Pia Bentved
Anne Marie Kjærsgaard Petersen
Birgitte Prang
Mikkel Henssel
Jakob Møller Volf
Jakob Holtet Thomsen
Lise Munk-Schaltz
Mikkel Bro Petersen
Pernille Byrgesen
søren schkliaroff
Heidi Nyby
Majbritt Christensen
Hanne Frost
Carsten Ohm
Anne Randbo
Jens Ulrik Lange
Ditte Madvig Evald
Karin Ilsøth Rasmussen
Michael Kjær
Anders Ojgaard
Mona Møller Jørgensen
Rasmus Munch Pedersen
Christian Drachmann
onsdag d. 28. oktober 2009
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link:

Share on Facebook
Delicious
Post to MySpace!
Stumble It!

Tags

Ingen tags

Anbefalinger (2)

Jesper Andersen
Maja Møller Pedersen

Når Kontant går i kødet

Redaktionen Kommunikationsforum
Dårligt kød er en dårlig sag. Ikke mindst for en supermarkedskæde, der sælger sig selv på at være superbedst på frisk kød. Så fanden var løs, da Fødevarekontrollen sammen med tv-programmet Kontant fandt fordærvet og forkert kød i SuperBest-forretninger overalt på Sjælland. Først var det for gammelt kød, siden svinekød solgt som lam. Og alle, der kender til medierne, ved, de herfra vil gøre alt, hvad de kan, for at finde mere at slå ned på, om det så er den mindste bagatel. Sagen har kun vokset sig større dag for dag med nye ulækre afsløringer.Kontant er gået i kødet på SuperBest, der i nu tre uger har været fast gæsteskurk i det kritiske forbrugerprogram. Og de andre medier følger op, hvis de da ikke bare følger trop. Det koster ved kasse 1. Men hvad kan og skal man gøre som supermarkedsdirektør, når man har solgt falsk eller fordærvet fuskerkød? Det spurgte SuperBest-direktøren Jeppe Veddinge fra Geelmuyden.Kiese om. Han hjælper dem igennem kædens største krise nogensinde. Kforum spurgte ind til hvordan.


Her ses, hvordan kødkrisen håndteres i køledisken.

Læs også kommunikationseksperten henrik Merkelsens analyse af Superbest sagen her

Fortæl kort, hvordan du og SuperBest valgte at håndtere krisen?

Allerede umiddelbart efter Kontants og Fødevarekontrollens besøg blev der nedsat en beslutningsdygtig task force med de vigtigste personer i SuperBest, hvor jeg deltog. Forbrugerprogrammet Kontant kom først et par dage senere, efter at vi var blevet klar over, at fanden var løs. Det gav mulighed for at agere i forhold til problemerne, før de blev formidlet til tv-seerne.

I sådan en situation er det vigtigt at vise beslutsomhed og placere et entydigt ansvar. Netop derfor valgte SuperBests ledelse med det samme at fyre de ansvarlige slagtere i de butikker, hvor der var fundet gammelt og ompakket kød. Alt sammen for at inddæmme krisen og signalere, at de, der havde ansvaret for skandalen, blev draget til ansvar. Vi vidste, det kunne få nogen til at tænke, at ledelsen ikke tog et personligt ansvar. Men ledelsen har før understreget, at det her ikke må foregå. Så det eneste rigtige er at tage konsekvensen over for de ansatte, der ikke overholder virksomhedens regler. Det svarer til at stjæle af kassen - det er ulovligt og helt uacceptabelt.

Samtidig søgte SuperBest at tage ejerskab og ledelse af historien. Dels ved at den administrerende direktør åbent stillede op i medierne, og dels ved at kommunikere direkte ved køledisken og i butikkerne. Ledelsen bad derfor købmændene og slagterne om at gå på gulvet og opsøge dialog med kunderne, lytte til spørgsmål og kritik og fortælle om sagen fra SuperBests synsvinkel.

