Ønskenummerpladerne med deres syv bogstaver eller tal efter eget valg har været på gaden siden 1992. De får masser af opmærksomhed i trafikken. Ikke desto mindre er reklameværdien tvivlsom. En nummerplade med firmanavn kan udbrede kendskabet til firmanavnet, men med syv tegn til rådighed er det svært at tilføre brandet nogen værdi alene ved namedropping. Undtagelsen er de tilfælde, hvor bilvalg og brand giver en højere mening i sig selv, f.eks. en el-bil med ønskenummerpladen VESTAS. Ikke desto mindre vil man som regel få endnu mere reklame ved at foliere bilen.

 

Men nu kan der også være andre – og mere private – argumenter for ønskenummerplader end forestillingen om billig reklame.

 

Her kommer en gennemgang af de forskellige segmenter inden for ønskenummerplader. Segmenterne udgør en broget flok, hvis fællesnævnere er et pænt stort ego og et traditionelt funderet værdisæt. Overordnet kan ønskenummerplade-folket inddeles i to hovedgrupper: erhvervssegmenterne og privatsegmenterne. Vi begynder i arbejdstøjet.

 

De otte erhvervssegmenter

 

Koncernen – alle ønskenummerpladers moder, kongehusets KRONE 1, som var helt uden for kategori, længe før folket fik lov til at ønske deres egne staveplader

 

Koncernen

Vi er i den del af momsnumrene, hvor gulvene er bonede, skjorterne lyseblå og slipsene så mørke som ædeltræet i direktionsgangen. En reaktionær oase, hvor mænd er shippingmænd, og hvor alle forretningsgange er befriende indpakket i selvlysende hierarkier – den der bestemmer har ret. Her er ofte forbindelser til diplomati og kongehuset, og måske var det sådan, at ideen om en slags Krone 1-bil til koncernen opstod – eller også var det bare en nu bortekspederet marketingdirektør, der fik ideen tilbage starthalvfemserne. Under alle omstændigheder sidder nummerpladen altid på en stor sort, kongeblå eller sølvfarvet sedan og bærer firmaets navn. Bilen fungerer som repræsentationsvogn med privatchauffør for direktionen. Den henter betydningsfulde gæster i lufthavnen og fragter bestyrelsesmedlemmer og direktion rundt til vigtige møder – eneste svinkeærinde er, når bestyrelsesformandens kone skal på indkøb i Magasin. Nætterne tilbringer køretøjet i hovedkvarterets kælder. Kend den på det nyvaskede ydre og det velkendte navn på ønskenummerpladen.

 

 

Apple-stifteren – Steve Jobs kører rundt i en Mercedes AMG uden nummerplade. Ifølge ham selv fordi pladerne altid bliver stjålet. En ganske original think different-approach til den personlige nummerplade, men det er jo også Steve. Bemærk, at bilen holder på handicappladsen foran Apples HQ på Infinite Loop. Jobs' forklaring er, at det er for at undgå mere hærværk fra utilfredse medarbejdere. Lead different - park different

 

Stifteren

I randområdet af koncernsegmentet findes en del store virksomheder, som læner sig op ad samme værdier. Her er nummerpladen dog indkøbt på stifterens initiativ, den sidder på hans firmabil og pryder hans indkørsel om natten – sikkert stadig med firmanavnet på, men et par initialer eller en smart forkortelse kan snige sig ind.

 

Den lille, store direktør

Den lille, store direktør vil alt det, han ser i koncern- og stiftersegmentet. Derfor har han indrettet sin verden i sit anpartsselskab, så den ligner det, han søger i C20-indekset. Han fik firmakort, før han fik momsnummer, han fik Time Manager, før han fik møder, og han kaldte sig leder, før han havde nogen at lede. I dag står der CEO på visitkortet og et efternavn, et par initialer eller et ukendt firmanavn på ønskenummerpladen. Er navnet for langt eller optaget, kan han have fundet en raffineret løsning med tal i stedet for bogstaver – ”CHEF 1”. Han vil føle sig tiltrukket af sedaner, men en SUV kan også komme på tale – helst med stor V-motor, selv om en diesel er smartere og en mindre turbobenziner lige så kvik. På samme måde har han det med sin kontorstol, hvis størrelse han oplever som værende direkte proportional med omfanget af hans indflydelse. Af samme grund vil han ofte have en endnu større stol på hjemmekontoret end i hovedkvarteret, hvor vennerne fra Handelshøjskolen sjældent kommer forbi. Kend ham på, at hans vognpark ofte er forsynet med identiske nummerplader med forskellige numre ”FIRMA 1”, ”FIRMA 2” og så videre.

