Om med af for til fra 24 københavnere

Der har været mange forsøg på at bryde DR’s radiomonopol. Radio2, Sky og senest TV 2 Radio dumpede alle med et brag. På TV 2 Radio forsøgte Venstres løsgående missil, Jens Rohde, sig med at hyre cremen af dansk stand-up til at give kanalen ansigt, men det endte katastrofalt. Nu har Brügger og Bertelsen hyret vennerne fra Tisvilde, suppleret med folk som Jeppesen, min gamle ven Jarl Cordua, feministen Mette Bom og gammelhipsteren Morten Vammen, og det er straks en helt anden sag.
af Joachim Sperling
24/7 har kun glemt en af vennerne .... 

Jeg indrømmer gerne, at jeg er en smule misundelig. Selv om jeg har en god business, ville jeg godt have afgivet en del af den til fordel for lidt ætertid, og derfor deltog jeg i ansøgerfeltet med en god ven og i øvrigt ganske kendt mediepersonlighed. På trods af de gode hensigter kom vi ikke i betragtning, og derfor er det med ekstra stor interesse, at jeg har fulgt den drypvise offentliggørelse af den nye radiostations sendeflade.

På den ene side synes jeg, at de fleste af værterne er godt selskab. Der er mange, der ikke har lavet radio før, og det er befriende at stifte bekendtskab med en række værter, som aldrig ville have fået chancen på P1. Omvendt synes jeg også, at man har en forpligtelse til at nå bredt ud, når man får en palle kørt ind med knap 100 mio. licenskroner, og det ikke sikkert, at Radio24syv vil være i stand til det med den sammensætning af værter, man lægger ud med. Det er meget københavnsk og meget lidt folkeligt. Det kan der godt være nogle medieordførere, der vil harcelere over, når den første begejstring har lagt sig.

Under 1.000 lyttere
Men hvad skal succeskriteriet være for Radio24syv? Lyttertal lader ikke til at være et af dem, men lad os et øjeblik dvæle lidt ved det alligevel, for lyttertal er og bliver et mantra – det gælder både for kommerciel radio og for public service.
 
Radio24syv's programmer kan høres på fm, dab, web, mobil og podcast

Den nu hedengangne TV 2 Radio havde en share, der aldrig kom over 3,5, og det blev betragtet som uacceptabelt, for det skulle jo sammenlignes med P3, der har en share på næsten 20. Samme krav kan man ikke stille til Radio24syv, der snarere skal sammenlignes med P1, som har en share på omkring 8. Men naturligvis kan man ikke forvente, at en helt ny radiostation skal komme derop fra start.

Som minimum bør 24syv dog nå P2’s lyttertal, som lå på niveau med TV 2 Radio. Men selv det kan blive svært. Jeg mener: Mads Holger og Knud Romer vil næppe for alvor trænge igennem ved kakkelbordene, men omvendt tvivler jeg ikke på, at de med tiden vil kunne lave nyskabende radio.

Problemet er det pres, der opstår, mens koncepterne skal tage form. For nye og uprøvede radioværter kan det blive næsten ulideligt at blive konfronteret med lyttertal på under 1.000, men en god del af programmerne vil næppe tiltrække flere lyttere. Dertil er de for skæve og underlige.
 
Tam solohistorie
Stationens direktør, Jørgen Ramskov, ved udmærket, at det pres vil opstå, hvis der kommer offentlighed omkring meget lave lyttertal, og det problem har han forsøgt at løse ved at hævde, at han hellere vil bruge penge på radio end på måling af lyttertal.
 
Jørgen Ramskov til pressemøde om radio24syv

Det er meget dårlig dømmekraft. Ramskov må finde andre metoder til at holde hånden over sine nye værter. Hvordan kan ledelsen vide, om et koncept fungerer, hvis ikke man kender lyttertallene? Og hvordan kan det forsvares at bruge næsten 100 mio. licenskroner årligt uden at vide, om befolkningen tuner ind på stationen? Politikerne har jo bevilget pengene for at få et monopolbrud, men det får man jo kun, hvis det kan dokumenteres, at Radio24syv er en reel konkurrent til DR.

