På hat med Bogart

"Det er nemt at kritisere og anfægte kultur-tv, men omvendt er der ingen, der ved hvordan det skal laves." Sådan ser Søren Høy situationen som reporter og vikarierende vært for Ole Michelsen på filmmagasin Bogart. Søren Høy er Mr. Bogarts højre hånd og Ugens Profil på Kommunikationsforum.

1972: Født i Randers
1991: Student
1995: Medievidenskab Aarhus universitet
1998: DR Kulturredaktion
1999: Tilrettelægger Bogart
2001: Vært vikar Bogart

Fra 1999 til i dag har Søren Høy produceret en række filmprogrammer, deriblandt "Bogart Special"-portrætter af danske og udenlandske skuespillere som Anders W. Berthelsen (april 2000) og Jean-Marc Barr (april 2001). Producerede også Cannes Temalørdag (maj 2000) og har sideløbende skrevet diverse film- og medieartikler.

Der er sket noget nyt med filmmagasinet Bogart. Først dukkede Søren Høy op som reporter med licens til at interviewe filmverdens stjerner og talenter, og i de kommende måneder toner han hver mandag frem på skærmen som vikarierende vært for Ole Michelsen. Men ikke som en yngre kopi af sin kollega. Stilen er en helt anden. Skægstubbene er typisk et par dage gamle og tøjet sidder løst. Ikke noget med jakkesæt og vand i håret. Bare et par jeans og sandaler.

”Det ville være dumt at forsøge at overtage Oles stil og funktion. Det kan slet ikke lade sig gøre. Jeg er ikke interesseret i at være ham, som står bag ved Ole og ser op til ham. Jeg vil lave noget andet end det, Ole laver, men det skal ikke være på trods eller bare for at lave noget andet. Og selv om det måske ikke ser sådan ud i programmet, så er Ole meget lydhør overfor nye påfund. Jeg har lov til at skabe noget nyt. Intet er givet på forhånd,” fortæller Søren Høy om sin egen rolle på Bogart.

Et personligt aftryk
Søren Høy vil gerne sætte sit personlige fingeraftryk på Bogart, men han respekterer den identitet og profil, Ole Michelsen har givet filmmagasinet. Høy er også helt med på, at magasinet har én holdning, og den holdning er Ole Michelsens. Men den personlige fremstilling skal afspejle, at Michelsen og Høy har hver deres tilgang til stoffet.

”Man finder nogle identifikationsområder. Det er meget bevidst, at jeg er yngre end Ole. De seere, der har lyst til at identificere sig med det, jeg laver, kan gøre det. De seere, som stadigvæk synes, det Ole laver, er det fedeste, kan så identificere sig med det. Jeg er ikke særlig interesseret i at holde afstand og kan nemmere gå ud og blive venner med en eller anden instruktør, end Ole kan.”

Søren Høy vil gerne gøre op med den træge og højtidelige formidlingsform, der i mange år har præget Danmarks Radios kommunikation med seerne. I stedet for at opretholde afstand ønsker Høy at være i dialog med seerne og lytte til de reaktioner, der kommer på den anden side af skærmen.

”Det er nemmere at lave en venlig og jovial stil frem for en tilbagetrukket stil, hvor seerne kan se, at der er et filter mellem os og dem. På hjemmesiden prøver jeg at lave en meget mere brugervenlig stil end den, der ellers kendetegner DR. Og jeg er glad for, at seerne har fattet, at de kan komme i kontakt med os. Det afføder nogle kritiske spørgsmål, og har vi lavet noget lort, så skriver de det.”

I stjernernes vold
Det har hidtil været i rollen som reporter, Søren Høy har præget Bogart, og sådan vil det også være, når Ole Michelsen kommer tilbage fra sin orlov. Som reporter er Høy garanteret en plads på første række, men de mange interviews med filmverdens hotte stjerner er noget, han betragter med journalistisk distance.

