Militærets mand

Hele McCains kampagne er bygget op omkring hans tid som soldat i Vietnam-krigen, hvor han blev holdt fængslet og torteret af nordvietnameserne i fem et halvt år. Han er ud af en flyvevåben-familie og er uddannet inden for militæret. Hans kampagnebesøg, hjemmeside og taler tager alt sammen udgangspunkt i hans militære tjeneste. Det er et stærkt kort over for en befolkning, der har terrorfrygten helt inde på livet, og på et tidspunkt, hvor der kan være en følelse af, at der er brug for en ’stærk mand’ til at manøvrere USA’s mange internationale krigsaktiviteter. Men en så ensidig kampagne afslører også en masse blinde vinkler i McCains profil. Hvad vil han gøre for de næsten 50 mio. amerikanerne, der står uden sygesikring? Hvad vil han gøre for at genoprette USA’s økonomi? Hvad ved han egentlig om økonomi? Tidligere på året sagde han, at ”emnet økonomi er ikke noget, jeg har forstået så godt, som jeg burde", og afviste, at USA’s økonomi var på vej mod recession. Hans politiske svagheder bliver endnu mere udstillet, når hans alder tages i betragtning. For hvis han i sit 71-årige lange liv og i sin tid som senator ikke har fundet tiden og viljen til at beskæftige sig med disse for den amerikanske befolkning så afgørende emner, hvorfor skulle det så optage ham i de fire eller otte år, han vil sidde i Det Hvide Hus?

 

New kid on the block

Den demokratiske modkandidat Barack Obamas kampagne er bygget op om fornyelse. Han har aldrig været soldat og har derfor et gabende hul på det udenrigspolitiske (idet ’aktiv i krig’ for mange amerikanere er det samme, som at man vil være en god commander-in-chief). Det hul kan eventuelt lappes med det rette valg af demokratisk vicepræsidentkandidat (dvs. ikke Hillary). Men hvis Obama skal klare den tidligere bryder og bokser McCain i en infight, skal der hårde skyts på bordet.  

 

I spillet mod Hillary var Obama den, der svævede over vandene, mens hun var den, der tilbød den ene konkrete plan efter den anden. Men i præsidentvalgkampen er rollerne byttet om. Obama fremstår som en allround-politiker, der er mere nede i substansen end McCain, der har kommunikeret mest om Irak-krigen, våbenrettigheder og lavere benzinskatter.

 

Obama er nået langt på et simpelt budskab om fornyelse. Efter otte år med Bush er det et populært mantra. Det samme mantra, som i 1992 ledte den ukendte 47-årige sydstatsguvernør Bill Clinton til præsidentposten.

 

 To modpoler

 

 

Et spørgsmål om alder

Aldrig før har der været så stor aldersforskel mellem to præsidentkandidater. McCain vil med sine 72 år (til august) være den ældste indsatte præsident nogensinde. Reagan var ’kun’ 69 og så med sit sorte filmstjernehår også yngre ud end McCain med det kridhvide hentehår. Obama er ung. Med sine 46 år og tre år i Senatet er han kun tre år ældre end John F. Kennedy, der som 43-årig i 1961 blev den yngste præsident nogensinde.
 

Ung/gammel-dikotomien bliver en af valgkampens helt store emner. Ikke mindst fordi den er så iøjnefaldende og så velegnet til at lave mediehistorier og overskrifter på. Men også fordi alder faktisk spiller en rolle for, hvordan præsidentposten forvaltes. Vil USA’s nye præsident integrere de nyeste teknologiske gadgets som et vigtigt kommunikations- og styringsværktøj over for befolkningen, eller vil præsidenten indføre militær kadaverdisciplin hos den administrative stab på gangene i vestfløjen?
 

En måling fra februar foretaget af CBS News/New York Times viser, at 48 % af amerikanerne foretrækker en præsident i alderen 50-59. Kun 2 % mener, at 70-79 er den rette alder for en præsident. 20 % mener, at 40-49 er bedst for en ny præsident.

 

 

Større problemer end race
Race bliver et af valgkampens hotte emner. Spørgsmålet er, hvor hot. Obama har bevidst undgået at gøre et stort nummer ud af, at han er sort (faktisk er han mulat, eftersom hans mor er hvid). Den uvisse faktor er, i hvor høj grad Republikanerne vil spille racekortet. At dømme efter tidligere kampagner vil de spille det skrupelløst, dvs. lige så længe der er et racistisk potentiale at dyrke blandt amerikanerne.

