Redigeret i samarbejde med Morten Blichmann

-Min umiddelbare kommentar er at det på samme tid undrer mig, virker meget logisk og bekræfter mig i nogle bange anelser om dagbladsbranchen. De fleste medieforskere er enige i at der kun er plads til to store landsdækkende morgenaviser på markedet, og at Jyllandsposten er selvskreven som den ene af disse pga. sin stærke markedsposition i vest. En fusion var med andre ord en ventet mulighed. Men efter at Politikens Hus har indledt et trykkerisamarbejde med Berlingske-koncernen, vækker det undren at fusionen skulle blive mellem Politiken og JP. Hvis jeg var Berlingske, ville jeg nok være lidt sur – også selv om de første reaktioner fra Berlingske ellers virker positive.

Fornufts-ægteskab
Ifølge Morten Blichmann bunder samarbejdet først og fremmest i en mere eller mindre akut økonomisk krise, som nok er værre end mange regner med. De to aviser har simpelthen brug for en reduktion af omkostningerne på rimelig kort sigt. Over de sidste 10-15 år har Ekstra Bladet og BT mistet omkring 250.000 på det daglige oplag. Morgenaviserne har været ude i en voldsom priskrig hvor de har foræret aviser væk, og så er der i øjeblikket generel lavkonjunktur på annoncemarkedet. Tre forhold som tilsammen gør det svært at drive avisforretning.
    Politiken har mistet annoncekroner på de store helsidesannoncer, og Ekstra Bladet har på baggrund af de nye gratisaviser haft en oplagsnedgang på 5000-7000, som betyder at Politikens Hus har mistet en stor daglig indtjening indenfor det seneste år. Samtidig har JP mistet hvad der svarer til et måske tre-cifret millionbeløb på annoncer - drevet af et fald på de store rubrikmarkeder – altså job-, bil- og boligannoncer.

-I de fede år i starten af 1990´erne kunne JP finansiere deres indtog på Sjælland og krigen i Århus med indtægterne fra de lukrative rubrikmarkeder. JP gik forrest i at forære aviser væk fordi mange aviser i omløb giver høje læsertal og dermed legitimerer høje milimeterpriser på annoncerne. En sådan strategi bryder sammen i en lavkonjunktur, hvor man bliver nødt til at tilpasse sig markedet og tjene penge på kerneforretningen – altså at sælge aviser. JP´s kraftige oplagsfald indenfor det seneste år viser at deres oplag har været blæst op af rabat-salg.

Fusionen mellem Politiken og JP er på den baggrund oplagt hvis man altså kan lykkes med at reducere omkostningerne i f.eks. administration og distribution. Også fordi begge bladhuse er fondsejede og derfor ikke kan tilføre ny kapital udefra som et aktieselskab kan. Men det er stadig to ret forskellige aviser, og redaktionelt vil der ikke være den store synergi-effekt andet end at man måske kan spare nogle licenser til Ritzau eller lignende. Til gengæld kan de to slappe af i deres indbyrdes konkurrence, men en markant højere pris på aviserne skal vi ifølge Morten Blichmann ikke vente, - ”det vil de ikke kunne tillade sig”.

Den daglige avis hører også fremtiden til
Trenden er at søndagsaviser og ugeaviser indenfor de seneste fem år har vundet kraftigt frem fordi folk alligevel kun har tid til at stoppe op og reflektere i weekenden. En trend som nogle dagblade måske bliver nødt til at indrette sig på, men der vil stadig findes dagblade om 10 år, spår Morten Blichmann:

-Der vil også være et marked for den daglige avis og perspektivering af den daglige nyhedsstrøm i fremtiden. I øvrigt er aviserne stort set de eneste som har ressourcer til kulegravende journalistik. Og der vil også i fremtiden være et marked for gode historier a la Brixtofte – historier som næsten altid starter i aviserne fordi man her har ressourcerne til at finde dem.

Den multi-mediale platform
Der er imidlertid også et meget vigtigt strategisk perspektiv som man ikke skal glemme:
JP og Politiken er hver især indenfor de seneste år blevet meget små spillere på den Skandinaviske mediescene, når man kigger på selskaber som Orkla, Bonnier, MTG, Kinnevik mv. Og hvis man som medie skal overleve på langt sigt, er det nødvendigt at satse på en multi-medial platform. En kendsgerning som både Politiken og JP er meget vidende om. Og ingen tvivl om at fusionen mellem de to bladhuse har styrket deres chance for at komme i betragtning når Tv2-købet skal afklares. Måske specielt politisk kan en stærk, ren dansk konstellation blive interessant – hvis altså de overhovedet har de penge der skal til.

Morten Blichmann opfatter således ikke fusionen som en desperat handling, men som ”en nødvendig konsolidering på markedet”. De har begge brug for det, men hvem af de to der har mest gavn af fusionen, vil tiden vise. Forhåbentlig vinder begge bladhuse og danskerne i kraft af at der skabes en 100 % dansk fondsstruktur. En uafhængig storspiller på mediemarkedet, der kan tage kampen op mod Orkla og andre europæiske mediekoncerner.

En sidste ting der ligger Morten Blichmann på sinde:
-Det der næsten er det mest interessante i denne sag, er hvordan pokker BT har fået den historie…

Ja, de kan noget på BT. Først Historien om prins Henrik, så Brixtofte og nu dette.