Nok Blog Amok

Lad os slå fast med det samme: Blogs er kommet for at blive. At skrive andet ville være som at skrive, at internettet nok er et modefænomen eller at partipressen vender tilbage. Bloggen er med sin udbredelse informationssamfundet i yderste potens. Men blogs er farlige, for de smadrer en sammenhængende offentlig debat. De er utroværdige, består primært af ligegyldigheder og vrimler med budskaber uden tydelig afsender. Og så bruges de hovedsageligt til at promovere enkeltpersoner uden særlig meget på hjerte. Lad mig uddybe hvorfor og hvorfor.

1. Blogs er selvpromoverende ligegyldigheder

At vi alle nu kan finde os et sted på nettet og oprette en blog, er opfyldelsen af en nihilistisk drøm om at se sig selv som forfatter, journalist, kommentator eller analytiker, selvom man ingen forudsætninger har for at være det. Bloggen er drømmen om at se vores egen byline, om at blive hørt og være centrum for andres debat og genstand for beundring. Alt, man behøver, er en internetadgang, mens det at have noget på hjerte undertiden kan virke som en ulempe, når det gælder at blogge. I blogosfæren har alle jo pr. definition noget på hjertet. Det holder blot ikke i virkeligheden.


I virkeligheden er blogs mestendels udveksling af sladder og holdninger til det ene eller det andet og gerne noget, der er set i tv eller læst andre steder på nettet. Altså uorginialt helt igennem. Blogs er selvfølgelig interessefællesskaber om alt mellem himmel og jord, men blogs er først og fremmest etableringen af Me publishing inc. – stedet, hvor Jeg kan publicere alt om Mig og Mine interesser. Altså, mine meninger for meningernes og min skyld.

 

Med bloggen er opstået en helt ny gruppe af surfende orakler, der ikke synes at have andet at lave end at blogge og kommentere på andre folks blogs eller debatter, primært fordi det er en nem måde at få promoveret sig selv og få luftet ofte ganske forudsigelige og ligegyldige meninger, der stjæler billedet fra substansen i det, der oprindeligt blev publiceret.


2. Blogs mangler troværdighed

Et af de helt store problemer med blogs er naturligvis, at det er holdningstilkendegivelser, der ikke har et redigerende led til at kvalitetssikre fakta, stille kilder op over for hinanden og udfordre den anskuelse, skribenten lægger for dagen. Eller blot for at sikre et minimum af kvalitet. Ved at læse blogs kan man læse de mest forunderlige ting, der præsenteres som formidling fra virkeligheden. På den måde bliver bloggen til vores årtusindes svar på En skør, skør verden, hvor man aldrig rigtig ved, om man blev præsenteret for historier fra virkeligheden eller fra bloggerens forskruede fantasi.

 

Du skal ikke tro på alt, hvad du læser, hed det i Folkeskolens mediekritiske lektioner. Nej, for guds skyld ikke, og slet ikke når det drejer sig om blogs og bloggere. De har nemlig en sjældent ringe evne til at putte en varedeklaration på etiketten, så hverken medievante unge eller miljøskadede mediemennesker ved, hvem der taler og hvorfor de gør det. Det manglende journalistiske håndværk i langt de fleste blogs kan risikere at skade især unge mediebrugere, der dropper aviser og nyhedsudsendelser på tv og i stedet henter deres viden og holdninger om samfundet fra blogs. Hvilket resulterer i, at de unge mennesker mister deres kritiske mediesans og bruger deres sparsomme opmærksomhed på noget, som ikke er kvalitet.

Blogs er ikke journalistik, men når de præsenteres som sådan af de selvpostulerede blog-orakler og langtfra overholder de journalistiske spilleregler, så snyltes der på en troværdighed, som journalistikken har brugt århundreder på at vinde.

 

3. Blogs er luderjournalistik og skjult reklame

Seneste skud på blog-stammen er fænomenet pay per post, hvor bloggere betales for at skrive positivt om services og produkter. Især blogs, hvor it-produkter, mobiltelefoner og andre gadgets anmeldes og diskuteres, er ramt af betalte bloggere, der af udsigt til lettjente penge nu har føjet uoprettelig skade til bloggens i forvejen flossede troværdighed ved at omtale forskellige produkter positivt mod betaling.

 

De betalte bloggere er blogossfærens luderjournalister, og problemet er naturligvis, at deres anmeldelser og artikler ikke er til at kende fra det, andre – og mere idealistiske – bloggere skriver. De, der tager imod tilbudet, forsvarer sig med (http://payperpost.com/bloggers/testimonials.html ), at de lige så godt kan tjene penge på at skrive om produkter, når de alligevel skriver om dem. Det ville jo svare til, at en journalist, der anmeldte musik, blev betalt af musikindustrien, nu han alligevel skrev om musik. Argumentet holder ikke, men er endnu et udtryk for den manglende evne til at tænke og skrive kritisk. Hvad der er det sidste søm i ligkisten.

