Sådan kommer du høfligt ud af en samtale

Det er længe siden, at nogen sidst hoppede på den med at køre ind i en tunnel og miste signalet. Det klassiske bartrick med tisseundskyldningen bliver pinligt i længden, og hvis man siger, at man skal hjem og lufte hunden, må man ikke blive set med en drink i hånden senere. For pointen er jo, at ens medmennesker skal føle sig godt behandlet. Derfor får du her de fem bedste og de fem værste samtaleafslutninger – baseret på, hvad forskere har fundet frem til på området.

Kilde: wikihow.com.

De fem bedste måder (kombiner eventuelt)
1. Ros og resumeer af samtalen

”Jamen nu tror jeg også, at vi har fået talt om det meste”, ”Hvor var det hyggeligt at catche op”, ”Jeg er virkelig glad for, at vi lige fik snakket”. Rosende resumeer af samtalens forløb er klare samtalelukkere, men de er også venlige og bekræftende, så modparten føler sig værdsat i interaktionen. De bør være din standardløsning i situationer, hvor det giver mening. Tilføj forslag om at gøre det igen for ekstra venlighed.

2. Høflige hints og appel til den andens travlhed
Et høfligt hint til samtalelukning kan være sådan noget som at bemærke tiden, men det kan snildt serveres med et twist, hvor det er den anden, der formodes at ville ud. ”Nu skal jeg heller ikke tage mere af din tid” og ”Jeg må også hellere lade dig komme videre” er kontant, men viser ydmyghed og respekt. Man risikerer selvfølgelig et ”Jeg har faktisk ikke så travlt i dag”, men chancen for en behagelig afslutning er stor.

3. Troværdige påskud
Det er et kendt trick at undskylde sig med et ærinde, men naturligvis må man ikke blive taget i at lyve. Så hold dig helst til påskud, som kan gøres sande og er kodet ind som farvelsignaler hos de fleste. Du kan for eksempel undskylde dig med et aftalt telefonopkald, hente drinks, mad, kaffe, gå ud at ryge eller sige hej til en nyankommen.

4. Rene afslutninger
Du kan også bare sige det, som det er. Variationer over ”Jeg bliver nødt til at gå”, ”Jeg skal rundt og sige hej” og ”Jeg har faktisk lidt travlt” er ikke det værste, du kan byde et andet menneske. Det kan gøres varmere og rarere, men det kan også gøres mere akavet.

5. Hjælp fra en tredjepart
Du siger ”Hey, lad os lige gå hen og tale med Lars”, og så siver du med en venlig bemærkning, når Lars har overtaget din samtalepartner. Eller du kan præsentere din samtalepartner for en ny person, give en fin introduktion og så undskylde dig. Du må bare ikke videregive en skrækkelig samtalepartner eller sive for hurtigt, for så har du sat dem i en akavet situation, som falder tilbage på dig.

Deltag i en masterclass om lederkommunikation og præsentationstræning.

Start med små advarsler i form af småord i et afsluttende tonefald. Herefter kommer ros af samtalen og et løfte om fortsat interaktion. Kilde: Quickmeme.com.

De fem værste
1. Forsvinding
Det giver sig selv, at det er smadderstrengt bare at gå sin vej, når nogen taler til en (medmindre de virkelig har fortjent det). Det er værre end næsten alt, du kan sige – og ikke engang det mest effektive, fordi det er så mystisk opførsel, at du risikerer en opfølgende samtale. Medmindre du senere angrer og hinter til madforgiftning, taler I nok aldrig sammen igen.

2. Tydelig uhøflighed
Du afbryder den andens talestrøm og siger ting som ”Det her har jeg ikke tid til” eller ”Men er vi ikke færdige her”. Og før det har du måske afbrudt oftere og oftere, måske endda gange, hvor du selv har stillet et spørgsmål, som du fortrød, da den anden begyndte at svare. Det kan også være, at du pænt venter til den anden har talt ud og i et forlorent venligt tonefald siger: ”Ja, nu begynder vi at gentage os selv, så nu må vi hellere sige farvel”. Du skal nok komme ud af samtalen, men du kommer ud som en nar.

