Anne-Sofie Grølsted
Svend Georg Jørgensen
Lise Vindum
Tina Hahn Nielsen
Tine Spangsberg Hansen
Uffe Daub
Louise Martine Lindbo
Emilie Baggesen Selin
Peter Lundsgaard
Betina Lauridsen
Paul McNeice
Tino Cordes
Silas Jansson
Anne Ruby Arildsen
Thomas Wittenburg
Sarah Camilla Løwe Press
Mette Buchter
Jonas Rathje
signe de cordier
Tariq Butt
Simon Ryhede
elsemargrethe hansen
Sisse Homann Birger-Christensen
Jens Pilekær Henriksen
Cecilia Storm Brandenhoff
Rikke Moos
onsdag d. 5. oktober 2011
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (15)

Brian Due
Mathias Bak
Sarah Vinther
Jacob Gowland Jørgensen
Christina Ernst
Helle Lillelund Aggebo
Mads Ravn
Bo Juni
Mads Gellert Madsen
Trine Holm Bjerre
Signe Wenneberg
Annegrethe Rasmussen

Ole Sohn har vigtig erhvervserfaring

Velkommen til iværksætter Sohn

Henrik Dahl

Henrik Dahl

forfatter

Glem lige et øjeblik Ole Sohns særprægede politiske fortid og hils en erhvervsminister velkommen, som faktisk har erhvervserfaring, tilmed fra et firma som han selv har startet og drevet med succes. Ole Sohns eksempel er en begmand til forsørgelseskulturen.
Ole Sohn som iværksætter
Sådan ser der ud i den nye erhvervsministers personlige maskinrum
 
I mængden af nye ministre, der ikke har den helt store erhvervserfaring, eller for nogles vedkommende erfaring i det hele taget, skiller Ole Sohn sig ud. Forlaget Sohn blev etableret i 2004 og har altså eksisteret i syv år. Det udgiver både klassikere og ny litteratur af mange forskellige genrer. Såvel med hensyn til kritikken som økonomien har forlaget klaret sig fortrinligt. Selvom det trækker lidt ned, at det har udbetalt beskedne lønninger, har det i flere år afleveret flotte regnskaber, hvor overskuddet lå et pænt stykke på den gode side af millionen (se fx her).
 
Danmark har brug for iværksættererfaring
Uanset hvad Ole Sohn ellers har bedrevet, så er han iværksætter, og det er en del af menneskeheden, som den gamle regering roste og ville ønske havde været langt større. Nu står der i regeringsgrundlaget, at VK's økonomiske politik i overordnede træk fortsætter. Derfor må man formode, at den nye regering deler synspunktet.
 
For det første skaber iværksættere, hvis ellers de får luft under vingerne, beskæftigelse og økonomisk vækst. For det andet repræsenterer de et velkomment modbillede til den forsørgelses- og lønmodtagerkultur, der er så udbredt i Danmark. Så meget desto mere må det beklages, at iværksætteriet åbenbart er bremset voldsomt op.
 
At være iværksætter er både svært, anstrengende og nervepirrende; det ved jeg fra de ni år, jeg var med til at eje og drive Explora. Allerede inden man skal i gang med at rejse den for­nødne kapital til at starte, er der mængder af regler, man må sætte sig ind i, og mængder af forretningsservice, der skal købes i dyre domme af advokater og revisorer. Så skal man have de rigtige forretningsplaner, de rigtige medarbejdere, den rigtige organisation og det rigtige sted at arbejde. Og når det er på plads, skal man i gang med at kapre kunder og bagefter levere det, man har lovet, til dem.
 
Går det mindre godt, skal man afskedige medarbejdere, hvad der er frygteligt og oprivende. Og går det helt galt, står man med det økonomiske ansvar. På den anden side: Går det godt, er der intet som at nyde sejrens sødme sammen med de gode kolleger, man har vundet den med, og glæde sig over den bonus, der bør flyde ud over alle involverede, og ikke bare ejerkredsen.
 
Iværksætteri er godt for moralen
Så godt, det alt sammen måtte være for nationaløkonomien, er jeg enig med dem, der mener, at det vigtigste ved at være iværksætter, er det moralske. Jeg kommer ud af en familie, hvis traditioner for at være iværksættere, og sågar arbejde i den private sektor, er så godt som ikke-eksisterende. Men efter at have prøvet selv, kunne jeg ikke tænke mig en anden til­værelse end at være selvstændig. At tjene sine egne penge, der ikke først har været ind­drevet som skat, og bagefter bidrage til, at de mindre velstillede også kan få en værdig tilværelse, er noget af det bedste. Og det samme vil jeg sige om den mentalitetsændring, jeg oplevede hos mængder af sociologi- og antropologistuderende. Deres nyvundne indsigt i, at fagene ud over at være fantastisk spændende også er nogle af det mest nyttige og problemløsende, man kan forestille sig, var det vidunderligt at opleve.
 