Naturligvis skal stationen ikke kun måles på lyttertal. Antallet af solohistorier er også godt – og det vægtes ikke mindst højt af journalister. Stationens første solohistorie er ifølge redaktør Brügger, at Susanne Bier i sin tid lækkede Jon Stephensens (http://www.bt.dk/kendte/bier-sendte-anonyme-mails-om-mig-til-pressen) ansættelsesforhold hos Zentropa til Ekstra Bladet. Ærlig talt. Det er en latterlig historie om gammelt nag, og man får næsten helt ondt af Jon Stephensen, der dengang var tæt på at gå helt ned med flaget. Det nærmer sig ren følelsesporno, og hvem siger i øvrigt, at det var Susanne Bier, der lækkede den historie – ud over Jon Stephensen.

Sensationer gør ikke arbejdet. Der skal laves nye radiokoncepter, som danskerne tager til sig, og som udfordrer monopolet. Det var den politiske målsætning med initiativet. På den måde kan den sammenlignes med nu hedengangne Dagen – avisen, der udkom 41 gange i slutningen af 2002. Men hvilke 41 gange! Der blev sat nye standarder for journalistik, og flere af de ansatte havnede efterfølgende i gode stillinger på Politiken og andre steder, hvor de kunne sprede de mange nye ideer, som Dagen nåede at fostre. Nu ved jeg godt, at Radio24syv vil sende i mere end 41 dage, men det kræver hårdt arbejde og en mere klar definition af, hvad succeskriterierne er, hvis stationen skal overleve et nyt medieforlig. Nyskabende radio uden tilstrækkeligt med lyttere er for luftigt, tror jeg.

Det er umuligt at bedømme radioen efter kun en dag. Jeg har ikke kunnet nå at høre meget af det – faktisk var det svært for mig overhovedet at finde frekvensen på både FM-båndet og DAB. Man skulle helt ud på 102,3, og så langt troede jeg ikke, at FM-båndet strakte sig. Men det fortæller vel bare, at jeg aldrig har hørt P2. Min hundedyre Tivoli DAB-radio kunne slet ikke finde frekvensen, men måske var det, fordi jeg ikke prøvede længe nok. Og når så programmerne i første omgang ikke kommer som podcast, bliver det nok begrænset, hvad jeg får hørt, når det kommer til stykket, for om morgenen bliver det P1 eller P3 for mig, også fremover. Der er jeg meget konservativ, og det tror jeg, at mange andre også vil være.

Radio24syvs nighthawk
Af de programmer, jeg trods alt har hørt, vil jeg fremhæve Morten Vammens samtale med den fængslede bedrager Per Ulrich Karpf. Vammen har potentialet til at udvikle sig til en ægte nighthawk, og man kunne fornemme, at samtalen byggede på hans eget førstehåndskendskab til den skæve del af Københavns jetset, hvor eksistenser som Karpf og Mads Holger har ført sig frem, som om de ejede byen.
 
Screen shot fra programsiden "Mortens Aften" med værten Morten Vammer, på radio24syv.dk

Det er vanskeligt at føre en afslappet samtale med en kendt kriminel uden at legitimere hans handlinger, men det synes jeg lykkedes fint for Morten Vammen. Selv om han i sit udgangspunkt er elitær, tror jeg, at han har chancen for at få et “folkeligt” gennembrud, hvis han kan holde stilen fra sin radiodebut. Hans fornemmelse for, hvem der skal i studiet, fornægter sig ikke. Det var også Morten Vammen, der i sin tid gav mediedebut til Erik og Annie. Resten er historie.

Bevares – der var også begynderfejl. Natprogrammet, der fulgte efter Vammen, var ulideligt at høre på, og som jeg har forstået det, lykkedes det Knud Romer at slutte sit program fem minutter før planlagt. Så havde han ikke mere på hjerte, og nyhederne måtte starte lidt før.

Men Radio24syv tager en masse chancer, og så skal man have lov til at slå nogle skæverter.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job