Ny bog om konstruktiv kapitalisme

Hej Claus

Nu er det faktisk lidt svært at stå på mål for alt når man som anmelder ikke styrer sin overskrift eller indledning - ej heller - trods aftale om det modsatte - får dem til godkendelse. Jeg bryder mig således hverken om 2.0 overskriften eller indledningen der er en voldsom forsimpling/skævvridning af budskabet i bogen.

Hovedbudskabet er således ikke at LEGO slår Mattel på financiel performance i dag. Eller at Starbucks slår McDonalds i morgen. Eller at Threadless bliver støre en GAP om et år.

Det Umair Haque argumenterer for i bogen er at de fremhævede virksomheder alle besidder en række af de vigtige hjørnestene vi skal bygge det 21. århundredes virksomheder på.

Som jeg anførte i anmeldelse vil der jo nok være en opmærksom læser der vil påpege at Apple ikke er en åben og progressiv virksomhed. Det blev så dig :-) Og jeg er langt hen af vejen helt enig. Umair Haque sætter heller ikke Apple eller de øvrige virksomheder op på en piedestal - men anfører også flere steder hvor de afviger fra de konstruktive idealer.

Så ja! - listen kan isoleret set komme til at virke som ønsketænkning hvis man ser på den med nutidens finansielle briller. Umair Haques påstand (og den vil jo kun tiden vise om han har ret i) vil være at disse virksomheder eller virksomheder der bygger på samme værdier - på sigt vil outperforme de øvrige - også finansielt.

Mange hilsner
Sofus

Her som i alle andre sammenhænge når talen falder på en eller anden dimension af ansvarlighed skal man spørge sig selv: Hvorfor? Hvad er virksomhedens motivationsfaktor? Min påstand vil være at ingen af disse virksomheder gør noget som helst, som ikke er orienteret mod at maksimere bundlinjen - i nogle tilfælde evt. med en horisont på et par år eller tre og i øvrigt lidt afhængigt af ejerforhold. Fondsejede virksomheder eller familieforetagender kan i nogle tilfælde være mere tålmodige.
Selve kapitalismens formål er at skabe størst muligt underskud (grådighed som Gekko siger). Og hvis en vildfaren daglig ledelse måtte have våde (og selvdestruktive) drømme om noget andet, så skal aktionærerne nok får dem tilbage på sporet eller ud af butikken. Derfor er det rent vrøvl at tale om, at der er penge i en særlig social kapitalisme. Der er penge i kapitalisme ... punktum. Når virksomheden agerer i forhold til sociale dagsordner er det udtryk for profitmaksimering. Virksomheden træffer de beslutninger, der kræves af dem for at skaffe størst muligt overskud. Det er ikke altid, at det lykkes virksomheden at afkode dagsordenen korrekt og det koster selvsagt - uanset om man holder til højre eller venstre for idealkursen. Det kunne være tilfældet med Starbucks, hvor man kan spørge sig selv om kunderne er parat til at betale merprisen for det sociale indhold i produktet. Der kan selvsagt også være andre forklaringer på at Starbucks er under pres - men det er da en indfaldsvinkel, der er værd at overveje (så mon ikke de overvejer den?)
De fleste af ovenstående sammenstillinger er kunstige og virker nærmest som om de er et produkt af figuren - enhver kan dykke ned i aktiekurser og overskud og finde ejegode virksomheder, der klarer sig godt og stille dem op overfor mere skurkagtigt forekommende ditto. Flere af disse er dårligt nok konkurrenter, sigter mod forskellige segmenter, er ikke i samme liga etc. Det lugter langt væk af, at der er arbejdet baglæns for at bevise en pointe, som ikke lader sig bevise. Nogle produkter med et højt socialt indhold sælger godt og med god profitmargin andre dårligt - hvorfor? Svaret er banalt: Nogle virkomheder er dygtige og andre er mindre dygtige. Det kan man ikke bygge en megatrend på (men selvfølgelig mageligt skrive en bog om). Vi har i årevis hørt på, hvordan virksomheder, der vil være vindere, skal orientere sig socialt i alle led i værdikæden. Et enkelt sted - salg og markedsføring - præsenteres det som noget man gør af egen fri vilje, men sandheden er, at det er en lige så påtvunge udvikling som alt andet markedet kræver. Ingen kan sælge en bil uden airbags eller en mobil uden sms - markedet kræver det! same/same.
Hele området er en diskussion værd - ikke fordi der er skrevet endnu en bog om det - men fordi det påvirker grundforståelsen af det at drive en virksomhed. Det handler om at tjene penge. Det skaber vækst, velstand, beskæftigelse, muligheder. Det sociale ansvar - hvordan det nu ellers italesættes - vrider i forståelsen af virksomhedens rolle. Ja, man kan tjene penge på at putte et socialt indhold i sine produkter. Det vil kunderne nemlig gerne have - DERFOR og kun derfor gør virksomhederne det. Selv bonderøven på DR2 og biodynamiske specialforretninger driver deres virksomhed på den grundpræmis.
Der er ikke en ny og konstruktiv kapitalisme på trapperne - der er måske nogle nye kunder med nye krav til produkterne, og det tilpasser virksomhederne sig alt baseret på kendskabet til deres respektive kundesegmenter. Men hvis kunderne på et eller andet tidspunkt forlanger billigere produkter med et laver socialt indhold, så vil virksomhederne naturligvis justere kursen i den retning. Hvis vi ønsker at trække en streg i sandet i forhold til en sådan hypotetisk udvikling må vi lovgive, for det ligger uden for markedets specifikationer.
Derfor er der heller ikke en ny og mere rigtig kapitalisme i fremmarch. Hvis et sådant paradigmeskifte fandt sted ville det ikke længere være kapitalisme med alle de fordele i form af vækst, som dette økonomiske regime indebærer. Grundtesen i bogen er m.a.o. ligeså virkelighedsfjern som sammenstillingerne af virksomheder. Nintendo tæskede SEGA fordi de var mere innovative og lancerede federe produkter. Supermario rules!

