Titlen lyder mest af alt som en film, man har set før. Og handlingen i denne historie er da også som taget ud af en drejebog, for hvor ellers end på det store lærred finder du en fortælling om en duknakket, kronisk syg mand, der sælger dildoer for sit levebrød, men pludselig trues på eksistensen af en stor supermarkedskæde anført af en flok aggressive advokater? Det er ren David og Goliat på Israels sletter, og alligevel skal vi ikke længere end til Sønderborg for at få historien om denne episke tvist mellem to brands, der er kørt helt af sporet og mest af alt leder tankerne hen på den bizarre McAllan-sag fra 1996 (McDonald's vs. pølsemanden Allan Pedersen).

For at forstå historien er det første, du skal gøre, at se godt og nøje på de to følgende hjemmesider. Er du parat? Okay, her kommer den første. Og her kommer den næste. Nu kommer spørgsmålet så:

Kan du se en brandmæssig sammenhæng mellem disse to hjemmesider? 

Nej? Hmm, det kan jeg heller ikke. Det kan Jan Jacobsen, ejeren af sexnetto.dk, heller ikke. Heller ikke nogen af Jans kunder; i de otte år, han har drevet biksen, er der ikke én eneste, der har spurgt ind til en eventuel sammenhæng. Faktisk har der aldrig været nogen som helst, der har villet sætte et lighedstegn mellem sexnetto.dk og supermarkedskæden NETTO. Lige indtil den 28. november 2012, hvor Jan Jacobsen er i færd med at varemærkeregistrere ’sexnetto’ hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

 

Advokaten: Du forsøger bevidst at snylte på min klients goodwill

Mød Claus Barrett Christiansen, partner hos Bech-Bruun i Aarhus og advokat for Dansk Supermarked A/S, der ejer NETTO. 


Advokaten Claus Barrett Christiansen, der har skrevet til Jan Jacobsen om den 'krænkelse', han forvolder NETTO. Foto: Screendump, LinkedIn
 

Claus mener, at der er en sammenhæng. Faktisk i så høj grad, at han er overbevist om, at Jan og sexnetto.dk aktivt forsøger at udnytte NETTOs gode navn til deres kommercielle fordel ved at varemærkeregistrere sig og kalde sig selv for 'sexnetto’. For nu at citere Claus ordret fra hans skrivelse til Jan og sexnetto.dk den 28. november 2012:

»Brugen af betegnelsen ’NETTO’ fremkalder tydelige associationer til min klients virksomhed og tjenesteydelser, hvilket ikke kan bero på en tilfældighed. I stedet efterlader det et indtryk af, at du bevidst forsøger at snylte på min klient og den betydelige goodwill, som er knyttet hertil.«

"Der er tale om forvekslelighed"

»Tydelige associationer til min klients virksomhed og tjenesteydelser.« Aha. Claus og NETTO mener altså, at Jan og sexnetto.dk aktivt bruger ordet ’NETTO' (i øvrigt med store bogstaver, hvilket sexnetto.dk aldrig har brugt) som et bevidst »snylte«-trick for at give sexnetto.dk's kunder samme, efterlignende tryghed i handlen med buttplugs og dildoer, som NETTO i knap 33 år har givet deres kunder med agurker og gulerødder. Den slags uanstændig forvekslelighed skal NETTO naturligvis beskyttes imod, og dertil findes et par rigtigt gode argumenter, der taler for, at sexnetto.dk simpelthen må ophøre med at eksistere, mener Claus.

Er I parate? Her kommer de:

»Dansk Supermarked A/S er indehaver af en række varemærkeregistreringer af NETTO som ordmærke, jf. bilag 2 og 3 samt forskellige figurvaremærker, hvori ordet NETTO indgår, jf. eksempelvis den i bilag 4 viste. Derudover har Dansk Supermarked A/S under CVR-nr. 35 95 47 16 en række registreringer af virksomhedsnavnet NETTO og af virksomhedsnavne, hvor NETTO indgår, se bilag 5.«

Selvom Dansk Supermarked A/S jævnfør deres bilag ikke har valgt at registrere betegnelsen ’sexnetto’, er Claus dog fortsat ikke i tvivl: 