”De internationale filmfolk, jeg taler med, er der ikke for min skyld. De er der for filmselskabernes skyld og for filmens skyld. Jeg betyder ikke noget for dem, og de betyder ikke noget for mig. Det er ikke min mission at lære dem at kende. Jeg må forsøge at få to gode minutter til de danske seere, men jeg kan ligeså godt droppe illusionen om at stille det rigtige spørgsmål. De har hørt det hele før, og stiller man spørgsmål, som de ikke er interesserede i at svare på, så lader de være med at svare.”

De konforme rammer, filmens største stjerner møder pressen i, er ikke befordrende for det journalistiske arbejde og Søren Høy fortæller, at han helst vil tale med de danske skuespillere og instruktører.

”At snakke med danske filmfolk giver mig et eller andet med hjem, så hvis seerne stillede sig tilfreds med, at vi kun talte med danskere i Bogart, ville de få meget mere ud af det. Jeg kan snakke med danske skuespillere om alt muligt. De har ingen grund til at være bange for mig, men de har grund til at være bange for Ole, fordi han kan smide de her syrlige drops, som kan være lidt svære at håndtere.”

Et ukritisk forum
Et filmmagasin uden store internationale stjerner er i tidens seertals-fokuserede medieverden næppe en farbar vej. I stedet for at vende stjernerne ryggen har Søren Høy forsøgt at gøre op med de opstillede interviews og filmselskabernes agenter, der konsekvent har det ene øje på stopuret og kynisk afbryder seancen, så snart tiden er udløbet.

”De gange, jeg har prøvet at gå ud over det, er der ikke kommet noget godt ud af det. Det ligger i hele det kodeks, der er stillet op: det her er ikke et kritisk forum. Filmverden er bygget sådan op, at der findes filmreportere og filmanmeldere. De regler må vi simpelthen holde os til. Det er sådan, alle andre gør. De har reportere, der går ud uden at have en holdning til tingene. Og jeg er egentlig ligeglad med om folk synes, at jeg som interviewer ingen holdning har. Det kan jeg godt leve med.”

Begrænsningernes kunst
Trods besværet med at hive en god historie ud af filmverdenens største stjerner er Søren Høy glad for jobbet på Bogart. Også selv om han ind i mellem godt kan få for meget af de mange film og folk, der tror, at han er en filmfreak, der har set alt, hvad der er optaget på en filmstrimmel og rullet på en spole.

”Jeg vil gerne svare på spørgsmål om Bogart, men jeg gider ikke diskutere film hele tiden. Jeg kan godt li’ film, men film bliver aldrig en besættelse for mig. Man skal ikke interessere sig for meget for film, når man laver fjernsyn. Hvis man gør det, så laver man ikke fjernsyn længere, så vil man lave film. Jeg vil lave fjernsyn, selv om det er ofte er begrænsningens kunst frem for udfoldelsens kunst”.

Filmverden er på en gang et spændende og vanskeligt stofområde at beskæftige sig med journalistisk, men også redaktionelt kan det ind i mellem være svært at udfolde sine ideer og tanker i DR’s regi.

”DR sidder på filmstoffet i øjeblikket, men de kan ikke forstå, at vi kan udvide og lave en slagkraftig filmredaktion og et filmforum. Der er ingen ambitioner i den retning og det hæmmer programmet lidt. Filmområdet er en stor del af folks fritidsinteresse og man kunne godt køre stoffet mere synligt, mere ungdommeligt.”

Seertal – succes eller fiasko
Det er svært at lave kultur-tv, har Søren Høy erfaret. Men i modsætning til TV2 bibeholder DR sit filmprogram, selv om flytningen af Bogart fra DR1 til DR2 har reduceret seertallene betragteligt.

”Grunden til, at TV2 lukkede Filmkanylen, var, at der ikke var seere nok i programmet i forhold til reklamekronerne. Det var en kynisk betragtning. De skønner, at det er bedre at sende en amerikansk serie, som er billigere at producere, og som opnår de ønskede share- eller rating-mål.”

Mandag den 20. august havde 72 tusinde seere stillet ind på DR2 og Bogart, hvor Søren Høy sammen med Oscar-vinderen Anders Thomas Jensen anmeldte ugens aktuelle film. Dermed ligger programmet højt på listen over de mest sete programmer på DR2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også