Nu kommer de stedbaserede medier til stede

Du skal være lovlig undskyldt, hvis du synes, jeg er et par år for sent ude med den nyhed. For hvilken bilist har efterhånden ikke en GPS i bilen? Hvad der tegner sig som det nye nu, er at medierne også er ved at blive stedbaserede. Det er både de nye sociale medier og de "gamle nye medier", webaviser og den slags, der står over for forandring.

Mest opsigtsvækkende er nok de nye stedbaserede sociale netværk. Med de to konkurrerende tjenester Foursquare og Gowalla i front er de sociale netværk stærkt på vej til ikke blot at være konstant opdaterede med vores sociale samtaler, men også med de sociale rum i byen, vi bevæger os rundt i.

Med stedbaserede sociale netværk som Foursquare kan du tjekke ind, når du ankommer et nyt sted og lade dine venner vide det

@Claus er netop checket ind på Kforum

Det er sådan set meget enkle services. Foursquare og Gowalla benytter sig af din nye smartphones indbyggede GPS til at opdage, hvor præcis i byen du er, sådan at alle dine venner kan få at vide, at du lige er ankommet på yndlingscafeen. Mens du er der, kan du efterlade en besked, for eksempel et godt tip om stedet, på nettet, og på den måde opbygger de to services et live opdateret billede af byens puls, en mægtig database over steder og især hvilke af stederne, der henvender sig til dig.

Det er vældig smart, men som så ofte før med de sociale netværk, skal der en kritisk masse til, før tiøren falder. Det er først, når man har fået flyttet en 50-100 gode lokale venner ind i systemet, at man selv får glæde af det. Men så er den der også: Pludselig kan man følge, hvilke cafeer der har liv hvornår på dagen, og hvilke restauranter, der mere trækker torsdag, men mindre fredag aften, når der også godt må være lidt fest i gaden. Og ligesom din nyhedsstrøm på Facebook, så er dit billede af byen filtreret gennem dit sociale netværk.

Problemet med at få løftet den kritiske masse er løst nærmest ens i Foursquare og Gowalla. Oven i det elementært sociale, som vi kender det fra Facebook eller Twitter, er der lagt en slags spilelement, hvor byen er blevet forædlet med præmier, man kan høste ved at gå ud og bruge systemet. Det minder lidt om den sværm af spil - f.eks. FarmVille - man kan dele på sin wall i Facebook, og det har naturligvis sit publikum, men som udviklingen på Facebook har vist, så er det også til en vis grad et tegn på mediernes umodenhed. Med tiden vil de egentlige sociale elementer - den samtale og de relationer de befordrer - blive vigtigere, og spilelementet vil glide i baggrunden.

Og på samme måde må man i øvrigt forvente, at den ret skarpe demografiske fokus på "folk, der går ud" - det vil for de to netværk sådan circa sige et bedre-end-gennemsnittet uddannet 20-35 årigt publikum - vil glide i baggrunden, hvis ikke ideen skal fuse ud, før den for alvor er blevet til noget.

Hvorfor nu?

Både Foursquare og Gowalla er gode til at udnytte de forudsætninger, der får stedbaserede tjenester til at virke mere mulige nu end for 4-5 år siden, da ideen første gang begyndte at være rigtig hot. Dengang var hverken brugerne eller teknologien helt klar til at lege med, noget vi blandt andet opdagede, da jeg selv og mine cofounders forsøgte os med Imity, et stedbaseret socialt netværk, der benyttede mobiltelefonens Bluetooth-forbindelse.

For det første var massen af brugere, der godt kunne se fidusen i at importere hele deres bekendtskabskreds til sådan et socialt netværk, stadig ret lille. For det andet skulle der en del krumspring til på mobiltelefonerne for at lege med. Krumspring orker de færreste.

Begge de problemer ser helt anderledes ud nu. Gennem Facebook har vi vænnet os til tanken om det sociale netværk, og gennem de smartphones, som efterhånden mange hundrede tusinde danskere bruger, er teknologien blevet ligetil. Telefonen ved bare, hvor du er. Og navnlig Apple har været fantastisk dygtig til at træne iPhone-brugerne til at bruge et væld af applikationer på telefonen, så hvorfor ikke også et stedbaseret socialt netværk?

Vi i Imity var da i øvrigt pænt smigrede, da elementer af vores 2006-idé pludselig dukkede op i et 2010 patent fra samme Apple.

Byen af mennesker

Det nye nye er, at det sociale er med, ikke at vi pludselig får en masse data ned i brugergenererede by-guides, for det fik vi allerede. Her i København har vi længe haft MitKBH, et rent brugerdrevet site, der sit ukommercielle ophav til trods er både indholdsmæssigt og teknisk omfattende. Man kan få anbefalinger med ud i en iPhone-app, og hvis man er en hacker som mig, så er al MitKBHs viden om byen tilgængelig, så man kan integrere den i sine egne stedbaserede webservices. MitKBH er det bedste lokale ekko af services som Yelp, der dominerer den form for anbefalinger i USA, men ideen er så god, at også Berlingske-koncernens by-guide Aok.dk har taget den til sig.

