Fordi jeg savner hende
Hvordan laver man en kommunikationkampagne i en tid, hvor folk ikke tror på kampagnekommunikation? Man laver en selvrefleksiv kampagne! Kræftens Bekæmpelse forsøger det nu. Det nye kampagnemateriale til årets indsamling har gjort plads til indsamlernes egne slogans, begrundelser og budskaber. Målet er at involvere og fremme dialog.
af Finn Christensen
Selvom Anthony Giddens' betragtninger over ’Modernitet og selvidentitet’ fra midten af 1990'erne har en del år på bagen, er det nok en fortsat udpræget tendens, at vi – som Giddens skriver – stiller os tvivlende over for viden og information, der formidles gennem kampagner.
Kræftens Bekæmpelse går på gaden med et trekantet hvidt flag, som indsamlerne selv kan skrive begrundelser på. Claus Skytte fra WeLovePeople, der står bag konceptet, siger: "Slagord er gammeldags, involvering er moderne. I dag er det naturligt at blive inviteret med til at deltage i kommunikationen - hvad enten det er på Facebook eller ude i den virkelige verden - og på den måde være med til at ændre slagets gang. Vi vil ikke længere bare være passive modtagere. Vi vil involveres og engageres." Følg dette link og læs mere om kampagnen på deres Facebook-side
Den uomgængelige kompleksitet, vi stilles overfor i vores hverdag, gør os løbende selvrefleksive og får os til at søge ly i netværk. Hvordan bryder kommunikatøren i den situation igennem den individuelle og kollektive lydmur?
Målgruppen bliver medproducent
Hvis man skal tro de nye tendenser inden for oplevelsesøkonomi, så er den tid forbi, hvor god ledelse og god kampagne- og eventkommunikation alene handler om at skabe en god oplevelse for sin målgruppe. Vi er kommet videre og befinder os nu snarere et sted, hvor vi vil engagere målgruppen som medproducent eller medkommentator. Og vi vil måske snart tage skridtet fuldt ud og overlade styringen og ordet til målgruppen.
Det handler om at tale med målgruppen og ikke til. Det handler om at komme ind i netværkene, fordi vi tror mere på vennerne end på autoriteterne. Og ja, det handler om autenticitet!
’Vis flaget’-konceptet er ikke for kontrolfreaks
Ved årets landsindsamling har Kræftens Bekæmpelse taget konsekvensen af ovenstående.
Tidligere har foreningen lavet en kampagner for både at hverve indsamlere og for at få så mange penge i bøtterne som muligt. Med en kampagne og et bredt anerkendende slogan i ryggen har indsamlerne gået fra dør til dør med indsamlingsbøtten og høstet frugterne – ikke af en på selve indsamlingstidspunktet usynlig kampagne, men af foreningens generelt gode image.
I år er det ikke Kræftens Bekæmpelses velmenende parole, der skal hvile over indsamlingen – forhåbentlig bliver det indsamlernes helt egen grund til at samle ind, der springer i øjnene. Indsamlerne bliver ikke blot bøttebærere, men også personlige budbringere.
Flaget er en hvid vimpel, der med en klemme fastgøres til tøj eller remmen på indsamlingstasken. Flagene har været testet i forbindelse med præsentation af kampagnen over hele landet. Mere end 400 indsamlingsledere har hver især skullet skrive deres vimpel
Slut med sløjfer, nu skal et badge være interaktivt
Kræftens Bekæmpelse er ellers kendt for deres sløjfe, ligesom mange andre organisationer og personligheder har brugt symboler i deres markedsføring. Tænk blot på AIDS og det røde bånd, Armstrong og det gule plasticarmbånd eller Madonna med hendes røde snor om håndleddet. At ’badge’ sig, som det kaldes, når man bærer et mærke med en reklame, et budskab eller en vittighed.
Men det nye hvide, trekantede flag er ikke bare en sløjfe eller et armbånd. Det er et interaktivt værktøj, der kan være med til at sætte gang i samtaler med udgangspunkt i den personlige fortælling.
Vis flagets YouTube video
Risikovurdering ved kampagneformen
Nogle vil måske mene, at det er modigt grænsende til det dumdristige at give ordet frit til indsamlerne. Og naturligvis er der en risiko for, at der både kan være indsamlere og givere, der efterfølgende føler sig krænkede.
Vi har naturligvis forud for, at indsamleren bliver opfordret til at skrive sit flag, forsøgt at forberede indsamlerne så godt som muligt på denne udfordring – som af samme grund bliver understreget som 100 procent frivillig. Men det er også foreningens ønske, at landsindsamlingen er en dag, hvor kræft sættes på danskernes dagsorden. Det at skrive sin personlige (ikke private) grund på, skal nok give mange overvejelser – overvejelser, der givetvis vil blive delt med de nærmeste og forhåbentlig også i mødet mellem indsamler og giver.
Med de loyale og dedikerede indsamlere, som Kræftens Bekæmpelse har kombineret med den høje anseelse, som foreningen nyder i befolkningen, er risikovurderingen for en fejlslagen kampagne trods alt lav.
Vi tror på vimplerne som levende og inspirerende udtryk for det engagement, den autenticitet og den mangfoldighed, som bekæmpelse af kræft er forankret i og afhængig af.
