Newsfuck, hvis du vil ind i nyhedsstrømmen
You've been newsfucked

Siden du blev afhængig af Facebook, har du sikkert kunne mærke den der lille lurende nervøsitet: Er der noget, jeg er gået glip af? Hvad er dagens samtaleemne? Det billede, alle griner af, det link, som alle de andre faktisk klikker på? Men nu har du fået et nyt problem: Det kan være, at du er blevet newsfucked?
For nylig spredte det sig som en løbeild i alle medier, at nogle tumper havde stavet forkert, da de satte bogstaverne op på den ny Nørreport Station (som var stavet Nørreport Statoin) – sikkert fordi det var polske håndværkere, der arbejdede på byggeriet. Den historie underholdt mange danskere en hel dag, både på Facebook og i de traditionelle medier, før der sidst på dagen blev udsendt et dementi, og det viste sig at være en fin, lille billedmanipulation.
 
Var der nogle "tumper", som havde stavet forkert, da de satte
bogstaverne op på den ny Nørreport Station?
 
Der gik lang tid, før historien om Nørreport Station blev dementeret. Det betød, at en masse mennesker gik rundt i dagevis med forkert information. Naturligvis var der nogle, der så dementiet i de traditionelle medier, mens de, der stadig troede, at historien var sand, fik det glatte lag på Facebook, når de delte det famøse billede. Deres bedre informerede venner kunne fortælle dem, at det var et hoax.
 
Newsfucking – når du ikke fatter, at du er blevet snydt
Det er godt at have venlige og oplyste Facebook-venner, som altid er villige til at fortælle dig, hvad der er op og ned på verden, men der er dog en tendens til, at flere og flere forbliver i troen. Medier som Rokokoposten.dk og Heltnormalt.dk, der publicerer fiktive historier, står ofte bag historier, der vakler et sted mellem noget, der er så dumt, at det kunne være sandt og noget, man inderst inde ville ønske var sandt.
 
 
Verdenssituationen ifølge Rokokoposten
 
Et godt eksempel er det kommentarspor, som fulgte chili-aficionadoen Klaus Wunderhits på Facebook. Forhistorien er, at Heltnormalt.dk lægger en historie op om, at en flok skolebørn har rodet i Klaus’ skrald og derved afsløret, at han bare spiste peberfrugter og ikke chilier, da han var i fjernsynet. Klaus linker til historien på sin Facebook-profil ud fra den betragtning, at det fineste, man kan komme ud for, er at blive karikeret. Problemet er bare, at historien ser ud til at være sand, når man ser linket til heltnormalt.dk på Klaus’ profil. De fleste af Klaus’ Facebook-venner og fans ser nemlig kun overskriften på linket og reagerer mildest talt blandet. Det er tydeligt, at det er meget få, der
  1. Forholder sig til kilden
  2. Forholder sig til sandsynligheden af, at det, der står i overskriften, er sandt (måske fordi den rammer deres egen lille mistanke om, at Klaus rent faktisk ikke spiser de stærke chilier)
  3. Læser nogle af de andre kommentarer, inden de selv kommer med en
 
Chili-Klaus linker til den falske historie om peberfrugterne på sin Facebook-profil ud fra den betragtning, at det fineste, man kan komme ud for, er at blive karikeret
 
Kommentarsporet er med andre ord fyldt op med mennesker, der er blevet newsfucked. Eller som bare ikke rigtig er med på det der nyhedssatire.
 
De fiktive mediers gode historier spreder sig uden tvivl hurtigere end det efterfølgende – kedelige – dementi. Hvis der overhovedet kommer et. Og dermed vil en del mennesker gå rundt og tro, at verden er meget mere af lave, end den faktisk er.
 
Måske går dine kolleger rundt uden at vide, at ”Nørreport Station” faktisk blev stavet fuldstændig korrekt fra starten af, at det er sandt, at Chili-Klaus spiser sindssyg stærk chili rå, at lakridspiber ikke bliver forbudt af EU, og som tror, at Søren Pinds nye hår er en paryk.
 
Og så til den dårlige (men sande) nyhed: Der er kun to måder, du kan undgå at blive newsfucked på. Den ene er at undgå alle sociale og traditionelle medier. Den anden er at forholde dig kritisk til de kilder, du bliver præsenteret for.
 
Må du newsfucke dine kunder?
Det store spørgsmål, som rejser sig nu, er, om du selv må newsfucke din omgangskreds, dine kunder, kolleger og den ganske verden. Har det en brandværdi? Det korte svar er: Ja, helt sikkert. Men tænk dig nu om.
 
Både traditionelle og nye medier hungrer efter gode historier, og historierne må gerne have konflikt og kant, dog uden for meget død og ødelæggelse. Historier med så meget engagementspotentiale som lakridspibegaten og fejlstavningen af Nørreport Station er enhver redaktørs hede drøm – de tager ti minutter at lave, og så klarer folket resten.
 
Kunsten bliver at newsfucke med lidt elegance, så historien ikke kommer tilbage og bider dig i røven. Det gælder, uanset om læserne forstår, hvad det er for en lille, subtil newsjacking, du har lavet, eller de aldrig fatter det. Klarer du den, er der maksimal street-cred for at være så langt foran nyhedskurven, at du kan tage pis på den.
 
 
_____________________________________________________________
Kilder:
 
 
 

Relaterede artikler

Vi hader humblebragging - Selvpromovering med falsk beskedenhed er så udbredt på sociale medier, at det er blevet et begreb, man kan forske i. Her...

Giv din stemme

16 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

Frist: 27. oktober

Allround Communicator

Frist: 5. november

Kommunikatør

Frist: 6. november kl. 16.00
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.