Mission Statements: Mission Impossible?

We treat others as we would like to be treated ourselves. We do not tolerate abusive or disrespectful treatment. We work with customers and prospects openly, honestly and sincerely.

Det var Enrons mission statement fra deres årsrapport i 2000. Kort tid før firmaet gik fallit på grund af svindel. Et klassisk eksempel på, at mission statements ofte ikke er det papir værd, som de er skrevet på.

De er løgn.

Prydsord i den tomme prydsstue

 Alt for ofte er de et ønske om, hvordan man vil være frem for, hvem man er. I andre tilfælde er de intetsigende og mere et udtryk for, at man vil være som alle andre. Mette Morsing har netop undersøgt danske virksomheder og fundet ud af, at de fleste har 20 ord i deres mission statements som går igen og igen. Det er naturligvis dårligt oversatte engelske ord revet ud af sammenhængen. Nedskrevet i et rasende provensielt mindreværd for at være alt det man ikke er og aldrig kan blive. Prydsord som den tomme prydsstue, der sjældent bliver brugt på bondegårdene i Jylland.

 

De 1000 vrøvleord 

Listen er lang, men vi kender jo alle de tomme væselord tømt for mening, der råbes ud som sandheder. Vi er i øjenhøjde, vi er dedikerede og vi er kvalitetsbevidste. På Dilbert.com er der ligefrem en mission statement-generator, hvor man kan skabe disse vrøvle-missioner ved at kombineret de 1000 vrøvleord i uendelige kombinationer.

 

At håne dem der giver deres liv
Prisen for de urealistiske eller intetsigende mission statements er høj. Medarbejdere, kunder og omverden bliver fremmedgjort over for virksomheden og kan ikke identificerer sig med dens mål. Man tømmer simpelthen virksomheden og medarbejdernes hverdag for mening og gør dem hjemløse. Man håner dem der giver deres liv ved at lyve om den virkelig, som de lever i.

 

Vi har glemt håndværket

Moralen er ikke, at mission statements som begreb og ledelsesredskab er bullshit. I menneskets historie har der altid været mission statements. Dengang hed de blot noget andet, såsom Moses’ stentavler, uafhængighedserklæringen eller den lille røde. Moralen er, at vi i dag er blevet så forbandet dårlige til at skrive og formilde gode mission statements. Vi har simpelthen glemt håndværket, og så er vi begyndt at lyve på engelsk.

 

Think Different

En god mission statement behøver slet ikke at blive formuleret på skrift. Den er virksomheden. Den lever på gangene, i kantinen og ikke i hengemte strategidokumenter. Du kunne vække enhver medarbejder klokken fire om natten, og vedkommende kunne i en sætning sige, hvorfor denne her virksomhed er værd at kæmpe for. Som Jim Collins og Jerry Porras skriver i business-klassikeren Built To Last om virksomheder med mål: ” A visitor could drop into your organisation from another planet and infer the vision without having to read it on paper”. Det er derfor, Apples Think different virker. Alting i Apple, helt ned til de hvide høretelefoner, er gennemsyret af viljen til at være og tænke anderledes.

 

Du vinder ikke sølv, du taber guld

Virksomheder, som har en klar raison d’etre, lyver ikke om sig selv, for det kan de ikke. De besmykker ikke virkeligheden med ord, som taler virkeligheden op på et niveau, hvor den ikke længere findes, eller taler den ned på et plan, hvor det kunne være en hvilken som helst virksomhed. De har taget et valg og valgt sig selv som dem, der kan vælge. De er noget, fordi de ikke er noget. Nikes du vinder ikke sølv, du taber guld har kvaliteten. En klar positionering og fravalg. Nike elsker kun dem, som vinder. Desværre er der få firmaer, der har samme mod som Nike. De vil appellere til alle. Prøv at sætte ikke foran jeres mission statement: Hvis det ikke giver mening, kan I lige så godt få en ny fra www.dilbert.com  Den er ligegyldig. Gyldig for alle og ingen.

 

Don´t be evil

Kort er godt. Gode mission statements er korte og skrevet på et sprog som enhver kan forstå. De er handlingsanvisende, og det er medarbejderen, som handler gennem ordene. Googles berømte Don´t be evil virker, fordi den er kort og til at forstå. Som google-medarbejder kan du rent faktisk godt prøve at undgå at gøre nogle noget ondt. På samme måde med Mærsks Med rettidig Omhu. Den virker, fordi du som medarbejder godt kan se fidusen i at tænke sig om på det rigtige tidspunkt og være grundig. Lidt de samme gode egenskaber, som findes i Avis’ berømte We try harder.

 

To solve unsolved problems innovatively  

De bedste mission statements er ydmyge. De lover ikke at redde verden, men de giver et billede af en redelig virksom med et beskedent mål. Disneys To Make People Happy fortæller det hele uden at virke frembrusende. Walmarts To give ordinary folk the chance to buy the same thing as rich people har med den sociale indignation et hverdagslivsperspektiv. Mens 3Ms ønske om To solve unsolved problems innovatively giver et billede af en sympatisk og ydmyg Georg Gearløs-ånd.

 

Små forskelle tæller  

En meget vigtig træk ved mission statements, som virker, er, at de er en smule gådefulde og ambivalente. De skal havde ben at gå på, og de skal kunne fortolkes i uendeligheder. Det er naturligvis altid en balancegang, og de må som sagt ikke blive intetsigende eller altsigende. Men de skal virke uendelige i deres betydning for at give plads til, at alle kan indskrive netop deres historie og netop dette øjeblik i virksomheden. BG banks Små forskelle tæller har netop den kvalitet. De små forskelle er præcis den gådefulde detalje, som gør forskellen.

 

Sieg oder sterben
Mission statements er det umulige alternativ. Engang for nogle år siden spillede min far tennis mod en gammel ondskabsfuld tysk general på Mallorca. En mand, som uden tvivl havde levet og handlet i helvedeshæren Werhmact fra Stalingrad til Berlin. Han var ved at tabe kampen, og pludselig stopper han, hævede tennisketsjeren og råbte med aristokratisk stemme: Sieg oder sterben (sejr eller død). Han tabte, som han tabte krigen, men lever måske endnu. Historien om Tyskland, men også historien om mission statements. Problemet ved mission statements er, at de vil løse den umulige opgave; at vinde hver gang eller betale den ultimative pris.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job