PBS: Dum, dummere, domæne

PBS skifter navn til Nets, men har problemer med betalingen. For firmaet har glemt at sikre sig retten til det danske domænenavn. Der er en del at lære af denne tåbelighed. Blandt andet at rå magt ikke rigtigt virker i de sociale mediers tidsalder.
af Ole Kassow, Trine-Maria Kristensen, Bjarne Panduro Tveskov

PBS skal i forbindelse med en større international fusion skifte navn til Nets, men navneforandringen har fået en rigtig skidt start på nettet, fordi PBS har glemt at sikre sig, at dk-domænet er ledigt eller kan erhverves.

 

Domænet nets.dk er ikke ledigt for nyfusionerede PBS. Det er ikke smart for PBS kun at kunne virke gennem den mindre logiske adresse nets.eu


Processen for at erhverve et nyt navn bør typisk se sådan her ud:

  1. Led efter et godt navn.
  2. Hvis navnet ikke er ledigt som dot com eller dot dk-domæne (afhængigt af marked), så find ud af, om det overhovedet er realistisk at overtage det.
  3. Hvis det ikke er muligt at overtage “venligt”, så sørg for at have ekstremt gode argumenter for overdragelsen (f.eks. at domænet er ubrugt og snylter på dit brand), inden du overhovedet overvejer at gå i Domæneklagenævnet.
  4. Hvis du ikke kan finde på gode argumenter for overdragelse, så gør et sidste forsøg med et større beløb.
  5. Giv op, hvis punkt 4 ikke virker.


Find det gode navn
Det siger sig selv, at muligheden for at eje relevante domænenavne er en afgørende faktor, når man leder efter nyt navn til sin virksomhed. Et af de første skridt i navne-øvelsen er derfor grundig konsultation af Google, DH-Hostmaster databasen https://www.dk-hostmaster.dk/ og Whois http://whois.domaintools.com/.

 

Mange navneideer stopper der, men er man kreativ, er det stadig muligt at finde navne, som ikke har været benyttet. Det er f.eks. lykkedes for de fusionerede bredbåndsselskaber at lande på navnet http://www.waoo.dk/. Og et unikt, ubenyttet navn er selvsagt klart at foretrække. Ikke mindst fordi det gør det let efterfølgende at følge med i online-snakken om firmaet.

Hvis navnet ikke er ledigt, koster det penge – nogle gange mange penge
I dag er der registreret langt over en million dot dk-navne ifølge DK-Hostmaster
https://www.dk-hostmaster.dk/presse/statistik/antal-registrerede-domaener/
. Derfor kan virksomheden roligt regne med udgifter til at købe navnet af den person eller virksomhed, der ejer det i forvejen.

Heldigvis er der rigtig mange gode domænenavne, som enten er parkerede, inaktive eller lever et stille liv som personligt website. Og mange private domæneejere er til at snakke med. Det vil ofte være en uventet bonus at få tilbudt penge for et navn, man har haft parkeret for 45 kroner om året. Og ofte vil det også være klart for ejeren, at muligheden for et salg kun eksisterer lige her og nu (inden virksomheden finder et andet navn).

Nogle domæneejere får imidlertid dollartegn i øjnene ved udsigten til, at en større koncern ønsker at købe deres navn og derfor vælger de fleste firmaer at forhandle via en mellemmand, der kan undersøge, om der overhovedet er basis for en aftale om overdragelse.

 

Sten staver sit navn bagfra i sit firmanavn – og får nu trusselsbreve fra den multinationale koncern Nets


I sagen her har PBS (som har en årlig omsætning på fire mia. kroner efter fusionen) tidligt i forløbet via en anonym mellemmand kontaktet Sten Axelsen, der ejer domænet, og tilbudt ham 100 kroner for navnet. Sidenhen har PBS sat tilbuddet på Nets.dk op til 50.000 kroner, men Sten Axelsen er stadig ikke interesseret i at sælge.

Man bør fra starten tilbyde et rimeligt beløb, som også afspejler værdien af navnet for køberen. Der skal ofte fem cifre på bordet, og det sker jævnligt, at firmaer må af med 30-40 tusinde eller mere for indkøb af et dot dk-domæne. For de fleste virksomheder er det imidlertid rigeligt pengene værd, for selvom den udbredte brug af søgemaskiner har gjort det lettere at finde firmaer på nettet, vil mange almindelige netbrugere forvente, at de kan finde virksomheden eller produktet ved at taste firma/service-navn efterfulgt af dot dk - og sådan vil det også være, når PBS skifter navn til Nets.

Fjendtlig overtagelse
PBS har efter de misforståede forsøg på at købe navnet, givet Sten Axelsen besked om, at de vil trække ham i Domæneklagenævnet, og at de har Danmarks bedste erhvervsadvokater, så de skal nok vinde sagen.

Udfordringen for PBS er imidlertid, at Sten Axelsen tilsyneladende siden 2000 har brugt Nets (som er Sten stavet bagfra) til sit lille firma, der sælger webdesign til 314,60 kroner i timen. Det bør betyde, at han har en god sag – for i reglen er det kun ubrugte domæner eller domæner, der snylter på eksisterende brands/produktnavne, som kan overdrages.

