Ud og se med LSD

At tage stoffer for at arbejde mere og arbejde bedre er ikke noget nyt fænomen. I 1960’erne var det de såkaldte ferietabletter med amfetamin, der fuldt lovligt blev langet over disken til udbrændte husmødre, der skulle hjem og bone gulve hele natten. Blandt studerende har der i flere år floreret study drugs i form af lovlig receptpligtigt medicin mod ADHD og narkolepsi, der ulovligt pushes til studerende, der ikke længere finder hjælp nok i stærk kaffe. Men den slags stoffer er muligvis på retur. Det nye er såkaldt microdosing af psykedeliske stoffer, der har spredt sig fra de garvede tech guys i Silicon Valley til alverdens karrieremænd og -kvinder.
Hvad sker der, hvis du tager en lillebitte dosis LSD til næste morgenmøde? Mikrodosering af LSD er det nye i USA.
Hvad sker der, hvis du tager en lillebitte dosis LSD til næste morgenmøde? Mikrodosering af LSD er det nye i USA.
af Sofie Lund Hansen
Biohackers kalder man dem, der betragter kroppen som en i udgangspunktet sløv maskine. En maskine, der hele tiden skal hackes og omprogrammeres for at fungere optimalt. Uden at tænke over det har du måske selv benyttet dig af daglige små tweaks som powernapping, stærk kaffe eller meditation, når du skal præstere på jobbet.
 
Men er du en mere hardcore biohacker, drikker du sandsynligivs sort kaffe blendet med smør om morgenen, så du omprogrammeres fra at være en sukkerforbrændende til en fedtforbrændende maskine. På den måde undgår du, at dit ustabile blodsukker tvinger dig ned på gaden efter croissanter og appelsinjuice, og du kan i stedet blive og passe dit vigtige arbejde foran skærmen.
 
Mens du sidder på din pind, kan det være, at du også ifører dig et elektrodepandebånd, der forbedrer din hjernefunktion, at du indstiller en særlig LED-lampe med rødt og blåt lys, ligesom du også gerne faster i længere tid ad gangen, eller sørger for at give din krop en iskold omgang kryoterapi i weekenden.
 
Hvor syret, tænker du måske. Og ja, det bliver så det næste: For hvis du virkelig vil hacke dit eget system, så tager du en mikroskopisk dosis D-Lysergsyrediethylamid, bedre kendt som LSD. Ikke for at se strawberry fields og marmelade skies for dit indre øje, men for at hacke din hjerne i effektivitetens navn.
 
Mikrodoseringen, der kan det hele
Men virker det så, det der mikrodosering? Ja. Altså – det siger folk, at det gør. Og med folk menes der her internettets stemmer, der på livet løs deler deres – hovedsageligt – positive erfaringer med mikrodosering af psykedelia på sider som for eksempel Reddit.com.
 
For selvom de amfetaminlignende study drugs ganske vist også holder dig vågen og kvik, er bivirkningen her, at dine øjne bliver så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn, og at din kæbe kører ansigtet halvt af led. Dagen efter sidder du med apati op til begge ører og en hjerne, der lugter af brændt plast.
 
 
Men med en lille smule LSD, derimod, rapporterer brugerne, at de kommer både depression, angst og stress til livs. Mange oplever også, at de opnår en bedre koncentrationsevne, en glæde og ro ved arbejdet, samt en følelse af at være inspireret meget længe ad gangen. Det er altså ikke tale om et reelt syretrip, hvor du bliver Lucy in The Sky High, men derimod snarere en oplevelse af at være dig selv. Bare med lidt flere RAM til rådighed for øverste etage.
 
Én af de stemmer, der særligt har fået mainstreammedierne til at interessere sig for fænomentet mikrodosering, er den amerikanske bestseller-forfatter, Ayelet Waldman. Hun barsler med en ny bog om sin egen oplevelse af fænomenet. Over en lang periode kæmpede hun med depression og valgte i den forbindelse at prøve kræfter med små doser LSD.
 
Hvad der overraskede hende mest, var den måde stoffet påvirkede hendes arbejde: “You lose track of time because you're so into the work, and you're making all these exciting connections," men også hendes forhold til hendes børn ændrede sig: "I didn't fly off the handle as much," fortæller hun.
 
