Giver du din kone drageføde?

Det danske sprog er fattigt. Vi mangler ord for sindssygt mange situationer. Men så er det heldigt, vi kan låne fra alle de andre. Du har sandsynligvis oplevet at købe drageføde (drachenfutter) til din kone, der her om vinteren bare er træt af at ligne et dødt blad (feuillemort) i ansigtet. Her kommer de – alle de ord, du mangler på dansk.
af William Schou
Den amerikanske digter Robert Frost er ofte blevet citeret for at sige, Poetry is what is lost in translation. For en ting er, at ikke alle ord kan oversættes, men hvad mere er: ikke alle ord skal nødvendigvis oversættes. Ville det ikke være skønt, hvis der fandtes et sprog, der tog det bedste fra alle, og inkorporerede det, så vi kunne få poesien tilbage?
 
Kilde: 100daysproject.co.nz.
 
Oversættelsesteoretikeren Lawrence Venuti introducerede i midten af halvfemserne sin ide om foreignization i oversættelse, altså dét, at man låner ord fra andre sprog, der dækker begreber, man ikke selv har ord for. Ordene er i enhver tekst kulturbærere. Så inden du går i gang med at forsøge at oversætte komplicerede eller meget fortællende ord til dansk – og dermed sandsynligvis forfladiger din tekst og gør dens sprog unuanceret – så overvej, om du ikke bare skal lade det originale ord stå.
 
Vidste du for eksempel, at der i Caribien findes et ord for den type casual cool mand, der nægter at putte skjorten ned i bukserne (cotisuelto), eller at tyskerne på et tidspunkt fandt det nødvendigt at kalde den mængde af vand, man kan have i en hånd, noget, nemlig gurfa.
 
Disse og over 50 andre fantastiske ord finder man i Ella Frances Sanders bog ’Lost in Translation’. Bogen er et kompendium af ord, som ikke umiddelbart har en direkte oversættelse på et andet sprog. Ordene repræsenterer kuriositeter fra det globale leksikon samt tanker, følelser, stemninger og kulturelle spidsfindigheder.
 
Gør følgende ord til dine, og træd ind i et multilingualt poetisk rum, når du fremover skriver eller oversætter tekster:

DRACHENFUTTER; substantiv (tysk)
Den direkte oversættelse er ’drageføde’ og skal forstås som den gave, en ægtemand køber til sin kone, når han har jokket i spinaten og skal gøre det godt igen.
 
Forklaring: Giv din hundrage en kærlighedsgave; lidt drachenfutter, når du kommer for sent hjem og lugter som Ole Jastrau.
 
Fra bogen 'Lost in translation'.

TREPVERTER; substantiv (yiddish)
Et skarpt modsvar, som du først kommer i tanke om, når det er for sent at bruge det. Direkte oversat betyder det ’trappeord’ (fordi du først kommer i tanke om det, når du er nået ned for enden af trappen).
 
Forklaring: Du står tilbage med en trepverter, når du bliver overfuset af en medbilist, når den speedsnakkende sælger ringer for fjerde gang, når du går ud gennem døren efter den halvkiksede jobsamtale – og du kommer i tanke om alle guldkornene. Lun dig i bevidstheden om, at vi alle sammen ender med trepvertere hele tiden.
 
Fra bogen 'Lost in translation'.

WARMDUSCHER; substantiv (tysk)
Den type mennesker, der bliver lidt for længe i det varme bad. Man antyder med ordet, at vedkommende ikke tør forlade sin tryghedszone.
 
Forklaring: Din chef, når han ikke går med på din ide, fordi den er for ny, sjov, risikovillig. Warmduscher. Når du igen inviterer din kæreste i biffen med et stort popcorn-meal i stedet for at tage dig sammen og bestille bord på Geranium. Warmduscher. Når du ønsker dig den nye med Jussi Adler Olsen i stedet for den digtsamling, som din familie aldrig har hørt om. Warmduscher.

LUFTMENSCH; substantiv (yiddish)
Direkte oversat betyder det ’luftmenneske’. Beskriver en person, som har hovedet i skyerne.
 
Forklaring: Din nye kollega, hende med det lange, mørke hår, som ikke svarer, når du taler til hende – i stedet stirrer hun på ingenting et sted langt ude i rummet? Hun er et luftmensch, og du kommer tæt på hende ved at tale blidt. 

KOMOREBI; substantiv (japansk)
Ordet betyder det sollys, der trænger ned gennem bladene mellem træerne.
 
Forklaring: Når du går i en park alene og tænker over livet, falder komorebi i glimt og oplyser din bevidsthed.
 
Kilde: 100daysproject.co.nz.

HANYAUKU; verbum (ruKwangali: bliver talt i Namibia og Angola)
At gå på tæer hen over varmt sand.
 
Forklaring: En skøn dag ved vandet, alle dine venner tager sandalerne af, men dine fodsåler har hud som nyfødte babyer, og du tripper umandigt – og meget hurtigt – ned til vandet.
 

Kilde: 100daysproject.co.nz.
 
MURR-MA; verbum (wagiman: et næsten uddødt australsk sprog)
Det at lede efter noget i vandet, kun ved hjælp af sine fødder.
 
Forklaring: Hvad skal man lede efter med sine fødder? Murr-ma. Skaller, rav, små, smukke sten. Det skal man ikke bruge hænderne til.
 
