Du bestemmer, hvad der skal skrives!

Crowdfunding af artikler: Kan man det? Det korte svar er, at det er vi ved at finde ud af. Crowdfunding kan vise sig at være en løsning på en mediekrise, der ellers ikke har positive udsigter. Mød Peblish - og de andre nye folkemedier.
Vores medier binder os sammen, de giver os en fælles forståelse af vores samfund. Vores medier sætter fokus på emner, vi er nødt til at forholde os til, og understøtter den nødvendige samfundsdebat. De er modpol til magthavere, de afslører uretfærdighed, vogter demokratiet og tilbyder en stemme til folket.
 
Men de etablerede medier er i krise, og det er en krise, der presser. På tid, ressourcer og arbejdskraft. Resultatet er et mediebillede, der lider. For meget fokus på online-trafik. Sponsoreret indhold, der ligner rigtige artikler, click-baiting, søgemaskine-optimeret tekst og overskrifter, der lover mere, end de kan holde. Annoncer, der fylder mere end indhold. Det er konsekvensen, når der bliver skåret helt ind til benet.
 
Med crowdfunding kan en gruppe af mennesker i fællesskab støtte et projekt økonomisk - nyeste bud på en løsning til de etablerede mediers store udfordringer disse år. Kilde: Huffingtonpost.
 
Det er vigtigt, at vi finder en løsning. En løsning, der er økonomisk bæredygtig og uafhængig af annoncekroner og antal klik. En løsning, der er engagerende og giver mulighed for at tænke journalistik på en anderledes måde. Der er brug for nye veje, nye tanker, nye måder at lave medier på. Crowfunding er vores bud. Et online medie, der crowdfunder artikler og udgiver dem.
 
Lad os lige få defineret crowdfunding: Folkemønt. Gruppefinansiering. Kollektiv indsamling. Engelske udtryk har mange klodsede oversættelser, så crowdfunding bliver med al sandsynlighed det etablerede udtryk på dansk. Det dækker over, at en gruppe mennesker i fællesskab støtter et projekt økonomisk og dermed realiserer det. Konceptet kender man fx fra Kickstarter eller danske Booomerang (jeps, tre o’er). Crowdfunding i journalistik er mikrodonationer fra engagerede borgere, der vil støtte et journalistisk fokus på en vigtig sag.
 
Kickstarter er et af de mest populære crowdfunding-sites, der hjælper folk med at få finansieret deres kreative projekter. 
 
Giver det mening at crowdfunde journalistik?
Crowdfunding kan ikke løse alle problemer i medieverdenen, men formen har nogle fordele, de traditionelle medier ikke har. For det første vendes indholds-bøtten på hovedet. Nu er det ikke længere en redaktion, der bestemmer indhold top-down, men brugerne, der vælger artikler bottom-up. Det fordrer engagement og medejerskab og er et glimrende eksempel på nærdemokrati.
 
En redaktion er en slags dørmand for artikler, der ikke rammer kundesegmentet bredt nok eller præcist nok - eller måske bare kræver for mange ressourcer. Et medie drevet ved hjælp af crowdfunding kan heroverfor være en platform for kvalitetsjournalistik og nichejournalistik, der ikke finder vej forbi redaktionerne eller den umiddelbare mediedagsorden. Her kan vi dække de sorte huller i mediebilledet og fortælle de oversete historier. Det kræver blot nok interesserede læsere.
 
Fordelen er muligvis også en ulempe - at der ikke er en redaktion til at kvalificere indholdet. Men måske er forestillingen om redaktionen som garant for kvalitet ved at være forældet. Hvor meget tid er der til at faktatjekke og garantere høj kvalitet i et marked, hvor alting skal gå lynhurtigt og med færre medarbejdere? 
 
Men det er et sidespring i spørgsmålet om, hvordan man sikrer kvalitet på et online medie finansieret af folket. Vi har på vores crowdfundingmedie Peblish (der er en sammentrækning af People Publish) til at starte med valgt kun at lade skribenter med dokumenteret journalistisk arbejde komme med artikelforslag.
 
Her ses de to stiftere af Peblish, Kasper Gade (yderst til højre) og Joel Boukris, samt it-kyndige Nina Rose Stald-Bolow. Kilde: peblish.dk.
 
Vi benytter et ratingsystem baseret på brugerens oplevelse af artikler. Samtidig har skribenten mulighed for at beskrive artiklen og den forventede arbejdsmængde. På den måde kan brugeren vurdere en skribent og et artikelforslag før en eventuel støtte-givning. Gennemskuelighed er vigtig for at skabe tillid - og tillid er afgørende kapital i crowdfunding.
 
Demokratiets vagthund trænger til at få slebet tænderne
Den undersøgende og kritiske journalistik er under pres - både globalt og i Danmark. De etablerede medier har ikke det økonomiske overskud til at fodre demokratiets vagthunde på traditionel vis. Undersøgende journalistik kræver ofte meget research og tid, før den giver udbytte. På redaktionerne kræver det sul på kontoen, før der er overskud til graverjournalistik.
 