Den manglende troværdighed, som pay per post har gjort ekstrem, er ikke blot et problem for de ramte blogs troværdighed. De er også et problem for selve internettes troværdighed og dermed et problem for det primære researchværktøj for folkeskoleelever, studerende og journalister og alle andre, der bruger blogosfæren som idégenerator og inspirationskilde. Den uigennemtrængelige jungle af blogs, hvor politiske og kommercielle interesser i princippet har uhindret adgang til blog-spalterne, stiller naturligvis enorme krav til kildekritikken. En kritik, som er hjemløs, fordi alle blogs pr. definition er demokratiske og i orden ifølge det glade blog-vanvid.

 

Bloggen som medium mangler simpelthen den varedeklaration, der kan give læseren en idé om, hvorfor det, der er skrevet, er skrevet, med hvilket formål det er lavet og hvem der i virkeligheden står bag.

 

4. Blogs truer den offentlige debat

I Danmark bliver over 50.000 blogs ’overvåget’ af Overskrift.dk, og det samlede antal er noget større. På den måde er blogs blevet hvermandseje og en kæmpe udfordring for alle, der ønsker at skabe en gennemgående, vigtig debat i samfundet. For med bloggen har man fået muligheden for at tale i stedet for at blive talt til. Noget, der er attraktivt i et individualiseret samfund.

 

Men det gør også, at det er mere interessant at lufte sit eget undertøj, diskutere sine egne interesser og indgå i små indforståede diskussionsfora end det er at deltage i, endsige interessere sig for debatter af bred samfundsmæssig betydning.

 

Det betyder også, at nye generationer af borgere får et andet forhold til det at deltage i en offentlig debat, og at det bliver sværere at skabe en sammenhængende diskussion om basale samfundsforhold. På sigt vil interessen for folkestyret dale, fordi man har mere travlt med at debattere loppefund, daglige gøremål eller amerikansk udenrigspolitik i diverse blogs. Det gør det også sværere for politikere, organisationer og andre at sætte en overordnet dagsorden, men det er en anden historie.

 

5. Blogs truer de gamle medier, men de leger med, selvom det er forkert
I det fragmenterede mediebillede, hvor mig-medier som Arto, MySpace og Kommunikationsforum tager mediebrugernes medietid, har de gamle etablerede medier en ekstra udfordring i at skabe den troværdighed og oplysning, der er behov for i samfundet. Men her er man også begyndt at blogge. Hvad der blåstempler den farlige tendens endnu mere. For ingen tør sige, at blogosfæren er noget lort, af frygt for at skræmme læserne væk. Bloggen har naturligvis gået sin sejrsgang verden over, fordi enhver kan oprette en ganske gratis. Men enhver kan ikke lave en morgenavis som for eksempel Berlingske Tidende, der med journalistisk kvalitet har opbygget et troværdigt brand og medie. Derfor kan det undre, at avisen har set sig nødsaget til på sin nye hjemmeside at have en hel afdeling for blogs, hvor chefredaktøren, den politiske kommentator og andre deler ud af deres holdninger.

 

Men hvorfor overhovedet kalde det for blogs? Det er jo politiske analyser, ledere og klummer, som vi kender dem fra avisen, nu bare på internettet, hvor folk kan kommentere. På den måde kommer blogs bare til at være en undskyldning for, at man ikke kan finde på noget mere originalt at bruge nettet til. I de trykte aviser som på mediernes netaviser bliver holdningsindholdet mere og mere udtalt og tvinger mere og mere af den klassiske journalistik ud af spalterne.

På dette område har blogtankegangen – eller holdningsformidlingen, om man vil – nået nye højder og aviserne et nyt lavpunkt, hvor det kan være svært at se, hvilken retning man vil i forholdet mellem holdninger og journalistik. Aviserne har jo netop en berettigelse og en vigtig rolle at spille i demokratiet på grund af deres journalistiske arbejdsmetoder og formidling. Så hvorfor spilde kræfterne på blogs og flere og flere meninger?

 

Blogfænomenet bliver udnyttet, brugt og misbrugt verden over. Bloggen bliver brugt som gæstebog af virksomheder, der vil i kontakt med kunder, af politikere, som mangler en platform, eller som vil vise, at de er med på noderne, af teknologinørder, af husmødre, af medier, og af stadig flere og flere.

 

Alt i alt er spørgsmålet derfor, hvordan vi får begravet blog-monsteret, før det spiser samfundets sidste rest af kvalitet og betydning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job