Sådan ser der ud i den nye erhvervsministers personlige maskinrum
I mængden af nye ministre, der ikke har den helt store erhvervserfaring, eller for nogles vedkommende erfaring i det hele taget, skiller Ole Sohn sig ud. Forlaget Sohn blev etableret i 2004 og har altså eksisteret i syv år. Det udgiver både klassikere og ny litteratur af mange forskellige genrer. Såvel med hensyn til kritikken som økonomien har forlaget klaret sig fortrinligt. Selvom det trækker lidt ned, at det har udbetalt beskedne lønninger, har det i flere år afleveret flotte regnskaber, hvor overskuddet lå et pænt stykke på den gode side af millionen (se fx
her).
Danmark har brug for iværksættererfaring
Uanset hvad Ole Sohn ellers har bedrevet, så er han iværksætter, og det er en del af menneskeheden, som den gamle regering roste og ville ønske havde været langt større. Nu står der i regeringsgrundlaget, at VK's økonomiske politik i overordnede træk fortsætter. Derfor må man formode, at den nye regering deler synspunktet.
For det første skaber iværksættere, hvis ellers de får luft under vingerne, beskæftigelse og økonomisk vækst. For det andet repræsenterer de et velkomment modbillede til den forsørgelses- og lønmodtagerkultur, der er så udbredt i Danmark. Så meget desto mere må det beklages, at iværksætteriet åbenbart er
bremset voldsomt op.
At være iværksætter er både svært, anstrengende og nervepirrende; det ved jeg fra de ni år, jeg var med til at eje og drive Explora. Allerede inden man skal i gang med at rejse den fornødne kapital til at starte, er der mængder af regler, man må sætte sig ind i, og mængder af forretningsservice, der skal købes i dyre domme af advokater og revisorer. Så skal man have de rigtige forretningsplaner, de rigtige medarbejdere, den rigtige organisation og det rigtige sted at arbejde. Og når det er på plads, skal man i gang med at kapre kunder og bagefter levere det, man har lovet, til dem.
Går det mindre godt, skal man afskedige medarbejdere, hvad der er frygteligt og oprivende. Og går det helt galt, står man med det økonomiske ansvar. På den anden side: Går det godt, er der intet som at nyde sejrens sødme sammen med de gode kolleger, man har vundet den med, og glæde sig over den bonus, der bør flyde ud over alle involverede, og ikke bare ejerkredsen.
Iværksætteri er godt for moralen
Så godt, det alt sammen måtte være for nationaløkonomien, er jeg enig med dem, der mener, at det vigtigste ved at være iværksætter, er det moralske. Jeg kommer ud af en familie, hvis traditioner for at være iværksættere, og sågar arbejde i den private sektor, er så godt som ikke-eksisterende. Men efter at have prøvet selv, kunne jeg ikke tænke mig en anden tilværelse end at være selvstændig. At tjene sine egne penge, der ikke først har været inddrevet som skat, og bagefter bidrage til, at de mindre velstillede også kan få en værdig tilværelse, er noget af det bedste. Og det samme vil jeg sige om den mentalitetsændring, jeg oplevede hos mængder af sociologi- og antropologistuderende. Deres nyvundne indsigt i, at fagene ud over at være fantastisk spændende også er nogle af det mest nyttige og problemløsende, man kan forestille sig, var det vidunderligt at opleve.
Sohn må lette det bureaukratiske pres på de små virksomheder
Ole Sohn må nødvendigvis have et begreb om at drive virksomhed, der er særdeles realistisk – i hvert fald når det gælder driften af en mindre virksomhed. Det er ikke brok og klynk, men den rene og skære sandhed, at der i forhold til, hvor store bogholderier og hvor store juridiske afdelinger, en lille virksomhed har råd til at oprette, er for meget bureaukrati og for indviklede regler. Det er heller ikke jammer, at små virksomheder ofte er skrøbelige, rent økonomisk, og ikke har råd til ubegrænsede mængder af skatter, afgifter og arbejdsgiverbetalte velfærdsforanstaltninger. Ole Sohn ved det af erfaring, og jeg håber, han hurtigt vil tage fat på initiativer, der kan lette tilværelsen for de små virksomheder, der med tiden gerne skulle blive store og robuste.
Om Ole Sohn har lige så godt greb om livet i store virksomheder, får vi at se. Selvfølgelig har han været franchisebestyrer på multinationale virksomhed, Sovjetunionens Kommunistiske Parti, men om erfaringerne derfra kan bruges, er nok tvivlsomt.
Selvom små (og mellemstore) virksomheder er vigtige, og en betydelig del af fundamentet for dansk erhvervsliv, er der ingen tvivl om, at de på den ene side fungerer meget anderledes, og på den anden side har en umådelig betydning ikke bare for ejerne, men for samfundet i bred almindelighed.
Set ud fra en kommunikationssynsvinkel er det vigtigste dog, at Ole Sohn snarest muligt begynder at meddele sig til sin omverden. Om sine erfaringer som iværksætter. Om det bøvl, det medfører. Og sidst, men ikke mindst, om den store glæde og moralske opbyggelighed, der også ligger i det.