Mikroblogging er mere med mindre. Intet mindre

Skrevet af
Hvor er du lige nu? Hvad laver du? Hvad arbejder du på? Hvor skal du hen? De fleste kender de små spørgsmål fra Facebook. Det er de små korte opdateringer, dine venner spammer dig med eller du selv svarer på. Mikroblogging kaldes det. Mikro, fordi teksterne er så korte. Blogging, fordi der er en slags personlig blog i haiku form. Det er et fænomen, der griber om sig dag for dag. For mikroblogging er mere med mindre. Intet mindre.
Se den her video for en visuel forklaring.



Med mikroblogs kan man med få ord sige, at man er i kommunikation. Det handler om så enkel en ting som at kommunikere: Jeg er her, du er her, vi er her. Hele tiden. Stadigvæk. Lige om lidt. Med mikroblogging kan det ikke gøres meget mere enkelt og kort. Derfor er fænomenet en succes. Ikke bare rent teknisk. Også litterært. De små personlige statuslinje-opdateringer på nettet er nemlig ifølge litteraturkritikeren på Weekendavisen, Lars Bukdahl, den mest "hvidgløende kortgenre i ung dansk litteratur lige nu" (Weekendavisen, 18. juli 2008, 2. sektion, bøger, side 4). Det store litterære gennembrud må nok vente på sig, men updates er blevet en populær genre for alle og enhver. Mikroblogging er et levende bevis på, at vi kan og vil gøre mere i medierne med mindre. Hvor banalt konceptet end er, har de typisk personlige, oftest lidt glade og naive updates ramt et stort behov hos brugerne. På den ene side kan alle enes om, at det er et banalt spild af tid, men på den anden side har fænomenet fascinationskraft ud over det sædvanlige. Flere og flere kan simpelthen ikke lade være, når de først er kommet igang. Men hvorfor er fænomenet mon populært? Hvor kommer det fra? Hvor er det på vej hen? Kforum giver her en tiltrængt update på, hvad dine updates er for noget.

Hvad er mikroblogging ?

Mikroblogging er, som navnet antyder, en mikroudgave af det, vi kender som blogs. Kort sagt en fortløbende tanke- eller aktivitetsstrøm af små tekster. En digital stream of consciousness. Mikroblogging bruges ofte til at komme med korte personlige udbrud, opdateringer på, hvor man er eller hvad man laver, kommentar til andre eller til et "link-dump", hvor man henviser til en anden side, man finder interessant. Mikroblogs er derfor tekstudvekslinger, hvor brugerne skaber gensidige relationer til hinanden og følger med i og kommenterer på hinandens indlæg i en chat-lignende struktur. Mikroblogs virker som blogs med den kendte permalink-struktur, hvor hvert indlæg får en unik URL og derfor kan linkes til. Vi er altså nede og lege med mikroer her. Derudover kan man kommentere direkte på indlæg, på Twitter taler man tillige til en person ved tilføje et @ foran et brugernavn, hvorved denne person bliver gjort opmærksom på, at han eller hun er nævnt i en post. Simpelt og effektivt. Facebook er ét sted, hvor man kan "mikroblogge" ved at bruge update-funktionen. Men også myspace.com, plaxo.com og linkedin giver mulighed for at give alt og alle et personligt update. De mest populære er dog stadig de rendyrkede mikroblogging-tjenester såsom twitter.com, jaiku.com, pownce.com, tumblr.com og plurk.com.

