Kopenhagen Fur er gået offensivt til værks og har på forhånd været stærkt kritiske over for et Operation X-program om dyrevelfærden i den danske pelsdyrsektor, som TV 2 viste i går. Midt i mediestormen fortæller kommunikationschef Sander Jacobsen, hvorfor pelsdyravlerne har valgt en proaktiv strategi og ikke lægger sig fladt ned på maven.
I begyndelsen af september modtager Kopenhagen Fur en henvendelse
fra TV 2-programmet Operation X. Redaktionen vil gerne filme den
igangværende skind-auktion, men vil derudover ikke
fortælle, hvad programmets vinkel er. Men det kræver
selvsagt ikke de store matematiske kundskaber at regne ud, at det
tegner til at blive en grim omgang.
Kort tid efter får Kopenhagen Fur, som ejes af
pelsdyravlerne via andelsforeningen Dansk Pelsdyravlerforening,
oplysninger om, at Operation X har billeder af skadede dyr fra en
række danske pelsdyrfarme. Desuden får foreningen at
vide, at Operation X arbejder sammen med Ekstra Bladet om
historien, og at billederne er optaget af dyreretsforeningen
Anima, som til lejligheden er brudt ind på 34 farme med et
kamera. Så bimler alarmklokkerne for alvor.
Dyreretsbevægelsen, som har en vegansk livsfilosofi, har i
årevis kørt målrettede kampagner mod
pelsindustrien, fordi pels med sin luksuskarakter reelt kun er et
produkt, som få mennesker har et forhold til.
Dyreretsbevægelsen har derfor haft et "let" budskab at
sælge, og det har de over årene gjort dygtigt og med
jævne mellemrum lidt for dygtigt - blandt andet med
konstruerede og iscenesatte billeder af dyr, som lider.
Kombinationen af Operation X, Ekstra Bladet og især dyreret
bliver afgørende for Kopenhagen Furs
kommunikationsstrategi. Virksomheden stoler ikke på, at
Ekstra Bladet og Operation X vil give en journalistisk nuanceret
og fair fremstilling af erhvervet, og Kopenhagen Fur nægter
simpelthen at lægge sig fladt ned på maven og sige
undskyld for en journalistisk fremstilling, som ikke stemmer
overens med virkeligheden.
Desuden har en interesseorganisation også et ansvar over
for medlemmerne, og foreningen vil selvfølgelig under
ingen omstændigheder acceptere, at dyreretsaktivister med
en klar antipels-dagsorden bryder ind og filmer medlemmernes
private ejendom og bagefter udleverer materialet til
journalister, som ikke udviser den mindste kildekritik. De
journalister kan jo ikke give nogen som helst garantier for, at
dyreretsaktivister ikke har været på farmen i
forvejen for at give scenen lidt kulør, inden de filmer
løs. Det er efter Kopenhagen Furs mening en
uanstændig måde at drive journalistik på, og
det er baggrunden for den proaktive stil.
I starten af september har pelsdyravlerne den fordel, at
Operation X stadig er i gang med redigeringen, og
kommunikationsafdelingen vurderer, at TV 2 har den aftale med
Ekstra Bladet, at avisen ikke må gøre væsen af
sig før 27. oktober, når Operation X-programmet
vises på TV 2. Kopenhagen Fur er med andre ord den eneste
spiller på banen i nogle uger endnu, og paradoksalt nok
får pelsdyravlerne hjælp til kommunikationen, da
dyreretsaktivister to gange lukker tusindvis af mink ud og
udøver hærværk på en minkfodercentral i
Jylland. I halen på det udlover Dansk Pelsdyravlerforening
en dusør på 500.000 kroner for oplysninger, der kan
hjælpe politiet i opklaringsarbejdet, og så er der
ikke mange medier, som rigtigt kan ignorere sagen. Historien om
pelsdyravlerne og Operation X begynder at blive prioriteret
højere rundt om på redaktionerne.
Vi er også i Fogedretten, en sag som Dansk
Pelsdyravlerforening ret forudsigeligt tabte i søndags.
Foreningen mente dog, at forsøget skulle gøres,
fordi medlemmerne ikke fortjener at blive hængt ud som
dyremishandlere. Operation X viser billeder af måske 30
dyr, som givetvis er de værste eksempler. I Fogedretten
blev det oplyst, at TV 2 havde billeder af et par hundrede
skadede dyr, som måske, måske ikke, var i behandling.
I alt var der 500.000 dyr på de 34 farme, så
pelsdyrbranchen bliver af TV 2 og Ekstra Bladet fremstillet som
en stor, stinkende dødslejr, selv om råddenskaben
ikke engang når promillegrænsen.
Proportionsforvrængningen var som ventet total.
Når man som Dansk Pelsdyravlerforening beskæftiger
sig med dyr, kan pressens dækning have helt uoverskuelige
konsekvenser, og de første politikere har allerede
været fremme med mere eller mindre fantasifulde forslag om,
at hele erhvervet skal lukkes i Danmark. Det er ikke forslag med
nogen som helst saglige begrundelser, forslagene er drevet af
visse politikeres sans for populisme, og populismen bliver
fremelsket af de dele af pressen, som jagter ikke-eksisterende
sensationer. Vi kan som interesseorganisation ikke leve med, at
dårlig journalistik pludselig bringer en hel branche i
sådan en position. Dyreretsbevægelsen vil gøre
det samme igen, så når Kopenhagen Fur vælger at
gå hårdt efter den journalistiske metode, er det
også en præventiv foranstaltning.
At så tvivl om pressens metoder er imidlertid en vanskelig
kommunikation, fordi den er kompliceret for de mange danskere,
der ikke kender sagen, men har let ved at afkode et dyr, som
lider. I den netop overståede weekend indrykkede Kopenhagen
Fur derfor
helsidesannoncer
i landets dagblade, hvor foreningen nøgternt
forklarede pelsdyravlernes standpunkt og situation til
læsere, der har fri fra arbejde og god tid til at
læse avisen.
Det sidste led af kommunikationsarbejdet op til Operation
X-programmet i går var
hjemmesiden den2side, der fungerer som
pelsdyravlernes genmæle. Kommunikationsmæssigt var
Operation X-programmet lige så stor en katastrofe som
forventet, og tanken bag
den2side er selvfølgelig
præcis det - at vise den anden side, den personlige
historie fra mennesker, der på landsdækkende tv er
blevet anklaget for dyremishandling.
I går og i dag taler Dansk Pelsdyravlerforening om
dyrevelfærd, og foreningen tager selvsagt skarpt afstand
fra dyremishandling. Man kan sige, at Kopenhagen Fur har
været ude med alle andre dagsordener end lige netop det,
men det er faktisk ikke et udtryk for, at vi ikke vil diskutere
dyrevelfærden i vores branche. Det er et udtryk for, at
dansk Pelsdyravlerforening insisterer på, at vores
medlemmer skal have en fair behandling af medierne, og at vi
under ingen omstændigheder vil acceptere, at
dyreretsaktivister er en del af diskussionen. Historisk set har
dyreretsbevægelsen forplumret pelsbranchens kommunikation
så rigeligt.
På det seneste har vi modtaget helt utrolig mange positive
mails fra mennesker, som synes, det er godt gået, at vi
ikke bare lægger os fladt ned på maven for
sensationsjournalister. Hvorvidt strategien er lykkedes, vil vi
lade andre om at vurdere, men det har faktisk ikke rigtigt
på noget tidspunkt føltes, som om at tingene kunne
have været gjort anderledes.