Nu var det mest påstanden om en ny social kapitalismes fremmarch jeg adresserede. Ingen kan anfægte, at kunden altid har ret og hvis kunden vil have bonderøv og biodynamik, så får hun det. Det er markedets grundvilkår. Forsøg på at regulere dette er planøkonomi og historien har vist, at planøkonomi gør verden fattigere.
Selvfølgelig kan man diskutere internationale beskatningsmodeller, tobinskat og hvad ved jeg. Det var hvad Attac forsøgte for 10 år siden, men man kan lige så vel (nej, mere logisk) argumentere at skattetrykket er et konkurrenceparameter og for de kloge lande en komparativ fordel, som flytter velstand og beskæftigelse. Netop den sociale dagsorden er skræddersyet til at berøve den 3. verden de komparative fordele, som for mig at se er deres eneste reelle værktøj til at løfte sig ud af nød og elendighed. Noget helt andet er, at sådanne indgreb (tobinskat etc.) jo netop ville være lovgivning og altså netop ikke udtryk for en ny social kapitalisme.
Hvis man skal sætte denne diskussion op på den helt store klinge, så er den sociale dagsorden dybest set designet til at fastholde den 3. verden i armod.

Hej Rune og i andre

Som I også vil kunne se andre steder er dette en bog der skiller vandene. Folk enten elsker eller hader den. Kig bl.a. forbi anmeldelserne på Amazon:
http://www.amazon.com/New-Capitalist-Manifesto-Building-Disruptively/product-reviews/1422158586/ref=dp_top_cm_cr_acr_txt?ie=UTF8&showViewpoints=1

Nogen synes bogen er fantastisk visionær andre ren hype og for ringe uunderbygget. Jeg vil medgive at der er skruet godt op for volumen når det gælder på nye begreber og catchy ørehængere.

Jeg vil også medgive at jeg udover begejstring sad tilbage med lidt af den samme fornemmelse som dig. Altså at listen på nogen områder er udtryk for 'reverse business forecasting' - om man så må sige. Men modsat folk som Collins der i Build To Last af nogen kritikere beskyldes for at spå fremtidens vindere udfra fortidens kriterier forsøger Umair Haque sig dog med en række principper for konstruktiv kapitalisme.

Der er bl.a. en model fra bogen her som måske kan give dig et fingerpeg :
http://1.bp.blogspot.com/-YXvHnh8VRww/TbPp37SJUmI/AAAAAAAAAFM/ugb_JTZRMhI/s1600/Constructive+capitalist+6+Steps.jpg

Bogens største styrke ligger ikke i dens modeller eller overstående liste men snarere i at den insisterer på - at vi bør og kan finde alternativer til blot hovedløst at fortsætte med at eksportere vores levevis og livsstilssygdomme til BRIC- og udviklinglandede - for så at fylde dem med insulin og lykkepiller når de som os raller fede og deprimerede rundt.

Hvis I får lyst kan I jo kigge forbi Rebuild21 til august:
http://rebuild21.org/about-conference/

Connie Hedegaard har bl.a. lige meldt at hun dukker op...

Mange hilsner
Sofus