Doktor Blå og Doktor Rød tørner sammen gennem tre omgange: Efter en indledende snak om den aktuelle politiske situation har værterne en politisk gæst i krydsild, og programmet sluttes af med causerier over tv-klip fra ugen, der gik. Det er med andre ord en TV2 News udgave af "Jersild & Spin", hvor kommentatorerne er alene hjemme. Her er ingen Jersild til at styre løjerne. Den objektive journalist er sat udenfor døren, mens "Mogensen & Kristiansen" fra hver deres erklærede udgangspunkt analyserer begivenhederne. Det er egentlig en forfriskende fornyelse af den danske politiske dækning, hvor kommentatorerne normalt påberåber sig en neutralitet i beskrivelsen af den politiske proces, der alt for ofte er en ren fiktion.

Super-Brian vs. Mike Tyson
Denne type klummejournalistik med full disclosure har aldrig været stærkt forankret i danske medier. Den har derimod en lang tradition i amerikansk tv, bl.a. i CNN’s "Crossfire", hvor kommentatorkoryfæer som James Carville, Pat Buchanan og Robert Novak har huseret, og i Fox News’ "Hannity & Colmes", hvor værterne skændes om alt fra præsidentkandidaterne til Paris Hiltons seneste bedrifter set med hhv. republikanske og demokratiske briller. Fox News har naturligvis i vanlig fair and balanced-stil sørget for, at republikaneren er en ung, karismatisk vindertype, mens demokraten er en lidt kikset, forfjamsket nørd. Man kunne umiddelbart frygte en tilsvarende ubalance i "Mogensen & Kristiansen". Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg var noget bekymret på holdets vegne over udsigten til, at Peter Mogensen skulle løbe med vores fane i stormen på Michael Kristiansens blå bastille. Det lignede den største overmatchning siden

Super-Brian vs. Mike Tyson.

Lidt løs værtshussnak over stok og sten
Men heldigvis for mit røde hold var det vigtigste ikke bund i skoene, men blot luft i lungerne. Der mangler simpelthen fokus i spindoktorernes samtale. Derfor fiser dialogen om det politiske billede netop nu ud i en lidt løs værtshussnak over stok og sten, hvor vi som seere hurtigt kastes af. Hvad talte de egentlig om? Vist ikke rigtig noget.

Løgn & talking points
Det er synd, at Mogensen & Kristiansen ikke helt tør træde i karakter som kommentatorer og vedkende sig farven på pulten. Det mærkes tydeligst i interviewet med Lene Espersen, hvor især Michael Kristiansen egentlig får stillet nogle interessante spørgsmål, men aldrig rigtigt får skåret igennem justitsministerens talking points. Man kan næsten se, at Kristiansen tænker "løgnhals", når Lene Espersen bedyrer, at der skam stort set ikke har været uenigheder mellem V og K om skattepolitikken, men han er for meget journalist til at sige det højt. Hvis Mogensen og Kristiansen turde sætte deres egne erfaringer og værdisæt stærkere i spil og udfordre gæsterne på dette grundlag, kunne interviewdelen af programmet faktisk blive ganske interessant.

Spindoktorernes selviscenesættelse på det formmæssige plan er til gengæld helt i top. Det nærmer sig kvalmegrænsen, når de to gennem hele programmet koket tiltaler hinanden som "Mogensen" og "Kristiansen", i stedet for Peter og Michael, og de kælent henviser til hinandens meritter som statsministerens rådgivere. Den selvhøjtidelige selvopfattelse er, at "Mogensen & Kristiansen" er mødet mellem to veteraner fra hver sin side af et slag, der nu med gensidig respekt causerer over krigens karakter over en cognac og en cigar i herreværelsets Chesterfield.

Det er jo bare for sjov, ikke?
Krukkeriet er urkomisk på den ufrivillige måde. Men det forstærker desværre også billedet af, at det hele bare er teater. Man får indtrykket af, at de to lige så godt kunne bytte farver, så Peter var "Kristiansen" og Michael spillede rollen som "Mogensen". De sætter aldrig noget på spil, og de diskuterer hele tiden med krydsede fingre på ryggen og et indforstået glimt i øjet: Vi mener det jo ikke rigtigt; det er jo bare for sjov, ikke?

Læren fra Crossfire
Netop denne anklage kostede CNN’s Crossfire livet. Programmets nemesis blev The Daily Shows Jon Stewart, der bogstavelig talt stjal showet fra de to værter, da han gæstede programmet. I et af den nyere talkshowhistories mindeværdige øjeblikke (set millioner af gange her på YouTube) satte Stewart de to værter på anklagebænken for at skade demokratiet ved at reducere den politiske diskurs til et uærligt politisk teater. Få måneder senere tog CNN konsekvensen af Stewarts samfundsfagslektion og lukkede programmet, der havde kørt siden stationens begyndelse i 1982. Så galt går det næppe for "Mogensen & Kristiansen", men det er nok heller ikke gavnligt for den store demokratiske samtale i Danmark at føre den fra et tv-studies metaforiske ringhjørne.

Jersild og Spin i førertrøjen
Trods konkurrencen fra TV2 News er det i mine øjne stadig DR2’s "Jersild og Spin", der har genrens førertrøje i den danske æter. Den er der er simpelthen flere vitaminer i. Jens Olaf Jersild forstår at fastholde programmets røde tråd, hvor en historie udvikler sig fra avisforside til TV-Avisen og fra politiker til vælger. Og "Jersild og Spin" har, trods den lidt irriterende tendens til at reducere alle politiske processer til ’spin’, en klar journalistisk ambition om at gøre os klogere på den måde, de politiske historier udvikler sig i mediebilledet på. Hos "Mogensen & Kristiansen" er den røde tråd desværre forsvundet i sort snak, og ambitionen om at gøre seerne klogere er erstattet med ambitionen om at vise seerne, hvor kloge vi er.