Vi valgte også hurtigt at tage digitalt ejerskab af historien. SuperBest har oprettet et egentligt mikro-krisesite, som samler op på sagen. Her er samlet små videofilm med direktøren og med SuperBests slagtere og købmænd samt pressemeddelelser, hændelsesforløb, smileyrapporter og andet relevant stof om sagen. Det giver en direkte kanal til kunderne, og er et referencemedie, hvor vi kan fortælle historien fra vores side.




Et screenshot af SuperBests krisesite. Du kan gå ind på sitet her.


Hvad handler krisen om for SuperBest?

Efterhånden som krisen rullede, blev det tydeligt, at det ikke kun handlede om konkrete sager om kødsvindel. Det blev hurtigt et spørgsmål om dårlig moral og om manglende respekt for reglerne for god fødevaresikkerhed. Tilsyneladende er en farlig vi-ved-bedre-holdning i slagteriafdelingen vokset frem i visse butikker. På den korte bane er det derfor damage control, ansvarsplacering og at tage konsekvensen. På den lange bane drejer det sig om en kulturændring i slagteriafdelingerne ved hjælp af øget kontrol, hårdere straffe og bedre uddannelse som midler. Helt konkret betyder det bl.a, at der er indført en bøde på op til 500.000 kr. for de købmænd, som bryder reglerne. Penge, som alle går til efteruddannelse af slagterne i SuperBests butikker. Målet er at genopbygge troværdigheden og tilliden.

Hvad ærgrer dig i hele forløbet med SuperBest?

Mange tror fejlagtigt, at ompakningen skyldes, at SuperBest som kæde kan tjene store penge på den. Sandheden er langt mere nuanceret. Det er ikke penge, som er baggrunden for kødsjuskeriet, men en manglende respekt for myndighedernes regler. Nogle slagtermestre har åbenbart ment, at de rent fagligt er bedre end myndighederne til at vurdere, om kød er for gammelt. Det er de ikke, og de skal ikke opstille deres egne regler. Moral handler om at gøre det rigtige, selv om man personligt har andre snævre egeninteresser. Den holdning har manglet de steder, Kontant har været forbi. Det er her, problemet ligger, og det er her, der er behov for en mentalitetsændring. Både på den gode måde - gennem uddannelse og ledelsesmæssig fokus - og på den hårde måde med mere straf og kontrol.

Sagen handler dybest set om virksomhedskultur. Men her må man så bare se i øjnene, at "opfattelser er virkelighed", og ikke prøve at udfordre mediernes præmis, selv om den ikke nødvendigvis er dækkende.

Det ærgrer mig også, at visse ting i krisekommunikationen ikke er ideelle. Når en krise først rammer, er der mange ting, der er svære at justere i tide. For eksempel har SuperBest-tilbudsavisen seks ugers produktionstid. Fra et kommunikationsperspektiv er det en oplagt mulighed at kunne kommunikere om krisen i kataloget - på den måde kunne markedskommunikation have været god issues management. Men her er vi underlagt omstændighederne. Dog fik SuperBest trods alt ændret en massiv tv-kampagne med tilbud på hakket kød, så den i stedet bød på billig kaffe og orkideer…

Hvad har du lært af krisen rent fagligt?

Jeg har fået skærpet mit syn på, at der er en enorm menneskelig dimension i at arbejde tæt sammen med en kunde om en sag som denne. SuperBests direktør har i over ti år lagt hjerte og sjæl i at bygge en god kæde, og derfor er han personligt ked og træt af denne sag. Det påvirker selvfølgelig også mig som menneske og rådgiver. Det er vigtigt at kunne slippe den dimension og fokusere på de nødvendige tiltag for kæden.

