"Wallah, jeg siger, min storebror han skylder mig 700 kroner. Jeg skal have 350 i dag og 350 om to uger. I got paras. Skal du til den der fest på fredag", spørger Ahmed sin ven Mehmet. Ahmed fortsætter: "Wallah mand, jeg siger dig, efter den der tur jeg tænker bare på fest og kiz".

Sådan går snakken på en bustur i København. Det er klangen af en kreativ udvikling af dansk, som nogle grupper af yngre danskere taler. Hvis du er vokset op i nærheden af Nørrebro i København, Vollsmose i Odense eller Gellerupparken i Århus, har du næppe problemer med at afkode ordenes betydning. Kiz betyder pige og stammer fra tyrkisk. Para betyder penge og kommer også fra tyrkisk. Wallah betyder "jeg sværger" og er et udtryk fra arabisk. Ordene indgår i en ny sprogstil, som spirer i dele af ungdommens Danmark.

Fra urdu til færøsk

Fænomenet kalder sprogforskerne multietnolekt, fordi det er en særlig variant af dansk, som er vokset ud af en multietnisk baggrund. Det er ikke en almindelig dialekt, hvor udtalen kan henvises til en bestemt egn. Og det er heller ikke en etnolekt, hvor accenten kan spores til et bestemt oprindelsesland. I stedet er det et miks af alle de sprog, som lever i et multikulturelt miljø, forklarer sprogforsker Pia Quist. Hun har forsket i denne form for sprogudvikling siden 1998.

"Sprogvarianten er opstået som en konsekvens af, at en broget skare af sprogbrugere har forskellige modersmål, men har dansk som det fællessprog, de kommunikerer på. Den slags miljøer er der nogle stykker af i Danmark. Nørrebro er et af dem", siger Pia Quist. "Bydelens beboere har mere end 100 forskellige modersmål. Nogle af de store sprog er tyrkisk, urdu, arabisk, serbokroatisk, engelsk, færøsk og norsk".

Med multietnolekten bringer Nørrebros unge ord fra de forskellige sprog sammen. Desuden sætter stilen sit præg på bøjningen af ord og på opbygningen af sætninger. På nørrebrodansk bøjes alle navneord derfor, som om de er fælleskøn: den hus, den job eller den blad. Og der er en tendens til, at alle sætningerne er bygget op, så grundled kommer før udsagnsled – hvad enten det er en hovedsætning eller en bisætning: Hvis du taler nørrebrodansk, du taler det sådan her.

Det er langt fra alle, der er begejstrede for, at de unge pusler sprogbrikker sammen på nye måder, hvor dansk blot fungerer som en sprogingrediens blandt mange. En af kritikerne er den tidligere uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, Louise Frevert:

"Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det danske sprog blive forringet i det øjeblik der blandes sammenblandede fraser og ord ind i det danske sprog, så ordforrådet ikke bliver optimalt. Man må med det samme henstille at folkeskolen tager hånd om dette problem og ikke tillader denne multietniticering i dagligdagen og i timerne, da der så ikke vil gå lang tid før sproget vil få en anden værdi og ikke være dansk, som er basen for vores kultur", skriver Louise Frevert på sin hjemmeside.

Men den slags er sprogforskeren døv over for. For den sproglige innovation er for Pia Quist ikke ødelæggende mislyde fra et forringet dansk. Hun er ikke det mindste overrasket over, at det danske udvikler sig i takt med, at der kommer nye danskere til. Tværtimod opfatter hun det som en naturlig fornyelse og integreret del af moderne danske kultur. Og hun er heller ikke overrasket over, at det er hos de unge, vi hører det først:

"Der er en masse engelsk i unges sprog i dag. Både på Nørrebro og i resten af landet. Unge fornyer nemlig sprogstilen, fordi de kan. Det har de altid gjort. For dem handler det om at udtrykke sig selv gennem de ressourcer, de nu har til rådighed", siger Pia Quist.

Unge arbejder med at definere deres identitet, hvor sproget bliver brugt som et stilistisk signal, hvormed man adskiller sig fra nogle og skaber fællesskab med andre. Nogle musikere arbejder målrettet med at signalere deres miljø, når de ikke bare mikser lyd, men også sprog som en del af deres kunstneriske udtryk. Det er Outlandish et godt eksempel på, når de shaker en cocktail af engelsk, spansk, arabisk og urdu. Og rapperen Marwan spiller på sit nye album, P.E.R.K.E.R., også på multietnolektens strenge med sin særlige betoning og udtale, som han stiliserer i et gangsterudtryk.

Multietnolekt strømmer på den måde til alle landets egne gennem musik i radioen og på MP3-afspilleren. Men den bliver også mainstream gennem andre medier. Måske husker du Mujaffa fra DR’s spil af samme navn på internettet?

"Wallah, min fætter. Vi skal cruise hele byen", siger Mujaffa. Iført guldkæde, tanktop og brede overarme inviterer han dig med på en tur i sin bimmer. Og rigtig mange af os har været med om bord for at kradse lidt streetrespekt ind på vejen op og ned ad Nørrebrogade og Vesterbrogade. Men tro endelig ikke, at en tur med Mujaffadansk kvalificerer dig som ægte multietnolekt.

"Multietnolektens stil bliver brugt til parodier i medier og underholdning, som det for eksempel skete i Mujaffaspillet. Og de udtryk, der bliver brugt her, spiller på tykke stereotyper. Så selv om mange danskere tror, at nørrebrodanskere siger wallah som hilsen til deres fætre, ville ingen på Nørrebro i virkeligheden sige sådan", vurderer Pia Quist.

Hvis nogen på Nørrebro med indvandrerbaggrund alligevel taler Mujaffadansk i dag, er det, fordi sproget hvirvles rundt i en cyklus. Fra sin oprindelse på gaderne til medierne og tilbage igen til de originale sprogudviklere. For det er et velkendt fænomen, fortæller Pia Quist.

Om nørrebrodansk i fremtiden ligner nørrebrodansk i dag, er svært at svare på for Pia Quist. Hun opfatter det ganske vist som en dialekt på lige fod med sønderjysk og københavnsk. Men fænomenet er endnu så nyt i Danmark, at hun ikke kan dokumentere, om det går i arv fra generation til generation. Nogle af ordene er af slangkarakter, der gør dem populære en overgang. Andre ord består over tid på samme måde, som grammatikken og udtalen formentlig gør.

Hvis du gerne vil hoppe med på lydbølgen af det multikulturelle Danmark, kan du tage Kommunikationsforums gratis lynkursus her nedenfor. Wallah, det koster ingen paras.

billa: i Guds navn (bruges efter wallah), arabisk (forkortelse af bi ism Allah)

ew: hey, hallo, kurdisk

jalla: kom, come on, arabisk

kiz: pige, tyrkisk

para: penge, tyrkisk

pička: vagina, prostitueret, serbisk

wallah: jeg sværger, arabisk

Kilde: piaquist.dk

Kan du multietnolekt – Skriv mere i bloggen nedenfor.