»Din varemærkeansøgning af SEXNETTO i klasse 35 og 41 indebærer efter min vurdering en krænkelse af ovennævnte registreringer.«

Her angiveligt hvorfor:

»Det er ved flere instanser lagt til grund, at NETTO er velkendt, hvorfor det nyder en udvidet beskyttelse efter varemærkelovens §4,stk.2. Sammenholdes dette med det faktum, at NETTO er fuldstændigt indeholdt i det ansøgte varemærke SEXNETTO, er det min vurdering, at der foreligger mærkelighed. Dertil kommer, at der er tale om identiske og/eller lignende tjenesteydelser i henholdsvis klasse 35 og 41 (jf. Patent- og Varemærkestyrelsen, red.), hvorfor der må siges at være tale om forvekslelighed.«

Slet dit virksomhedsnavn

Aha. Lad os lige tage den igen:

Det vil sige, at fordi alle kender brandet NETTO, og fordi samme almindeligt brugte danske ord – som Dansk Supermarked A/S’s førende discountbrand tilfældigvis udgøres fuldstændigt af – også er brugt i sammensætningen af sexnetto.dk's brand, så er der tale om mærkelighed og forvekslelighed til sexnetto.dk's uretmæssige fordel? Det også selvom sexnetto.dk på ingen måde

Jan Jacobsen kan ikke se sammenhængen mellem sine produkter og NETTOs. Kan du? Foto: Jan Jacobsen

Claus slutter sin venlige henvendelse af med at afkræve Jan, at han inden seks dage sletter sit virksomhedsnavn, varemærke og domæne – altså at han de facto lukker og slukker butikken helt. Hvis ikke han gør dette, truer Claus ham med at få både Patent- & Varemærkestyrelsen, Domæneklagenævnet og de danske domstole efter ham, og han vil blive sagsøgt for et erstatningskrav. Alt sammen fordi der forekommer uredelig »mærkelighed« og »forvekslelighed« de to brands imellem – som det juridisk formuleres – og sidst men ikke mindst, fordi der er tale om:

» ... utilbørlig udnyttelse af det renommé og særpræg, som er knyttet til min klients (Dansk Supermarked A/S, red.) varemærke NETTO, ligesom der er en risiko for, at det vil skade dets renomme og særpræg.«

»Utilbørlig udnyttelse«, altså som i uanstændig og ulødig udnyttelse. Ja, da der jo er tale om en butik, der sælger – gisp – sexlegetøj.

Hvis ikke ligefrem løgnagtige er det mildest talt ejendommelige beskyldninger, Claus Barrett Christiansen, Dansk Supermarked A/S og NETTO (herfra blot kendt som ’NETTO’) fremkommer med i deres skrivelse til Jan Jacobsen og sexnetto.dk (herfra blot kendt som ’sexnetto’). Hvor latterlig den end må virke, er skrivelsen dog ment i rammeste alvor, hvilket først og fremmest rejser en række væsentlige spørgsmål af konkret, forsvarsmæssig karakter til NETTO selv.

Da sagen imidlertid formår at rejse ét meget vigtigt spørgsmål af principiel karakter, må det i højeste grad regnes som moralsk forpligtende, at denne sag rejses, drøftes og debatteres in plenum – altså i fuld, nøgen offentlighed.

Hvorfor gå efter den lille mand i stedet for den store konkurrent?

Lad os begynde fra en ende af:

1. Hvis NETTO og sexnetto.dk har kunnet eksistere side om side i otte år, uden at nogen umiddelbart har bidt mærke i den påståede lighed, hvad er så faren/problemet?

Et retorisk spørgsmål, der understreger ligegyldigheden af NETTOs korstog: De eneste, der kan se ligheden de to brands imellem, er direktørerne og advokaterne hos NETTO selv, som åbenbart må have været inde og kukkelure hos sexnetto for at opdage, at sitet overhovedet eksisterede. Hvorfor de har det, må stå ubesvaret hen; sexnetto udleverer nemlig ikke fortrolige og/eller kunderelaterede informationer, beretter Jan Jacobsen … :)
 

