SAS-Kristiansen = TV 2-Kristiansen

Sjældent har en konkurstruet virksomhed haft så meget medvind i pressen. TV 2-vært Michael Kristiansen hjalp SAS bag kulisserne, men var samtidig på skærmen hos TV 2. Var det en medvirkende faktor til den gode presse?
af Susanne Sayers
Hatten af for SAS og virksomhedens kommunikation i en krisetid. I nogle få, hektiske dage lykkedes det til overflod at få gjort krisen til et spørgsmål om forkælede medarbejdere uden at få stillet mange grimme spørgsmål om ledelsens evner, sådan sat på spidsen.
 
Det var dygtig gjort, og set fra et kommunikationssynspunkt kunne det vel næppe være håndteret pænere i de kritiske døgn, hvis det vel at mærke var ledelsen, man gerne ville fremstille som handlekraftig og hård, men retfærdig. Og pludselig elskede alle SAS.
 
Undervejs fik journalisterne nærmest givet det indtryk videre, at de var blevet en del af SAS' ledelse, fx kunne en af DR's reportere berette, at 'vi er kommet meget langt'. Vi?
 
Nå, men den lille fortalelse fortæller en langt større historie om, hvordan det lykkedes SAS-ledelsen at kommunikere på en måde, så reporterne fulgte intenst og nærmest personligt involveret med i dramaet omkring redningsaktionen, hvad der lagde maksimalt pres på medarbejderne. De kritiske spørgsmål til ledelsen var få og svarene færre.
 
Fortællingen var enkel og effektiv: Hvis personalegrupperne ikke gik ned i løn, gik SAS ned. Ville de ansatte virkelig være skyld i det? Det ville de ikke.
 
Kristiansens dobbeltrolle
Nu er der den lille krølle på historien, at en af bagmændene til den dygtige kommunikation var Anders Fogh Rasmussens (V) tidligere spindoktor, Michael Kristiansen. Den altid kompetente Kristiansen er også vært på TV 2 og politisk kommentator og ekspert samme sted.
 
Men hov – kan man være højt betalt (rygter nævner beløb på seks cifre – vel at mærke uden kommaer) rådgiver for en af statens største virksomheder og samtidig være objektiv kommentator? Og kan man undlade at påvirke sine journalistiske kolleger til at se sagen fra SAS' ledelses side, når det nu vil gavne ens eget ry som dygtig erhvervsrådgiver?
 
For at tage mit ærlige svar: Ja, det kan man godt. Men man kan ikke fjerne mistanken. Og derfor burde TV 2 efter min mening have fjernet Michael Kristiansen helt fra stationen i den periode.
 
En politisk spareplan
Michael Kristiansen kommenterede undervejs ikke SAS-forhandlingerne, men han var alligevel så tæt på sagen, at seerne burde have været oplyst om det, eller også burde han være helt pillet af skærmen, mener medieforsker Frands Mortensen.  
 
Men er det ikke i orden, at en højt profileret tv-vært har andre kunder? Ifølge kanalchef Mikkel Hertz, TV 2 News, er det. ”Så længe han ikke er rådgiver for politikere eller partier,” siger Mikkel Hertz.
 
Undskyld mig, men SAS er så stor en statsejet virksomhed, at det for mig at se er en besynderlig skelnen. En spareplan for så stor en virksomhed er politisk. Den kan ikke være andet, hvad finansminister Bjarne Corydons (S) efterhånden berømte sms til personalet også viste. Og dermed er Michael Kristiansens dobbeltrolle en realitet.
 
Og selv om Michael Kristiansen altså aldrig kommenterede SAS-forhandlingerne direkte, giver alene hans tilstedeværelse som ligeværdig kollega anledning til mistanke om, at han påvirkede den journalistiske dækning til at være mere positiv over for ledelsen, end den ellers ville have været.
 
Renere end sne
Journalister kan aldrig være helt objektive, selv om det journalistiske ideal, der dyrkes på uddannelserne stadig er 'tilstræbt objektivitet' eller 'kontrolleret subjektivitet'. I praksis er der ikke forskel på de to – man prøver at tilsidesætte sine egne sym- og antipatier for at finde frem til 'den bedst opnåelige version af sandheden' med Watergate-afslører Carl Bernsteins ord.
 
Troværdigheden er så værdifuld for det journalistiske varemærke, at de fleste medier har klare regler for, hvad man må beskæftige sig med, og især ikke beskæftige sig med, hvis man som journalist har en politisk eller samfundsmæssig interesse. Medlemmer af politiske partier må typisk ikke dække politik, medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening må ikke dække miljø osv.
 
Det er ikke, fordi medierne og deres ledelser tvivler på journalisternes evne til at være fair. Men fordi læserne, seerne, lytterne og brugerne ikke må få grund til at tvivle på den.
 
Svigtende dømmekraft?
I det lys forekommer det besynderligt, at TV 2 News lod en velbetalt privat konsulent for virksomheden for ugens absolut største nyhedshistorie – en af årets største faktisk – gå omkring på stationen, tale med kolleger i nyhedsrummet og fungere på skærmen som kommentator.
 
Problemet er ikke Michael Kristiansens, men kanalens. Det er et spørgsmål om troværdighed og dobbeltroller i en sag, hvor pressen fra flere sider er blevet beskyldt for at have været for entydigt på ledelsens side.
 
Kunne man en lille smule godt tænke sig, at Michael Kristiansen havde prøvet at påvirke dækningen for selv at virke som verdens bedste kommunikationsrådgiver? Ja, det kunne man godt. Mere end en lille smule. Det er sådan set det, kommunikationsrådgivere skal: prøve at styre pressedækningen. Intet odiøst i det.
 
Det bizarre var at lade ham gøre det inden for murene. Det svarer til at have Danske Banks pressemand ansat på stationen til at hyggesnakke lidt bankvæsen og renter med værter og journalister bag kameraet og kommentere dansk politik på skærmen som ekspert. Det burde være utænkeligt – men er det åbenbart ikke.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job