Når filosofi støder sammen med økonomi

Ole Fogh Kirkebys nyeste bog ”Det nye lederskab” handler om mødet mellem filosofi og lederskab. Bogen hævder at den nye leder kun kan lede sine medarbejdere hvis han også kan lede sig selv.

Ledelse og filosofi
Men for at kunne lede sig selv må man vide hvad der kendetegner det gode menneske. Og det er et filosofisk spørgsmål. Derfor er ”Det nye lederskab” også først og fremmest en bog om filosofi. Ole Fogh Kirkebys hovedbudskab er at filosofien skal være med til at forme lederskabet i virksomhederne. Men dermed slår han også tonen an til et grundlæggende dilemma: Hvordan kan langsigtet filosofi spille nogen rolle i en kortsigtet økonomisk verden? ”Det nye lederskab” er en udfordrende bog som burde få enhver leder til at reflektere over sin egen rolle og praksis som leder.

Manager contra leder
Kirkeby begynder med at anskueliggøre hvori det nye ved det nye lederskab består ved at skelne mellem manageren og lederen. Manageren er den traditionelle leder der formulerer visioner for fremtiden og fortolkninger af virkeligheden, som coach’er sine medarbejdere og tager sig af de tekniske og administrative opgaver i virksomheden. Her over for har vi lederen der gør præcis det samme. Forskellen er blot lederen gør det som menneske mens manageren gør det som manager. Kirkeby sætter sit synspunkt på spidsen når han siger at ”lederen først virkelig kan være leder, når han forstår sig på at være menneske.”

Græsk etik og tysk rationalisme
At være menneske betyder ifølge Kirkeby at vide hvad mennesket har magt over, og hvad det ikke har magt over. At blive menneske kræver at man erkender hvad der er betinget og ubetinget, tilfældigt og nødvendigt i verden. Hvis man imidlertid synes at dette virker som en uoverkommelig opgave, så tager man ikke fejl. Men heldigvis kan man søge til græsk filosofi, for her findes allerede en omfattende teori om det at være menneske i verden. Den græske filosofi, især Platon, Aristoteles og Seneca, fortæller os at det konstante og ubetingede i verden består af Det Gode, Det Retfærdige, Det sande og Det skønne som tilsammen udgør ”Den græske firkant”. Disse fire hjørnesten i den græske filosofi er således udgangspunktet for al menneskelig handlen idet de udgør fire ubetingede mål eller værdier: Godhed, Retfærdighed, Sandhed og Skønhed.

Men for at man kan komme videre fra dette udgangspunkt, skal man dog også besidde fornuften. Og den henter Kirkeby fra den tyske filosof Immanuel Kant der har formuleret ”Den gyldne regel” der siger: Handl kun således at alle mennesker skal kunne handle på samme måde. Den gyldne regel kan også formuleres således: Gør kun mod andre, hvad du ønsker at de skal gøre mod dig.

Kritisk selvskabelse
Ved hjælp af græsk etik og tysk rationalisme tegner Kirkeby nu følgende billede af den nye leder:
Den nye leder må skabe sig selv igennem konstant selvransagelse og selvkritik. ”Han må begynde hver ny dag med sig selv på ny, i en fundamentalt tilbundsgående, selvkritisk holdning, der ikke går på kompromis og ikke accepterer gode undskyldninger.” Hvis man således handler konsekvent i overensstemmelse med Det Gode, Det Retfærdige, Det Sande og Det Skønne, så bliver man et moralsk menneske der forstår sig på det at være menneske, og det er forudsætningen for at udvikle sig fra at være manager til at være leder. At blive en sand leder kræver således at man reflekterer over hvordan man kan implementere de helt grundlæggende og ubetingede værdier i sit daglige lederskab. Det kræver at man træder i karakter, dvs. at man handler i overensstemmelse med sin etiske overbevisning. På denne måde opnår man en indre harmoni med sig selv, og det er forudsætningen for at man kan lede andre mennesker.

Når etik og økonomi støder sammen
Men et oplagt og presserende spørgsmål er hvordan virksomhedens almindelige erhvervs-økonomiske mål passer ind i den græske firkant? Kirkeby er selvfølgelig selv klar over denne problemstilling, og han formulerer dilemmaet med følgende eksempler: Forestil dig salgschefen der reelt bedrager kunderne når han fremhæver sit firmas produkt frem for konkurrenternes. Eller finansieringschefen der låner beskidte penge fordi det er mest fordelagtige lån. Her støder den absolutte etiske fordring sammen med de økonomiske hensyn som enhver virksomhed stilles overfor. I situationer som disse brydes Den gyldne regel. Så svaret på spørgsmålet hvorvidt erhvervsøkonomiske hensyn passer ind i den græske trekant er at ”[...] i mange tilfælde og på mange ledelsesniveauer er og bliver de [to hensyn] uforenelige, for erhvervslivet er underkastet en teknisk-økonomisk formålsrationalitet”. Verden ser altså fuldstændigt forskellig ud alt efter om man indtager et etisk synspunkt eller et økonomisk synspunkt. Og konklusionen må derfor være at det oftest ikke er muligt for lederen i en virksomhed at være både leder og et moralsk menneske.

En skeptisk udlægning af Kirkebys etiske ledelsesfilosofi ville hævde at ”Det nye Lederskab” er en fremragende analyse af hvorfor det etiske lederskab er en principiel umulighed. Og måske burde Kirkeby have gjort dette synspunkt mere klart. Også selvom det måtte være undergravende for hele bogen. Det ville være interessant fordi det ville åbne for en diskussion af nytten af normativ etik - og af hele Kirkebys filosofiske projekt. På den anden side ville en konstruktiv læsning hævde at det etiske lederskab netop er etisk på trods. På trods af erhvervslivets økonomiske formålsrationalitet skal den nye leder stræbe mod at realisere en moralsk adfærd. Men hun må starte med sig selv.

Det nye lederskab
”Det nye lederskab” handler dog også om andet end den gode leders karakter og dilemmaet mellem etik og økonomi. Undervejs giver Kirkeby en god analyse af management-sprogets metaforer for lederskab der viser hvor stor betydning det har, hvad man kalder det at lede. Desuden giver han en ganske omfattende behandling af kunstens og kreativitetens betydning for lederskab.

Igennem hele bogen bruger Kirkeby mange græske begreber. Det gør han dels for at distancere sig til genrens sædvanlige buzz-words, men også for at give sine budskaber vægt ved at knytte dem til den filosofiske tradition. Bagsiden ved dette er at udlægningen af begrebernes oprindelige betydning kommer til at fylde ganske meget. Generelt er Ole Fogh Kirkebys stil nedtonet og seriøs; det er alvorlige ting der tales om, og derfor er der heller ingen smarte modeller der kan give den fortravlede læser et hurtigt overblik eller konkrete handlingsanvisninger. Hverken sproget eller tankerne inviterer således til hastværk, men det er netop også hovedbudskabet i bogen: Tænk over hvem du er, og hvad du gør - også som leder.

Ole Fogh Kirkeby
Det nye lederskab
Børsens Forlag A/S
2004

279 sider. 455 Dkr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job