 

Race er en reel bekymring for Obamas camp, om end ikke den altovervejende. En undersøgelse fra Pew Research Center viser, at Obama anses for at være liberal, intellektuel og ’ikke hård nok’ i udenrigspolitiske sager. Det betyder medvind til Republikanerne, der vil forsøge at brændemærke ham som en blødsøden, venstreorienteret elitist. Det lykkedes for dem med den demokratiske præsidentkandidat John Kerry i 2004. Han formåede ikke at svare hurtigt og hårdt nok på angrebene.

   

Irak-krig i 100 år endnu

Den konservative kommentator Pat Buchanan sagde for nylig, at hvis McCain bliver valgt til præsident, vil det ”få Cheney til at ligne Gandhi”. McCain selv har udtalt, at ”det er fint med mig”, hvis de amerikanske tropper skal blive i Irak 100 år endnu.

 

Irak-krigen er på én gang McCains stærkeste kort og hans akilleshæl. Hans dilemma er, at han på den ene side skal distancere sig fra George W. Bush, som er den mest upopulære amerikanske præsident nogensinde, og på den anden side er så stor en tilhænger af Bushs fejlslagne ”krig mod terror”.  

 

Obama har modsat McCain været imod Irak-krigen fra begyndelsen. McCain vil have flere styrker ind i Irak, det vil Obama ikke. Obama ønsker at trække de amerikanske soldater hjem i løbet af 16 måneder. McCain vil slet ikke sætte en tidsramme for tilbagetrækningen.  

 

Obama tror på diplomatiets vej. Han vil f.eks. gå så langt som til at tale med Irans, Cubas og Nordkoreas ledere. John McCain kalder Obamas udenrigspolitik naiv. George W. Bush sagde for nylig i det israelske parlament, Knesset, at Demokraterne – underforstået Obama – vil forhandle med terrorister. Obama svarede igen med, at der er brug for fornyelse i Washington, og gik til modangreb på den ”fejlslåede” Irak-krig.

 

Mac vs. PC

De to herrers hjemmesider er som resten af deres fremtoning diamentrale modsætninger. Med sine svævende blå baggrund og de venlige, rundede kanter og moderne skrifttyper på en let, hvid baggrund er Obama valgkampens svar på en Mac, mens McCains bankblå hjemmeside er mere Microsoft – der kæles mindre for detaljen, og forskellige skrifttyper og opsætninger giver et kaotisk look. Den militæragtige stjerne er det gennemgående symbol for McCain.

 

Obamas ikon med den gryende sol indikerer nye tider, kombineret med farverne på det amerikanske flag.

 

 

 

 

 

McCains Straight Talk

Valget af USA's næste præsident er et spørgsmål om temperament. Vil man have den kortluntede, eksplosive McCain eller Obama, selvbeherskelsens mester?

 

McCain har kaldt sin kampagne ’Straight Talk Express’. Han er kendt for at sige sin ærlige mening, ofte iltert og bandende. Hans temperament kan vise sig at blive et stort problem i en højeksplosiv valgkamp, der kører på i døgndrift frem til valget d. 4. november. Risikoen for at miste selvbeherskelsen i et splitsekund for snurrende kameraer synes at være reel for McCain.

McCains straight talk kan også give problemer i egne rækker. Han har indtil for nylig tydeligt markeret sine anti-Bush-holdninger. Men skal han vinde til november, bliver han nødt til at appellere til den republikanske base – bevæbnet med kirke, våben og patriotisme. Han har allerede rettet ind på en række områder, men spørgsmålet er, hvor mange kameler den 71-årige McCain vil sluge.

 

Obamas pengemaskine

Obama har skabt en effektiv, moderne kampagne stort set uden intern ballade. Ifølge Newsweek skyldes det i høj grad Obamas rolige gemyt og velovervejede ledelsesstil. Hans kampagne har udmanøvreret storfavoritten Hillary Clinton på hendes egen hjemmebane, ikke kun på antallet af stemmer, men også økonomisk. Barack Obama har bragt internetfundraising til nye dimensioner med 1,5 mio. glade online-givere. Mens McCain har opbygget sin hjemmeside som en mindetavle over sin tid i Vietnam, har Obama skabt en ustoppelig pengemaskine uden historisk sidestykke.

For John McCain, hvis kampagne nærmede sig bankerot i sommeren 2007, kan Obamas cash flow vise sig at blive en reel udfordring. Men penge alene vil ikke kunne redde Obama mod Republikanernes angreb og befolkningens skepsis overfor en ung, uprøvet sort kandidat.
Selvom begge kandidater er fortalere for en valgkamp uden negative angreb, bliver det umuligt for dem at kontrollere det samlede felt af spillere. Begge kandidater får brug for at balancere deres politiske budskaber og fremtoning på en knivsæg.