Protest = profit
Politisk aktivisme er fremtidens forretningmodel. Crowd funding erstatter det fallerede bankvæsen. Fanboyisme bliver enhver direktørs drøm. Adbusters fremmer produktudvikling. Markedsmekanismerne er modkulturelle, og forbrugeren er blevet autonom.
af Katrine K. Pedersen
Partisan-gartnerne slår til – i form af Sunflower Guerilla Gardening Day, der har været afholdt 1. maj hvert år siden 2007. Tusinder af frivillige planter solsikker i Londons midterrabatter og på tomme byggegrunde. For at forskønne byen og for at producere solsikkefrø
Fænomenet modkultur opstod som en tidlig kritik af forbrugerismen. Modkultur er kendetegnet ved at indeholde en idealisme, en social indignation og en art neofili: En insisteren på at være på forkant med det etablerede for konstant at sætte den nyeste dagsorden.
Hver søndag samles hundredevis af udklædte japanske teenagere i området omkring stationen Harajuku i Tokyo for at fremvise deres gennemførte dragter, hairstyling og makeup. Iderigdommen inspirerer japanske modeskabere og har gjort bydelen Harajuku til centrum for japansk modeindustri
Magten ligger i dag i det potentielt nye – i det, der endnu ikke er. Tiden fra idé til handling er blevet kortere, og det betyder et boom af nye produkter, websites og forretningsformer. Opgøret med det etablerede var tidligere forbeholdt rebellen, men er i dag blevet en markedstilstand, der ikke er til at komme udenom
Dette er skæringspunktet mellem modkultur og markedsføring/produktudvikling: den passionerede og gennemslagskraftige forfølgelse af det nyeste.
Crowd creation er motoren i Wikipedia, open source-software og kommercielle netværk som Innocentive, der administrerer crowd sourcing af forskning og udvikling inden for medicinalbranchen. 200.000 problemløsere er tilknyttet Innocentive, og belønningen for løste opgaver løber op i mere end 30 millioner kroner
Free og open som forretningsmodel
Modsat fortidens markedspladser, hvor eksklusivitet var en vares målestok, er kodeordet i dag inklusivitet: Jo flere, der har adgang til et produkt, jo bedre. En ny verdensorden har gjort op med patenter, centralisering og i det hele taget kendte hierarkier. Den er nu ved at forplante sig i forbrugerkulturen, og det sætter nye standarder for udviklingen. Det er ikke længere tilstrækkeligt at fokusere på innovation, men nødvendigt at være på forkant med ideen.
Det unikke udtryk er dødt – remix-kulturen lever. Selvfølgelig kaprer forbrugskritiske Adbusters (stiftet i 1989 af Kalle Lasn og Bill Schmalz) Apples brand, her iPad, og udnytter det til fordel for de udbyttede i den tredje verden. Apple har om nogen opført sig enerådigt og lukket
Internettets anarkistiske struktur har affødt nye forretningsmodeller, der udfordrer traditionelle strukturer og hierarkier. Det har skabt en ny markedsplads, hvor tilgængelighed er altafgørende, og begreber som free og open er parametre for succes. Forbrugeren er blevet autonom - uafhængig og original - og lever med anarkismen som en selvfølge, uden at betragte sig selv som værende særlig anarkistisk.
Med avanceret gør-det-selv-teknologi er subkulturelle grupper i gang med at demokratisere områder, der ellers har været forbundet med patenter og vidensintensive produkter. Maker Bot 3D-printeren er et eksempel. Den kan ikke blot skabe kunstgenstande, men også f.eks. byggeelementer til et helt hus
Det er enhver virksomheds drøm at have kunder, der er lige så loyale over for et produkt som til et idol eller en god sag, der brænder for. En række brands driver med succes forretning ved hjælp af fan branding eller fanboyism.
Hvem bærer skraldet ud? Occupy-bevægelsen retter sig mod den grådige ene procent, som angiveligt kører verdensøkonomien i sænk. Bevægelsen kan ses som et forsvar for de 99 procent af befolkningen, der er helt almindelige forbrugere. Og – kunne man tilføje – som i kraft af deres sammenlagte forbrugskraft er nøglen til krisens løsning
Protest og profit er ikke hinandens uforenelige modsætning. Modkulturer muterer, og det perifære bliver centralt. Hvilket igen udløser nye forandringsbølger. Spring på.
---
Denne artikel bygger på:
Katrine K. Pedersen og Klaus Æ. Mogensen
Modkultur – fra undergrund til bundlinje
176 sider. Gyldendal Business, 2011.
