#win eller #fail

Flere offentlige myndigheder er igennem det seneste år til halvandet ”kommet på” Twitter. Statens Arkiver, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og SKAT er eksempler på de ca. 10 statslige myndigheder, der har det til fælles, at de har givet sig i kast med den til tider vanskelige kunst, det kan være at tweete og være i dialog med sine followers med kun 140 karakterer til rådighed.
af Kim Fischer
Om man er privatperson, virksomhed eller statslig myndighed, er underordnet, hvis man gerne vil have relationer til sine followers, for på Twitter har man det til fælles, at det kræver et vist arbejde at overbevise potentielle og nuværende followers om, at netop ens eget tweet skal poppe op i deres feed. Indhold, relevans og stil spiller en stor rolle, hvis man skal fastholde sine followers, få dem til at læse, hvad man skriver, og måske ligefrem komme med feedback via "reply".
 
Flere myndigheder lever endnu i det skjulte på Twitter med relativt få followers. Twitter, og for dens sags skyld sociale medier generelt, er for mange myndigheders kommunikationsenheder helt nyt land, og det kan i visse tilfælde godt ses. De virker famlende i forhold til, hvordan og til hvad man kan bruge sin Twitter-konto.
 
Statens IT bevæger sig meget forsigtigt ind i Twitter-land

Denne artikel ser lidt nærmere på det forholdsvis nye fænomen ”det offentlige på Twitter”. Den vil kigge på, hvorfor og hvordan der tweetes hos de myndigheder, der har kastet sig over de sociale mediers lidt nørdede lillebror. Hvad lykkes og – ikke mindst – hvad lykkes ikke for de statslige myndigheder på Twitter? Og hvordan kan man få det til at lykkes, hvis man gerne vil oprette en Twitter-profil.
 
Lad os se nærmere på tre konkrete eksempler.
 
@Skattefar – the Godfather
 
SKAT, aka Skattefar, ønsker go ferie med højt humør

De statslige myndigheders Godfather på Twitter er SKAT’s @Skattefar. Ikke alene har @Skattefar 1.350 followers og er dermed en stor spiller blandt danske Twitter-profiler generelt, men de har også sat standarden for, hvordan offentlige myndigheder kan få noget ud af at tweete. De har i den grad været med til at bryde barrierer ned for andre offentlige institutioner på Twitter.
 
Selve navnet ”skattefar” signalerer i første omgang en selvironi, som får smilet frem hos de fleste. De har vist, at man godt kan få mange folk til at følge en offentlig institution, hvis man bruger en personlig og humoristisk tilgang, der skaber en god dialog med ens followers – endda på et område, som mange mennesker har en eller anden form for (negativ) holdning til.
 
Det virker ganske enkelt, som om de har forstået mediets indforståede koder om, hvilken stil der f.eks. tiltrækker folk til at følge en på Twitter og sågar stille spørgsmål eller komme med gode forslag. De har altså forstået, hvad man kan bruge Twitter til, nemlig branding og en vis grad af relationsopbygning. Hvis man kigger på @Skattefars profil, så får man nemlig hurtigt det indtryk, at der faktisk sidder nogle almindelige mennesker bag tasterne, der rent faktisk gerne vil hjælpe dig, hvis du skulle have et spørgsmål om din skat. @Skattefar har altså givet ”det offentlige” det menneskelige ansigt, som den slags myndigheder ofte mangler.
 
SKATs moms-påmindelse er humoristisk og personlig

Det skal retfærdigvis siges, at de fleste mennesker i Danmark jo har en eller anden holdning til SKAT, og derfor er feltet af potentielt interesserede borgere også lidt større end for de fleste andre offentlige myndigheder. Men potentielt interesserede er i sig selv ikke nødvendigvis ensbetydende med succes – forstået som mange followers og meget interaktion med dem. Det, der gør @Skattefar til en succes, er, at de håndterer alle disse potentielt interesserede mennesker på den helt rigtige Twitter-måde. Det vil sige på en måde, hvor humoren og det personlige engagement skinner så tydeligt igennem, at folk gider følge med – også selv om deres tweets handler om skatteområder, som ikke alle 1.350 followers har interesse i.
 
@StatensArkiver – den nye opkomling
 
Statens Arkiver holder Harry Potterdag med alt hvad det indebærer; blod, trolddom og Fanden

Statens Arkiver er et af de nyeste børn i Twitter-klassen – og absolut en profil, man bør følge, hvis man bare interesserer sig en lille smule for historie og ikke allerede er blandt de 129, der har trykket på ”follow-knappen”, for de er en offentlig institution med et glimt i øjet. De har kun været på Twitter i lidt over 2 måneder, men har næsten med det samme fanget ”Twitter-ånden” i deres måde at kommunikere på.
 
@StatensArkiver har lidt på samme måde som @Skattefar formået at skabe sig en stil, der tilsyneladende fanger. De bruger mærkedage, biografpremierer og andre begivenheder, der er oppe i tiden, til at slå et slag for deres eget kerneområde. Statens Arkiver formår at støve sig selv af og fremstå spændende og interessant.
 
