Homo Digitalis går tæt på det sociale menneske

Efterhånden er de fleste mennesker en del af et digitalt netværk. Mange er endda meget aktive mere end et sted. Natasha Friis Saxbergs "Homo Digitalis" giver en række kvalificerede bud på, hvorfor vi i så høj grad deler ud af os selv på nettet – og hvordan vores digitale relationer påvirker os.
Gennem interviews med eksperter indenfor social neurologi, sociologi og psykologi beskriver Saxberg menneskets digitale færden. Det er således de menneskelige aspekter af digital udvikling, der er i fokus, snarere end teknologien. Hun tager afsæt i, hvordan vi bruger den nye, digitale virkelighed til at dække basale, menneskelige behov. Udgangspunktet er, at online sociale netværk er et supplement til den fysiske kontakt – ikke en erstatning. 
 
Bred introduktion med mennesket i centrum
Bogens første del er en generel introduktion til digitale funktioner og tjenester: Mobilbetaling, augmented reality (digitale overbygninger på virkeligheden), lokalitetssbaserede tjenester mm. Herefter sætter Saxberg mere overordnet fokus på det sociale menneske, blandt andet ved at tage en tur rundt om kærlighedens, lykkens og utroskabens natur. Det er således ikke en bog udelukkende om sociale netværk, men også om menneskets sociale natur generelt.
 
 
Apps til telefonen, der gør den i stand til at genkende og fortælle dig om det, du ser, er et eksempel på augmented reality. Den slags udvidelser af virkeligheden er ifølge Homo Digitalis med til at forme vores adfærd
 
Bogen forklarer, hvordan vores netværk forandres som følge af de digitale muligheder. Vi får generelt set større netværk, men antallet af nære relationer er uforandret og lader til at forblive på omkring 20-30 personer. De 500+ relationer på Facebook har til gengæld en anden funktion end de nære relationer. Det er de svage relationer, som bringer ny viden ind i vores sfære, hvorimod vores nære relationer ofte orienterer sig i de samme medier og nyhedsstrømme som os selv. Dette er et argument mod forestillingen om, at sociale medier er et ekkokammer af informationer.
 
Behovet for selvfremstilling er ikke nyt
Sociale medier bliver ofte kritiseret for at være nutidens svar på den vandpyt, som gav anledning til Narcissus’ fatale forelskelse i eget spejlbillede. Natasha Friis Saxberg forsøger at gøre op med denne entydige opfattelse og argumenterer i Homo Digitalis for, at profilering på sociale netværk handler om et evolutionært behov for at pleje sit renommé. Der er intet nyt i, at vi som mennesker går op i vores omdømme - og sociale netværk er blot en ny platform for dette.
 
 
Ifølge Saxberg får vores brug af sociale medier os ikke nødvendigvis til at glemme verden omkring os, som det skete for mytiske Narcissus, hvis fortabelse i eget spejlbillede blev hans endeligt (Billede: Fra ”Echo and Narcissus” af John William Waterhouse)
 
Ifølge Natasha Friis Saxberg viser folks digitale selvfremstilling dog ikke hele sandheden, men kun overfladen: ”Vi skal passe på med at stole på den facade, vi møder, og gøre den til målestok for vores eget liv, hvad enten det foregår digitalt eller i vores fysiske verden.”, skriver hun.
 
Man skal således ikke foranlediges til at tro på den falske sociale norm om, at alle andres liv er perfekte. Hverdagens sande ansigt finder kun sjældent vej til ens digitale fortælling. Samtidig peger Saxberg på paradokset i, at folk tit ender med at afsløre mere online end fysisk, fordi modtageren af fx en statusopdatering er mere uhåndgribelig, ligesom det føles mindre intimt at skrive til skærmen end at møde nogen ansigt-til-ansigt.
 
Vi er også sammen på de sociale medier
Udover at opfylde individuelle behov understøtter sociale netværk menneskets grundlæggende behov for at samarbejde. Her kan vi opleve en kollektiv forbundenhed, som fx når der er fælles begivenheder som fodboldkamp, Melodi Grand Prix, X-Factor eller folketingsvalg. Natasha Friis Saxberg skriver: ”Vores digitale medier forstærker vores evne til at handle i grupper og vores evne til socialt at påvirke de globale udfordringer, vi står over for.”
 