MERE BT Franske Netto. Foto: Netto.fr

Det virker helt ude af proportioner at postulere, at der skulle foreligge en problematik i at sameksistere, når der de facto hverken er mærkelig eller forvekslelighed de to brands imellem. Hverken de to parters branding eller varesortiment synes på nogen måde at ligne hinanden, hvorfor det mest af alt virker som et ynkeligt princip at spille med musklerne over for en modpart helt uden for ens egen vægtklasse. I stedet kunne man jo gå efter nogen på ens egen størrelse. Som for eksempel Netto-supermarkedskæden i Frankrig, der til trods for sine 360 butikker i både Frankrig og Portugal tilsyneladende fint kan få lov at eksistere side om side med NETTO. Ja, de hedder nøjagtigt det samme og sælger nøjagtigt de samme typer varer! 


2. Hvad får NETTO til at mene, at handel med sex-relaterede artikler er at klassificere som »utilbørlig udnyttelse«, der udgør »en risiko for, at det vil skade (dets) renommé og særpræg«?

Jorden kalder NETTO! Vi lever i det 21. århundrede, pornoen blev frigivet i 1969, og siden har senest Lars von Trier med filmen Nymphomaniac og Martin Kongstad med romanen ”Fryser jeg” udpenslet, hvorledes grænserne inden for både parforhold og seksualitet hastigt nedbrydes overalt. At en lille sexshop skulle kunne skade store NETTOs renommé bliver først sandt, når NETTO fortsat opretholder sit latterlige puritanske korstog, som nu står foran offentligheden til fuld skue.

 

Netto er bange for at blive forvekslet med en lille netbutik, der sælger sexlegetøj. I New Zealand sælges Durex-vibratorer i supermarkedet Woolworths. Er Netto så bornert, at de overser en god forretning? Foto: BusinessDay

Der er i dag intet inkriminerende i at være associeret med sexbranchen. Faktisk så lidt, at jeg selv tør skrive dette indlæg ved eget navn uden egentlig selv at have en tilknytning til den. Det er en branche, der omsætter for et milliardbeløb i Danmark alene, og i supermarkedet Woolworhts i New Zealand bliver vibratorerne revet ned fra hylderne. Forventeligt følger resten af den internationale detailhandel med inden for den nærmeste fremtid, så det er snarere et spørgsmål om at geare sig selv til fremtiden, hvis man ellers har blot et gran af fremsynethed tilbage hos det tilsyneladende sexforskrækkede NETTO.

Såfremt eksistensen af sexnetto skulle have udgjort en kommunikationsmæssig, skadesforvoldende risiko over for NETTO forudgående den forhenværende opmærksomhed, burde man i det mindste have dokumenteret denne plausibilitet. Det har man bare ikke gjort. Der er ingen bilag at henvise til fra NETTOs side. Hvorfor? Fordi der såre simpelt ikke eksisterer noget brugbart bevismateriale for en sådan skadesforvoldelse, da den de facto er ikke-plausibel og ikke-eksisterende. Der er simpelthen ikke juridisk præcedens for påstanden.

3. Hvad i alverden får NETTO til at hævde, at der – varemærkerne imellem – er tale om et udbud af »identiske og/eller lignende tjenesteydelser«?

Et ufrivilligt komisk citat fra NETTOs side, der tyder på rigtig dårlig intern kommunikation. Det er intet under absurd at hævde, at NETTO og sexnetto skulle være i samme branche, særligt set i lyset af førnævnte bebrejdelse af sexnettos »utilbørlige« karakter. Udsagnet giver rent ud sagt ingen mening og virker mest af alt som amatøragtigt, uopmærksomt juridisk spil fra galleriet. 

4. Hvordan kan NETTO prædike om at »plagiere« andre, når man netop selv er mester i denne kunst?

Filminstruktøren Jesper Jargil har lige vundet en sag om krænkelse af ophavsret mod netop – ja, du gættede rigtigt – NETTO! Det er nemlig ham, der har tegnet NETTOs ansigt udadtil i de karakteristiske tv-reklamer, som blev produceret 1987-2005, for da samarbejdet sluttede, valgte NETTO at plagiere hans arbejde. Det har Jesper Jargil naturligvis fået Højesterets ord for og 400.000 kroner i tilgift, men kun fordi, der var en åbenlys, totalt beviselig sammenhæng med det reklamemateriale, NETTO producerede før og efter hans aftrædelse. DERFOR!


