Dårligt kød er en dårlig sag. Ikke mindst for en supermarkedskæde, der sælger sig selv på at være superbedst på frisk kød. Så fanden var løs, da Fødevarekontrollen sammen
med tv-programmet Kontant fandt fordærvet og forkert kød i
SuperBest-forretninger overalt på Sjælland. Først var det for gammelt kød, siden svinekød solgt som lam. Og alle, der kender til medierne, ved, de herfra vil gøre alt, hvad de kan, for at finde mere at slå ned på, om det så er den mindste bagatel. Sagen har kun vokset sig større dag for dag med nye ulækre afsløringer.Kontant er gået i kødet på SuperBest, der i nu tre uger har været fast gæsteskurk i det kritiske
forbrugerprogram. Og de andre medier følger op, hvis de da ikke bare følger trop. Det koster ved kasse 1. Men hvad kan og skal man gøre som supermarkedsdirektør, når man har solgt falsk eller fordærvet fuskerkød? Det spurgte SuperBest-direktøren Jeppe Veddinge fra Geelmuyden.Kiese om. Han hjælper dem igennem kædens største krise nogensinde. Kforum spurgte ind til hvordan.
Her ses, hvordan kødkrisen håndteres i
køledisken.
Læs også kommunikationseksperten henrik Merkelsens
analyse af
Superbest sagen her
Fortæl kort, hvordan du og SuperBest valgte at
håndtere krisen?
Allerede
umiddelbart efter Kontants og Fødevarekontrollens besøg
blev der nedsat en beslutningsdygtig task force med de vigtigste
personer i SuperBest, hvor jeg deltog. Forbrugerprogrammet
Kontant kom først et par dage senere, efter at vi var blevet
klar over, at fanden var løs. Det gav mulighed for at agere
i forhold til problemerne, før de blev formidlet til
tv-seerne.
I sådan en
situation er det vigtigt at vise beslutsomhed og placere et
entydigt ansvar. Netop derfor valgte SuperBests ledelse med det
samme at fyre de ansvarlige slagtere i de butikker, hvor der var
fundet gammelt og ompakket kød. Alt sammen for at
inddæmme krisen og signalere, at de, der havde ansvaret for
skandalen, blev draget til ansvar. Vi vidste, det kunne få
nogen til at tænke, at ledelsen ikke tog et personligt ansvar.
Men ledelsen har før understreget, at det her ikke må
foregå. Så det eneste rigtige er at tage konsekvensen
over for de ansatte, der ikke overholder virksomhedens regler. Det
svarer til at stjæle af kassen - det er ulovligt og helt
uacceptabelt.
Samtidig søgte
SuperBest at tage ejerskab og ledelse af historien. Dels ved at den
administrerende direktør åbent stillede op i medierne, og
dels ved at kommunikere direkte ved køledisken og i
butikkerne. Ledelsen bad derfor købmændene og slagterne
om at gå på gulvet og opsøge dialog med kunderne,
lytte til spørgsmål og kritik og fortælle om sagen
fra SuperBests synsvinkel.
Vi valgte også
hurtigt at tage digitalt ejerskab af historien. SuperBest har
oprettet et egentligt mikro-krisesite, som samler op på sagen.
Her er samlet små videofilm med direktøren og med
SuperBests slagtere og købmænd samt pressemeddelelser,
hændelsesforløb, smileyrapporter og andet relevant stof
om sagen. Det giver en direkte kanal til kunderne, og er et
referencemedie, hvor vi kan fortælle historien fra vores
side.

Et screenshot af SuperBests krisesite. Du kan gå ind på
sitet her.
Hvad handler
krisen om for SuperBest?
Efterhånden som
krisen rullede, blev det tydeligt, at det ikke kun handlede om
konkrete sager om kødsvindel. Det blev hurtigt et
spørgsmål om dårlig moral og om manglende respekt
for reglerne for god fødevaresikkerhed. Tilsyneladende er en
farlig vi-ved-bedre-holdning i slagteriafdelingen vokset frem i
visse butikker. På den korte bane er det derfor damage
control, ansvarsplacering og at tage konsekvensen. På den
lange bane drejer det sig om en kulturændring i
slagteriafdelingerne ved hjælp af øget kontrol,
hårdere straffe og bedre uddannelse som midler. Helt konkret
betyder det bl.a, at der er indført en bøde på op
til 500.000 kr. for de købmænd, som bryder reglerne.
Penge, som alle går til efteruddannelse af slagterne i
SuperBests butikker. Målet er at genopbygge
troværdigheden og tilliden.
Hvad ærgrer dig i hele
forløbet med SuperBest?
Mange tror fejlagtigt, at ompakningen skyldes, at SuperBest som
kæde kan tjene store penge på den. Sandheden er langt
mere nuanceret. Det er ikke penge, som er baggrunden for
kødsjuskeriet, men en manglende respekt for myndighedernes
regler. Nogle slagtermestre har åbenbart ment, at de rent
fagligt er bedre end myndighederne til at vurdere, om kød er
for gammelt. Det er de ikke, og de skal ikke opstille deres egne
regler. Moral handler om at gøre det rigtige, selv om man
personligt har andre snævre egeninteresser. Den holdning har
manglet de steder, Kontant har været forbi. Det er her,
problemet ligger, og det er her, der er behov for en
mentalitetsændring. Både på den gode måde -
gennem uddannelse og ledelsesmæssig fokus - og på den
hårde måde med mere straf og kontrol.
Sagen handler dybest
set om virksomhedskultur. Men her må man så bare se i
øjnene, at "opfattelser er virkelighed", og ikke prøve at
udfordre mediernes præmis, selv om den ikke nødvendigvis
er dækkende.
Det ærgrer mig
også, at visse ting i krisekommunikationen ikke er ideelle.