Og så har vi erfaret, hvor svært det er at håndtere en krise, som ikke har et klart "før, under og efter". Hvis et fly styrter, er der mere eller mindre en drejebog for, hvad der skal ske, og krisen er forankret et bestemt sted i tid og rum. Sådan er det bare ikke med kød i supermarkedet. Fødevaresikkerhed er noget, som hele tiden skal vedligeholdes, og som altid kan udfordres, hvis blot en enkel pakke kød er for gammel eller er ompakket. Det stiller krav til, at kommunikationen følges op af en egentlig forandring af regler og krav. SuperBest har valgt at se krisen som en mulighed for at indføre langt strengere regler for friskhed end loven kræver - de nye regler er nok de skrappeste i branchen. Det er naturligvis et langt sejt træk at få troværdigheden tilbage, men ingen tvivl om, at det er den rette vej, selv om den er lang.

Fyringerne af slagtere er tilbageskuende damage control, mens dialog, uddannelse, kontrol og sanktioner er et led i at genopbygge troværdigheden. Vi har derfor valgt at inddrage alle interessenter inden for kødsikkerhed i arbejdet. Myndigheder, eksperter og branchefolk. For os er de ikke modstandere, men tværtimod dem, der skal med om bord for at bringe SuperBest og branchen videre. Det kan lyde frelst, men vi har lært af krisen.

Hvad er det værste ved denne krise?

Ingen tvivl om, at der er en sag, som har stor negativ betydning for SuperBest. Det er ikke blot salgstallet for kød, som er under pres. Det er selve SuperBest-brandet som et dyrere men bedre alternativ, der er ramt. Og det er ekstra ærgerligt, fordi SuperBest virkelig arbejder med mange spændende tiltag på fødevareområdet, som nu drukner i uacceptable handlinger fra nogle brodne kar.

SuperBest-kød er blevet et samtaleemne i folkedybet for det dårlige. Myter, jokes og deciderede løgne florerer på nettet og ved spisebordene. Det kan ingen supermarkedskæde leve med i længden eller være glade for. Men sådan er det. Nu skal der så arbejdes på at rette op og gøre svagheden til en styrke, med bedre kontrol og bedre kød end konkurrenterne, i tiden fremover. Her er dog ingen quick fix-løsninger. Når man taber troværdighed så synligt, pludseligt og dramatisk, hjælper det ikke at dreje rundt på en tallerken. Når man først er skreget ud som monster, kan man ikke sælge sig selv som helten ugen efter.

Hvordan har I kommunikationsmæssigt håndteret imagetabet og ansvaret?

For at begrænse skaden i den lokale SuperBest-købmand har vi så at sige prøvet at koncentrere imagetabet i det corporate brand ved at vise, at ledelsen rydder op og tager problemet alvorligt. Derfor er det kun SuperBests kædedirektør, som har udtalt sig på vegne af alle. På den måde beskytter vi den lokale købmand og hans forretning. Nu skal købmændene ud og samle den troværdighed op, som stadig er tilbage i og omkring køledisken. Senere kan vi så begynde at kommunikere offensivt på kædeniveau ud fra devisen "troværdighed før synlighed".

Hvad er dit råd til andre virksomheder, der bliver ringet op af Kontant?

Jeg har et par tommelfingerregler, som jeg selv har haft glæde af. Kontant er et program, som søger de yderste journalistiske grænser. Derfor handler det om at mobilisere alle ressourcer fra dag ét, så du har fakta, handlekraft og mod nok til at udfordre og påvirke præmisserne for programmet. Og det har vi også gjort i denne sag.

Det er ikke detaljerne, du kan vinde på, det er derimod selve vinklen bag præmissen, du kan påvirke eller så tvivl om. Hvis du begynder at diskutere detaljer, så har du tabt. Så har du nemlig købt deres præmis, hvor du altid har en anden præmis. En anden ting er så, at sandheden nogle gange er for kompliceret for medierne. Det er ikke en kritik, men blot en konstatering af noget, som man som kommunikatør må leve med og efter. Det kræver, at man mod sin vilje må leve med usandheder og unøjagtigheder.

Om man skal stille op i Kontant? Stil op, hvis du står dårligere ved ikke at gøre det, eller sandsynligt kan vinde noget ved det. Husk, at Kontant-journalisterne ikke nødvendigvis fortæller dig alt, hvad de ved, og hvem de har fat i - selv om du som anklaget står dig bedst ved at fortælle dem alt, hvad du ved, og om alle dem du har fat i.


