Ny linje for Radio24syns?

Efter næsten tre år er i hvert fald én Radio24syv-lytter stadig forvirret. Især efter at have læst programchefens kronik i Politiken i fredags. Men måske kan Dan Park-sagen være med til at ændre Radio24syv? Åbent brev til kronikøren.
af Jacob Rosendal
Kære Mads Brügger

Det var en rigtig fin kronik i Politiken.

Hele Dan Park-affæren er jo ret bizar – i Sverige og i mindre målestok herhjemme. Med diverse fordomme, allehånde ytringsfrihedsprincipper og mere eller mindre skjulte dagsordner, der mødes i en ekstremt uskøn blanding.

Dine tanker, som du også luftede i AK24syv aftenen før, giver god mening, og man forstår, at jeres radiostation var endt i et ubehageligt (omend selvskabt) dilemma. Der kom også en udstilling ud af balladen, som dog lyder lidt søgt og meta-agtig.

Det er alt sammen udmærket, men mit ærinde er egentlig ikke Dan Park-sagen. Den er godt nok af principiel betydning, men som du selv sagde i radioen torsdag aften, har den sikkert størst betydning i nogle lukkede mediecirkler. Og du er jo programchef for en landsdækkende public service-radiokanal. Jeg vil derfor i stedet høre, hvad der egentlig er sket med dig? Du virker forandret.
 
Mads Brüggers kronik i Politiken. Læs den her

Jeg kunne også spørge til noget mindre personligt: Er din kronik udtryk for Radio24syvs nye linje? Jeg spørger, fordi jeg har lyttet og lyttet og lyttet til 24syv, men næsten intet hørt. I snart tre år har I pumpet programmer ud, der (bortset fra et par enkelte) har den samme struktur: En meningsmaskine inviterer en eller flere gæster ind i et radiostudie, for at de indbudte og lytterne skal høre på værtens holdninger, idiosynkrasier, sym- og antipatier. I har også nyheder, som en rigtig radiokanal bør have, men skal vi ikke bare glemme dem lige nu? Det tror jeg er bedst.
Man siger, at news vs. views er det store skel i moderne journalistik. Radio24syv har placeret sig så langt ovre i views-lejren, at I burde hedde Radio24syns. Det minder mest af alt om den universitetsradio, som jeg selv lavede for 20 år siden. Ren lokalradio for vennerne.

Undskyld, jeg vil ikke være ukonstruktiv. Men kan du forstå min forvirring? I kronikken var der jo stort set ikke noget finurlig mediekritik eller god gammeldaws intertekstuel ironi. Du taler i stedet om, at din (vores) generation skal stå for noget. Det er da en fremragende ide. Glem 90'er-ironien en gang for alle – begynd med at fjerne din ven Bertelsens åh-så-umorsomme og infantile fødselsdagshilsen til Politiken fra hele internettet.

En ny alvor og en ny saglighed vil være mere end velkommen. I din egen analyse hedder det, at ”vi lever i det postfaktuelle samfund, hvor fornemmelser og holdninger vejer langt tungere end kendsgerninger". Hvad med at begynde lige dér? Det enkle, men ubehagelige, spørgsmål er selvfølgelig, om Mikael og du er en del af problemet eller en del af løsningen?

Dan Park i Danmark-forløbet har været pinligt, siger du selv. Men tænk, hvis du kunne bruge pinagtigheden til at gentænke radioen med udgangspunkt i din kronik. Kort den ned, og brug især den sidste del. Hey, kald det, der overlever, et 'Manifest' (husk gåseøjnene, med din allersidste rest af ironi). Så er I på vej.

Måske bør du som programchef også luge ud i programmer og værter, men det er jo op til dig. Kort sagt: Kære Mads, tag på dig selv, på det bedste og værste sted. Tag dig selv på ordet. Held og lykke.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job