Med Gowalla kan man for eksempel "tjekke ind" på en bar og så efterfølgende publisere det på Facebook. Hvis man altså ikke har noget imod at vise sine vennekreds sin tilstedeværelse på Uncle Billy's Brew & Que midt på eftermiddagen

Der, hvor de gamle by-guides ikke kan følge med services som Foursquare og Gowalla, er i den nye orientering mod menneskene i byen, hvor stederne mere bliver en ramme om det sociale liv. Og så naturligvis samtidigheden: Jeg får øjeblikkelig besked om, hvor alle vennerne bevæger sig. Jeg kan se, om de er sammen et andet sted i byen, og finde ud af, om de har lyst til at hænge ud. I byer, hvor netværket har mange brugere, kan man decideret finde ud af, hvor det rykker lige præcis i aften.

Nu kommer Facebook

Men hvad med de sociale netværk, vi alle sammen er med i allerede? De er skam også på vej. Twitter har skruet op for de stedbaserede elementer af mikrobloggingen. Alle venter, at Facebook vil annoncere et svar på de hastigt fremadstormende stedbaserede netværk inden for en måneds tid. Skal man dømme ud fra, hvordan Facebook har reageret på Twitters succes i det sidste års tid, så kan der blive tale om virkelig fundamentale opdateringer. Facebook har vist en stor vilje til at lave sig selv grundlæggende om for at reagere på trusler udefra, men rygtevist handler Facebooks stedbaserede opdatering mere om reklamemarkedet end om gå-i-byen-brugerne.

Stedbaserede nyheder

Parallelt med de stedbaserede udviklinger på sociale netværk sker der også en stedbaseret oprustning af de "gamle nye" webmedier, og måske var dette et sted, hvor Lisbeth Knudsen og co. skulle spidse ører, i stedet for at drømme så meget om paywalls, der alligevel ikke kommer til at virke.

Avisernes krise er global og det niveau, den indtil videre har herhjemme, er for intet at regne med det omfang, den har i USA. Det har fået mange til at tænke en del over, hvad avisens skæbne så bliver. Hovedstrømningerne i den tanke - hvis vi fraregner hovedet-i-busken-ideer som paywalls - går i to retninger: Den ene er at finde kernen i, hvad det egentlig er, der fastholder læserne, som f.eks. her. Den anden er, om det måske var på tide simpelthen at opfinde nye former for journalistik, når nu de gamle ikke rigtig virker, som om de kan fastholde relevansen i en verden af ekkoer.

En af dem, der tænker klart og nyt om det, er Adrian Holovaty. Hvis du er journalist, så er det meget sandsynligt, at du aldrig har hørt om ham, for det er han nemlig ikke. Holovaty er programmør, og det han har tænkt så klart om, er noget han af og til kalder "datajournalistik", som han f.eks. snakker om her. Kort fortalt er ideen den, at hvis journalistik går ud på at bibringe læserne viden og information, så må det også være journalistik at lave websites, der præsenterer brugerne for viden og information - uanset at det ikke ligner den journalistik, der af og til kan være svær at skelne fra historiefortælling.

På siden Oakland Crimespotting kan borgere følge med i hvor i den bandeinficerede by, der begås forbrydelser og forbrydelsernes art er også oplyst med både farve- og bogstavkoder

Opfattet på den måde laver f.eks. Boliga stedbaseret journalistik. Du kan gå rundt i et boligkvarter med Boligas iPhone-applikation og se finanskrisen rundt om dig ved at kigge huspriser. Den hollandske upstart Layar laver stedbaseret miljøjournalistik - sammen med danske entusiaster - når man pludselig med Layars smartphone-applikation kan se måleværdierne fra alle kommunens partikelsensorer. Og endelig har Oakland Crimespotting rebootet kriminalstoffet ved at putte det på et landkort, så man kan se præcis, hvilken gade det er, Oaklands prostituerede bliver anholdt på.

Hyperlokalnyheder

Holovatys eget bud i genren er projektet Everyblock, der sidste år blev solgt til MSNBC. Det ligner måske by-guides i stil med AOK, men det er det ikke. Det er derimod avisens lokalstof taget helt ned på gadehjørnet til et punkt, hvor folk er begyndt at kalde det hyperlokalnyheder. Her er f.eks. de lokale nyheder fra New York, der foregår lige præcis i kvarteret Park Slope i Brooklyn.

Everyblock blander alt, hvad de kan finde, fra folks egne billeder og blogposts til det 'rigtige' avisstof, der handler om et bestemt sted, og skaber et fascinerende billede af de samfund det dækker. Det, der virker højrelevant for aviserne, er, at indholdet er virkelig specifikt. Det er ikke bare det femte afkog af det samme Ritzau-telegram.

Stedbaserede ressourcer

Det er karakteristisk for den spirende stedbranche, at den stadig er noget nørdet og ikke helt har fået stillet ind på brugerne og deres adfærd og behov endnu, så det er ikke helt let at pege dig hen på den fantastiske og kommunikationsrelevante kilde om stedbaserede medier.

Hvis du gerne vil følge med i kort og koordinaters stigende betydning omkring os i almindelighed og selv er til den lidt nørdede side, så kan du f.eks. proppe denne samling geolinks i din feedreader. Hvis du gerne vil have lidt mindre, så kan jeg anbefale Mike Migurskis blog. Han er godt nok også hacker, men med udsyn på, og den er fuld af gode observationer om data og kort og mening. Migurski er fra Stamen Design, og deres blog er også god, omend mest om deres egne projekter. Ellers kan du læse mere om "sted som platform" her.