"I wrote a whole book called Bad Mother [2009] If I had been micro-dosing back then, I probably would have written Remarkably Calm, Compassionate Mother", som hun udtaler til Magasinet Marie Claire i artiklen: “Why Power Women are Microdosing LSD at Work.”
 
Men hvad siger videnskaben?
Der findes endnu ingen videnskabelig forskning inden for området, og derfor har ikke så få stemmer fra videnskaben også pointeret, at så længe den indtagne dosis netop er mikro, er den oplevede effekt af stoffet i en særlig risiko for i virkeligheden at være ren placebo.
 
Hertil kommer selvfølgelig også, at så længe stoffet er ulovligt, har man ingen garanti for, om de fem frimærker, eller ”blotters”, man købte af sin kærestes bedste vens fætter på en lurvet bar, nu også er LSD i ren form og ikke et sjusket blandingsprodukt med rester af kokain, og hvad har vi.
 
Dertil kommer også, at de mange beretninger fra forskellige biohackere og folk, der mikrodoserer, ganske vist er fyldestgørende og vældig detaljerede, men ikke kan udgøre egentlig data til en videnskabelig sandsynliggørelse af stoffets effekt, da hvert private forsøg naturligvis har sine egne variabler og fejlkilder at slås med.
 
Så det, vi har at forholde os til, er den viden vi har om, hvordan en fuld dosis af LSD påvirker hjernen. En del af de nye studier inden for området bygger videre på studierne med psykedeliske svampe, hvis effekt er sammenlignelig med LSD. Begge stoffer laver forbindelser mellem dele af hjernen, der normalt ikke kommunikerer: ”These new connections are likely responsible for psychedelic users' descriptions of things like "seeing sounds" or "hearing colors."” som Erin Brodwin skriver i Business Insider. Men folk, der biohacker eller mikrodoserer, opnår ikke et reelt trip. 
 
 
Men der er sandsynligvis god grund til at forestille sig, at det er de uvante neurale forbindelser, der skaber den øgede oplevelse af arbejdsflow og koncentration, ligesom LSD, ifølge den britiske neuroforsker, David Nutt, sandsynligvis kan have en postiv indvirkning på angst, depression og stress, fordi centrene i hjernen stimuleres på en ny måde: "People who get into depressive thinking, their brains are overconnected".
 
LSD kan altså, i modsætning til antidepressiva, nedbryde gamle uhensigtsmæssige forbindelser og skabe nogle nye.
 
Hvad venter vi på?
I den vestlige kultur, hvor effektivitet er Gud, og hvor stress, angst og depression vor tids pariaer, kan det virke besynderligt, at der endnu ikke er foretaget nogen videnskabelige forsøg af mikrodoseringens effekt på menneskelig kognition. Dette kan naturligvis skyldes, at muligheden for overhovedet at forske i LSD og ”trip treatment”, har været forbudt i mere end 50 år og først for nylig er blevet gjort lovligt.
 
Hvorfor forbuddet kom i første omgang, og hvorfor bevidsthedsudvidende stoffer så ofte dæmoniseres, på trods af at de bevisligt er mindre farlige for kroppen og samfundet end almindeligt tilgængelige stoffer som alkohol og cigaretter, er der forskellige mere eller mindre konspirationsteoretiske bud på.
 
 
Herfra er der naturligvis ingen opfordringer til at kaste sig ud i hverken små eller store syretrip. GQ’s Josh Dean skrev i januar i år, at mikrodosering af LSD er ”the one drug habit your boss is gonna love”. Men han havde sandsynligvis ikke taget højde for, at hvis man har muligheden for at mikrodosere i hverdagen, har man også muligheden for at makrodosere, når ugen er omme, og ens kolleger er smuttet på bar.
 
Her er det vigtigt at holde sig for øje, at LSD, udover få verden til at fremstå farverig som et Tom Kristensen-digt, også kan få én til at tænke over meningen med livet. Og måske er det ikke en bivirkning, som din chef kommer til at kunne lide. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job