Omtalt på nettet

Nyttige links

Folk, der anbefaler 'Når Kontant går i kødet'

Jesper Andersen
Jesper Andersen - Spændende indblik i en krisesag, gode analyser af forbrugerprogrammernes virkemidler og interessant nuancering af en mediesag, der har været forholdsvis ensporet. Tak for det!
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link:

Share on Facebook
Delicious
Post to MySpace!
Stumble It!

Kommentarer (17)

Yvonne Schantz

Af: Yvonne Schantz / onsdag 28. oktober 2009

Det er godt at høre, at der i håndteringen af krisen tages fat på det fremadrettede, på virksomhedskulturen, dialogen, uddannelse mv. Det viser både god og vidende rådgivning ,og at ledelsen i SuperBest oprigtigt ønsker at komme problemet til livs. Men holder det ud over den tid, hvor medierne har fokus på SuperBests kød? Det kunne været interessant at se. Vi hører alt for lidt om, hvad der sker, når medieprojektørerne er slukkede. Det viste udsendelsen i går også, hvor de to ministre med to-tre års mellemrum stod og lovede det samme, uden at der reelt er sket noget. Det er ikke noget, der styrker tilliden til hverken politikerne eller Fødevarestyrelsen.

Yvonne Schantz, www.kriseklar.dk
Sebastian Nigro Jensen

Af: Sebastian Nigro Jensen / onsdag 28. oktober 2009

Interessant læsning.

En ting jeg undrede mig dybt over var dog Frank Sørensen, som i Kontant d. 20 okt. forklarede snyd med fedtprocenterne som "misforstået loyalitet overfor kunden". At "slagterne gerne ville gøre det godt, og i disse tilfælde simpelthen havde gjort det for godt".
Den tromlede Kåre naturligvis godt og grundigt henover. Hvorfor mon man valgte at forsøge den forklaring?
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / onsdag 28. oktober 2009

Du fortæller: "Helt konkret betyder det bl.a, at der er indført en bøde på op til 500.000 kr. for de købmænd, som bryder reglerne."
Hvor mange penge er der kommet i kassen indtil dd? Hvem har betalt? Hvad bestod forseelserne i? Hvem fandt fejlen?
Jeppe Kjær Veddinge

Af: Jeppe Kjær Veddinge / onsdag 28. oktober 2009

@ Sebastian
Godt spørgsmål - for du har ret i, at det nærmest lyder som sort tale. Finten er, at Kontant valgte at klippe den forklarende halvdel ud af interviewet - nemlig dér hvor Frank fortæller, at loven faktisk slet ikke kræver angivelse af fedtprocent på hakket lammekød. Og at slagterne derfor skriver det som en service til kunderne - typisk baseret på skøn fra leverandøren. Det er selvfølgelig ikke i orden, at den reelle fedtprocent så er højere - men det er i hvert fald forklaringen på ordvalget.

@ Michael
Nu er jeg jo ikke talsmand for SuperBest, så det tilkommer ikke mig at svare på den slags spørgsmål - men der er som sagt løbende opdatering på superbest.dk, hvor du også kan se detaljerne om alle nye tiltag.
Jesper Andersen

Af: Jesper Andersen / onsdag 28. oktober 2009

Først og fremmest tak for et interessant indblik i en betændt sag! Ros til SuperBest for at turde indrømme, at de får kriseassistance af en bureau og for at lade bureauet fortælle om det. Den slags mod er der alt for langt imellem.

Der har været skrevet en del om forbrugerprogrammerne som Kontant igennem årene, men jeg synes alligevel, at Jeppes karakteristik af programmets præmisser og virkemidler er slående præcist analyseret - uden nogen form for bitterhed. Mange andre - som har været igennem møllen - har et noget mere negativt syn på den slags udsendelser, og det skinner som regel igennem.