Det betyder også, at der ligger bunker af dårlig PR for PBS i sagen. Medier som ComON, Computerworld, Version2 og Ingeniøren holder meget af den vinkel, hvor den store, stygge virksomhed forsøger at tryne den lille almindelige netbruger, der tilfældigvis ejer noget, som en større virksomhed pludselig finder attraktivt – og som ikke har gjort noget forkert. Og alle disse medier har det til fælles, at de har flittige læsere, som dels giver deres mening til kende i kommentarfelter, men som også spreder historien via egne blogs, Twitter og andre sociale netværk. Danmarks Statistik oplyser, at 30 procent af danske internetbrugere i dag læser blogs – og at 20 procent oplyser, at de enten skriver dem eller kommenterer dem, så selv små historier i nichemedier kan i dag blive til større sager på nettet.

Derfor bør det være en del af PR-indsatsen, hvis man beslutter sig for fjendtlig overtagelse, at virksomheden sikrer sig, at den ikke bliver presset ind i rollen som stor, klodset og ondskabsfuld på nettet. Det gælder om at frembringe argumenter, der kan få virksomheden til at fremstå som den forurettede eller lille i sagen (for eksempel når den kan påvise, at et domænenavn kun er købt og spærres for at lukrere på deres brand - eller at domæneejeren er usandsynligt grådig).

Og endelig gælder det i domænekonflikter - som i de fleste andre - at man aldrig skal sende breve fra virksomhedens advokater til enkeltpersoner, med mindre der findes klare beviser for, at de har gjort noget kriminelt (og helst også noget kriminelt som er let at kommunikere til pressen). At trække advokatkortet giver næsten altid domæneejeren en klar fordel - uanset om hans sag er god eller ej, for meningen om et stort selskab, der sender trusselbreve fra deres advokater til mennesker som Sten, er ret entydig – “de må jo ikke være rigtigt kloge”. Og som Sten Axelsen skriver på Nets.dk forsiden: “Jeg bruger alle mine vågne timer på at prøve at sætte mig ind i lovgivning, afgørelser mv. Advokatfirmaet Bech-Brun er pudset på mig. Det siges, at Bech-Brun er rasende dygtige, så det giver nogle søvnløse nætter.”

Luk sagen før dit image får alvorlige ridser
Hvis fjendtlig overtagelse ikke er sandsynlig - for eksempel fordi domæneejeren helt legitimt kan nægte at sælge, fordi han bruger domænet helt efter bogen eller er etisk uangribelig, så gælder det om at få sagen lukket. Og her kan man enten forsøge sig med et forlig, som ofte vil blive dyrt. Eller man kan opgive kampen om domænet og overveje, om man kan leve med et andet domæne. Eller om man vil finde et helt andet navn. Under alle omstændigheder bør man overveje meget grundigt, om man vil bruge penge på sagsomkostninger og advokater. For de penge, det kan ende med at koste på imagekontoen og til PR-arbejde, kan være mange flere end dem, det koster at indgå forlig.

En væsentlig grund til, at det bliver både dyrt og besværligt at komme af med et dårligt image er, at de sociale medier retter et skarpt lys på en virksomhed som PBS’ dårlige håndtering af sagen. For eksempel vil søgninger efter “Nets.dk” i lang tid fremover bestå af resultater med negativ omtale af PBS.

Og derfor er det sidste element selvfølgelig, at man som sædvanlig har det lettest med sin PR-indsats, hvis man altid opfører sig ordentlig og lever efter sine noble værdier. Og i tilfældet med PBS/nyfusionerede Nets bliver spørgsmålet, der hænger i luften jo også om problemet i virkeligheden er, at de endnu ikke har kerneværdierne og dermed virksomhedskulturen på plads?

 

 

PBS' datterselskab DanID har til sit stærkt opreklamerede produkt NemID ikke sikret sig nemid.dk, men må nøjes med nemid.nu. Nemid.dk bruges af Assemble


Den er også gal med NemID

I hvert tilfælde har domænesagen med Nets.dk medført en historie om, at PBS også via sit datterselskab DanID er involveret i en lignende domænesag om NemID.Her er det firmaet Assemble, der bruger navnet og domænet NemID.dk til et af deres kerneprodukter og derfor forståeligt nok ikke ønsker at sælge. Og også her spiller PBS med musklerne og har tilsyneladende ikke engang tilbudt Assemble penge for domænet. De har bare krævet at få det overdraget.

PBS har derfor formentlig en dobbelt udfordring: Dels skal de brandslukke og finde en “lykkelig” afslutning på domæne-gate, hvilket de ikke gør ved at vinde domænerne med magt i klagenævnet. Dels skal de formentlig i gang med en større værdi- og virksomhedskultur-øvelse for at sikre, at de ikke render ind i flere kedelige Goliat-historier, når de skal ud i resten af Europa.

Det er muligt PBS har styr på betalinger på nettet, men det kniber tilsyneladende mere, når det gælder betalinger for domænenavne på nettet?


---


Flere links om sagen
Overskrift.dk giver overblik: http://overskrift.dk/searchresult.php?q=nets

EPN historie om at det er dumt at glemme domænet: http://epn.dk/teknologi2/computer/article2182348.ece

Version2 om sagen: http://www.version2.dk/artikel/16158-dankort-firmaet-pbs-skifter-navn-til-nets-men-netsdk-er-desvaerre-optaget

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job