Sohn må lette det bureaukratiske pres på de små virksomheder
Ole Sohn må nødvendigvis have et begreb om at drive virksomhed, der er særdeles realistisk – i hvert fald når det gælder driften af en mindre virksomhed. Det er ikke brok og klynk, men den rene og skære sandhed, at der i forhold til, hvor store bogholderier og hvor store juridiske afdelinger, en lille virksomhed har råd til at oprette, er for meget bureaukrati og for indviklede regler. Det er heller ikke jammer, at små virksomheder ofte er skrøbelige, rent økonomisk, og ikke har råd til ubegrænsede mængder af skatter, afgifter og arbejdsgiver­betalte velfærdsforanstaltninger. Ole Sohn ved det af erfaring, og jeg håber, han hurtigt vil tage fat på initiativer, der kan lette tilværelsen for de små virksomheder, der med tiden gerne skulle blive store og robuste.
 
Om Ole Sohn har lige så godt greb om livet i store virksomheder, får vi at se. Selvfølgelig har han været franchisebestyrer på multinationale virksomhed, Sovjetunionens Kommunistiske Parti, men om erfaringerne derfra kan bruges, er nok tvivlsomt.
 
Selvom små (og mellemstore) virksomheder er vigtige, og en betydelig del af fundamentet for dansk erhvervsliv, er der ingen tvivl om, at de på den ene side fungerer meget anderledes, og på den anden side har en umådelig betydning ikke bare for ejerne, men for samfundet i bred almindelighed.
 
Set ud fra en kommunikationssynsvinkel er det vigtigste dog, at Ole Sohn snarest muligt begynder at meddele sig til sin omverden. Om sine erfaringer som iværksætter. Om det bøvl, det medfører. Og sidst, men ikke mindst, om den store glæde og moralske opbyggelighed, der også ligger i det.
 

Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Velkommen til iværksætter Sohn'

Pelle Nilsson
Pelle Nilsson - Fri os fra reglerne!!!!
David Stray Jørgensen
David Stray Jørgensen - Whauw enig med Dahl:-)
Annegrethe Rasmussen
Annegrethe Rasmussen - Frisk set Henrik!
Signe Wenneberg
Signe Wenneberg - forfriskende ny vinkel på Sohn
Mads Ravn
Mads Ravn - ForSohning :P
Helle Lillelund Aggebo
Helle Lillelund Aggebo - iværksætteri er noget af det vigtigste nu - helt enig. OG det er faktisk svært med alle de regler, gid Sohn vil rydde op i dem. God artikel
Jacob Gowland Jørgensen
Jacob Gowland Jørgensen - Dahl goes Sohn - meget konstruktivt og inspirerende
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (5)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Helle Lillelund Aggebo

Af: Helle Lillelund Aggebo / onsdag 5. oktober 2011

iværksætteri er noget af det vigtigste nu - helt enig. OG det er faktisk svært med alle de regler, gid Sohn vil rydde op i dem.
Anders Schoubye

Af: Anders Schoubye / onsdag 5. oktober 2011

"...franchisebestyrer på multinationale virksomhed, Sovjetunionens Kommunistiske Parti, men om erfaringerne derfra kan bruges, er nok tvivlsomt."

DKP var jo i sin tid usædvanlig gode til at organisere og dominere (ex på uddannelsesinstitutionerne) selvom de var i mindretal. Mon ikke Sohn kan trække på sine organisatoriske erfaringer fra den tid ? Dette sagt af en gammel KU, som var imponeret af hvad DKU kunne dengang.
Mads Gellert Madsen

Af: Mads Gellert Madsen / onsdag 5. oktober 2011

Han skal dog nok blive bedre til at ta' telefonen. Som praktikant på modkraft.dk (der iøvrigt også tjener deres egne penge) forsøgte jeg flere gange at få et anmeldereksemplar af Mattias Tesfayes "De er jo bare tyskere", men måtte opgive, da Forlaget Sohn aldrig tog deres telefon.

Go' artikel med en inspirerende vinkel.
Mathias B

Af: Mathias B / onsdag 5. oktober 2011

Go' artikel, med masse af faktamæssige indhold, som man kan forholde sig til. Dejligt at du beskriver Sohn i en anden vinkel, bl.a. med succes med iværksætteri.

Ole Schwander

Af: Ole Schwander / torsdag 6. oktober 2011

Man kan mene, hvad man vil om Ole Sohn - men det er superflot, at han har banket et seriøst og overskudsgivende forlag op i disse tider!

Anbefalinger (1)

Marie Louise Haagensen
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook