Netværkssamfundet
Som et andet paraplybegreb er netværksbegrebet og begrebet om netværkssamfundet slået an for en række forskere som dén konceptuelle ramme, der på magisk vis synes at kunne indfange de fleste af de ovenfor beskrevne udviklingstræk - og flere til. Teoretisk er netværkssamfundet i særdeleshed beskrevet og lanceret som begreb af den castillanske sociolog Manuel Castells, som først i bogen ”The Rise of the Network Society” (1996/2000) og senest i ”The Internet Galaxy” (2001) har givet en endog meget omfattende introduktion til den udvikling og de mekanismer, der tilsammen har skabt netværkssamfundet og udgør dens realitet.

I den meget korte version er det Castells´ indgangsvinkel, at vi siden ca. 1975 har været vidner til en veritabel revolution indenfor informations- og kommunikationsteknologi, idet computeren og telekommunikationen er konvergeret i et rent digitalt mediemiljø. Og det har skabt den nødvendige backbone for netværkssamfundets fremkomst. Vi har nu teknologien til at skabe kontakter og alliancer på tværs af ”gamle” skel som tid og rum, idet fx internettet ikke er underlagt de samme begrænsninger som de tidligere ”gamle” medier. Nu kan vi uden problemer kommunikere og have eksempelvis forretningsmæssige relationer på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Ny vin på gamle flasker?
Men er det så noget unikt, kvalitativt nyt? Nej, det er det ikke. Netværk er en ældgammel organisationsform, og før internettets fremkomst eksisterede der også fx internationale handelsforbindelser. Men tager Castells da fejl, er hans diagnose forkert? Nej, det er den ikke, for tidligere tiders netværk var ikke særligt effektive, da de i udpræget grad var afhængige af co-presence. Man kan jo ikke netværke med nogen, man ikke kan kommunikere med. Og der har vi forskellen til i dag. På mange måder er den nyfremkomne netværksdiskurs derfor at ligne med ny vin på gamle flasker. Men alligevel er der også nyt under solen, for netværk har nu fået en reel materiel betydning på stor skala, idet de nye informations- og kommunikationsteknologier har givet dem global rækkevidde i real time. Og dermed har de moderne netværk fået betydeligt større social, økonomisk og politisk betydning. Netværket er med andre ord blevet dagens orden.

MODINET
Derfor forekommer det også i høj grad på sin plads, at Statens Humanistiske Forskningsråd har bevilget penge til et storstilet treårigt dansk forskningsprojekt om netværkssamfundet, som hedder MODINET, hvilket er en forkortelse for det noget mere pompøse ”medier og demokrati i netværkssamfundet”, som er projektets fulde titel. Det blev lanceret i fredags den 6. september i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek. I alt er der bevilget 23.6 millioner kroner til projektet, som inkluderer et stort antal både human- og samfundsvidenskabelige forskere fra i alt ni institutioner, herunder alle landets universiteter. Det er første gang i Danmark, at human- og samfundsvidenskabelig forskning sammentænkes i så stor skala. Således er det et projekt som, nærmest helt i netværksbegrebets ånd, går på tværs af både fagfelter og fakulteter.

Indenfor den tre-årige periode vil forskergruppen søge at afdække og beskrive de nye digitale mediekulturer og det globale netværkssamfunds betydning for politik og kultur. Målet er, at spore mulige forandringer indenfor en række tematikker, der følger de fire nedenstående hovedspor:

• Demokrati, styring og nye offentlighedsformer
  
• Medie- og kulturinstitutioners behov for nye strategier som følge af fremkomsten af det digitale, interaktive mediebillede.
  
• Forandringer i hverdagslivet og brugen af medierne
  
• Journalistisk arbejde og meningsproduktion i netværkssamfundet
  

Der er altså lagt op til en meget bred indsats, der både kommer omkring demokrati, politiske og kulturelle institutioner, styrings- og offentlighedsformer såvel som meningsproduktion og -konsumption i netværkssamfundet.

Perspektiver
På mange måder må man derfor sige, at projektets perspektiver synes at være ganske vide. Der vil absolut være tale om grundforskning, og på baggrund af det store omfang er det vel heller ikke for meget forlangt nærmest at håbe på nye erkendelsesmæssige niveauer for de mekanismer, der gør sig gældende, når et samfund i stigende grad organiseres gennem netværk. Fx synes jeg personligt, det kunne være rigtig interessant at få belyst, hvordan der etableres og udvikles hierarkier indenfor netværk. Og på langt sigt ville det også være interessant at få viden på bordet om de forskydninger, der måske/måske ikke kommer til at finde sted i relationen mellem stat, marked og civilt samfund. Forhåbentligt ved vi meget mere, når der om senest tre år foreligger unik dansk forskning, som alene på grund af omfanget også må forventes at tiltrække international opmærksomhed.


Læs mere om projektet på http://www.modinet.dk