På en platform, der tager udgangspunkt i crowdfunding, engageres brugerne og kan aktivt vælge at støtte demokratiets vagthunde. Her tages beslutningen, om en undersøgende journalist skal gå i gang med en sag, bottom-up af brugerne og ikke top-down af økonomisk pressede redaktioner. Det giver gode muligheder for at realisere grundig og kritisk journalistik, så længe brugerne finder sagen vigtig.
 
Konkret betyder det, at journalister kan lægge artikelforslag med en pris på sitet. Brugere støtter de forslag, de vil være med til, med mikrodonationer - en slags økonomiske likes. Hvis målet nås inden indsamlingen slutter, så er finansieringen på plads, og journalisten kan begynde at skrive artiklen.
 
Eksempler på artikler der søger støtte på peblish.dk. Her kan brugerne følge med i hvor meget af artiklen, der er finansieret. Kilde: peblish.dk.
 
Alle, der har støttet, får artiklen, og den bliver sat til salg, så andre interesserede kan købe adgang til den. Hvis det ikke lykkes, så får alle deres penge igen, og forslaget forsvinder fra sitet. Der er ingen risiko for brugerne. Enten får man den artikel, man finder vigtig, eller også får man pengene igen. Der er også minimal risiko for journalisten. Enten er man sikret arbejde, eller også har man kun brugt tiden på sit artikelforslag.
 
Ingen kvaler - folket betaler
Det kunne være et godt bud på et slogan fra SKAT, og heldigvis er det kun den halve sandhed for crowdfundingkonceptet. Crowdfunding handler i lige så høj grad om, at folket bestemmer, hvad de betaler for. Formen giver dog også nye udfordringer. For det første kræver det en vis kritisk masse af interesserede brugere at nå i mål med projekter.
 
Det er måske ikke så uoverkommelig en udfordring som først antaget. Vores foreløbige udregninger viser, at vores brugere køber mere end et produkt, og de mest engagerede betaler mere end vores minimumsindskud på 10 kr. Med vores nuværende data kan en artikel til 3.000 kr realiseres med blot 86 interesserede læsere.
 
Kritisk masse af brugere er en udfordring. En anden udfordring er betalingsvilligheden. Der er i dag mange muligheder for at få gratis nyheder online, og det har resulteret i en ærgerlig kollektiv forventning om, at journalistik på internettet er gratis. Vi har heldigvis glimrende eksempler på, at danskere gerne vil støtte gode idéer i medieverdenen, fx lykkes det for mediet Zetland at indsamle over ½ million via crowdfunding til en genlancering af sig selv. Et andet eksempel er den danske undersøgende journalist Peter Kofod på Patreon.
 
Det danske medie Zetland, med blandt ander Lea Korsgaard i spidsen (forrest), formåede via crowdfunding at indsamle over 1/2 million til en genlancering af sig selv. Kilde: Scanpix.
 
Patreon er et internationalt site, hvor man kan betale månedelige småbeløb til sine favoritter indenfor kunst, journalistik eller litteratur. Kofod har på nuværende tidspunkt 91, der støtter ham med diverse småbeløb, hvilket giver ham 1048 $ fast om måneden. Vores egne foreløbige erfaringer er også, at betalingsvilligheden er der, når sagen opleves som betydningsfuld.
 
På verdensplan ser vi britiske Byline, der dog henvender sig til et globalt marked og med et mere snævert fokus. 
 
Er det her fremtidens medieform?
Et crowdfunding setup har nogle tidsaspekter indbygget, der gør, at det ikke kan handle om breaking news eller dag-til-dag nyheder, men slow-journalism, long journalism eller mere bredt beskrevet: fokusjournalistik. Af den grund forestiller vi os, at mediet er en tilføjelse til mediebilledet, hvor vi kan åbne for journalistik, der ellers ikke finder vej i de etablerede medier, og som har et interesseret og engageret publikum.
 
Det kan betyde overlevelse for den mere dybdegående journalistik, der kræver ressourcer, og for den journalistik, der ikke kan bryde igennem muren hos redaktioner, der er nødt til at tænke i redaktionslinje og brede segmenter.
 
Limbolands journalist Anders Haubert Madsen skrev fornylig: “Crowdfunding er en anden grund til, at indholdet hos mindre medier bliver bedre. Nu kan selv en lille redaktion skabe en succes ved at appellere til en bestemt målgruppe, mens enkelte journalister kan samle penge ind til undersøgende projekter og løbende finansiering helt uden om det etablerede system af portvagter – i form af redaktører og annoncører."
 
Crowdfunding kan være fremtidens betalingsmetode. Crowdfundingskonsulent Troels Pleimert udtalte i en artikel til Dansk Journalistforbund, at han ikke var i tvivl. ”Crowdfunding er fremtidens finansieringsform. Ti år ude i tiden tror jeg, vi kommer til at se mange flere kreative projekter, vi ellers ikke ville have set. Det er et værktøj, der kan bruges til at fremme vores kreativitet. I stedet for, at der er nogle få, der skal sidde og beslutte, er der nu mange, der beslutter.”
 
-
Peblish er Danmarks første medie, der crowdfunder artikler. Peblish gik i luften i september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job