Det slog mig under læsningen, at det er en klassisk krise, SuperBest er ude i, forstået på den måde, at de er blevet ramt på deres største force - kvalitet. Steffen Lüders (adm. direktør i Mannov) plejer at sige i forbindelse med den årlige imageundersøgelse af danske virksomheder, at det, som er virksomhedernes største styrke, samtidig er deres svageste punkt, hvis det kan angribes. Danske Banks evne til at regne og vurdere risiko ifm Stein Bagger, VisitDenmarks evne til at markedsføre internationalt ifm den virale video og nu SuperBests rolle som garant for kvalitet er alle eksempler på dette.

Jeg synes, at det er interessant, at Jeppe fortæller om solotalsmandsrollen, for jeg ville have troet, at butiksindehaverne allerede efter det første program var blevet mødt at mange kritiske kunder i det daglige og derfor ikke ville kunne "gemme sig" bag en solotalsmand. Vil det sige, at dialogen i butikkerne først er startet for alvor her for nyligt?

Det er også interessant at høre om krisesitet, som absolut er en god ide. Desværre har jeg enten ikke fulgt afsløringerne tæt nok eller også har kommunikationen af sitets eksistens ikke været helt kraftig nok. Det er i hvert fald først nu, at jeg overhoved bliver opmærksom på dets eksistens. Men jeg er heller ikke SuperBest kunde, hvilket måske er en del af forklaringen.

:-) Jesper
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 29. oktober 2009

Jeg er nu ikke så imponeret. Som indblik er der da noget at hente, men, men..
Vi ved jo ikke, hvordan denne sag udvikler sig, og hvorledes det derfor alt sammen ender. Måske bliver det værre og værre, hvor man indser, at den topstyring der er startet med giver bagslag, fordi de enkelte butikker leder efter smuthuller, der ikke sådan lige opdages af fødevarekontrollen eller den kritiske forbruger, eller andre..
Jesper Lyngbye

Af: Jesper Lyngbye / torsdag 29. oktober 2009

Det er nyt for mig, som for Jesper A, at der findes et krisesite, selvom jeg har fulgt sagen tæt. Her har Dansk Pelsdyravlerforening virkelig været fremme i skoene med deres den2side.org. Det er en spændende udvikling med 'krisesites', hvilket også blev drøftet til K-dag i mandags. Den type direkte kommunikation til forbrugerne vil helt sikkert blive en 'given' fremover i denne type sager.
Sebastian Nigro Jensen

Af: Sebastian Nigro Jensen / torsdag 29. oktober 2009

@Jeppe - ja, det havde jeg lidt på fornemmelsen. Men sad alligevel og tænkte: den der forklaring har godt nok langt hjem...

I øvrigt: tak for indblikket i håndteringen af sagen!
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 29. oktober 2009

Jeg er enig, at indblikket er alletiders, men når det kommer til den topstyrede kommunikation, så lider en forretning som Superbest under, at det er selvstændige forretninger, der er med i kædesamarbejdet.
Her kommer den centrale ledelse til kort, når den enkelte forretning oversætter og forholder sig til mangt og meget, som kan stritte i ganske mange retninger.
Og så er der masse at gå i gang med for en meget kritisk presse, der bliver næsten umuligt at forklare fra centralt hold.
Og, det ser altså også ud til, at historien slet ikke er fortalt til ende, for Forbrugerrådet har nu lagt afstand til Smiley-ordningen, hvor den kritiske presse nu kan tage kødprøver med til laboratorier og få varerne testet for alle de ting, fødevarekontrollen ikke har gjort.
Så - der er stadig behov for krisekommunikation, med en masse kræfter - fra egne rækker og eksternt.
Jeg tænker noget på de 500.000 kr. i bøde, som jeg simpelt hen ikke tror på kan blive gennemført - og det er jo en historie i sig selv, der heller ikke er så behagelig for Superbest, hvis den kommer frem.
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / torsdag 29. oktober 2009

Så bestemt spændende læsning. Jeg sidder dog og tænker på, om SuperBest har givet tilladelse til, at deres strategi sådan oprulles "for åben skærm"? Nuvel, det har de forhåbentligt, måske i håbet om, at sådan en metafortælling også gavner krisestrategien (hvis de ikke har givet tilladelse ville jeg som kunde godt nok være gået gennem loftet).