"Det har jeg slet ikke tid til, bye!"

3. Risikable småløgne
Hvis du siger, at du skal hjem og hente dine børn, men bliver til receptionen, hvor din tidligere samtalepartner ser dig en time senere, har du tabt. Eller hvis du siger, at du har et møde, men så bliver fundet hyggesnakkende ved frugtskålen. Påskud og undskyldninger er ganske glimrende samtalesluttere, men sørg for, at de tilsyneladende holder.

4. Fesne svar og manglende interesse
Du svarer kun med enstavelsesord, og via venlige bekræftelser lukker du alle den andens emner ned uden at starte nye, og du kigger lidt i øst og lidt i vest. Det er en fin hentydning, synes du. Men for det første risikerer du, at samtalen alligevel bliver ved, hvis den anden er en dygtig smalltalker, der godt kan lide dig. For det andet går din bravt kæmpende samtalepartner måske derfra og tænker, at du er kedelig eller arrogant.

5: Rastløst kropssprog
Du står (måske ubevidst) og tripper lidt eller står på et ben ad gangen som en slags forsmag på skridtet væk. Så tager du din sweater på, så overtøjet, lægger ting i tasken, kigger dig omkring. På et tidspunkt falder tiøren. Rastløshed, som ikke ledsages af forklaring, er dog enten for diskret og derfor ineffektivt (”fryser du?”, ”skal du tisse?”, ”leder du efter noget?”) eller ret uhøfligt (boxershuffle med fjernt blik og jakke på siger: ”Jeg kan ikke klare dit selskab et sekund længere”).

Det er ikke med på listerne, og forskningen nævner det ikke, men her anbefales det bare at række hånden frem til farvel, når du føler for det. Kilde: Buzzfeed.

Forskning i samtaleafslutninger viser tydeligt mønster
Disse dos and don’ts virker måske almindeligt intuitive, men der er forsket på samtaleafslutningsområdet siden 1970’erne, og alle ovenstående tips er hugget fra resultater af forskningen.

Et af de første store empiriske studier kom fra Purdue University i 1973, hvor kommunikationsforskeren Mark L. Knapp og hans medhjælpere parrede 80 deltagere i et såkaldt semistruktureret interview, hvor den ene deltager havde instrukser om at afslutte samtalen så hurtigt som muligt efter at have fået bestemte informationer fra sin samtalepartner.

Herefter analyserede forskerne de sidste 45 sekunder af interaktionerne, hvor det blev tydeligt, at nogle samtalesluttende adfærdsmåder gik igen og igen. Det drejede sig især om støtte (reinforcement): korte, ordfattige tegn på enighed såsom ”Det er jo det” og ”Ja, nemlig”, overgangsord (buffing): små overgangsord som ”nå …” og ”hmm …”, der blidt forhindrer samtalen i at udvikle sig og ros (appreciation): smigrende erklæringer som ”Jeg har virkelig været glad for at tale med dig” og ”Du har været en stor hjælp”.

Disse verbale manøvrer forekom konsekvent nok til, at forskerne kunne sætte afskedsmønstrene ind i et diagram:

Diagram over de sidste 45 sekunder af en samtale. Kilde: Knapp et al. (1973), Communications Monographs.

Afslutninger gør os bange
Den udbredte brug af støtte- og overgangsord gav forskerne indtryk af, at folk foretrækker at give en slags advarsel, før de for alvor sender afslutningssignaler af sted. For bare det at sige “Ja", "Nå!” eller ”Okay!” i det bestemte der-kommer-ikke-mere-herfra-tonefald giver den anden part en chance for at klemme en sidste sætning ind og indvilge i at afslutte samtalen uden at fremstå kikset. Knapp overvejede, om det, at en samtales afslutning tilsyneladende er så ømtåleligt et fænomen, måske skyldes, at afslutningen af en interaktion kan opfattes som en trussel om at afslutte forholdet. I hvert fald kommer man nemt til at føle sig afvist, og det bryder de færreste sig jo om.