Hvorfor tiltrækker mikroblogs? Mikroblogs tager kort tid at skrive og læse, samtidig med at de er aktuelle som intet andet. To ting, som er grunden til deres popularitet i en presset hverdag. Kort sagt den hurtigst mulige måde at være social med flest mennesker lettest muligt. Ikke mindst fordi mikroblogs kan skrives og læses med mobiltelefoner. Hvad der betyder, at man kan følge med og opdatere sine mikroblogs fra mobiltelefon, hvor man står og går. Mikroblogs er derved også mere "live" og lettere at skrive end så meget andet på nettet. Alle forhold, der dramatisk sænker omkostningerne ved at være i kommunikation. Pointen er, at fremfor længere og tungere kommunikationsgenrer som artikler og blogposts tvinger mikroblogs såsom f.eks. Twitter og Jaiku alle til at holde sig under små 140 tegn. Denne begrænsning er faktisk en befrielse, man kan og skal ikke ud i lange tekster og udredninger. Her kan man blot bekræfte og deltage i kommunikationen helt overfladisk. Det betyder ikke, at diskussionerne forsvinder eller at store tanker ikke kan få et liv her, men blot at omfanget er afgrænset i tid og delt mellem ens nærmeste. Mikroblog er en derfor socialt situeret kommunikation, fordi det er indspundet i de nære sociale relationer. Den minder derfor mere om den mundtlige samtale blandt venner end om skriftlig kommunikation på en arbejdsplads. Hvad der gør det lidt mere hyggeligt end en mail og langt mindre præsentiøst end en jeg er for klog-blogpost. På mange måder er mikroblogging altså gefundenes Fressen for alle dem, som ikke kan finde ud af at skrive en blog. Hvorfor? Kortere tekster. Et hurtigere medie, rettet mod dine venner, praksisfæller eller faglige relationer lige ved hånden på mobilen. Mindre informationer i større mængder, der bliver serveret på en måde, der er let at læse og skrive tilbage på. Netop derfor det bedste alternativ for de mange, som ikke har tid, lyst eller evner til at skrive større blogindlæg.




En twitter t-shirt

Følge med mediet

Det interessant ved mikroblogs er, at der er få regler for hvordan de skal bruges. Her mangler en klar pendant og forløber, som dette nye medie har kunnet efterligne. Det giver en frihed, men skaber også en usikkerhed om mediets form og indhold. Resultatet er, at helt nye sociale regler og tekniske muligheder såsom "follow"-funktionen dukker op. En funktion, som muliggør, at man kan "abonnere" på hinandens små tekster. Altså fast følge med i hinandens updates. Hvad der gør det muligt at begrænse og indsnævre, hvem man følger og ikke følger. Det er landsbyens bekræftende dialog og samvær nu som en mikroblog. Her henvender man sig til en bestemt og veldefineret gruppe af venner, kolleger eller andre, som man på en eller anden måde allerede er i kontakt med. Mikrobloggen er derfor dårlig til at skabe nye relationer, men fantastisk til at understøtte og udvide allerede eksisterende relationer på nye måder gennem nye medier.
Hjælp – skriv en mikroblog Mikroblogs bruges også ofte som referencepunkt, når man til at "navigere" i hverdagen. Jeg har et problem lige nu, er der nogen, der kan hjælpe mig? Her kommer mikrobloggen til hjælp. For hvad gør du, når du ikke ved, hvor man køber en brugt cykel? Når har et problem med at finde et program, som er godt til at beskære billeder? Eller hvor det er godt at gå i byen lige nu? Ja, du spørger dit netværk. Svaret er på din mobiltelefon inden for 10 sekunder. Den mulighed giver mikroblogging, og den mulighed har du aldrig haft før.