 

Den fortabte iværksætter – ART er ikke kunst, men reklame, sådan cirka

 

Den fortabte iværksætter – Her går det, muligvis, ganske godt. BP står for datingsitet Beautiful People

 

Den fortabte iværksætter

Der er langt mellem idealisterne i nummerpladesegmenterne, men den egenskab kan man møde hos iværksætteren. På samme måde som den lille, store direktør er han blevet ét med sin profession, men i modsætning til direktøren er han er ikke drevet af sit personlige ego, men derimod et besættelseslignende ønske om at udbrede sit forretningskoncept – ikke for at blive rig, men fordi han synes, det er genialt og kan glæde mange. Han er sit projekt, og derfor ligger ønskenummerpladen lige for på samme måde som firma-t-shirts, fleecejakker og visitkort-uddeling ved enhver given lejlighed. Problemet med dette nærmest sekteriske engagement er, at det sjældent ledsages af kompetence inden for alle de områder, som iværksætteren breder sig over i sin iver efter at sprede ordet. Han har fået en god idé, men har rigtig svært ved at vurdere, hvem hans målgruppe er, og hvordan han får den i tale. Han kan finde på at tale om hydraulik på sin 83-årige mormors dødsleje – man ved jo aldrig, om hun kunne kende potentiel kunde eller investor. Den sekteriske iværksætter kan være alt fra genial opfinder til knap-så-genial klovn ved børnefødselsdage. Måske går det faktisk godt, og måske bliver han snart milliardær, men det kan også være et håbløst evighedsprojekt, der først slutter, når han får en ny, endnu bedre idé.

Kend ham på de entusiastiske  monologer og ønskenummerplader som ”VIN 2 GO”, ”BANJO BO” og ”PRO DYS1”.

 

Firmaets mand. Ja, og så er han minsandten blevet partner i et meget meget stort firma. Det skal da ikke gå stille af

 

Supersælgeren optaget positionen mellem iværksætteren og den lille, store direktør. Mellem ego og engagement. Han har direktørens super individualistiske drive, og iværksætterens ukuelige optimisme. Han er ikke opslugt af sit produkt, men af at sælge det, og på den måde adskiller han sig fra iværksætteren ved slet ikke at være idealistisk – kommer der en bedre mulighed, hopper han på den i stedet. I firserne var det solarier, i halvfemserne timeshare, og nu er det søgeordsoptimering. Som iværksætteren er ønskenummerpladen et udtryk for opfattelsen af, at jo flere, der ser hans navn, jo flere ordrer må han være dømt til at få. Nårh ja, og så stiver det også hans ego af at agere som klassens frække dreng, hvorfor det vil more ham enormt at kunne drille markedslederen ved konstruere en nummerplade, som i hans øjne siger det hele – ”SOLARI 1” og ”INK J1”

 

Forstadsforretningsfruen – Kend hende på nummerpladens sydeuropæisk klingende butiksnavn

 

Forstadsforretningsfruen

Forstadsfruen er ikke nødvendigvis en kvinde, men det er en ofte privilegeret forretningsdrivende med bolig i de dyre forstæder og en forretning, som har vist sig at være så rentabel, eksklusiv eller populær, at ejeren gerne vil associeres med den. Og det er denne kobling mellem butiksnavnet og ejeren, der driver forstadsfruen – ”ja, det er mig med ”CELESTE”. Arketypen er Hellerup-pigen med en hvidt-og-slidt-butik på Strandvejen, muligvis godt hjulpet på vej af en rig mand, men det kan også være en tøjbutik i city, et magasin eller for den sags skyld en mand med egen vinimport. Typisk finder du vedkommende i en pænere, sort mellemklassebil af nyere dato eller i en fornuftig cabriolet som VW Golf eller Peugeot 207 CC. Kend fruen på nummerpladens sydeuropæisk klingende butiksnavn.

