DR har modigt kastet sig ud i en ganske uhyggelig julekalender. Her er ingen glade nisser og tryg folkekomedie med folkekære skuespillere. Nej, Pagten er brudt i Thyregod, den lille landsby, hvor det hele forgår. Frosten har sat ind. Ondskab, mobberi og fremmedfrygt hersker. Julens naturlige hovedpersoner, nisserne, er fanget, frosset ned eller farer forvildet rundt, mens nissernes livsnødvendige venner er trynet, tabt for omverdenen eller tvunget på flugt.

Ingen forstår længere hinanden. Børn taler forbi forældrene, som taler forbi skolelærerne, som taler forbi inspektøren, som taler forbi politiet.


Mobbekongen Rune, der hersker i den forfrosne, fremmedfjendske by Thyregod

Et sneblindt, iskoldt, no bullshit-råt shot af Thyregod
En landsby, en skoleklasse og et samfund på frysepunktet, uden sammenhængskraft og uden for pædagogisk rækkevidde. Kun en udstødt drømmer af en dreng kan bringe varmen og kærligheden tilbage. Kun han kan indgå en ny pagt mellem mennesker og nisser, mellem samfund og subjekt. Hvis han vel at mærke består en række umulige prøver, som tester hans sande kærlighed og evne til at indgå i et nyt, sandt venskab. Tiden er dog knap, og isdronningen skyer ingen midler for at stoppe kærlighedens triumf med sin onde hjælper, mobbekongen Rune.

Den drømmende drengs navn er Malte. Hans eneste ven i virkeligheden er en misforstået outsider af en adoptivdatter, som kun overlever ved at trække sig tilbage i sin egen verden af musik bag de store hovedtelefoner. Som hende lever han i en drøm, hvor han ser og hører, hvad andre ikke kan.

Hele persongalleriet er som Malte ofre for indbildning eller for sociale kræfter uden for deres magt. Kræfter, de ikke kan se eller stoppe. Eleverne og medløberne er ofre og kuet af mobbekongen Rune. Rune selv er offer for et dårligt ægteskab og et landbrug på vej mod ruin. Den unge lærerinde ser problemerne i klassen, men kan ikke løse dem. Imens lever rektoren i en djøficeret verden, hvor skolens image er vigtigere end dens sundhed eller sandheden om, hvad der sker og er sket mellem børnene.


Is-dronningen Islin mod Malte og nisserne

Politiet leder naturligvis efter sandheden og uretten, men de ser ikke tingene i den rette sammenhæng. De ser for eksempel ikke nisserne og indgangen til prøven, da de afsøger skoven. Tilbage står et sneblindt, iskoldt, no bullshit-råt shot af Thyregod. I øvrigt byen, som DF'eren Thulesen Dahl kommer fra.


Et samfund og en by, hvor intet gror

To konflikter, to sider af samme sag
Historien har det klassiske julekalenderplot. En ensom og misforstået outsider drager ud for at redde hele verden og en smuk kvinde, som er taget til fange hos hans frygtindgydende fjender. Efter et utal af prøvelser, men med gode nissevenners hjælp, lykkes det at redde julen. Helten er den varme hånd i et iskoldt samfund. En hånd rakt frem mod nisserne for at genbekræfte pagten og båndet mellem hverdag og magi. To verdener i ubalance. Den virkelige verden og nissernes verden. Børnene mobbet og socialt isolerede. Nisserne frosset til is og snart slået ihjel. Begge konflikter viser sig at være to sider af samme sag med samme løsning. Frem til juledag smelter de to verdener langsomt sammen i en fremadskridende konfliktløsning og juleforløsning.


Ligner han ikke en typisk B&U-medarbejder? Hed den tidligere generaldirektør ikke også Nissen?

De usynlige nisser er DR
Traditionen tro har DR's julekalender også denne gang et opdragende sigte. DR er ikke DR for ingenting, og samfundskritikken er en naturlig del af den samfundsbetalte underholdning. Ofte er det julens kommercialisme, som står for skud i DR's julesatsninger. Denne gang er det samfundets manglende sammenhængskraft, som angribes. Skurken er ikke kapitalismen, men alle os, som skaber splid og had i hverdagen. Os danskere, som isolerer os i lukkede enklaver uden at kunne se og forstå resten af samfundet.