 
De sociale medier kan godt skabe et ægte fællesskab, fordi de gør det let for os at finde og kontakte dem, der interesserer sig for det samme som os
 
Det kan lyde som om de digitale mediers kræfter er uendelige, men bogen er ikke noget jubelmanifest til teknologien. Uden at male skræmmebilleder balancerer forfatteren mellem internettets muligheder og faldgruber for både individet og samfundet. Bogen drager løbende paralleller mellem den fysiske verden og dens digitale pendant, og giver en god indsigt i netværksmenneskets natur og psykologi.
 
Det handler om relationer - også for virksomhederne
Natasha Friis Saxbergs budskab til virksomheder og organisationer er, at de bør skabe vedvarende, digitale relationer til deres kunder. Virksomheder skal agere som eksperter fremfor at se sociale netværk som blot endnu en salgs- og markedsføringskanal. Og den digitale kommunikation skal gå hånd i hånd med en styrket intern kommunikation. Hun opfordrer offentlige instanser til at involvere borgerne på digitale netværk, med @skattefar som et eksempel på en vellykket brug af Twitter.
 
Desuden peger Saxberg på, at vores private og arbejdsrelaterede netværk tit smelter sammen på nettet. Heri ligger en mulighed for virksomheder til at inddrage medarbejdernes netværk i deres rekruttering og kommunikation. Samtidig er faren, at vi hele tiden får færre sammenhænge, der reelt er private. Den frihed, som teknologien giver os, kan føre til trældom. Med reference til professor Michael Hardt forudser hun en modtendens, hvor folk i fremtiden vil kræve deres liv tilbage.
 
 
På de sociale medier blander vi arbejdsnetværk og privatsfære. Og vi skal helst være  online hele tiden. Men en dag kommer modbevægelsen, hvor vi vil kræve dele af vores liv tilbage, mener Natasha Friis Saxberg
 
Fremtidens digitale udvikling kan sætte dybe spor
Mod slutningen af bogen opridser Natasha Friis Saxberg nogle tendenser i fremtidens digitale udvikling, hvoraf flere ligger i forlængelse af en udvikling, der allerede har kunnet spores i de senere år.
 
En af de kommende tendenser, der ifølge Saxberg kommer til at fylde mere, handler om øget deling – og jo mere vi deler, jo bedre kan sociale tjenester tilpasse indhold til os. Vi kender dog ikke de fulde konsekvenser af denne udvikling, hvor vi lægger vores data i hænderne på nogle profitorienterede virksomheder.
 
En anden tendens drejer sig om adgang – at vi i stigende grad køber adgang til et produkt eller en tjeneste frem for at eje. Det ser vi især indenfor musik og film, men også indenfor ferieleje som airbnb (et alternativ til hotel, hvor man lejer sig ind hos private) eller deleordninger.
 
Visualisering er en tredje tendens, der vil dominere, da de stigende datamængder vil højne behovet for visualiseringer, som fx infografikker og augmented reality, der bygger bro mellem den fysiske og den digitale verden. Samlet set bliver det sociale element mere integreret i vores hverdag og vores forretninger.
 
 
Nye, superintelligente computere med muligheder ud over menneskelig forestillingsevne kan være på vej, forudsiger Natasha Friis Saxberg i Homo Digitalis
 
En yderligere tendens går i retning af, at vi indenfor en overskuelig fremtid vil se computere med ”teknologisk superintelligens, der ikke kan rummes eller forstås af mennesket”, og at menneskelig udødelighed er indenfor rækkevidde. Der udstedes dog ingen garantier, men det står klart, at ”vi befinder os i teknologiens jernalder, hvor vi kun har set begyndelsen på de teknologiske muligheder.” Om menneskets psyke og samfundets strukturer så kan følge med – det er et åbent spørgsmål.
 
_____________________________________________________________________________________________
 
Links:
Info om Homo Digitalis: http://homodigitalis.org/
Natasha Friis Saxberg på Twitter
Forbes-artikel om den digitale delekultur: Airbnb And The Unstoppable Rise Of The Share Economy
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også