Har du skrevet det bedste k-speciale?

Har du skrevet speciale i 2014? Kforum for Studerende inviterer 2014’s k-kandidater til at deltage i Specialeprisen! Vil du gerne løbe med titlen ’årets k-speciale’ og vinde op til 10.000 kr.? Så læs med her.
Har du skrevet speciale i 2014 og har dit speciale en kommunikationsfaglig vinkel? Så er det nu! Send dit speciale til Kforum og deltag i kapløbet om 'årets k-speciale’ og 10.000 kr.
 
Her ses de fire glade vindere fra Specialeprisen '13. Fra venstre Julie Mølgaard Thaysen og Marie With Nedergaard, der løb med andenpladsen. I midten Sabrina Vitting-Seerup, der løb med titlen som årets k-speciale, og til højre Mathilde Sophie Schmidt, der fik tredjepladsen i konkurrencen om Specialeprisen.
 
Sådan gør du
For at være med i konkurrencen skal du blot sende dit speciale til studerende@kforum.dk med en kort introduktion til specialet, din karakter og gerne en udtalelse. Vi publicerer dit speciale på Kforum, og du er med i konkurrencen om årets k-speciale.
 
Deadline for at deltage i konkurrencen er fredag  den 19. december kl. 12.00, men send gerne dit speciale før. Vi glæder os til at læse en masse gode k-specialer og få ny spændende viden.
 
Efter deadline kårer en jury de 3 bedste k-specialer og præmierer dem med op til 10.000 kr. Bedømmelsen tager udgangspunkt i specialets faglige niveau, dets modighed og nytænkning i enten emne, vinkel eller begge dele.
 
Den kommunikationsfaglige vinkel er bred og kan omhandle forskellige emner. Har du for eksempel skrevet speciale om public affairs, intern kommunikation, sociale medier, krisekommunikation, kampagner, blogs, videnssamfundet, spin, journalistik, sprogbrug, kønskommunikation, viralfilm eller lignende – så er det bare om at sende dit speciale afsted.
 
Vi læses ved og glæder os til at høre fra jer!
Kforum for Studerende
 
Ps. Husk at oprette en k-profil, når du sender os dit speciale.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også