Gå direkte til artikel (pdf), eller læs indledningen først:

Prøv engang at afslutte følgende sætninger: En luksusbil lavet i Grækenland er…? Eller hvad med: En vin lavet i Georgien er..?

De fleste fuldender de to sætninger med henholdsvis ”..en umulighed” eller ”..udrikkelig”. Der laves da heller ikke luksusbiler i Grækenland, og undertegnede tør godt tage munden lidt fuld og konstatere at georgisk vin er …ja, udrikkelig.

Den ikke overraskende pointe er at de associationer som forbrugere har ved forskellige geografiske lokaliteter, er afgørende for forventningen til produktet.

At der er forskellige konnotationer ved forskellige lande, er meget afgørende for forskellige landes erhvervsliv. Det er et stort problem for Grækenland at ingen forventer et græsk kvalitetsprodukt, og det er en kæmpe fordel for de tyske bilfabrikker at de er netop tyske.

Det er ikke nyt. I dag findes der knap et land, en by eller en region der ikke har en branding-strategi. Grunden er blandt andet at så godt som al kvantitativ forskning viser en temmelig overbevisende sammenhæng mellem oplevelsen af et produkts kvalitet og dets oprindelsesland.

Når vi ved at forbrugernes forventning og oplevelse af kvalitet hænger sammen med dets oprindelsesland, melder der sig en erhvervspolitisk problematik. Et erhvervsliv og et arbejdsmarked har i vid udstrækning brug for et oprindelsesland der er kendt for at kunne levere kvalitet indenfor et eller flere områder. Det er det ræsonnement der ligger bag en række af de sidste års forsøg på at ”brande” lande.

Det man imidlertid må slå fast, er at en lang række af de kampagner som regeringer og erhvervsliv i fællesskab har finansieret, for de flestes vedkommende må kategoriseres som obskure. Ikke desto mindre er det en erhvervspolitisk udfordring der skal tages alvorligt. Det er fordi hele erhvervssektoren, specielt i småstats-økonomier, der som bekendt er meget eksportafhængige, er afhængige af landets image.

Læs hele artiklen