 

Meningsdanneren

Bær over med navnet, for her er ikke tale om en opinionsleder, men derimod blot det eneste segment, der virkelig giver mening. Vi taler om de sjældne tilfælde, hvor bilvalg og firmanavn faktisk skaber en større mening tilsammen. Mønstereksemplet er el-sportsvognen Tesla med nummerpladen ”VESTAS”, og i det hele taget er den grønne sektor blandt de ivrigste efter at vise sig frem med meningsfulde nummerplader. I København ser man jævnligt elbilen Think med nummerpladen ”ELBIL”, og selv om det ikke brander en navngiven virksomhed, er det et moderne symbol på mådehold og omtanke, som kunne passe til mange virksomheder. Eller en forfængelig first mover, som føler trang til at dels at understrege, at bilen er grøn og dels forklarer, hvorfor bilen er så grim. Et helt andet eksempel er den kamuflagefarvede Hummer, der har fået sneget navnet på sit US Army-overskudslager ind på ønskenummerpladen. Det er bestemt ikke grønt, men det giver mening, fordi samspillet mellem bilvalg og nummerplade faktisk giver noget reklameværdi.

 

 

Det professionelle segment tæller alt fra bilimportører til at forhandlere og andre spillere i branchen. I modsætning de andre segmenter skiller særligt importørerne sig ud ved næsten at have et alibi for at købe pladen. En nummerplade med bilmærkenavnet kan fungere som en afmærkning af territoriet og afholde uofficielle forhandlere for at se alt for etablerede ud. Og en nummerplade med modelnavn fremhæve nye modeller og måske ligefrem fremprovokere en ”Gud-det-virkelig-en-Kia-effekt”. Det kræver så bare, at man tager pladen af, når modellen er alment kendt, så der ikke går for meget staveplade i den – man ser en Audi A8, og så står der Audi A8 på nummerpladen, tak for den lille perspektivering...

 

 

Specialbilsforhandleren, der smækker sit firmanavn på en rød Ferrari, har også sin argumentation på plads, men hvad limousineservicen, der smækker en ”A1” nummerplader på en bryllupsbil? Han vil gerne gøre sin bil endnu mere limo- eller eventagtig, men i virkeligheden marinerer han sine kunder i alle mulige firma-associationer eller ender som en sørgelig kongehus-jam. Ok, der er alligevel ingen, der tror, at du er Hollywood-stjerne, når du bimler ned ad Vesterbrogade med åbne vinduer og skrigende gæster på polterabend.  

 

De seks private segmenter

 

80’er-blærerøven – hvis blærerøv er størst? Astrologen Giber med sin niende bil. Det er i øvrigt en overlegent henkastet måde at fortælle omverdenen, at man har masser af biler

 

80’er-blærerøven – her har I store mig, HELWEG

 

80’er-blærerøven – den ultimative familiebil for fire

 

Den ultraklassiske 80’er-blærerøv-plade. Så er man da blevet en del af jetsettet med et knaldsjovt ordspil, tredive år for sent

 

80’er-blærerøven

Ønskenummerpladerne kom i 1992, men ikke desto mindre er blærerøvs-segmentet fanget i firsernes yuppiebølge eller en nostalgisk skelen til det engelske vejnet, hvor designede nummerplader længe har været en mulighed. Selv om blærerøven primært er drevet af sit ego, kan man derfor også i hans motiver finde en forsøgt elegant fortolkning af underspillet britisk humor anno 1975. Han søger den affekterede overlegenhed, som Roger Moore rammer i sin fortolkning James Bond, men i stedet kommer det til at virke helt modsat. Det, han oplever som sofistikeret diskretion, fremstår helt modsat og opblæst, set med danske øjne. Som med iværksætteren blandt erhvervssegmenterne er skæbnen dog så nådig ved ham, at han aldrig indser denne fejl i oversættelsen, og det forklarer også, hvorfor han stolt udstyrer resten af familiens biler med ønskenummerplader efter samme system. ”DAHL 1”, ”DAHL 2” og så videre.

 

Den krypterede humorist – 0 0 SYV er velsagtens det næstbedste efter det allerede optagede navn "007"

 

Den krypterede humorist – nuttet, puttet og let lallet

 

Den krypterede humorist – Råt og maskulint. Hvorfor ikke kalde sig dette, bare fordi det er muligt

 

Den krypterede humorist

Den krypterede humorist er dybest set en ekstrem udgave af 80’er-blærerøven. I stedet for navnebranding har han bare fortabt sig i sin helt egen form for humor. Mønstereksemplet er den gamle topmodel fra Volvo med nummerpladen ”0 0 SYV”. Den ejendommelige stavemåde skyldes sikkert, at ”007” var taget, men koblingen mellem Volvo og James Bond er der næppe andre end ejeren selv, der har fanget.