Samtalens forløb kan ses på kropssproget
Psykologerne Lockard, Allen, Schiele og Wiemer fra University of Washington har i 1978 lavet et forsøg, hvor de observerede de sidste 15 sekunder af samtaler mellem 185 forsøgsdeltagere, og konkluderede, at folk havde tendens til at skifte kropsholdning, når de skulle til at afslutte en snak. Når samtalen var på sit højeste, stod 121 af de 185 med lige meget vægt på hvert ben, mens 107 lagde mere vægt på det ene ben, når samtalen lakkede mod enden. Som om de ville signalere parathed til at gå for at forberede den anden part på et skift.

Nogle gange kan kropssproget ikke gøres tydeligt nok.

Formel for den gode afslutning
Også i 1978 arbejdede psykologerne Stuart Albert fre The University of Pennsylvania og Suzanne Kessler fra SUNY-Purchase på en fælles formel for at afslutte sociale interaktioner. Den blev som følger:

Indholdsresumerende udsagn → retfærdiggørelse for afslutning → udtryk for positive følelser → løfte om kontinuitet → velmenende hilsen. Det vil for eksempel sige: “Nå, så tror jeg også, at vi kom godt rundt om det hele, og jeg skal også have talt med Lars. Jeg er virkelig glad for, at vi mødtes. Det må vi lige gøre igen snart. Hav en rigtig god dag”.

Den videnskabelige udgave ser sådan her ud:

Formel for samtaleafslutning: Content Summary Statement → Justification → Positive Affect Statement → Continuity → Well-Wishing. (Conversation equation af Albert & Kessler (1978), Journal of Experimental Social Psychology).

Gode afslutninger er effektive og socialt passende
I forskningen var det svært at simulere situationer, hvor den ene part føler trang til at trække sig tilbage, før den anden part er klar. Men ved at spørge folk om at huske tilfælde, hvor de ville væk fra en snak før tid, forekom mindst ti samtalesluttende taktikker, som de fleste bruger somme tider. I en afhandling fra 1989 illustrerede Josephine Bao-Sun Chen disse taktikker med en toakset graf over socialt passende versus socialt upassende og effektive versus ineffektive taktikker:

Graf over samtaleafslutninger fordelt efter passende/upassende og effektiv/ineffektiv. Kilde: Conversation plot. Chen, Ph.D. Diss., 1989, San Jose State University.

I den socialt upassende ende af skalaen hører uhøflighed, for eksempel at afbryde nogen midt i samtalen, og forsvinding, for eksempel at gå sin vej eller vende sig væk fra den talende. Mere socialt passende er det med høflige hints som ”Jeg ville ønske, at jeg havde mere tid” eller ombytning som ”Jeg må nok hellere lade dig komme videre”.

I den ineffektive ende hører manglende respons – at virke uinteresseret eller give hurtige enstavelsessvar, for her er det meget usikkert, hvorvidt modparten forstår det. De mest effektive strategier er at komme med påskud/undskyldninger som ”Jeg må lige have en drink” eller ”Jeg skal lige hilse på Lars” og at sige klart afsluttende udsagn som ”Jeg er nødt til at gå” eller ”Jeg skal også videre”.

”Nå, men det var dejligt at tale med dig … (hørte du min datid – det er fordi, samtalen er fortid nu)”. En herlig afslutningsmanøvre, mange bruger. Kilde: Hyperbole and Half.

Når vi selv bliver ved for længe
I september sidste år kom en ny rapport om, hvordan man på bedste vis afslutter forretningssamtaler, hvor mange af de tidligere resultater gik igen. Ifølge rapporten var favoritten til at afslutte en samtale, som begge parter egentlig var færdige med: ”Jeg er glad for, at vi fik talt sammen”, mens den bedste i samtaler, hvor den ene part føler sig færdig, mens den anden gerne vil sige mere, er: ”Hvad med at du ringer til mig i næste uge?”.

Men afslutningsvis bør man måske lige bemærke, at hvis folk generelt oplever et behov for at komme ud af samtaler, så er alle også somme tider den, den anden vil væk fra. Måske tror vi bare selv, at folk er gladere for at tale med os, end de er. Efter endt læsning lægger du måske mere mærke til de afslutningsmanøvrer, du selv bliver udsat for.