Det forsvundne fællesskab i Thyregod og Danmark er kritikkens omdrejningspunkt. Det fællesskab vil og kan DR skabe, hvis blot danskerne vil se det i øjnene og se mere DR. Thyregod er i den forstand en by uden DR. Et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå det danske samfund, hvis licensen ikke bliver betalt. På et metaplan er nisserne derfor DR. De gode skabninger, danskerne ikke kan eller vil se. Hyggesprederne til samfundets bedste.

Problemet er, at DR (nisserne) er blevet usynlige for alle ud over de senile gamle på plejehjemmene og de uskyldige børn, som ser børnefjernsyn. Pagten mellem mennesker og nisser, som skal genbekræftes, er derfor implicit public service-kontrakten. Det er DR's (nissernes) pagt med danskerne, som er på spil. DR, det omfavnende danske, som kan sin Grundtvig, men samtidig er åben over for fremmede (Viji) og vil hjælpe dem med at blive integreret i landsbyklassen.

Vi skal kunne se hinanden for at kunne elske hinanden
Seriens morale er behovet for at kunne se hinanden for at kunne møde hinanden. Udgangspunkt er nisserne, som leder efter nogle, som kan se dem. Krisen opstår, fordi de er usynlige for den gamle senile dame, der som den eneste kunne se dem. Seriens store spørgsmål er derfor synlighed i metafysisk forstand, såvel socialt som samfundsmæssigt. Alle seriens personer er blevet usynlige i hinandens liv. Som serien skrider fremad, bliver personer mere synlige for hinanden. Og jo mere de træder frem, som de er, jo mere vokser kærligheden frem.


En lun vante og fremstrakt hånd i et koldt samfund. Pagten, samfundspagten og DR's public service-kontrakt i en og samme julekalender. Tag nu imod, kære danskere, inden samfundet fryser helt til is

Med et berømt Løgstrup-citat, som fanger pagtens budskab:

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej".

Det er den pligt og pagt, serien peger på, vi ikke kan løfte og indgå uden hinanden og DR.

Pagten peger på samfundspagten mellem DR og danskerne
Pagten er brudt i mere end en forstand. Danskerne ser ikke nok DR længere. Nisserne ser ikke menneskene. Menneskene ser ikke nisserne eller hinanden. Når ingen ser hinanden, kan ingen elske hinanden. Den opløste kærlighedspagt betyder et samfund i opløsning. Et lokalsamfund uden sand sammenhængskraft. Det er derfor den er så satans uhyggelig og så satans tæt på dagens Danmark.

Dansk Folkepart Thyregod bygger nemlig på en falsk pagt, hvor fællesskabet og samværet bygger på at nogle holdes ud. Sammenhængskraft i kraft af udstødelse. Inklusionen som afledt eksklusion af de skæve eksistenser og de fremmede som Viji og Malte. in group solidaritet igennem out group had.

Seriens løsning er julens og grundtvigianismens opbyggelige kærlighedsbudskab og alt inkluderende sande sammenhængskraft. Her er plads og brug for alle. Det findes frem, hvis en række opgaver løses. Hver prøvelse løses med et salmevers fra Grundtvig. Salvelsesfuldt, men det er her, danskheden og fællesskabet findes. Salmesang skal samle og synge kærligheden frem.

Seriens titelsang hedder ikke uden grund "Uden hinanden". For kun med hinanden kan vi nå og se hinanden, råber Malte, Grundtvig, nisserne og DR i kor. Kun med kærlighed kan vi tø Thyregod op og tvinge den isnende ondskab på flugt. Det er samfundets pagt, vi alle er forpligtet på. Det er godt fjernsyn og et godt budskab. Godt gået, DR.

Seriens titel og salme sang uden hinanden, kan høres her og læses her:

Hemmelighedsfulde falder fnuggene ned
Som stjernestøv
Og maler bøgeskoven hvid
Hold om mig
Det er så koldt her uden dig
Uden hinanden er vi ingenting
to snefnug der hvirvler i en vintervind
Men hvis vi står sammen i pagten
vil ingen kunne skille os ad

Kolde kys smelter mod min varme hud
Skynd dig nu inden tiden løber ud

Hold mig det er så koldt herudenfor

Uden hinanden er vi ingenting
to snefnug der hvirvler i en vintervind
Men hvis vi står sammen i pagten
vil ingen kunne skille os ad

Uden hinanden er vi ingenting
to snefnug der hvirvler i en vintervind
Men hvis vi står sammen i pagten
vil ingen kunne skille os ad

Uden hinanden er vi ingenting
to snefnug der hvirvler i en vintervind
Men hvis vi står sammen i pagten
vil ingen kunne skille os ad.