnytte den sociale kapital som medarbejderne besidder. I vores del af verden er arbejdsstyrken utroligt flittig og velmotiveret. Det er centralt at forstå.

Lad være at sidde på nakken af dine ansatte
Hvordan kan en organisation så optimere sine medarbejderes sociale kapital? Spørger man professoren svarer han: Ved at lade medarbejderne være!

Laurids Hedaa påpeger, at der groft sagt findes to skoler af ledere. Der er dem, der betragter sig som piloter på et fly, der sidder forrest med alle ledelsesinstrumenterne i egne hænder. Ved siden af dem, er der en ny skole af ledere med en selvforståelse, der minder mere om en gartners: Det er lederens opgave at få sine medarbejder til at udfolde sig.

I den danske arbejdskultur mener han, at det er den mest fremsynede leder, der får mest ud af sine medarbejderes evner og netværk.

– Vi ved, at de fleste løsninger ofte skabes i personlige netværk, de være sig private eller personlige. Vil man have mest muligt ud af sine medarbejdere, må man give dem tilpas autonomi til, at de tør bringe hele deres sociale kapital i spil for virksomheden. Således får man det mest loyale netværk omkring sin virksomhed, fordi man bygger på de personlige relationer, der er stærkere og mere tillidsfulde end de rent kommercielle.

Mange virksomhedsledere skal altså forstå, at deres virksomheds værdi vokser med den sociale kapital dens medarbejdere er villig til at lægge i virksomheden. Det handler ikke kun om netværk, men det er en essentiel del af det. Laurids Hedaas måske mest centrale påstand er, at de fleste danske medarbejdere er meget villige til at lægge meget af sin sociale kapital i virksomheden, fordi de i udgangspunktet er loyale, og lægger meget stolthed i deres arbejde.

Netværket er ofte på trods af ledelsen
Når man ser på de internationale undersøgelser af lederes netværksaktiviteter, kan man se på deres virksomheders væksttendenser, at en kraftig netværksindsats godt kan betale sig. Der er altså god kommerciel fornuft i sociale engagementer. På sigt er det dér, virksomheder udvikler sig. Det kan også godt betale sig at tilskynde sine medarbejdere til at kaste sig over faglige fora eller andre af de netværk, der er omkring deres fag.

– Mange steder kompenserer medarbejdere overfor stærke hierarkiske arbejdsgange ved netop at forme netværk, der ofte på trods af ledelsen, løser dagligdagens problemer i virksomheden. Se på postvæsenet, det værste der kunne ske var, at medarbejderne arbejdede efter reglerne, og altså overholdt de formelle aftaler med ledelsen. Medarbejderne har masser af uformelle arbejdsgange der får arbejdsdagen til at hænge sammen. Netværket mellem medarbejderne er meget stærkt og pligtopfyldende for det meste. Det skal den moderne leder tilskynde. Medarbejderne skal tilskyndes til at networke indenfor og udenfor virksomheden.

– Ofte er der en tilbøjelighed i ledelsen til at glemme, at folk er meget flittige og hjælpsomme, specielt overfor personer i deres netværk, slutter professor Laurids Hedaa, der altså mener, at vor tids virksomheder bedst tackler markedets usikkerhed ved at investere tillid i sit eget tætteste netværk: Sine egne medarbejdere