Jeffrey Dyer, Hal Gregersen og Clayton Christensen har i en ny bog om
innovatorens dna interviewet femtusind kreative mennesker over en periode på otte år – heriblandt højt profilerede personer som for eksempel
Sergey Brin fra Google,
Steve Jobs fra Apple,
Richard Branson fra Virgin
, Jeff Bezos fra Amazon,
Pierre Omidyar fra eBay og A. G.
Lafley fra P&G. Ikke døde kreative genier som Mozart og Einstein, men nutidige personer i succesrige virksomheder i en nutidig kompleks verden. Disse personer er kendetegnet ved, at de handler intuitivt og ud fra en særlig kreativ vane og ønske om at lave om på ting. De besidder alle fem særlige egenskaber, som de handler naturligt ud fra. Det er klart, at innovatorerne ikke er lige skarpe på alle fem evner, men samlet set scorer de højt – som denne graf over
Mike Lazaridis,
Pierre Omidyar,
Scott Cook og
Michael Dell viser:
Grafen viser, hvordan opfindere generelt ligger højere på de fem egenskaber end mindre innovative. Fra bogen ”The Innovators DNA”
Forskellige kreative mennesker har forskellige kreative egenskaber. Nogle er bedst til at stille spørgsmål, andre til at observere og andre igen til at eksperimentere eller netværke. Men samlet set ligger de højt på alle egenskaber. Hvad den enkelte egenskab kan, og hvordan man opøver den, kigger vi nærmere på i det følgende.
Skab forbindelse med associationer
Den første egenskab er evnen til at se forbindelser mellem ellers ubeslægtede områder, og så forbinde disse områder. Man taler om, at man skal
connect the dots. Det fortælles blandt andet om Steve Jobs, at han tidligt var interesseret i
kalligrafi. Da han senere udviklede det brugervenlige interface på Mac-computere, trak han på denne viden om og interesse i det smukke og grafiske. Koblingen mellem datalogien og kalligrafien førte til udviklingen af det nye computerdesign.
Steve Jobs underskrift. Apple-guruen skabte produkterne som en kobling mellem interessen i datalogi og kalligrafi
Tip: Tvungen association: Tving dig selv til at kombinere ting, du ikke normalt ville gøre. Tag for eksempel et tilfældigt magasin og slå op på en tilfældig side. Hvad sker der, hvis du prøver at løse dit problem ved at tage udgangspunkt i det første produkt, du ser på?
Tip: Tvungen analogi: Se på dit problem gennem en ny linse ved at sige: ”Det er lidt ligesom…”, og så fortsætte ud ad en tangent.
Tip: Brug en persona: Lev dig ind i, hvordan en arketypisk kunde eller forbruger tænker, og se dit problem fra et nyt perspektiv.
Tip: Lav en nysgerrighedskasse: Få fat på en kasse, og put alle mulige sære, interessante ting ned i den. Tag en genstand op, og lad dig inspirere af de tanker, der kommer.
Stil uventede spørgsmål
Spørgsmålet definerer, hvad der kan svares. Hvis der stilles uventede spørgsmål, fås uventede svar. Det er her, nye ting sker. Opfinderen af Dell,
Michael Dell, rejser rundt i verden til Dell-afdelinger. Han blev engang spurgt, hvilke spørgsmål han stiller sine medarbejdere, når han rejser rundt. Han svarede, at hvis han havde nogen favorit-spørgsmål, ville folk også udvikle tilsvarende favorit-svar. Derimod gør han sig altid umage med at udvikle et spørgsmål, der passer i situationen på en måde, som gør, at han får ny information. Moralen er, at det rette spørgsmål kan generere ny viden, der kan blive til ny innovation.
Michael Dell har skabt Dell og udvikler fortsat Dell ved at stille de uventede spørgsmål
Tip: Stil hv-spørgsmål: De elementære spørgsmål som ”Hvorfor gør vi det?”, ”Hvad er det?”, ”Hvordan virker det mon?” er en god drivkraft.
Tip: Opret spørgsmålsstorme: Bliv enige om, at man kun må stille spørgsmål en halv til en hel time. Alle dem, man kan komme i tanke om.