Co-filtrerings medier
Mikroblog-sites som f.eks. jaiku.com fungerer som små personlige informationsportaler, hvor mange samler deres information fra andre sites og deler dem med deres venner. Hvis dine venner laver et bogmærke, dukker bogmærket op på jaiku.com. Man kan således f.eks. feede sine del.icio.us links, den musik, man hører lige nu, via last.fm, de billeder, man har set, på flickr.com ind i sit feed. Det giver en mere samlet "live" strøm over, hvad du selv, dine venner eller kolleger foretager sig lige nu. I stedet for at skulle opdatere os via en retrospektiv dagbog – som særligt blogs populært er blevet set som. Ja, så er mikroblogs mere små pulsslag af svage signaler og løse samtaler, der giver en fornemmelse af "et nu", hvor tingene bliver til og alle bidrager mere eller mindre samtidig. Vi går altså fra at læse en persons beretning til at "holde øje" med en beretning, som bliver til, og du reagerer direkte i beretningen. En ambient social bevidsthed som evig tilstedeværelse er resultatet. Blogs var et skridt væk fra "præ-filtrerings medier" a la fjernsyn og print-medier, hvor en central "gatekeeper" har udvalgt det, du ser, til "post-filtering", hvor det er brugerne selv, der vælger, hvad der er vigtigt. Mikroblogs rykker videre og bliver vel nærmest "co-filtrerings" medier, hvor vi vi sorterer i information, mens det sker. Den redaktionelle proces er så at sige rykket ind i det sociale, og vi bruger i stigende grad hinanden som redaktører på, hvad der er vigtigt og hvor agendaen er lige nu, i selvorganiserende og decentrale netværk af nære relationer.

Er blogging så død?
Spørgsmålet er så, om mikroblogging afskaffer blogging. Paul Boutin spekulerer i et essay på Wired over, om Twitter, Flickr og Facebook simpelthen outdater blogging, som vi kender det. Det er et interessant spørgsmål, og der er ingen tvivl om, at blogging, som vi kender det, blot er et udviklingstrin på vej mod ny former for online kommunikation. At blogs er et trin på vejen, er dog ikke det samme som, at blogging er på vej væk. Blogs forsvinder næppe, men bliver blot suppleret af de nye medier, mens blog modnes og bliver mainstream, hvor blogging bliver en publiceringsstandard for de "etablerede" medier – eller som mediesamarbejde, hvor grupper af bloggere profesionaliserer sig og bliver til medier i sig selv. En udvikling, der allerede har taget fart i USA, hvor de største blogs i dag er små mediehuse som f.eks. boingboing.com eller engadget.com.

Social netværks kommunikation
Med mikroblogging er vi ude der, hvor sociale netværk og blogging smelter sammen. Twitter og mikroblogging er, hvad blogging var i 2004. Mikroblogs har gjort nettet “live” og har sat en ny fart i kommunikationen og den måde, informationer deles. Det er blevet en lettere, billigere og mere tilgængelig måde. Søgning bliver i stigende grad ikke, hvad skete der, men hvad sker der nu, om lidt eller snart. Mikroblogging er således fremkomsten af en slags social radarbevidsthed, hvor vi får en masse signaler og impulser, som giver os en fornemmelse for, hvad der foregår helt overfladisk. Samme tendens kan vi se i medier som del.icio.us, digg.com, stumbleupon.com, hvor nyheder, sites, artikler og links opmærkes eller digg"es så massivt, at der nærmest opstår en kollektiv "swarm"-intelligens. Et mere levende internet er resultatet. Se f.eks. live-udtrykket på digg.labs her.

Fare: K-vitamin mangel, latent tunnelsyn og spild af tid

Mikroblogging tager tid. Meget tid. Tiden bruges på små tekstbidder med en meget begrænset mening, spredt ud over hele dagen. Mens traditionelle medier kan servere et måltid, der kan spises i et afgrænset tidsrum, er mikroblogs nærmere små snacks, vi skal fylde os med konstant for at blive bare nogenlunde mætte. Det er nok ikke holdbart i længden. Ingen kan åndeligt leve af Twitter-beskeder hele livet. Vi kommer til at lide af K-vitamin mangel, og en slags kommunikativ skørbug er måske i vente!?

Men mikroblogging handler måske mindre om at få det store forkromede overblik end om at deltage, være tilgængelig i nuet, derfor er det måske ikke tidsspilde, men simpelthen den moderne kommunikative værensform in spe.