JAYUS; substantiv (indonesisk)
Ordet refererer til en joke, der er så dårlig og u-sjov, at man ikke kan gøre andet end at grine.
 
Forklaring: Når du fortæller en historie, der ligesom fiser ud; du glemmer pointen eller har misforstået det hele; en jayus. Og dine kolleger griner de der he-he-he-grin, pligtgrinene. Eller de griner af dig i stedet for af historien.
 
RAZLIUBIT; substantiveret verbum (russisk)
Den bittersøde følelse af ikke at elske en person længere.
 
Forklaring: Sommeren var så lang og varm, I kunne ikke holde fingrene fra hinanden, men så kom efteråret med sin blæst og kulde og fejede det særlige, I havde, væk. Du er blevet afforelsket; razliubit.
 
Fra bogen 'Lost in translation'.

KUMMERSPECK; substantiv (tysk)
Sørge-bacon. De ekstra kilo, man erhverver sig, når man kaster sig ud i følelsesmæssig overspisning.
 
Forklaring: Du ville købe broccoli og edamamebønner, men du købte Rittersport og småkagedej. Du sørger, du spiser dig gennem det, og om en måned kan du ikke passe dine bukser på grund af din kummerspeck.

FEUILLEMORT; adjektiv (fransk)
Direkte oversat et ’dødt blad’. At have farve som et falmet blad.
 
Forklaring: Når du kommer hjem fra din nytårstur til Goa med smuk solberiget hud, så vil dine kolleger møde dig med feuillemort-ansigter.

FERNWEH; substantiv (tysk)
’Fjern-ve’. En længsel efter et sted, du aldrig har været.
 
Forklaring: Du finder et gammelt, gulnet fotografi af en bænk i en fremmed by, og du gribes af en stærk fernweh; du kunne have siddet på den bænk med din elskede. Du kunne have levet i den by i en anden og bedre tid, du kunne have levet i andre liv.
 
Kilde: 100daysproject.co.nz.

WON; substantiv (koreansk)
Når en person er forbeholdende i forhold til at give slip på en drøm.
 
Forklaring: Selvom dit manuskript har ligget i din skrivebordsskuffe i et år, uden du har skrevet på din fantastiske bog, åbner du af og til skuffen og mærker samhørigheden med arkene. Du lider af won.

CAFUNÉ; substantiv (portugisisk)
Når man inderligt løber fingrene igennem håret på én, man elsker.
 
Forklaring: Du sidder ved siden af ham i sofaen, det er onsdag, hverdagene har spist og spist af jeres kærlighed, men pludselig kan du mærke, hvorfor det er jer to, der sidder her sammen, år efter år, følelsen er så stærk, at du kærtegner ham med en cafuné.

TRETÅR; substantiv (svensk)
En ’påtår’ er svenskernes ord for en refill af kaffe, hvorfor tretår bliver til tredje kop kaffe.
 
Forklaring: Mange tror, at den første kop kaffe er den bedste. Men det er tretår, der giver dig den bedste oplevelse, fordi den dufter af kanelboller og store, brusende skove.
 
Fra bogen 'Lost in translation'.
 
SGRÌOB; substantiv (gælisk)
Den ejendommelige kildrende fornemmelse, der sætter sig i overlæben, lige før man tager en tår af sin whisky.
 
Forklaring: Om lidt får du en belønning for dine lange aftener bag computeren, dine store smil til kollegerne, din betænksomme kommentar til receptionisten. Din overlæbe mærker et svagt sgrìob, lige før du lader den røgede smag glide ind mellem læberne.
 
AGE-OTORI; adjektiv (japansk)
At se grimmere ud, efter man er blevet klippet.
 
Forklaring: Din kollega har talt om, hvor meget hun glædede sig til sit frisørbesøg. I går blev hun klippet hos Stuhr. Før havde hun en kedelig, ret almindelig frisure, som ingen lagde mærke til. Nu er hun 2000 kroner fattigere og har et age-otori-look, som alle lægger mærke til.
 
Kilde: 100daysproject.co.nz.

IKTSUARPOK; substantiv (inuit)
Når man konstant går udenfor for at tjekke, om der ikke snart kommer nogen.
 
Forklaring: De der søvnige eftermiddage, man oplevede som barn, hvor du og en flue summede gennem det støvede sollys, alt var for velkendt, alt var sket før. Du led så meget af iktsuarpok.

PORONKUSEMA; substantiv (finsk)
Den afstand, et rensdyr kan tilbagelægge, før det skal have en pause.
 
Forklaring: Den afstand, du på fremmede gader kan tilbagelægge, poronkusema, før du som et udmattet dyr må sætte dig på en fortovsrestaurant og se på trafikken gennem et glas rødvin.

PROZVONIT; verbum (tjekkisk)
Når man ringer op til en mobiltelefon, lader den ringe én gang og derefter lægger på, sådan at den anden person ringer tilbage.
 
Forklaring: Du har mødt én. Du ved ikke rigtig. Jo … egentlig har du ikke tænkt på andet siden i fredags. Men du kan ikke være den, der ringer. Du kan ikke være den, der kommer med et forslag, der kan blive afvist. Du må prozvonit.
 
 
Har du lyst til at læse mere?
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job