Open source - information wants to be free

En mand fra Finland har taget kampen op mod Bill Gates og den licensierede softwareverden. Han har skabt et gratis, open source-baseret styresystem som erstatning for f.eks. Windows. Navnet er Linux, og i dag deltager i titusindvis af personer til programmets fortsatte udvikling. Spørgsmålet er hvorfor mennesker helt ulønnet bruger tid på at udvikle open source-software? Hvad er deres rationelle grunde til at gøre det, når man jo kan bruge programmet uden at give noget igen? Det er temaet for følgende speciale.
af Morten Ellegaard


Specialet handler om open source-bevægelsen. Open source er i virkeligheden
et simpelt begreb, som anvendes på licensbetingelserne til software. I sin
enkelhed betyder open source at alle mennesker, uanset hudfarve, religion,
politisk overbevisning eller geografisk placering, kommerciel eller privat
bruger, skal have adgang til kildeteksten til software og adgang til at
ændre denne. På en måde er open source blot genfremkosten af den oprindelige
softwareudviklingsmodel. I computerens barndom i 60'erne blev computeren
anset som et forskningsværktøj. I lighed med forskningsresultater udvekslede
man kvit og frit software mellem de forskellige universiteter. Nu koster
software mange penge og kræver licenser.

På mikroniveauet ser specialet på de deltagende personer involveret i
OS-projekter. Hvorfor vælger så mange mennesker at bruge tid og kræfter på
at udvikle et gratis open source-program? specialet gør op med den fordom,
at altruistiske motiver er årsagen til at folk involveres i OS-projekter.
For som det fremgår, er der med udgangspunkt i rational choice teori mange
gode grunde til at nyttemaksimerende individer vælger at handle kollektivt
og deltage i open source-projekter. Kort sagt: Det kan betale sig at hjælpe
andre.

På makroniveauet ser specialet på, hvordan det går til, at et så komplekst
produkt som software kan udvikles udelukkende via intens kommunikation på
internettet. Det viser sig, at de regler og skikke, der bruges af deltagerne
til at undgå hhv. organisatoriske- og kompleksitetsproblemer i
arbejdsorganisationen, udtrykker en individskabt optimal social
organisering, der har det altoverskyggende formål at modvirke egoisme og
free-ridingsbestræbelser og samtidig tildele individuelle incitamenter efter
en indsocialiseret fordelingsnøgle.


Læs specialet i html her

Download specialet i pdf her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også