Med mikroblogging bliver kommunikationen meget mere relevant og målrettet, hvor faren altid er, at den bliver trivial som tom snik-snak. Men netop det banale og trivielle er jo ofte det, som er meningsfuldt nu og her, som vi bygger vores hverdag op på. Det gjaldt i landsbyen, såvel som det gælder idag i storbyen. Faren ved disse mikromedier er naturligvis, at det latente tunnelsyn og snæversyn, som vi kender fra landsbyen, genopstår på Twitter-kontoen. Problemet udspringer af, at ens venner og faglige interessefæller bliver medier for hinanden med budskaber, der aldrig kommer op over et par sætninger eller de fælles fordomme. Det bliver svært at presse verdens kompleksitet ind i de korte tekster. Mens snæversynetheden og selvbekræftigelsen langsomt tager overhånd, sidder der måske stadig en eller to og læser i venners newsfeed, der hverken ved, at der er bandekrig på Nørrebro eller finanskrise. Snæversynet har dog også den positive gevinst, at Twitter-beskeder er nemmere at læse. Det giver nye læsere og skribenter, nye målgrupper og forbindelser. Mikroblogs skaber en tryghed og en oplevelse af social sammenhæng, idet de ofte er mere mere hyggelige, underfundige eller udfordrende, end de er informative i dyb forstand.

Det er derfor begrænset, hvad mikroblogging sites såsom Twitter og Jaiku kan gøre for videndeling, for organisationer eller for forretningen, når det blot er venner, som snik-snakker. Det har dog ikke afholdt nogle virksomheder fra at prøve det af som ren business kommunikation. Fordelene er mange. Mens blogs ofte ender med at være ligegyldige, fordi de oftest bliver kuppet af kommunikationsafdelingen, som får alt for meget kontrol med mediet. Firmaet yammer.com og presentlyapp.com har fornemmet dette og kan give organisationer en intern Twitter-lignende kanal til let forretningsmæssig dialog, videndeling og relationsskabelse inden for en organisation. Men hvordan finder vi ud af det? Et forslag: Giv alle i organisationen en Twitter-konto, luk kommunikationsafdelingen i tre måneder, og se, hvad der sker. Tænk over det! Hvad er det værste, der kunne ske?

Mikroblogs kan potentielt være et mere demokratisk medie, som alle har ansvaret for på godt og ondt. Godt, fordi det betyder mindre kontrol og mere frihed og stor deltagelse for alle. Ondt, fordi mange har svært ved at skelne mellem privat og offentligt, når det gælder virksomhedskommunikation. Hvad der skaber mudder i kommunikationen. Et godt bevis på problemet er de mange Facebooks updates, hvor vi ser, at der ikke længere er en skelnen mellem privat og offentligt, og hvor det er svært at holde internt ude fra eksternt.

Konsekvenserne af disse nye teknologier er, at enhver organisationer skal gøre sig klart, hvorvidt de vil deltage eller være vært for de mange små sociale samtaler, som intet har med arbejdet at gøre. I den sidste ende vil det sandsynligvis være for omkostningsfuldt at forsøge at bibeholde grænserne. Og anerkendelsen af, at en organisation først og fremmest er et netværk, og disse netværk i sidste ende er mennesker, ville klæde mange organisationer. Moralen er, at det ikke gælder om at få organisationen ud på internettet, men internettet ind i organisationen. Mikroblogging inden for organisationen er den spændende test case på, om det kan lykkes uden for meget snik-snak.

Mens blogging nu er blevet optaget på enhver kommunikatørs pensumsliste, følger sikkert også snart mikroblogging. Uden tvivl er det måske et bedre format for mange ledere, politikere eller kommunikatører, som ikke har tid til at skrive lange blogposts, langt mindre at deltage i kommentarfelternes små mellemregninger. De har nu et godt og ikke mindst hurtigt alternativ på mobilen.