Når en krise først rammer, er der mange ting, der er
svære at justere i tide. For eksempel har
SuperBest-tilbudsavisen seks ugers produktionstid. Fra et
kommunikationsperspektiv er det en oplagt mulighed at kunne
kommunikere om krisen i kataloget - på den måde kunne
markedskommunikation have været god issues management. Men her
er vi underlagt omstændighederne. Dog fik SuperBest trods alt
ændret en massiv tv-kampagne med tilbud på hakket
kød, så den i stedet bød på billig kaffe og
orkideer…
Hvad har du
lært af krisen rent fagligt?
Jeg har fået
skærpet mit syn på, at der er en enorm menneskelig
dimension i at arbejde tæt sammen med en kunde om en sag som
denne. SuperBests direktør har i over ti år lagt hjerte
og sjæl i at bygge en god kæde, og derfor er han
personligt ked og træt af denne sag. Det påvirker
selvfølgelig også mig som menneske og rådgiver. Det
er vigtigt at kunne slippe den dimension og fokusere på de
nødvendige tiltag for kæden.
Og så har vi
erfaret, hvor svært det er at håndtere en krise, som ikke
har et klart "før, under og efter". Hvis et fly styrter, er
der mere eller mindre en drejebog for, hvad der skal ske, og krisen
er forankret et bestemt sted i tid og rum. Sådan er det bare
ikke med kød i supermarkedet. Fødevaresikkerhed er noget,
som hele tiden skal vedligeholdes, og som altid kan udfordres, hvis
blot en enkel pakke kød er for gammel eller er ompakket. Det
stiller krav til, at kommunikationen følges op af en egentlig
forandring af regler og krav. SuperBest har valgt at se krisen som
en mulighed for at indføre langt strengere regler for friskhed
end loven kræver - de nye regler er nok de skrappeste i
branchen. Det er naturligvis et langt sejt træk at få
troværdigheden tilbage, men ingen tvivl om, at det er den
rette vej, selv om den er lang.
Fyringerne af
slagtere er tilbageskuende damage control, mens dialog, uddannelse,
kontrol og sanktioner er et led i at genopbygge
troværdigheden. Vi har derfor valgt at inddrage alle
interessenter inden for kødsikkerhed i arbejdet. Myndigheder,
eksperter og branchefolk. For os er de ikke modstandere, men
tværtimod dem, der skal med om bord for at bringe SuperBest og
branchen videre. Det kan lyde frelst, men vi har lært af
krisen.
Hvad er det
værste ved denne krise?
Ingen tvivl om, at
der er en sag, som har stor negativ betydning for SuperBest. Det er
ikke blot salgstallet for kød, som er under pres. Det er selve
SuperBest-brandet som et dyrere men bedre alternativ, der er ramt.
Og det er ekstra ærgerligt, fordi SuperBest virkelig arbejder
med mange spændende tiltag på fødevareområdet,
som nu drukner i uacceptable handlinger fra nogle brodne
kar.
SuperBest-kød
er blevet et samtaleemne i folkedybet for det dårlige. Myter,
jokes og deciderede løgne florerer på nettet og ved
spisebordene. Det kan ingen supermarkedskæde leve med i
længden eller være glade for. Men sådan er det. Nu
skal der så arbejdes på at rette op og gøre
svagheden til en styrke, med bedre kontrol og bedre kød end
konkurrenterne, i tiden fremover. Her er dog ingen quick
fix-løsninger. Når man taber troværdighed så
synligt, pludseligt og dramatisk, hjælper det ikke at dreje
rundt på en tallerken. Når man først er skreget ud
som monster, kan man ikke sælge sig selv som helten ugen
efter.
Hvordan har I
kommunikationsmæssigt håndteret imagetabet og
ansvaret?
For at begrænse skaden i den lokale SuperBest-købmand har
vi så at sige prøvet at koncentrere imagetabet i det
corporate brand ved at vise, at ledelsen rydder op og tager
problemet alvorligt. Derfor er det kun SuperBests
kædedirektør, som har udtalt sig på vegne af alle.
På den måde beskytter vi den lokale købmand og hans
forretning. Nu skal købmændene ud og samle den
troværdighed op, som stadig er tilbage i og omkring
køledisken. Senere kan vi så begynde at kommunikere
offensivt på kædeniveau ud fra devisen "troværdighed
før synlighed".
Hvad er dit
råd til andre virksomheder, der bliver ringet op af
Kontant?
Jeg har et par
tommelfingerregler, som jeg selv har haft glæde af. Kontant er
et program, som søger de yderste journalistiske grænser.
Derfor handler det om at mobilisere alle ressourcer fra dag
ét, så du har fakta, handlekraft og mod nok til at
udfordre og påvirke præmisserne for programmet. Og det
har vi også gjort i denne sag.
Det er ikke
detaljerne, du kan vinde på, det er derimod selve vinklen bag
præmissen, du kan påvirke eller så tvivl om. Hvis du
begynder at diskutere detaljer, så har du tabt. Så har du
nemlig købt deres præmis, hvor du altid har en anden
præmis. En anden ting er så, at sandheden nogle gange er
for kompliceret for medierne. Det er ikke en kritik, men blot en
konstatering af noget, som man som kommunikatør må leve
med og efter. Det kræver, at man mod sin vilje må leve
med usandheder og unøjagtigheder.
Om man skal stille
op i Kontant? Stil op, hvis du står dårligere ved ikke at
gøre det, eller sandsynligt kan vinde noget ved det. Husk, at
Kontant-journalisterne ikke nødvendigvis fortæller dig
alt, hvad de ved, og hvem de har fat i - selv om du som anklaget
står dig bedst ved at fortælle dem alt, hvad du ved, og
om alle dem du har fat i.