Community-manageren tænker tydeligvis over tingene og forsøger at gøre bl.a. historiske arkivalier interessante gennem den helt rigtige iscenesættelse

@eogs
– hvad skal der til for at lære at flyve?
 
Twitter er en herlig (eller væmmelig – alt efter temperament) demokratisk platform. Det er kvaliteten af de tweets, der sendes ud, som normalt afgør, hvor mange der gider følge én. Og det kan være en vanskelig opgave at få folk til at følge med. Hvor SKAT og Statens Arkiver har formået at bruge det sparsomme antal karakterer til rådighed på en hensigtsmæssig og sjov måde, halter andre mere bagefter.
 
Et mere ufokuseret og hjemmegjort eksempel på en myndigheds brug af Twitter er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ”@eogs”. @eogs er en af de ældste offentlige Twitter-profiler (den lever stadig), men den har aldrig rigtig fået luft under vingerne. @eogs praktiserer en overordentlig fåmælt stil, der gerne udgøres af en kort sætning og et link typisk til en nyhed på deres egen hjemmeside. Det virker altså som en slags forsøg på at trække flere besøgende ind på deres egen hjemmeside, men man kan stille spørgsmålstegn ved, om denne Twitter-strategi fanger potentielle og nuværende followers.
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har måske ikke helt fanget Twitter-tanken?

Profilen har i skrivende stund 50 followers, men kun meget få af dem, der følger med, synes at være den målgruppe, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen må formodes gerne at ville kommunikere med og til, nemlig virksomheder i en eller anden form (dog kan det selvfølgelig ikke udelukkes, at der findes en anden, skjult agenda omkring deres valg af målgruppe). Men det kan undre lidt, hvorfor Twitter-kontoen holdes i gang?
 
Nu er det ikke, fordi denne artikel skal hænge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ud, men det virker lidt, som om man er gået i gang med et projekt uden helt at forstå, hvad ”reglerne” på Twitter er og have en plan for, hvordan man kan opbygge en base af followers, som også har interesse for indholdet. Og når man nu har 140 karakterer til rådighed, så kan man måske overveje at bruge dem til at lokke flere mennesker til?
 
Men måske er den vigtigste pointe i denne sammenhæng, at der mangler et menneske bag tweetet. Der findes meget udmærket og sprogligt korrekt offentlig kommunikation i Danmark, som ingen læser, og den type kommunikation mangler typisk netop det, som @Skattefar og @StatensArkiver har forstået: det lille twist, den lille overraskelse, der gør, at man bliver bare lidt interesseret i at klikke videre. Tweets som:
 

… må formodes at have svært ved at sælge billetter?

Bottom line is…
 
Som det viser sig, kan offentlige myndigheder sagtens få meget ud af at være til stede på Twitter og høste mange anerkendende roser på den konto, men det kræver et oprigtigt engagement.
 
Tre gode råd til dig, der sidder i kommunikationsafdelingen i ”Fritidsdirektoratet” (eller alle mulige andre myndigheder for den sags skyld) vil derfor være:
  1. Lær som minimum mediet lidt at kende, inden du går i gang (omgangstone, stil og den slags).
  2. Tænk over formålet med at være på Twitter. Hvad skal og vil I der?
  3. Vis mennesket bag tasterne i det, du tweeter (men vær opmærksom på, at Twitter ikke fungerer som Facebook med alle dine venner).
Det forbandede ved Twitter er jo, at man er nødt til at være tilpas interessant, hvis man skal lokke folk til at følge en. For hvis ingen følger en, er der jo som bekendt ingen, der læser, hvad man skriver – selv om man selv mener, det er nok så interessant. En klassisk problemstilling, som alle (på nær Jens Voigt og Charlie Sheen) oplever, når de første gang opretter en profil på Twitter. Og det er nogle gange en lang og svær proces, for man skal faktisk skabe sig et navn og have en vis kvalitet i sine tweets, hvis folk skal følge en. Men flere offentlige myndigheder er tilsyneladende godt på vej… #justsayin.
 
Hvis du har lyst til ved selvsyn at følge lidt med i offentlige myndigheder på Twitter, er her en liste i uprioriteret rækkefølge:
 
@statensit – Statens IT
@Skattefar
– SKAT
@fistyrelsen
– Forsknings- og Innovationsstyrelsen
@Studielaan
– Studielån (Statens Administration)
@StatensArkiver
– Statens Arkiver
@eogs
– Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
@MindLabDK
– Mindlab (tværministeriel innovationsenhed delt mellem SKAT, Beskæftigelsesministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet)
@dkpto
– Patent- og Varemærkestyrelsen
@designcentret
– Danmarks Designcenter
@digitaliser
– IT- og Telestyrelsen
@omdsb
– DSB (hvis man da kan kalde DSB en offentlig myndighed)
 
 
---
 
Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også