Netto stod ikke tilbage for at krænke instruktøren Jesper Jargils ophavsrettigheder. Højesteret dømte, at Netto skulle betale Jargil 400.000 kr. i erstatning for at have plagieret de reklamer, han havde lavet for supermarkedskæden. Udklip af Netto-reklamer. Foto: Screendump, YouTube

I nærværende sag er der derimod ingen sammenhæng mellem NETTO og sexnetto foruden fem sølle bogstaver, der i sin sammensætning udgør et helt almindeligt dansk ord, man som virksomhed ikke kan afkræve totalt og altomfattende ejerskab af uden at underminere ytringsfriheden. Der kan ergo på ingen måde være tale om en rettighedskrænkelse i sexnettos tilfælde, hvilket leder os frem til sidste, konkrete spørgsmål:

5. Hvordan kan NETTO påstå og retfærdiggøre brandmæssigt ejerskab af et almindeligt brugt dansk ord uden samtidigt at anerkende 1: ordets etymologiske tilhørsforhold til andre fremmedsprog, 2: selve ordets definitionsmæssige status som adverbium og derved 3: ordets uomtvistelige flertydighed?

Hvad vejer tungest: Et ord i det danske sprog eller et brand i Dansk Supermarkeds portefølje? Her bliver tingene ekstra interessante. Lad os kigge lidt på ordets egentlige betydning: Ordet ’netto’ stammer jævnfør Den Danske Ordbog fra italiensk, og vi kender det alle sammen fra massevis af andre sammenhænge end discountsupermarkedet med den irriterende skotsk terrier. I årtier forinden NETTO slog dørene op til et dårligt udvalg og alenlange køer, har danskere brugt adverbiet ’netto’ til at indikere, at de eksempelvis køber eller sælger noget ’netto’ – altså at man køber eller sælger noget eksklusive omkostninger. En bil kan eksempelvis sælges netto, det vil sige uden leveringsomkostninger eller lignende.

En hyppig association omkring begrebet har naturligt været, at ’netto’ bliver synonymt med ’billig’, da 'nettoprisen' altid har været karakteriseret som 'den billigere pris' i forhold til ’bruttoprisen’, der er prisen inklusive omkostninger. Dette har man jævnfør NETTOs reklamemateriale de seneste 25 år heller ikke været sen til at udnytte: NETTO har aktivt brugt sit brand til at associere sig selv med prisbillighed, og det er der bestemt heller ingen skam i.

Denne associationseffekt kan dog på ingen måde krediteres NETTO, da ordets betydning og de dertilhørende associationer historisk går langt forud for brandet NETTOs oprindelse, hvorfor NETTOs forsøg på at tage ejerskab på den værdiladede brug af begrebet ’netto’ og dets associationer må ses som ugyldigt og invalidt. Man har ergo ikke opfundet den dybe tallerken med brandet NETTO, men snarere tyvstjålet den fra ordbogens store tag-selv-bord. Derfor bør man som minimum anerkende, at ordet ’netto’ er et ord med flere betydninger, og at sexnetto er i sin gode ret til at bruge det uden hensynstagen til supermarkedskæden, så man atter kan være i sin frie ret til at signalere til omverdenen, at her kan du få dejligt perverteret sexlegetøj til billige priser.

’Netto' er således et beskrivende ord; et adverbium, som der står i ordbogen, og ikke et substantiv. Faktisk er det ikke lykkedes mig at finde én eneste ordbog, der nævner substantivet/brandet NETTO foruden Wikipedia: Når man slår op under ordet 'netto', står der primært, at »Netto er et ord med flere betydninger«. Sekundært står en henvisning til en forklaring af ordets begrebsmæssige brug: brutto, netto og tara. Tertiært – altså på en tredjeplads – står en kort henvisning til NETTOs brand. That’s it. 

Definitioner fra Den Danske Ordbog (tv.) og Wikipedia (th.). Foto: Screendump

Ergo må det stå soleklart for enhver, at 'netto' som minimum er et frit tilgængeligt ord med flere betydninger. Enhver tilbagevisning af dette udstiller unødig mangel på begavelse, sund fornuft og løgnagtig karakter.