Tip: Før et spørgsmåls-regnskab: Tænk efter hvert møde over, hvor meget du besvarede, og hvor meget du stillede spørgsmål.
Observer intenst, hvad behov og problemer er
Der er forskel på at gå rundt og kigge, og så intens observation. Mange af de store opfindere har været intense observatører af eksisterende produkter eller processer, og på den måde udviklet bedre løsninger.
Scott Cook, opfinderen af software-virksomheden
Intuit, opfandt for eksempel et af de mest udbredte programmer til håndtering af små husstands- og virksomheds-økonomier (
Quicken). Fortællingen lyder, at han observerede, hvordan hans kone var frustreret over at håndtere deres økonomi med håbløs software. Efter at have set, hvad en af de første Apple-computere kunne, udviklede han økonomihåndterings-programmet med et brugervenligt design.
Screenshot af økonomihåndteringsprogrammet Quicken, udviklet på baggrund af intens observation
Tip: Observation er ikke dovenskab. Bliv enig med dig selv om, at det også er arbejde bare at gå rundt og observere, hvad folk laver.
Tip: Arranger faste rundture. Kom rundt i din organisation og kig, og besøg nabo-virksomheder og kig.
Tip: Brug alle sanser. Mennesker oplever verden og produkter med alle sanser. Derfor skal man også observere med alle sanser.
Opsøg og opdyrk et netværk af folk med forskellig viden
Med det rette netværk kan den rette opfinder suge viden, inspiration, holdninger, trends og tendenser til sig og bruge dem i innovationsprocessen. Som for eksempel Joe Morton, opfinder af
Xango, en stor juice-producerende virksomhed. Morton boede et år i Malaysia, hvor han lærte om den lokale velsmagende superfrugt
mangostan. Han kunne se et muligt potentiale i at udnytte frugten, men han manglede mere viden. Han kontaktede sin bror, der var ph.d. i medicin, for at høre om virkninger. Han fandt ud af, at frugten havde positive konsekvenser som
antiinflamatoriskmiddel. På den baggrund blev forretningen Xango født. Som illustrationen herunder viser, var opfindelsen betinget af Mortons brug af sit netværk.
Visualisering af, hvordan Mortons netværk hjalp ham med at udvikle en ny idé
Den eksotiske frugt mangostan, som Joe Morton via sit netværk fandt ud af at lave juice af
Tip: Udvid dit netværk. Dit netværk må bestå af meget forskellige domæner af viden og interesser.
Tip: Frokostaftalen.Kom ud af huset og snak med folk hen over maden.
Tip: Konferencer. Planlæg at deltage på mindst to konferencer om året.
Tip: Start et community. Inviterer de personer, du ved kan inspirere dig, til at deltage i et regelmæssigt idéudviklings-community.
Eksperimenter dig frem til en løsning
Man må prøve ting af for at se, hvordan det virker. Gennem praktiske eksperimenter finder man ud af, hvad der kan lade sig gøre. Det fortælles blandt andet om Jeff Bezos, opfinderen af Amazon, at han tilbragte sine sommerferier på farfarens gård. Når maskinerne brød sammen, prøvede farfaren med hjælp fra Bezos at reparere dem selv. Ikke fordi han vidste specielt meget om det, men han prøvede sig frem og fandt ud af, hvad der virkede. De eksperimenterede med tingene, til de fandt en brugbar løsning. På den måde voksede Bezos op i en eksperimenterende kultur, hvor problemer ikke var stopklodser, men anledning til at eksperimentere. Det var denne egenskab, der mange år efter skabte Amazon, som vi kender i dag.
Amazon blev skabt af Bezos gennem hans naturlige hang til at eksperimentere
Tip: Ny uddannelse. Hold dig selv og din nysgerrighed i gang ved at tage nye kurser og uddannelser, hvor du kan eksperimentere med ting, du ikke kender.
Tip: Reparation.Kig efter ting, der ikke virker. Også materielle ting som en gammel radio i dit hus. Øv dig i at eksperimentere med nye løsninger.