Godt nok er perfekt-kommunikation

Social software-tænkeren Clay Shirky argumenterer i sin stærkt anbefalingsværdige bog "Here Comes Everybody" for, at social software gør det nemmere at dele, samtale, samarbejde og få kollektiv handlinger til at ske. Mikroblogging gør det nemt at dele indhold og holde en samtale i gang. På sigt kan mediet måske også bruges til at samarbejde med hinanden. De spæde tegn er, hvordan mobiler og Twitter-accounts kan bruges til at koordinere demonstrationer og politisk aktivisme. Her bruges Twitter, Facebook og YouTube, fordi det ikke kan styres af eller nedlægges af centrale myndigheder. Twitter og andre medier bliver på den måde de bedste og mest revolutionære "sites of action". I et lidt større perspektiv er mikroblogging endnu et skridt i retningen af "godt nok er perfekt"-kommunikation. Når vi skriver disse små updates, tillader vi mærkeligt sprog med mange fejl og mangelfuld information uden mellemregninger. Det er ikke perfekt kommunikation, men det er en kommunikation, der er ”god nok”. Perfekt kommunikation findes alligevel ikke, så god nok kommunikation er det nye perfekte. En tendens, vi også kender fra SMS-sproget. Pointen er, at inden for det digitale er det de systemer, der kan holde til at eksistere i en acceptabel fejltilstand, som virker. Altså i de social tjenester er godt nok perfekt. Mp3 er ikke et perfekt lydformat, men det er perfekt til at distribuere. Wikipedia er ikke perfekt, men det er godt nok i de fleste tilfælde, blogging er ikke perfekt, men det er godt nok. Omkostningerne ved at opretholde "perfekt" kommunikation bliver for høj, når det er vigtigere at holde samtalen i gang.

Mikroblogging er mere med mindre. Intet mindre. Og godt nok er perfekt.
Så... Hvad laver du nu?

Hvordan kommer Du så i gang?
• Find din service, f.eks. twitter.com
• Tilmeld dig.
• Find dine "venner" eller folk, du vil "følge".
• Inviter eventuelt dem, du mangler.
• Skriv en update, og du er kørende.
• Overvej at koble din mobiltelefon eller Instant Messenger til din konto.
• Overvej at bruge nogle af de mange, mange "apps", der gør, at mikromikro-indhold kommer rundt. Til Twitter f.eks.

Relaterede artikler

Blood on blogging - På overfladen var det en ganske almindelig eftermiddag på IT Universitetet. Lydene fra bordtennisbordet i baggrunden bla...
Gud er død - jeg blogger - Internettets muligheder for selviscenesættelse har skabt en medieform, der er præget af kynisme og ensomhed. Den absolut...
Blog bedre - Blogs pibler frem som svamp i en fugtig kælder for tiden, og med dem følger diskussionen om, hvordan man blogger bedst. ...
Twitter twaiku - Flere og flere bruger Twitter. Men mange af indlæggende er drabeligt kedelige. Det er nu slut. Vi bad poet Trine Anderse...
Facebook + organisationer = ? - Med to millioner registrerede brugere har Facebook fået godt fat i danskerne. Det har de danske organisationer også bemæ...
Twitter er Facebook på speed - Mikroblogging-værktøjet Twitter er vokset med 1000 % det seneste år og får lige nu et par millioner nye brugere hver mån...
Twitter tissemand er yt, Twitter valgmøde er in - Smagsdommerne langer ud efter toppolitikere, der bruger de nye 2.0-medier ’forkert’. Ikke mindst Statsministerens twitte...
Kforum kårer årets twitter-tosse - De kendte kvidrer løs på Twitter, hver med sit næb. Langtfra alt er skønsang. En helseguru hælder skinhelligt vand ud af...
Kend dine Twittertyper - Er du til bænkevarmere eller brokkerøve? Stjerner eller selvpromotere? Entertainere eller eksperter? Twitter er befolket...
Design apps for alvor - Apps til de nye smartphones er kommet for at blive. Men hvordan designer man egentlig en god app, som på meget lille pla...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Digital mediekonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.