Et andet eksempel er Cayenne-ejeren med nummerplade ”XXXXXXX”, han bilder nok ikke sig selv ind, at være hverken affekteret eller diskret, og der er en del macho i både bil- og nummerpladevalg. Alligevel giver det ingen anden mening, end den demonstrative meningsløshed. Så er det straks nemmere at forstå matchet mellem en Fiat 500 og nummerpladen ”LILLEPUT”, men hvor mange synes, det er sjovt?

Kend ham på, at han introducerer sig selv som værende lidt skør, hvorefter han truer med at kede dig ihjel.

 

Hævneren – Så kan I lære det! Den materialistiske hævn er sød – medmindre man bliver taget med fingrene i kagedåsen

 

Hævneren

Hævneren minder om 80’er-blærerøven, men har et større ego. Ofte ledsaget af et tilsvarende lille selvværd. Han vil hævde sig, og det gør han ved at flashe sin ofte nyvundne velstand. Han er ultramaterialist og er gået langt for at nå sine mål – i værste fald med ikke helt fine metoder, og så har ønskenummerpladen selvfølgelig den ulempe, at den giver bagslag, når medier og myndigheder trækker en gennem sølet efter afsløringen af fusk med regnskaber eller eksaminer. Kend ham på, at han tager bilen, når der er gammel-elev-fest. På hævnerens nummerplade står typisk hans eget efternavn.

 

 

Hævneren taget i fuld fart. Til lykke Asbjerg, du er en succes, og der er gang i din Mercedes AMG

 

Endnu en hævner, endnu en succes printet på pladen

 

Besjæleren – kære medsvømmere, pas på akvariets sødeste fisk

 

Slægtskabet til den krypterede humorist fornægter sig ikke. Humoren binder dem sammen, men midlerne adskiller dem. Besjæleren er typen, der har knyttet sig helt ekstremt til sin bil. Ofte af årsager som fremstår ubegribelige for andre. Hans bil er sjældent ret lækker, og nogle gange er den ligefrem så grim, at det er et statement i sig selv. Men han er glad for den, og derfor har han gjort en dyd ud af at fremhæve den sjæl, han finder i bilen. Måske fordi han oplever en symbiose mellem sig selv og bilen, eller måske fordi han faktisk synes, den er nuttet eller charmerende.

Besjæleren vil ofte forsyne sin bil med et navn, og ofte er det dette navn, der pryder ønskenummerpladen – om det så er ”POTTEN” eller et rigtigt navn afhænger af temperament. Nummerplader med titler som ”MORS DYT” hører også hjemme i dette segment, med mindre der er tale om en meget blæret bilmodel.

 

Model-aficionadoen – ham her holder hedt af sin Opel Rekord

 

Model-aficionadoen – en hyldest til vejenes vildeste kat, Jaguar

 

 

Model-aficionadoen

Her har vi fat i testens mindst egocentriske segment. Model-aficionadoen elsker ikke sig selv, han elsker sin bil. Lige præcis den bil, den model, den årgang og så videre. Han er blandt de få, der har fundet drømmebilen, og ofte er det en eksotisk størrelse med mange år på bagen og veteranstatus på motorkontoret. Han er lidt af nørd og ofte en samlernatur. Spørg til hans interesser, og han vil tale i timevis, så håb, at han også har humoristisk sans, hvilket meget dybest set taler for. Pladen skal hylde bilen, for  typisk med et tørt modelnavn som ”XK 120”. Kend ham på den velholdte klassiker, han kører smilende rundt i.

 

Nydanskeren ­– Det er nydansk blær, det er det rene MALAK. Bemærk det fikse trick med at parkere lige på kanten,  med bagagerummet stående på klem

 

Nydanskeren

Nye danskere har ofte en anden bilkultur end andre danskere. Det afspejler sig i bilvalget, hvor ikke mindst BMW, Audi og Mercedes er populære, mens skandinaviske biler er absolut no go i de etniske miljøer på Nørrebro. Lige så tydeligt ser man det i den personlige styling af køretøjet. En bil uden pynt er tilsyneladende ikke en rigtig bil. Minimumsgrænsen er vedhæng i bakspejlet, og det mest blærede er ønskenummerpladen med ejerens navn. Fornavn vel at mærke, for mens danske blærerøve foretrækker efternavn eller initialer, så sværger nydanskerne til fornavnet eller måske deres personlige kælenavn. Ikke desto mindre er det det samme konkurrenceparameter, der driver blærerøvssegmenterne, og spørgsmålet er, om de nye danskere i virkeligheden konkurrerer mere på biler end alle os andre.