Tip: Byg prototyper. Vær fysisk og byg en prototype af den ting, du gerne vil forbedre. Så kan du også fysisk lave om og eksperimentere.
Tip: Trial and error. Det er måden at lære på. Ved at eksperimentere og afprøve finder man ud af, hvad der virker.
Undgå status quo-bias
Opfinderens fem egenskaber er motiveret af et ønske om at lave om på ting og et mod til at turde kaste sig ud i projekterne. Opfinderne er dermed kendetegnet ved, at de styrer uden om det, man kalder for en status quo-bias. Det vil sige ønsket om, at tingene vedbliver at være, som de altid har været. Har man derimod ønsket om at lave om på ting, følger egenskaberne også i høj grad med. Sammenligner man de innovative virksomhedslederes kalendere med de mindre innovative, vil man ifølge Dyer, Gregersen & Christensen se en stor forskel. De innovative bruger dobbelt så meget tid på at associere, observere, eksperimentere, stille spørgsmål og netværke som de mindre innovative.
Tag opfinder-testen her
I mange virksomheder prioriteres lederes evne til at eksekvere over deres evne til at innovere. Det kan være godt, men bliver et problem, hvis ingen i topledelsen har opfinder-dna i sig. Test dig selv her. Giv dig selv point fra 1 til 5, hvor 1 er stærkt uenig og 5 helt enig.
1. Mine ideer er ofte radikalt forskellige fra andres.
2. Jeg er meget omhyggelig med ikke at lave fejl i mit arbejde.
3. Jeg stiller ofte spørgsmål, der udfordrer status quo.
4. Jeg er meget organiseret i mit arbejde.
5. Nye ideer kommer til mig, når jeg observerer, hvordan folk bruger produkter eller services.
6. Jeg afleverer ikke en opgave, før den er fuldstændig perfekt.
7. Jeg finder ofte på løsninger ved at kigge på, hvordan andre industrier eller fag løser problemer.
8. Jeg hopper aldrig ud i nye projekter uden grundige overvejelser forinden.
9. Jeg eksperimenterer ofte for at skabe nye ting.
10. Jeg gør altid alt for at færdiggøre en opgave.
11. Jeg taler regelmæssigt med folk fra forskellige organisationer og afdelinger for at få nye ideer.
12. Jeg er god til at analysere et problem og finde på løsninger til det.
13. Jeg deltager i konferencer for at møde nye folk og se, hvad der rør sig.
14. Jeg er opmærksom på detaljer i mit arbejde og sørger for, at ingenting bliver overset.
15. Jeg søger efter nye trends og tendenser ved at holde mig opdateret med bøger, artikler, magasiner etc.
16. Jeg er meget opmærksom på, at jeg selv og andre leverer resultater.
17. Jeg stiller ofte hv-spørgsmål, der provokerer til nytænkning.
18. Ting, jeg starter, gør jeg altid færdig.
19. Jeg kigger ofte på kunder, leverandører og andre organisationer for at få nye ideer.
20. Jeg skriver ofte detaljerede planer for at få mit arbejde gjort.
Tæl din score sammen for de ulige numre. Opfinder-skalaen ser sådan ud:
Over 45: Du har meget høj kreativ adfærd
41-45: Du har høj kreativ adfærd
35-40: Du har moderat til høj kreativ adfærd
29-34: Du har lav til moderat kreativ adfærd
Under 28: Du har lav kreativ adfærd
Gør det samme med de lige numre for at se, hvor du ligger på eksekver-skalaen.
Hvilke kreative egenskaber der kendetegner den succesfulde innovator, har Dyer, Gregersen & Christensen undersøgt i et omfattende forskningsprojekt, der bygger på 8 års studier og interview med over 500 innovatorer og 5.000 ledere og mellemledere i virksomheder fra 75 forskellige lande. Resultaterne blev publicereti Harvard Business Review og i den netop udkomne populærvidenskabelige bog ”The Innovator's DNA: Mastering the Five Skills of Disruptive Innovators” af Jeff Dyer, Hal Gregersen og Clayton M. Christensen. Læs mere her, og se også forfatterne blive interviewet her.