Mht. indholdet, så er der øverst i artiklen et billede fra en køledisk. Er den en del af strategien? For her siger slagermester Jacob jo, at "I SuperBest sætter vi en ære i hver dag at levere friske og velsmagende af allerbedste kvalitet. Og det gælder hele kæden".

Den sidste sætning står jo i skærende kontrast til hele krisen, at hele kæden så åbentlyst ikke sætter en ære i frisk kvalitet. Og på den måde ender udsagnet i mine øjne som et postulat, der provokerer de kunder, der eventuelt måtte lægge vejen forbi SuperBest's kødafdeling.
Sebastian Nigro Jensen

Af: Sebastian Nigro Jensen / torsdag 29. oktober 2009

God observering, Allan! Troværdigheden havde været langt større hvis afsenderen – den enkelte slagtermester - talte for egen regning. Mindre corporate snak og mere personlig hilsen, havde nok virket bedre.

Af: Henrik Merkelsen / torsdag 29. oktober 2009

Rigtig interessant perspektiv på krisen. Men det er ledelsens perspektiv, og spørgsmålet er, om det er det rette for en konstruktiv og holdbar løsning. Ideen med at inddæmme krisen til nogle få slagterskurke, indføre hårde saktioner osv. har desværre den ulempe, at man godt og grundigt får sikret, at de mange andre medarbejdere, som bryder reglerne, aldrig vil sige et ærligt ord. Sagen er, at regler om fødevaresikkerhed og egenkontrol i praksis kan være næsten umulige at forstå og efterleve. Særligt rapporteringssystemet gennem egenkontrolrapporter er i visse hensende ligefrem kontraproduktivt i forhold til den relle fødevaresikkerhed.
Jeg har tilbragt to måneder med folk, som har arbejdsfunktioner, der minder om supermarkedsslagterne, og foretaget knapt 60 interviews om fødevaresikkerhed. Det giver et mere nuanceret billede end 'en farlig vi-ved-bedre-holdning'. De professionelle på gulvet i fødevarebranchen har generelt stor faglig integritet og respekt for deres arbejde - og ikke mindst fødevaresikkerheden. Men de er frustrede over uklare regler, og stort set alle har svært ved at følge dem til punkt og prikke. Men ofte udviser ledelsen ikke større forståelse og indsigt i reglerne, end at de skal overholdes. Så er det rigtig svært at være manden med hænderne i bolledejen.
Hvis problemerne skal bedres (for løses kan de næppe), så må de ansvarlige i fødevarevirksomhederne turde udfordre fødevaremyndighedernes regler. Blind tiltro til sanktioner imod overtrædelser er næppe en farbar vej.
Ghazal Bazrafkan

Af: Ghazal Bazrafkan / torsdag 29. oktober 2009

Jeg gyser om tanken ved at evt. forkerte hjerner vil bruge denne episode som legitimt eksempel på hetz mod svinekøds fænomenet i forhold til herboende muslimer...
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 29. oktober 2009

@ Henrik Mikkelsen
Har du mulighed for at sammenfatte dine indtryk - rent indholdsmæssigt - fra interviewene? ( fokus på det nuancerede)
Du er enige om den høje etik: vil det sige, at de udtalelser, der er kommet fra fagfolkene om, at de alle kender til stort set alle smutvejene, hvor forklaringen er slagtermesteren, der ønsker god økonomi i afdelingen - er totalt misvisende??