Sidst, men ikke mindst, bevæger vi os naturligt ind på det mest centrale, principielle spørgsmål, hele denne misere rejser:

6. Hvordan kan det overhovedet være muligt for en stor virksomhed at tage ejerskab på et almindeligt brugt dansk ord?

Lige så åbenlys latterlig som hele denne sag virker, ligeså vanvittigt synes det at tænke på, at CVR i alt har 166 forskellige virksomheder registreret, der på en eller anden måde bruger betegnelsen ’netto’ i deres virksomhedsnavn. Det er rigtig, rigtig mange virksomheder, der alle sammen er i fare for at falde for samme økse: advokater og den uendelige tegnebog. Taktikken er simpel og velkendt fra det amerikanske erhvervsliv; hold ud, indtil du drukner dem i paragraffer og advokatudgifter. Spørgsmålet suppleres naturligt af et nyt, for hvor sætter vi i Danmark egentlig grænsen for, hvilket våben Goliat kan trække i kampen mod David? 

Det her er ikke kun en sag, der kommer sexnetto ved eller for den sags skyld de 166 andre virksomheder, der kalder sig noget med ’netto’. Dette er en sag, der kommer alle selvstændige og virksomheder ved, der gør brug af et ord, de deler med en storebror, og derfor siger jeg følgende:

7. Hvis store virksomheder reelt har mulighed for at tage ejerskab på almindelige dele af det danske sprog, når bare de kommer først, og kan tryne de små, når bare de er størst, så er vi ude i en fundamental misforståelse – endda et misbrug – af, hvad loven i virkeligheden skulle være brugt til at beskytte.

Sagen mod sexnetto er et misforstået forsøg på at beskytte NETTOs såkaldte ’rettigheder’ i ejerskabet af et dansk ord, og kun ved at binde argumentationen op på nidkære postulater om skadeforvoldende virksomhed og supplere disse med trusler opnår man lige akkurat at fange opmærksomheden hos både de juridiske instanser og sexnetto selv.

Skal de store have lov til at tromle de små?

I mellemtiden og indtil en sådan sag når for retten, synes det derfor kun på sin plads, at medierne tager bestik af sagen og vurderer, om det i et frit land som Danmark virkelig kan passe, at små virksomheder skal risikere døden ved at gå igennem absurde sager som disse, når blot en større virksomhed reagerer efter forgodtbefindende på så tyndt et grundlag som nærværende. Hvad bliver det næste – at teleselskabet 3 tager ejerskab på 3-tallet? 

Særligt i lyset af den forestående folkeafstemning den 25. maj 2014 om hvorvidt Danmark skal tage del i den fælles europæiske patentdomstol eller ej, bliver debatten ekstra interessant: En bred kritik af denne går netop på, at kun de store virksomheder i virkeligheden vil drage fordel af denne suverænitetsafgivelse. Skulle dette vise sig at være sandt, ja, så har vi kun i endnu højere grad balladen på ny.

McDonald's tabte til McAllan

Tilbage står Jan og må vente pænt på, at NETTO & co. fedter sig færdig og lægger sag an mod hans levebrød. Et levebrød, der er ærligt tjent, men som han allerede for fem år siden måtte se væsentligt forringet, efter at kronisk rygmarvsgigt med følgesygdommen Andersson Lesions lagde ham selv på langs det halve af tiden og hans fysiske butik totalt i graven. Tilbage står nu kun webshoppen, så det kan svært blive værre for en mand som Jan. Han er all in, som det hedder.

 

Pølsemanden Allan »McAllan« Pedersen var en glad mand efter afgørelsen i højesteret. Hvor langt vil NETTO gå for at bekæmpe Jan Jacobsen og hans butik sexnetto.dk? Foto: Screendump, Facebook

Derfor kan man kun håbe for Jan og andre små erhvervsdrivende i klemme, at en øget opmærksomhed på sagen kan styrke både debatten og de selvstændiges vilkår i sager som disse, ligesom det i øvrigt var tilfældet tilbage i 1996 med den berømte McAllan-sag, der frikendte Allan Pedersen i sagen rejst af McDonald's og for altid slog fast, at han naturligvis kunne kalde sig McAllan.

Ellers, hvor er vi så på vej hen?