Af: Henrik Merkelsen / torsdag 29. oktober 2009

Kære Michael
Jeg har en artikel, som skrevet med fagfolk inden for risikoanalyse som målgruppe. Jeg kan maile den, hvis du er interesseret. Se evt. også min artikel 'Hvem er det der BlufferBest' her på sitet.
Udtalelser om smutveje og fokus på økonomi er ikke misvisende. Men på en række områder går faglig stolthed og økonomi op i en højere enhed om at modarbejde fødevaresikkerheden. Sagen er - i det mindste i mine studier - at den risikoadfærd, som kan forklares med økonomiske incitamenter, også optræder i personalegrupper, hvor der ingen økonomiske incitamenter til snyd er. Det tog mig noget tid at gennemskue, for forklaringen om det økonomiske pres er besnærende enkel. En kort opsummering af væsentlige forklaringsvariabler er:
* økonomiske incitamenter
* ekstern indblanding (fx egenkontrol) truer den faglige identitet ('den farlige vi-ved-bedre-mentalitet')
* risiko for bøvl, når risici rapporteres vurderes ofte som større end de egentlige risici
* manglende tillid til kontrolorganer
* stor tiltro til lokal (uofficiel) risikohåndtering
* en generel forveksling af common sense og professionel ekspertise i de konkrete bedømmelsessituationer
* en tilbøjelighed til at undervurdere effekten af menneskelige fejl
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 29. oktober 2009

Jatak min mail er michael.martensen@gmail.com
Ghazal Bazrafkan

Af: Ghazal Bazrafkan / torsdag 29. oktober 2009

@Lasse

Det er korrekt når du siger at Kontant valte ikke at gøre så meget ud af problemstillingen med hvor mange procent svinekødsrester der eks. er i et stykke lam. Men som du også selv påpeger er svinekød for en rettroende/praktiserende muslim svinekød. Om det så er 1% eller 50% svinekødsrester, huder eller i det hele taget rester fra svin. For bare det at noget stammer fra et svinfor så at (og i dette tilfælde ubevidst) at ende i kroppen kan få mange til at protestere så det ender i flere og mere markante diskussioner mellem den troende inderkreds og politiske profiler der mener at det er fuldstændigt absurd at tage hensyn til fænomener som dette. Ikke hvad Danmark har brug for. (eks. med Mohammed tegningerne hvor Ahmed Akkari og co. rejste rundt i mellemøsten med tegningerne og malede fanden på væggen, tegninger som måske ikke havde fået nær så stor opmærksomhed og konsekvens hvis de ikke var blevet præsenteret på den måde de nu blev- men det er lidt en anden diskussion)

Endvidere er jeg uening med dig i at du siger de fleste muslimer køber deres kød i en halal slagter. Jeg anser mig selv som kulturel muslim (og ja jeg har smagt svinekød før og ja jeg er stadig levende..) men har valgt ikke at spise det af forskellige grunde. Dermed ikke sagt at jeg er ligeglad med hvad producenterne propper i min mad, for jeg køber aldrig halal kød hos den lokale slagter. Man køber en vare under en forudsætning om at pakken lever op til de forventninger man betaler for, og det indhold pakken reklamerer med skal være sandt og præcist.

Oven på hele krisen skal det også påpeges at Super Best er den fødevarekæde i DK der har flest sure smileys i forhold til antallet af butikker...

Filosofien med hvor mange kroner man kan tjene og spare pr. kunde skal laves om, det er bare ikke godt nok.

Sluttelig kunne jeg godt have tænkt mig en lidt anden vinkel fra Kontants side, en mere detaljeret undersøgelse af kødets kvalitet, og ikke kun hvilke dyr resterne stammer fra.

Af: anonym / 09.02.10

Gem
 
 
 

Lange PR søger en erfaren...

/ for 30 minutter siden

Cohn & Wolfe søger skarp,...

/ for 41 minutter siden

Mia Lind
Mia Lind har oprettet en profil på K Forum / for ca. 1 time siden

Brian Due
Sara Louise Engelhardt
Sara Louise Engelhardt har oprettet en profil på K Forum / for ca. 2 timer siden

Susan Murphy Lamprecht
Susan Murphy Lamprecht har oprettet en profil på K Forum / for ca. 3 timer siden